Inden Azuro, kunne min interesse for hunde jo ligge på et meget lille sted. Men da jeg mødte ham for anden gang i mit liv, hvor han var 1 år gammel (havde også mødt ham som 10-11 uger gammel hvalp), fik han i den grad væltet benene væk under mig!
Han var herlig og smuk og havde en ubeskrivelig udstråling, som bare talte direkte til mig, kan man vist sige! Det var på en fødselsdag jeg mødte ham - min søster og svogers - så der var en del gæster. I sådan en situation skulle man ellers ikke mene, at en hund viste sig fra sin 100% egen side. Men Azuro er bare Azuro, upåagtet af sine omgivelser (eller, dvs. upåagtet af sine omgivelser, medmindre der er en anden hund ;o) ).
Spørge mig hvad, der gjorde det præcist, må man ikke, men i hvert fald var det det møde med Azuro, der gjorde, at ønsket om at få hund blev tændt hos mig.
Efterfølgende har jeg mødt ham flere gange, men hans ejere bor desværre helt ovre i det mørke Jylland, så det er ikke fordi, vi bare lige kommer forbi hinanden til en kop kaffe. Men hver gang har jeg udnyttet det groft. Vi har trænet (jeg har æren af at have lært ham "dæk"), nusset, leget og gået ture sammen og i det hele taget hygget os. Når vi er sammen, så følger Azuro mig lige i r*ven, for det er jo sammen med hende der Rikke, at man altid (ment som i "oftest") laver alle de spændende og sjove ting! Vores forhold ville ikke være optimalt, hvis det var sådan dagligt (så ville Azuro nok blive pæææænt stresset!), men nu ses vi jo ikke så ofte, så det går nok :o)
Vil nok vove den påstand, at Azuros personlighed er noget helt specielt. Det er svært at sætte fingeren på det, helt præcist. Men han er super kærlig og går bare lige i hjertet på alle han møder på en helt specielt måde - dog ikke når han er ude, så skal hundeavisen bare læses ;o) Og så er han altså også bare helt sjov, når der er sne! Uh, det er det bedste han ved! Dejligt koldt og ikke vådt! Så det skal der møfles i - og her mener jeg VIRKELIG møfles i! Han lægger halsen ned på sneen og sætter så baghjulene igang og får gnedet halsen hen ad sneen - um, det er dejligt!
Én gang har jeg prøvet at have Azuro med til et hundetræf. Det var med hunde-forum.dk. De "kendte" jo nærmest Azuro og han var (og er stadig, selvom jeg har fået egen hund) min lille øjensten. Så vi tog afsted og det var en hyggelig oplevelse. Der var desuden en god fotograf, som tog dette billede af ham:
