Siden Sidst 2009

Hjem

27 december
Jaja, jeg kan da ikke blive ved med at forsømme min hjemmeside - så nu kommer opdatering på, hvordan julen forløb!

Juleaften gik over al forventning! Vi lagde ud med en dejlig morgentur i parken, hvor vi mødte nogle gamle venner, som vi fulgtes med - dejligt! Møffe hyggede sig rigtigt, da han først rigtig fik mod på at deltage i de to andre fjantehoveders leg - de var lidt højlydte, hvilket Møffe godt kan synes er lidt skræmmende. Men så kom der også gang i den!

Da vi så skulle hjemad, mødte vi en sød schæferhvalp på 4mdr. Det var rigtig synd, den var blevet overfaldet i parken for blot en uge siden og havde fået sig et ordentligt sår på næsen, så den var rigtig bange for nye hunde :-( dog ikke værre end, at hvis den fik lov til at trække vejret under mødet, så blev den lidt modigere. Så Møffe fik lige leget terapihvalp ENDNU engang! Og klarede det ærlig talt rigtig flot! Han tog det primært i hvalpens tempo og kom kun til at gå lidt for hurtigt frem en enkelt gang, så det blev da heldigvis primært et positivt møde for de to - hvalpen begyndte endda at lægge op til leg :-) Men så ville ejeren af schæferhvalpen videre. Ham om det, hvis jeg havde været ham var jeg blevet, så hvalpen fik tøet sig helt op - men det er så mig. Men sådan gjorde han åbenbart (han gjorde også sådan med labradoren, de lige havde hilste på 50m forinden).

Og jajada, der var rigtig luftetid i parken, for jeg fik så lige gået de 50m videre, hvorefter jeg stødte på en golden retriever vi har mødt et par gange før, som hedder Luna. De fik så leget lidt, hvorefter vi begge ville vende næsen hjemad og Møffe var enig med mig - men Luna ville da hellere lege trækkeleg med sin lufter med snoren, haha.

Hjemme igen gik Møffe ombak og sov nærmest resten af dagen indtil gæsterne kom (min søster og svoger + mine to onkler). Han tog det ganske pænt, onklerne skulle dog lige gumles på - de hilser på en anderledes måde, som åbenbart animerer Møffe. Men det virkede til, at de endelig forstod, hvordan de skulle hilse og Møffe kunne opføre sig pænt igen! Det var rart!

Jeg var virkelig spændt på, hvad han ville gøre, når vi begyndte at gå rundt om træet, om han ville stresse op, gå med os eller bare lægge sig ned og tænke, at nu var den løse skrue da vist faldet helt ud. Det blev en blanding af de to sidste! Han startede med at gå med, men vi har en gammel tradition for, at vende rundt for hvert vers og gå den anden vej rundt - det var dog for åndssvat, syntes Møffe! Så det endte med at han fandt sig et pivedyr, som han forvirret pev i, men han gloede på os. Jeg tog så i den anden ende af det, og så gik vi rundt om træet i en sjov kombination af højtidiglig julesang og trækkeleg ("Et barn er født i - grrrrr - Bethlehem, Betlehem - grrr"). Til sidst satte jeg mig så ned med hundemad og julesange og så sad jeg og hyggede med Møffe, mens jeg trofast sang med på "Det kimer nu til julefest" og  "Søren Banjomus".

Og så var det tid til gaveudpakning! Og der var da selvfølgelig én til Møffe! Det var han nu ganske god til, han fik temlig hurtigt revet papiret af og overså totalt hans splinternye øffe-dyr, men havde kun øje for oksestruben, som lå gemt dernede (sådan en vaske ægte én, og ikke tørret). Mums! sagde Møffe, det smagte rigtig godt! Han havde skam spist det inden vi var færdige med at pakke gaver ud (det tager så også lang tid herhjemme).

2 dage efter var det tid til julefrokost. Det klarede han også flot, jeg var bare overpylret og overanalyserede det stakkels kræ. Men han havde det varmt, med tungen hængende helt ude af munden, gispende efter vejret og derfor ude af stand til at finde ro, og så troede vi alle selvfølgelig, at det var fordi han var stresset - der var jo mange mennesker og endda små børn, der løb rundt og larmede. Så han kom op på mit værelse sammen med mig, hvor han jo selvfølgelig fortsat ikke kunne finde ro, fordi der var varmt (jeg syntes der var tilpas). Det var først da min mor kom op og kommenterede varmen og vi åbnede vinduet at han faldt til ro - hvor dumme var vi lige? Men så blev vi den erfaring klogere, haha. Og Møffe blev kølet ned ;-)




22 december
Så er endnu en skøn dag gået og kl. er over midnat - igen igen.

Dagen startede med, at vi blev vækket til en dum telefon! Øv bøv, men så stod vi også op, hele 3 kvarter før planlagt - forfærdeligt! Men vi overlevede da ;-)

Jeg gik en kort morgentur med Møffe, da vi skulle til sportræning senere på dagen. Da vi var hjemme igen, tog vi så lidt træning. Både plads, sit, dæk og hvad siger hunden - og Møffe var bare rigtig god, hans mor skal bare lige lære, at man ikke kan gå fra 1 til 3, men skal huske 2, når man træner! Men kan altså ikke gå fra, at dække det stakkels kræ af i sneen og gå over i den anden ende af haven til at man kan LØBE halvvejs gennem i haven. Dåhmme mig.

Nå, men så var det jo ellers meningen, at han skulle sove lidt - men nix! Forkert morgenrutine byder på urolig hvalp, der ikke kan finde roen. Han lå og forsøgte at sove i tre timer, men aldrig før har han da været så urolig! Han flyttede sig og flyttede sig. Men til træning skulle vi jo altså!

Og han klarede det nu ganske fint. Hvis man ser bort fra et par ting, som foreksempel, at han nær rev armen af træneren, men jeg lagde spor og hun holdte ham. Da sporene var lagt, gik vi så i en halv times tid, hvorefter Møffe blev sat til at arbejde. Første spor klarede han til UG og kryds og slange - men det var også kun 4m. Så var det sporet på vel 20m. Det klarede han også rigtig flot! Kun én gang skulle han lige guides ind på spores. Lidt stolt var jeg da at mit bette kræ! Der lå ikke engang godbidder i sporet (kun lækker lækker kallun for enden).

Men SÅ kom det sidste spor! Det var vel 35m. Han gik det så flot så flot, skulle slet ikke korrigeres - lige indtil han pludselig mente, at han skulle DEROVER - og det var altså ikke sporet, han fulgte der. Så stod jeg ellers der og var ved at få revet hånden af, fordi kræet havde mistet forstanden midlertidigt. Forsøgte at guide ham tilbage, forsøgte at gå lidt tilbage på sporet og forsøgte at lade ham finde ud af det selv. Men nix! Han satte sig ned for at kigge op på mig og sig piiiiiiiiiiiiiiiiiiiv!

Men så lykkedes det. Jeg lagde hånden ned på sporet og sagde spor - og Møffe sprang nærmest meningsløst frem til kallunen for enden af sporet?

Altså, om han fulgte sporet - eller vinden bare pludselig bar færden af kallun over til ham - det ved jeg ikke helt?

Men hold da ferie, hvor var han træt bagefter! Da vi gik tilbage til parkeringspladsen gik han pludselig i den der zombi-agtige jeg-er-træt-og-kan-ikke-tage-stilling-til-andet-en-mine-egne-tanker-verden. Pludselig var Møffe ikke lige bag os? Han var dælme 25m bag os og fordybet i en lugt! Jeg kaldte et par gange uden reaktion - det plejer der ellers nok at komme. Gik videre og Møffe fandt pludselig ud af, at verden stadig eksisterede. Kom op til os. Og fandt en ny duft - så var sjovet forfra igen. Da vi kom ind på parkeringspladsen syntes han også hellere at han ville lege tagfat end at hoppe ind i bilen - møghund, haha.

Men så har han tilgengæld nærmest også bare sovet resten af dagen væk.

19 december
Hold da ferie, jeg har haft en hård dag i dag!

Jeg lagde ud med, at skulle mødes med et medlem fra hunde-forum til fælles træning af indkald og at ingorere forstyrrelser. Vi skulle til at starte med have været flere, men sygdom og vejrforhold forhindrede desværre de andre.

Nå, men det var så kl. 10 i morges, hvor jeg og Møffe mødtes med en dejlig berner ved navn Bassil i Vestskoven. De to drenge - som forresten er så at skrive lige gamle! - fik lige leget med hinanden og med en labrador, inden vi kom igang med træningen. Det gik nu rigtig godt, Møffe var rigtig go', hvis jeg selv skal sige det (og det var Bassil også)! Eneste punkt, hvor han ikke var så god, det var dæk-øvelsen, som vi absolut ikke er eksperter i. Han glemte lige et par gange, at han ikke måtte rejse sig før han fik fri, men visse-vasse da, derudover gik det fint og vi hyggede os! Da vi var færdige med at træne (vi trængte til en pause med noget varmt at drikke), kom der en golden retriever, som Møffe virkelig fik leget igennem med! Hold da ferie, hvor de to hyggede sig! Og sikken træt hund jeg havde, da vi kom hjem! Så han sov, mens jeg for-stegte en and til veninde-jule-tamtam i morgen og mens jeg kogte risengrød, flyttede tæpper, støvsugede (ok, der rejste han sig til sidst - han hader støvsugeren, den skal gøes af!), lavede mad  og efterfølgende skulle vores juletræ indenfor til tørring - det var nu noget interessant og spøjst noget! Men så skulle man også sove lidt igen. Vi brugte så nogle timer på at save juletræet til, så det passede i vores juletræsfod - træet var flere centimeter for bred - og så skulle det pyntes! Jeg havde godt nok regnet med at være indehaver af ét stks snotforvirret hvalp, der både væltede juletræ og stjal juletræspynt - men næææh nej! Det værste han har gjort, det var da han lige skulle snuse, hvad der nu var under træet - der havde han så også nær væltet det. Men ellers, så lå han bare og kiggede på os og tænkte nu rablede det vist fuldstændig for os? Jeg er lidt stolt af ham, at han var så god til at lade træet være!

Men jeg er godt nok brugt nu og træt... Og det er Møffe faktisk også, det er åbenbart hårdt at være til træningstræf og at studere juletræspyntning! Så nu vil vi trisse i seng.

18 december
Så er sneen kommet!

For første gang har Møffe oplevet sne, som lægger sig - og sikke da en omgang! Der ligger masser derude og der er 2xsnestormsvarsler i luften: I nat og på søndag. Sneen er allerede igang med at dale ned fra sky igen, så det er jo rigtig hyggeligt! Vi er netop hjemvendt fra en hyggelig nattetur (kl. er nu 01:50 - så kun lige, at det er blevet d. 18 december) i parken - det er jo vidunderlig! Man kan uden problemer se folk i det her vejr (og sin egen hund, ikke at forglemme), så selvom det er kl. nat, så kan man sagtens have hunden løs! Så det er Møffe, med bling-bling-lys siddende i halsbåndet - fin er han, ligner et rigtig festfyrværkeri!

Og hvad siger kræet så til sneen? Moren her er jo ovenud begejstret for den, men Møffen, jo han tager det med ophøjet ro. Det skulle da undersøges det der sne, men så var den egentlig ikke længere - ikke særlig berner-agtigt? Men man kan jo håbe, at det kommer! Sneen klær ham nu ellers rigtig godt.

Derudover er vi begyndt at gå spor - vi var til træning for første gang i går! Rigtig god debut, med sne over det hele og en hundefører, som kørte forkert og derfor kom forsent. Men derudover var det nu fint. Træneren satte mig igang og jeg skulle "lægge" sporet - det er ID-spor, så det er min færd, han skal følge.

Her i opstarten skal vi bruge kød-vand til hjælp - altså, vand i hvilket noget kød er blevet kogt. Så han bliver motiveret til at følge sporet. Så jeg lavede to 10meter lange spor, hvor jeg skulle dryppe kød-vand ned mellem mine fødder og lægge godbidder for hver 20.cm. Herefter gik jeg en tur med Møffe og træneren i den smukke, sneklædte skov, hvor Møffe fik lov til at løbe løs - og iiiih, hvor han nød det! Der var sne jo både nyt og spændende! Han var sådan lidt mindre fokuseret på mig ift. normalt, hvilket resulterede i, at han gerne var 20meter væk fra mig, hvor han max. plejer at gå 10meter væk fra mig - men tilgengæld så var han indkald bedre? Mærkelig!

Et minus er så, at han også er endnu mere opmærksom på omgivelserne, så han allerede holder øje med en fremmed mand 100meter væk - fordi han håber på, at vedkommende kommer over for at hilse! Eller løber over mod hunde på lignende afstand - men stopper, når man har kaldt et par gange og efter et par kald mere vender om og hjem igen.

De der hunde er altså da også bare mærkelige! :o)

Et billede af snehunden:
      

16 december
Man skal i hvert fald ikke komme og påstå, at Møffe ikke får nogle oplevelser!

I fredags var vi ude og besøge den sødeste lille samojede-hvalp jeg nogensinde har set! Motor, som han hedder, er en bette knægt på 9 uger og ham skulle jeg og Møffe da møde. Tjah, af mig og Møffe var jeg vidst den der gik derfra med den største succes-følelse! Møffe ville jo super gerne lege med det lille kræ, men Motor syntes godt nok at Møffe var både stor og mørk og skræmmende - Møffe gjorde ellers sit bedste størstedelen af tiden for at charmere sig ind, lagde sig ned og gjorde sig lille, gik rundt og legede uinteresseret, gik piv-a-holic med et grynte-pive-grise-dyr og jaja, hvad han ikke gjorde. Og mindre smarte ting, desværre, hans tålmodighed varede ikke evigt og i sin frustration kom Møffe desværre til at spurte efter Motor et par gange i leg, så den bette dreng blev skræmt.

Sammenlagt i løbet af de to timer vi tilbragte der, fik Møffe leget med Motor i godt og vel 5sek., hvillket foregik ude i haven, da Motor skulle lette sit nødtørft i mudderpølen. Der blev det lille kræ nemlig modigt - men tilgengæld syntes Møffe at duftene var mægtigt meget mere interessante end Motor - typisk, ikk'? Så det var meget lidt han nåede at lege med Motor der. Tilgengæld fik jeg både leget og nusset med Motorbøllen og jeg var godt nok parat til at kigge på DKKs hvalpeliste bagefter for at finde den nærmeste samojede-kennel med hvalpe og køre ud og hente én - jeg var helt parat til at lade sådan en bedårende snebold flytte ind!

Lørdag blev så fridag, der skete intet ekstraordinært (hvis man altså ser bort fra, at vi købte en hundeseng til den forkælede møgunge). Men søndag! Der skulle vi ud og fælde juletræ!

Traditionen tro tog vi afsted til Ryegaard. Jeg havde e-mailet med dem for at høre hvordan og hvorledes med en stor hvalp og vi fik grønt lys for det hele. Møffe var noget overvældet, for det første, der mødte han øjne, da han kom ud af bilen, var en hestevogn! Og han er altså ikke heeeelt glad ved heste, men er ok med dem, hvis de holder sig på en vis afstand - vi har kun mødt heste én gang før i hans liv, hvor han gik rundt i en søvndøs i en by på Fyn efter Bøsøre-udstillingen og så hos opdrætter.

Men det gik fint, Møffe blev rimelig kold over for dem. Så vi stillede os i kø til at komme med i hestvognen og Torben, min svoger, løftede ham op, hvorefter jeg satte mig op til kræet. Han tog det hele rigtig pænt, da vognen satte igang og vi kørte afsted til juletræsplantagen - men hvaaad, moster Pia stopfodrede ham også med cuvette! Så må alt jo være godt.

Da vi ankom og han var kommet ned opførte han sig som man nu kan forvente - kontakten var tabt et lille kort stykke tid. Men der gik ikke længe før den var der igen og da slet ikke da cuvetten blev fundet frem! Så var den i særklasse! Men der var nu ellers også mange spændende dufte derude, som han ikke var vant til - fremmede mennesker, fremmede hunde, mus (vi så faktisk en, men det gør vi også næsten hver gang vi er der) og en masse andet. Så jeg synes faktisk at han var super dygtig, man frygter vel de værste!

Vi brugte nogen tid på at finde det rigtige juletræ og i denne periode var der jagt ikke så langt væk - min lille skattebasse var da heldigvis fuldstændig kold overfor skuddene! Ikke overraskende, for han har aldrig reageret på noget før, ikke engang kanonslag, som der desværre er fyrret et par stykker af på det sidste - men det er jo altid rart, når man får det bekræftet!

Træet blev fundet og det er heldigvis RIGTIG flot, hvis jeg selv skal sige det! Og op i hestevognen skulle vi igen - Møffe gloede forundret, da vi slæbte rundt på træet, det var noget underligt noget og den der store ting var nu lidt skræmmende, ikke specielt, men lidt kunne man godt se. Men det gik lynhurtigt over. Da vi var tilbage skulle vi ind og have varm gløgg og æbleskiver i cafeen, som vi også altid plejer (læs: jeg fik Risengrød og varm kakao og en bakke med 3 æbleskiver, som jeg delte med min søster Pia og Møffe).

Da vi endelig skulle hjemad, sov Møffe i bilen. Han vågnede nogle gange og ville hen og ligge på mit skød, men var simpelthen for træt til det - så da han forsøgte tredje gang skyndte jeg mig at hjælpe ham og så lå han der og puttede og sov resten af vejen hjem - og hjemme gik han ombak og sov videre - stakkels kræ, sådan at blive slæbt med til udmattende juletræsfældning.



Flere billeder i galleriet

7 december
Så er Møffe fyldt 7 måneder!

Tænk engang... På en gang synes jeg, at han nærmest altid har været her - på den anden side, kan jeg ikke fatte, at vi allerede har haft ham så længe!

Han er en flot, omend hurtigt voksende fyr! Han er ca. 66cm høj. Min mor målte ham, mens jeg fik ham til at stå og det var et sted mellem 66 og 67 - så håber han efterhånden stopper den der turbo-i-vejret - for hans far er altså kun 67cm! Og standarden siger max 70cm.

Men skulle han gå hen og bryde standarden fuldstændig, jamen, så er det bare Møffe og så skidt pyt da med alt det udstilling - der er heldigvis så meget andet, man kan bruge tiden på, så det er i hvert fald ikke af den grund at verden falder sammen (omend det vil ærge mig, for det er sk*de hyggeligt, det der udstilling!).

Vi fejrede dagen med, at min svoger Torben kom forbi med en pakke til min far i morges og vi blev vækket midt i vores allerhelligste nattesøvn. Så efter han var smuttet igen, så skyndte vi os ind i seng igen. Og sov over os! Æv bæv, så til dyrlægen og blive vejet kom vi ikke i dag.

Tilgengæld fik vi gået en lang tur i parken, som Møffe for størstedelen nød. Desværre mødte vi en, eller sød, bulldogblanding, som så sig sur på Møffe. Så han skulle bare kanøfles og mobbes. Æv bæv, men ejeren fik hende til at holde op. Desværre optog hun adfærden igen lidt efter, så jeg gik væk med Møffe, hvor vi så trænede lidt bakke og plads, indtil schæferen Smilla kom tilbage sammen med to andre, nytilkomne hunde. Vi ejere blev så stående og snakkede, mens hundene bare tullede rundt blandt hinanden. Der var ikke så meget energi i Smilla og de to andre, så der blev desværre ingen leg. Men SÅ kom dalmatineren Freja og dobbermannen Kuhna! Freya er et 6 årigt pjattehoved med lidt vel meget brum i og Kuhna er blot et par måneder yngre end Møffe. De to yngste fik heldigvis leget godt igennem, så Møffe har forhåbentligt glemt alt om bulldog-blandingen igen.

Hjemme igen sov han. Det var jo en lang tur, så han var træt! Men vi har da både noget at lege og nusse og træne lidt herhjemme, og træningen foregik med eksklusive godbidder af svine(-fedt for størstedelen) - ikke værst!

Møffe 7 måneder


5 december - senere
Nøj, hvor er jeg pludselig ikke så meget ved PC'en, som jeg plejer! Vi har fået boxer til vores fjernsyn og dertil også en minipakke med fire kanaler + alle kanaler for hele december. Så jeg sidder pænt og ser Animal Planet, Discovery Channel og så også lidt Disney Channel for tiden - og mig, som ellers aldrig ser fjernsyn!

Møffe har bare sovet, mens jeg har set fjernsyn i dag. Vi har jo været til træning for sidste gang i morges - og hvis man ser bort fra, at vi kom lidt for sent, så gik det bare rigtig godt! Vi lagde ud med kasse-øvelsen. Den har vi aldrig været god til, Møffe syntes at den skulle væltes i stedet for at sætte begg poter i den og vi kom aldrig rigtig videre... Så det var omtrent der vi var i dag. Så skulle vi træne plads, jubii tænkte jeg, for det har vi jo trænet hjemmefra - og sørme så, om det ikke gav pote! Møffe var bare genial til det! Ok, lige de første 15sek. var han lidt ufokuseret, men derefter gik han bare plads til UG og kryds og slange. Og klarede bagpartskontrol-delen lige så godt. Så mor var ikke bare stolt - mor var RIGTIG stolt!

Så skulle vi træne bakke... Det ku' Møffe så ikke finde ud af! Han mente da helt klart, at vi skulle gå mere plads, så han smækkede gentagende gange pænt sin røv i grasset, så han sad i en perfekt plads.... Jamen, du er dygtig Møffe, men det er altså ikke det vi skal nu.. Så kom hjælpetræneren heldigvis forbi og sagde, at det nok var en god idé, om jeg klikkede ham for at stå foran mig i stedet - jaja, Rom blev ikke bygget på en dag! Ligeså er mine træningsevner heller ikke kommet på 5 måneder! Hehe.

Men så gik det til gengæld også godt med bakke-delen til sidst (hvis man altså ser bort fra, at jeg kom til at klikke ham for både at sitte og at gø - og begge mere end én gang).

Åååh ja, så brugte jeg jo også legetøj som belønning for første gang et par gange. Under "læg dig" træning. Den var Møffe helt klart helt med på! Så det var ikke sidste gang :-)

Så bliver det spændende, hvor vi melder os til næste gang - men jeg tror, at det bliver hos Karen Frost igen, spørgsmålet er bare, hvornår.

5 december
Så har vi sørme haft nogle travle dage!

I forgårs fik vi besøg af søde Noomi, en golden retriever. Hun var lige Møffes kop te! Hold da ferie, hvor de hyggede og fjollede - en ren fryd for øjet at kigge på! Altså, hvis man ser bort fra, at Møffe bød hende velkommen ved at humpe hende et par gange.. Men det var fordi vi ikke havde lavet noget inden de kom og det havde så gjort ham frustreret - så ved jeg det til en anden gang! Der skal altså ske noget!

Men da han var blevet stoppet i det et par gange, gik det bare glat. De fjantede rundt, de to fjollehoveder. Møffe jagtede Noomi, Noomi væltede sig selv, Møffe væltede over Noomi og så lå de ellers i ske og så nok så bedårende ud!

Alt imens sad (eller rettere stod) de respektive ejere udenfor i kulden, pakket ind i overtøj med kage og kaffe og sodavand. Jojo, vi forstår at hygge! Til sidst blev det dog for koldt om fingrene, så vi trissede indenfor - der var hundene også ved at være godt trætte. Så satte vi os ved stuebordet, mens hundene luntede lidt rundt og fandt roen - for så at sove. Det var altså dejligt at se, at ens hund kan slappe af, selvom der er en anden en! Det har vi ikke rigtig fået bekræftet siden vi passede Naja tilbage da vi lige havde fået Møffe - og han har jo ændret sig meget siden. Så det var dejligt at se.

Og ja, så sov Møffe ellers også resten af aftenen væk, hvis man ser bort fra, da Noomi skulle hjem. Det var godt nok trist, syntes han! Så han pev lige lidt, da de var gået ud af havelågen, det bette kræ.

Igår stod vi så tidligt op (kl. 7:30, det er vi jo slet ikke vant til, B-hund og B-mor) for at tage bilen ud til Noomi-mor, som vi så forfulgte ud til Bernstorfsparken, hvor vi mødtes med Møffes gode ven, samojeden Samson. Og så trissede vi rundt der, halvanden time blev det til i alt. Det var super hyggeligt og hundene trissede bare rundt og hyggede - dog fik jeg hjertet helt op i halsen, da der var én der kastede en pind ned ad en stejl bakke og Møffe besluttede sig for at løbe efter! Det var altså ikke helt sundt for Møffens albuer, men håber ikke, at der skete noget...

Møffe syntes helt klart, at det var fedt at se Samson igen! Og den følelse blev vist gengældt, for de hyggede sig, gjorde de! Selvom Møffe syntes, at det gjorde lidt avs, da Samson kom til at bide ham i munden - men det var heldigvis ikke voldsomt, der kom bare lidt blod på tungen og så var det det. Stakkels kræ.

Og så har han ellers næsten sovet konstant siden vi kom hjem. Han har dog lige haft lyst til at lege et par gange og trisset lidt rundt ude i haven. Og tigget lidt mad, den lille bandit! Men ellers, så har han bare daset - og så håber jeg, at han er veludhvilet til i morgen, hvor vi skal til træning for sidste gang hos Karen Frost. Æv bæv, det er ellers super godt derude! Og regner med, at melde mig til konkurrence-lydighedsholdet her til Januar. Men ellers, så håber jeg bare, at han giver den gas imorgen - vi har i hvert fald forsøgt at træne en masse bagpartskontrol hjemmefra! Apporten glemte vi desværre.

Noomi og Møffe (mere i galleriet):



Video af de to fjollehoveder (beklager vores knap så intelligente plapren i baggrunden)



30 november
Så har Møffe sørme gjort det igen!

Vi var forbi dyrlægen idag for at aflevere nogle afføringsprøver, da jeg gerne vil have ham tjekket for hjerte/lunge-orm - bare for en sikkerheds skyld. For han har spist vildt mange snegle som lille og også en lort eller to af ukendt oprindelse - og det er desværre ikke altid, at hunden viser symptomer på ormen, selvom den har den.

Men nok om det...

Da vi kom ud fra dyrlægen så jeg en hun på lidt afstand. Fint nok, så måtte vi se, om den måtte hilse, når den kom, når nu vi ikke kom ned i parken og gå morgentur. Møffe og jeg gik lidt rundt og da Møffe fik øje på den, trak han overhovedet ikke for at komme hen og hilse - stoooolt var jeg og han fik da selvfølgelig også belønning for det! Da de så stod på ca. 3 meters afstand spurgte jeg om Møffe måtte hilse og ja, det måtte han da gerne. Kræet fik værsgo' og sprang lykkelig frem. Men var ellers bare helt rolig! Jeg snakkede så med ejeren og hun fortalte, at staby hounden (den anden hunds race) ikke var helt tryg ved store hunde og ikke legede med dem, hvis de var større end hun selv. Kiggede på Møffe, havde godt nok også undret mig over, hvorfor han ikke straks var gået igang med alt sit fjalder i sine forsøg på at få andre hunde til at lege. De to gik bare lidt rundt, og så fik Møffe et potedask af stabyen. Og så et dask mere. Og et mere. Møffe så ud til at synes, at det var da ganske hyggeligt. Efter flere potedask bakkede han et par skridt og legede-bjæffede så uden lyd. Fjollede dreng, tænkte jeg.
Han får så et potedask mere og så giver han også stabyen ét (kæææmpe pote ift. stabyen!). Og så begynder de dælme at lege! Først bare sådan lidt tjat-tjat, men det tager hurtigt fart og bliver vildt leg og de hyggede bare rigtig. Overrasket var jeg godt nok og stabyens ejer var også positivt overrasket! Og stolt af min lille Møffe! At han kunne finde så meget ro, at han kunne gøre en utryg hund tryg. I en alder af 6½ måned, ja jeg var altså stolt af min bette dreng <3

Og så er det jo ikke engang første gang - han har som yngre også hjulpet et par andre hvalpe til at være mere tryg ved andre hunde. Noget at sige til, at jeg er stolt af min lille hvapper?!

22 november
Så har vi været til træf med hunde-forum igen! Og iiih, hvor Møffe han bare syntes det var fedt! Dejlige hunde at lege med og så nogle søde mennesker, der både gav mad og nus og kæl og kys! Så kan verden vist ikke blive bedre, det var lige Møffes tre yndlingsbeskæftigelse.

Han fik spændet godt rundt, omend han  vist synes det er uretfærdigt, at lige meget hvor umage han gør sig, så er de andre hunde bare hurtigere end han! Meeen, han havde det rigtig skægt, da han fandt en plastikflaske, som han fik dalmatineren Tacco til at løbe efter sig med - det var bare sjov! Han hyggede sig gevaldigt med det. Han forsøgte også at få lille Nura til at lege, en lille cocker spaniel, med det sødeste søde ansigt! Og det lykkedes for ham! Desværre endte han med at glemme, at han altså er vokset temlig stor og nåede ikke at stoppe sig selv, så han kom til at træde på hende. Så sagde hun grauv og snappede ud. Så turde Møffe ikke nærme sig hende mere, den lille bangebuks.

Og så må jeg lige rose ham for hvor god han er til at lytte til sin moar og vente på værsgo', førend han hilse på de andre hunde! Det er selvfølgelig ikke perfekt, for det er ikke længe vi har trænet det der "værsgo'", men jeg var imponeret af ham! Min lille, dejlige dreng.

Vi brugte alt for lang tid derude, hele 2 timer, det var slet ikke meningen. Men man glemmer vitterligt tiden, når man hygger sig! Så Møffe var bare TRÆT, da vi kom hjem. Han brugte lige lidt tid på at finde ud af, at han var hjemme og deriblandt lige ud og lette blæren i haven og så gik han ombak. Og har faktisk sovet hele dagen, med undtagelse af, når han lige skulle ud og tisse og når han fik mad.

Vejret var desværre ikke specielt godt, men jeg fik da taget nogle billeder, hvoraf jeg har lagt et par stykker i galleriet.



21 november
Nu har jeg også nærmest kæmpet og kæmpet med det siden jeg fik Møffe!

Og omsider er det ved at lykkes! Møffe kan næsten ligge sig på verbalt signal alene nu!

Problemet har ligget i, at jeg trænede det ved at lokke ham i stillingen med en godbid. Og jeg har simpelthen været så dårlig til at træne det konsekvent, at Møffe har glemt halvdelen, når jeg har villet træne det igen! Men nu havde jeg fået nok, så i går, hvor Møffe var lidt oppe at køre, stillede jeg mig klippefast foran ham og rørte mig ikke ud af flækken, før Møffe gjorde hvad jeg sagde. Lagde ud med at sige "sæt dig", det kan han sagtens, så han satte sig og kiggede på mig med sine max bedårende øjne! Så sagde jeg Møffe, på sådan en "jeg skal have din fulde opmærksomhed, for det her kræver koncentration"-agtig måde - hvis du forstår :o) Møffe kiggede så intensivt på mig og lagde hovedet på sned i  koncentration. Så sagde jeg "læg dig", mens jeg havde en fod lidt fremme foran mig (jeg har brugt foden som overgang fra at side til at stå, da det er svært at stå og guide hunde ned samtidig). Kræet prøvede lidt forskelligt, rejste sig, satte sig igen, stod på to ben osv., men det varede ikke mange sekunder, før lyset gik op for ham! Og han lagde sig ned! Kææææmpe ros og nus og kæl, hvorefter jeg gik ned i kælderen og fandt noglede tørrede tobisål - 3 stk.

Den første gang gik det ikke så godt. Jeg gik ham til at sætte sig og sagde så "læg dig", men hey, hov, der var noget lækkert der! Så han kom liiige lidt højt op at køre! Sagde wruf og stod op og gav pote og det hele, for til sidst endelig at smække forkroppen i gulvet fra siddende stilling = dæk, ros og ål, mums!

Den anden ål gjorde han det lidt bedre ved, men stadig ikke perfekt - der kom lige et par andre øvelser med i købet.

MEN!

Ved tredje ål lavede han et perfekt smæk-dæk fra siddende stilling! Stooooolt var jeg!

Og kunne mor her så dy sig for at prøve igen senere? Neeeej, selvfølgelig ikke! Han klarede det ikke helt lige så godt som ved den tredje ål - men heller ikke lige så dårligt som ved den første! Så tror at om et par dage eller tre, så sidder den fast og så kan jeg begynde at føre øvelsen udenfor husets fire vægge! ENDELIG!

Og PS. Så glæder vi os helt vildt til på søndag, for der skal vi nemlig til hunde-forum træf igen! Yehaa!

2 november
For at få en lille afveksling fra den nogenlunde sædvanlige hverdag herhjemme, besluttede jeg mig i lørdags for, at nu skulle jeg og Møffe i skoven for første gang! Alene sammen, forstås, for hundetræffet forrige søndag var jo også i en skov.

Men altså... Afsted det gik til Brøndbyskoven og så snart vi var kommet ind, lod jeg Møffe løs. Og gys og gru, kræet var pludselig ikke længere interesseret i foder?! Han, som plejer at være så madglad! Det viste sig så, at han åbenbart var blevet overrumplet mentalt, for efter vi havde stået et lille stykke tid, mens jeg roste ham, når han havde en godbid i munden og tyggede på den, var han pludselig good, plain old Møffe igen og totalt madfixeret. Dog var skoven alligevel noget mere interessant end parken, vi plejer at gå i, så han var lidt længere væk end han plejer, men hele tiden kontaktbar - det var jo bare perfekt, vores træning har båret frugt må man jo så konkluderer! Noget nyt jeg så lærte var, at ja... 'Man kan da godt lytte til mor, når der er en anden hund... Men hun kan altså heller ikke kræve mirakler! Har hun kaldt 3 gange og der ikke er sket noget seriøst, jamen så, goodbye du! Jeg prøver liiiige om jeg kan komme over til den der hund der!'

Heldigvis var hunden blevet væk for ham på det tidspunkt, så han opgav og jeg slap for det tilbagefald i træningen det havde givet, hvis han havde haft succes med at finde den!

Vi mødte den så igen kort tid efter, en lææækker grå schæfer. Og de legede da også lige kortvarigt. Desværre havde den dog et lidt overdrevet forsvar af sin ejer og kæppe :-( Så den markede overfor Møffe et par gange, inden jeg fik ham væk, enten fordi han var for "tæt" på dens kæp (wuaow, 3 meter) eller på dens ejer. Øvbøv altså!

Men så trissede vi hjemad.

Tidligere på samme tur, havde vi dog fundet en eng. Møffe var lidt forsinket, for der var liiige en ny duft, der skulle undersøges! Men så kom han også løbende over til mig, fik så øje på engen... Og så tog fanden ellers ved det lille kræ! Han spraang afsted ud over marken, over stok og sten for fulde gardiner løb han rundt i en stor ring og virkelig nød det! Jeg klods forsøgte at tage nogle billeder med mit kamera og da jeg endelig huskede på, at det havde været en bedre idé at filme det, var kræet næsten færdigt, så fik filmet 2 sekunder af det, hvorefter han står foran mig og ryster sig. Men fik filmet lidt bagefter af ham, hvor han trisser lidt rundt og spurter også lige en lille bitte smule på et tidspunkt. Derudover har jeg lagt et par billeder i galleriet!





25 oktober
SÅ har Møffe endelig været til sit første hunde-forum-træf! Lige her til morgen, vi kørte hjem 12:30 ca. Spørger du ham, svarer han nok, at det var bare for FEDT! Han storhyggede sig med at undersøge det nye fænomen - skovbund! Han har aldrig været i en skov før, så han sprang over væltede stammer, væltede ned i mudderpytter, for at springer op, når han fandt ud af, at det var vådt og så lande i tyndt og lækkert fugtigt mudder og få brune poter!

Da vi så kom ud på en eng, stoppede vi ved et bord med to bænke, hvor vi HF-mennesker slog os ned med kaffe, kage og sodavand, mens hundene tonsede rundt og legede og tiggede godbidder (og kage!). Møffe fik virkelig løbet igennem, der var fart på det lille kræ og han kunne blive ved!

Mor her kom til at glemme tiden midt i det hele, det var meningen, at vi kun skulle være der en times tid - men det blev altså til et par timer, hovsa. Det stakkels kræs batteri var fuldstændig udtømt. Da han blev sat ind i bilen, skulle han bare lige sikre sig, at jeg ikke forlod ham, da jeg gik over for at sige farvel og så lagde han sig ned og sov hele vejen hjem (20min.), dajeg havde sat mig ind. Vel hjemme trissede vi i astadigt tempo om i baghaven og efter at have fyldt den tørre mave med vand, faldt ham ombak og har sovet nærmest konstant siden med små afbrydelser: Han skulle ud og tisse, og så skulle der da lige graves demonstrativt i gulvtæppet - møghund! Så kom min søster, der blev kun hilst kortvarigt, han lagde sig ned 1 minut efter at hun havde sagt hej. Og sov under hele hendes besøg. Her til aften har han så lige besluttet sig for, at nu havde han da fået lidt mere energi og i stedet for at være hensigtmæssig, jamen, så begyndte han da at grave i (det rent faktiske nyindkøbte) gulvtæppe. Vi købte det lige i går, fordi det ikke gik med Møffe og parkétgulv længere - han var begyndt at glide på det, og det er jo hverken godt eller sundt for de der knogler og led. Men han faldt heldigvis til ro igen og sover sødt nu.


Det er Møffe neders til højre, med den hvide halespids ;-)

13 oktober
Møffe har været i bad idag. Det var en våd fornøjelse for os begge to. Vi har nemlig fået ny shampo og balsam, da jeg ikke syntes den gamle var heeelt tilfredsstillende - at det så måske skyldes, at jeg ikke fik skyldet det ordentligt ud ved jeg ikke, men jeg tror det måske. Han havde skæl/tør hud og kløede sig meget.

Han blev vådgjort og han blev smurt ind og skyllet og smurt ind igen. Alt sammen under højlydte protester (piven) fra Møffes, men der er bare ingen kære mor her. Har forsøgt på den "bløde" måde med godbidder, men vandet er altså lidt for dumt, så nu gider han ikke det mere. Da jeg så skulle have den nye balsam ud af hans peæs - noooj, det tog tid! Den var altså bare svær at skylde ud! Men det lykkedes til sidst og Møffe var lykkelig, da han slap ud af badeværelset, hehe. Og sikke et flip han lagde for dagen! Gøen og hoppen og løben og gå mellem benene - der var ikke megen ro over ham! Han kom så ud i haven for at tisse - det glemte han næsten helt, fordi han skulle gå gø-amok på tulipantræet, på fars gamle sandal, som han har fået, på mig osv. Fat i skoen, knurre, grumle, hoppe, springe og jajada, der var ikke det, det kræ ikke gjorde - udover ting, som han ikke måtte! Og det kan man vel i og for sig sige, at var rigtig godt! Ok, skal sige, at han prøvede at tage fat i den sok, jeg skulle have på, men ellers var han nu bare sød og sjov!

Da han kom indenfor igen gik han fuldstændig død og har nærmest sovet lige siden - hvis man ser bort fra, at vi forsøgte at træne lidt "fremad" og "stop". Og nu ligger han ved mine fødder og sover igen.

Og så må da lige nævnes, at hans pels er blevet rigtig, dejlig lækker og skinnende efter den nye shampoo og balsam!

12 oktober
I lørdags var en hård dag for Møffe! Men han klarede det bare til UG og kryds og slange!

Først og fremmest skulle vi til træning ved Karen Frost, Basishold hos Hund og Træning. Jeg synes gennemgående han var rigtig dygtig, taget i betragtning af, at han blot er en lille hvalp på 5 måneder, der træner mellem voksne hunde!

Først skulle vi træne kontakt - det gik godt, selvom hans fokus ikke var der 100%, men kun 90-95%. Det blev bedre og bedre, for tilsidst at gå tabt - men vi havde heller ikke fået vores fulde nattesøvn, vi er nemlig begge to B-menneske/-hund! Derefter skulle vi træne fod-target. Der havde jeg lige en lille papplade. Vi har trænet det lidt før, men det er lang tid siden! Men han kunne huske det, den bette mand! Poten blev sat på, klik og godbid. Poten blev siddende, klik og godbid. Da jeg ville prøve at få begge poter på gik det dog knap så godt. Tror måske jeg skal have en større papplade, så han lettere får succes med det! Men han kunne både gå direkte tilbage efter at have hentet kastet godbid og bakke tilbage og alt muligt! Men den var altså både våd og slidt og lidt umedgørlig og så fik dåhmme mor her, næsten lært ham at skubbe til den i stedet..

Så skulle vi prøve at træne "twist", også kaldet danse - hvor hunden drejer rundt om sig selv. Vi har før trænet ryste på hovedet, så tænkte at jeg ville prøve at shape det - det gik nogenlunde, han nåede da at fatte, at han også skulle vende forkroppen (lidt)!

Til sidst skulle vi træne "plads" - hvilket gik rigtig godt, selvom vi ikke har trænet det i lang tid! Møffe har dog stadig den lille, skøre vane, at han sætter sig så eftertrykkelig ned, at forbenene flyver op og tiltider falder ud til siden, så han sidder skævt, hehe. Men ellers var han bare god! Vi skulle træne at sætte sig på venstre side, hvor vi starter med at gå baglæns, mens vi har kontakt og så går et skridt til højre og så frem - og vupti, hunden er, hvor hunden skal være og skal så bare sætter sig ned. Møffe kunne uden tvivl huske det!

Hjem kom vi fra træning og så skulle han lige børstes igennem, inden han fik ro. Og så sov han helt fra kl. 11:30 til 17:00 (med afbrydelser dog, fordi vi gjorde klar til gæster og fødselsdag). Gæsterne kom og han var bare SÅ dygtig! Han faldt selv til ro, straks han havde hilst, det var først da lille Felix kom, at han ikke kunne styre sig - sådan en lille nipsting er jo sjov at lege med! Dårlig vane fra den anden side af familien, hvor han har lært, at små børn, de er sjove (de løber og skriger jo). Men han fattede lynhurtigt, at man skulle være rolig og blid ved Felix! Han fik dog sele på (og line, sidstnævnte dog kun ganske kortvarigt), for han er jo altså kun en lille hvalp på 5 måneder. Han gik over til Felix nogle gange i løbet af aftenen, men der var ikke det store tjuhej, og han forlod ham hurtigt igen - han skulle bare lige snuse og give et lille kys. Et par gange var han dog lidt mere i humør til samværd med lille Felix og så satte han sig ned - og lagde sig så ned. Og så blev Felix modig og kunne kravle hen og med hovedet over Møffe sige "bruuuuuh" og laver hurtige bevægelser - Møffe lå bare ned og var så dygtig! På et tidspunkt mens Møffe lå ned og blundede, kom Felix og hans far over til ham og Felix blev sat  ved siden af Møffe - og så gav Møffe ham pote, mens han lå ned og strakte hals, for at slikke ham lidt! Felix så ud til at synes, at det var mægtig hyggeligt.

Til sidst gik jeg dog op på mit værelse med Møffe og den ældste dreng og gamede PS2, mens Møffe fik sig en velfortjent ordentlig lur, som ikke rigtig blev afbrudt. Men altså, han var bare så god, jeg var virkelig glad og stolt og imponeret over mit lille Møffe-dyr

6 oktober
MØGHUND! Og jeg mener vitterligt MØGHUND!

Møffe bliver tydeligvis ældre og ældre. Han har opdaget en ny verden på det sidste, der hedder snusen til andre hunde... Og den er godt nok spændende.. Men det er nu ikke det værste, det skal begrænses, men det er ikke det værste!

Kræet har fået selektiv hørelse! Vi var nede i parken her til morgen, hvor han var ganske eksemplarisk, en dygtiii' lille vuffeli-vov, kom når mor kaldte og det hele. Så kom vi til aftenturen.. Og dælme om kræet ikke havde vendt på en 25øre! Vi mødte Valentin Samojede og der var kæmpe gensynsglæde fra begge parter. Og Møffe kom løs, han plejede jo at være så dygtiii'. Men det var dælme godt, at Valentin reagerede på indkald, ellers havde det set rigtig sjovt ud, når de to kræ løb ind på fodboldbanen, hvor fodboldspillerne var i fuld gang! Og selv da Valentin løb tilbage, forblev Møffe derovre lidt og vurderede situationen. "Mor kalder, bold ser sjov ud.. Hov, hvor blev Valentin af?! Nååh, dængsen løb tilbage - så løber jeg da også tilbage nå nu mor kalder... Men bare for at være på tværs, løber jeg over til Valentins mor istedet!"

Så var der en mand, der dyrkede én eller anden form for kampsport vil jeg tro (han sparkede i hvert fald ud i luften, både med benene på jorden og med dem i luften). Og gud ve' om ikke han var mere end sjov at spænde over til og snuse hej til... Og derefter over til han ting... Neeei, jeg følte mig dummere end dum! Og så fulgte Valentin selvfølgelig efter, da jeg løb over for at hente Møffe - ja, så måtte jeg jo tage fat i begge hunde og guide dem på rette vej! Så mødte vi søde Emma, liv og glade dage, jubii! Og så så de jo sørme Sigurd Tibbe! Fuld fart derovre, men alle vente om, da far eller mor kaldte.. Undtagen Møffe, der lige så sit snit til lidt leg med Sigurd, som ikke var ude og gå med mor og far i dag, men derimod børnene.. Så han skulle ikke over og lege. Mig over og hente det pokkers kræ! Der skete heldigvis ikke flere unoder denne dag, men jeg var også på vagt... Og da vi forlod hundeflokken kom kræet i snor - jeg skulle ikke risikere mere!

MØGHUND!

Men jeg elsker ham da heldigvis stadigvæk! :-)

PS. Så målte vi ham faktisk idag, nu hvor vi har glemt det de sidste par uger - kræet er fandme 62,5cm høj!

1 oktober

Så er Møffe fyldt 21 uger, vi har haft ham i 3 måneder i morgen og på næste onsdag fylder han 5 måneder - tiden går dælme stærkt! Og det er ikke kun på tiden, vi kan se, at vi har haft ham i nogen tid... Næææh nej, både fysisk og psykisk også.. Han er gået fra en lille bette hvaps på 8,5kg, som man med lethed kunne have i sine arme og putte med (hvis man altså ikke havde noget imod at blive bidt i), til en omtrent 60cm høj, ung fyr på medens næsten 27kg! Og jajada, han bliver også mere og mere (voksen?). For netop dagen i dag har kræet lettet ben(!) for første gang! På vej ud til bilen, efter han var blevet vejet hos dyrlægen, tog vi lige et pit-stop på græsplænen. Og minsandten, om ikke barnet besluttede, at nu skulle det være! Ned i hvalpe-tisse-stilling, men hov, med det ene ben løftet!

Det var dog en skræmmende oplevelse åbenbart, for han har ikke gjort det siden.

Ellers har han vist ikke ændret sig så meget mentalt, haha. Lige pludselig er jeg dog begyndt at grue for den kommende teenagetid......

26 september

Først mig, så Møffe... Jeg blev rask efter den omgang jeg havde sidste weekend -  men lige som jeg blev rask, blev det Møffes tur til opkast og diarré - dyrlægen siger godt nok at det ikke smitter mellem mennesker og hund, men det lignede godt nok umiskendelig det samme, som jeg og mor fejlede! Men hvad ved jeg om det.

Møffe lå fuldstændig udsplattet hele dagen i mandags, han orkede absolut intet. Han forsøgte flere gange at kaste op - men når det endelig kom op, slugte det skøre kræ det igen...

Vi var forbi dyrlægen, som gav nogen Canicur og antibiotika-piller med. Sidstnævnte nok det eneste Møffe ikke kan lide - men det er så modbevist nu! Han skal bare have en kvart af gangen, så ryger det ned - dog ligner han ikke én, der nyder det!

I dag har han det heldigvis helt godt igen, er frisk og frejdigt - det var han sådan set ganske hurtigt, dagen efter var der ikke meget sygdom til, og dagen efter igen var han helt frisk! Dejligt, at få sin frække ballade-mager tilbage!

I dag var vi så til træning for første gang hos Hund og Træning. Det startede jo egentlig sidste lørdag, men der var jeg så dum at lægge mig syg jo.. Og i dag var jeg så så genial at komme en halv time for sent! Hvilket levnede en halv times træning til mig og kræet, øvøvøv! Men det var så bl.a. også fordi vores navigator var sat til "gå" i stedet for "bil", så den gav en helt forkert rute - og jeg kunne ikke finde ud af at indstille den, grrr! Så jeg tog motorvejen ud til Høje Taastrup, hvorfra jeg så satte navigatoren til... Og den fik mig da også derhenad - men ikke til det helt rigtige sted, den førte mig nemlig hen til en vej, der absolut IKKE var den vej, jeg skulle være på! Men jeg fandt heldigvis træningspladsen alligevel. Fik dog ikke voldsomt meget ud af det, vi nåede jo ikke rigtig noget på så kort tid..

Så næste gang håber jeg altså virkelig, at jeg kommer til tiden! Så jeg også kan nå at få noget ud af træningen..!

20 september
Puha og æv bæv...

Lagde mig syg igår, med opkast til den store guldmedalje og fuldstændig dvask og sløv... Smittede selvfølgelig oven i købet min mor, så vi var et yndigt par... Heldigvis gik farmand fri, så han passede på hele familien! Sørgede for mad til os alle sammen (som hverken mor eller jeg spiste), skiftede min sommerdyne ud med vinterdyne (det er jo blevet koldt, brrrr!) og gik tur med Møffe-dyret. Og han var godt nok forvirret over det, gøede af mig, når jeg skulle af med noget... Og var forvirret over, at jeg bare lå på sofaen, fuldstændig død nærmest. Stakkels, bette kræ...!

Idag gik heldigvis meget bedre! Ingen opkast, selvom det var tæt på og sov hele natten. Og i morges var da bare det bedste! Vågnede omtrent kl. 7 og Møffe registrerede det, hvorefter han kom op i sengen til mig og puttede et helt kvarter! Han, som ikke plejer at orke sengen mere end et par minutter ad gangen, max.! Og det var endda tydeligt, at han syntes det var varmt, for han pustede og stønnede. Og så havde han enormt svært med at finde en ordentlig liggestilling, og da han endelig fandt den, var den tilgengæld vildt ubehagelig for mig  - han lå med brystkassen på min hals og hoved! Godt han ikke vejede 60kg endnu! Det hele endte dog med, at stakkels Møffe satte sig på kanten af sengen - og gled ned, så han ramte mit bord, med orkidéer på - hvoraf to af dem væltede ned. Så han fik sig en ordenligt forskrækkelse!

Men hvor var han altså bare sød og dejlig! Skal ikke kunne sige, om han kunne mærke, jeg stadig ikke havde det særlig godt, men det bilder jeg i hvert fald mig selv ind!

14 september

Så er det ikke mere end et par timer siden, at Møffe bedste ven, Samson, tog hjem efter playdate. Hold da ferie, hvor de hyggede sig de to! De kunne uden tvivl huske hinanden, og Samson var da heller ikke i tvivl om, hvor han var - han hoppede ud af bilen og styrede direkte op ad havegangen og om til havelågen til baghaven - han havde ikke engang tid til at hilse på mig, haha. Ind kom han og de to spændede rundt for fulde gardiner, hvorefter legen skiftede karakter - fra jagt til brydeleg. Og jeg fik et chok! Hvor er min lille Møffe blevet af?! Han er jo højere end Samson Samojede nu! Dog stadig lidt lettere, han mangler lige noget kropsdybde.

Og Samson gjorde sig som læremester i dag. Nu skulle Møffe nemlig lære en ny leg - nemlig "jagt min fluesmækker!" Og han prøvede og forsøgte, gik i playbow, løb drillende rundt om Møffe og proppede ansigt og fluesmækker op i fjæset på det lille kræ. Og i det hele taget syntes han vidst, at Møffe var noget tungnem.. Men det lykkedes! Møffe fangede princippet og pludselig var der knagenmig fart på de små poter! Han spææændte efter Samson og fik rent faktisk også kapret fluesmækkeren et par gange eller tre fra Samson! Problemet var så, at huske at holde ordentligt fast - for så skulle han da lige gøre Samson opmærksom på, at HA! Nu har jeg fluesmækkeren! Nener-nener-nener! Og SÅ kommer Samson jo selvfølgelig spændende - og Møffe løber - og glemmer fluesmækkeren, skøre kræ, da.

Jojo, det var vidst en herlig aften for de to - Møffe er fuldstændig gået til sov-strup nu, han har sovet dybt lige siden Samson og Samson-mor tog hjem - og jeg tør næsten vædde på, at Samson også sover godt i nat!

Friends in action! Eller - fredsommeligt ser det ud, men Møffe prøver faktisk at stjæle fluesmækkeren!


Men ellers har dagen idag faktisk været ganske rolig! Møffe har fortsat været en lettere sløv hvalp i dag efter i går - der var vi nemlig til Hundens Dag i Tivoli, her i København! Det var super hyggeligt, omend lidt trist, at det kun var mig og Møffe - jeg havde nemlig en aftale med nogen fra sidste år, om at vi skulle mødes igen. Men tingene går jo ikke altid som planlagt, for den enes vedkommende, var den store hvalp lige kommet i løbetid, for den andens vedkommende, var det arbejdet der kaldte - øv altså!

Men så trissede jeg og Møffe bare rundt for os selv - og det hyggede vi også ganske fint med. Han tog det hele i stiv pote, der var ikke noget, der slog ham ud. Hverken sure hunde (hmm, hvad har de lige gang i? Ej, det kan de da altså ikke mene.. Underlige kræ!), løbende og skrigende unger (ok, de kunne måske leges med, så han sprang ud i linen en enkelt gang), skrigende mennesker i forlystelser eller den underlige rumlen fra rutchebaner. Vi var faktisk derinde meget længere end planlagt, vi ankom kl. kvart over 11, og tog først hjem lidt over 2 - så vi nåede lige at se raceparaden, hvor Møffe var mindst lige så interessant for dem der gik paraden, som tilskuerne var interesseret i paraden - han gik nemlig død! Vi var på vej hjem, men så begydte paraden og vi blev fanget. Det øjeblik udnyttede Møffe i bedste dovne berner-stil til at tage sig en lur. Da berner-folkene gik forbi, gloede de ind og spurgte hvad jeg lavede der? Jeg havde jo sagt, at jeg ville være taget hjem til denne tid, da jeg mødte dem tidligere - og når jeg nu var her, hvorfor gik jeg så ikke parade? Mit eneste svar var "Se ham lige!", med et stort smil - så smilte de og gik videre - vi fik vidst fuld foståelse og blev tilgivet.

Men det var altså ikke kun under raceparaden han fik opmærksomhed... Jeg følte mig nærmest konstant som et stort smil, fordi jeg hellere måtte bevare manererne, når folk konstant kom med kommentarer om Møffe, som "se lige den lille uldtot" og "nej, hvor er han kær!" og "sikke en bedårende hvalp - hvor gammel er han?" og hvad folk da ellers kunne sige ude fra sidelinjen! Og så var der også alle dem, som også lige måtte hilse hej til det bette kræ.. Jojo, han har nok fået en overbevisning om, at han er da i hvert fald verdens navle efter i går!

Og nu sagde jeg, at vi gik rundt helt for os selv - men det er nu lidt lyv :) For som sagt, så havde jeg da mødt nogle bernerfolk og fulgtes også lidt med én af dem på et tidspunkt. Og så mødte jeg en fra hunde-forum, som jeg har mødt en gang før. Møffe var dog ikke overvildt begejstret - eller jo, til at starte med. Men vedkommendes hund var da godt nok den kedeligste hund sat på denne jord! Den ville jo ikke lege! Den ignorerede ham fuldstændig koldt, den lille møghvalp, der gjorde sig til og forsøgte at charmere sig ind - men det lykkedes desværre ikke for ham - han skulle bare vide, at hvis han havde mødt hende i et frilufstareal - sagt på en anden måde, uden line - så havde der nærmest med garanti været dømt leg over feltet. Men ikke i dag.

Kom nuuuuu! Leg med mig, beeebeeeeeeeeeeeeeee!


Skal siges til Tivolis ros, at de havde været rigtig flinke og sat vand frem ved de forskellige restauranter til hundene! Det er jeg overbevist om, at der er mange hundeejere, der satte pris på! Bare ikke mig - for min hund er dælme for madglad! Jeg tilbød ham at drikke vand fra et af vandtrugende - dog ikke med de store forhåbninger - og ganske rigtigt som jeg havde forestillet mig. Kræet stak hovedet i vandtruget - fik færten af madskålen lige ved siden af - og forsøgte at komme hen til maden i stedet, haha! Tro mig, jeg var glad for, at jeg selv fik sørget for at tage vanddunk og flaske med!

Nu er der så heldigvis nogle dage til næste spændende begivenhed - det er nemlig "først" på lørdag, hvor vi endelig genoptager træning! Desværre bliver det denne gang ikke hos Irene Liliequist, som jeg ellers var super glad for at gå ved - men sådan er det, når hun nu ikke længere har træning i Søndermarken i år. Så denne gang bliver det klikkertræning hos Hund og Træning, ved Karen Frost - og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften! Er så spændt på det, for klikkertræner jo selv en del med Møffe, men altså - savner ligesom nogle objektive input på mit arbejde med ham.


12 september

Jaja da, Møffe kan vist ikke just kaldes den heldigste vovse i denne verden...

Han har været på medicin nærmest siden  vi fik ham. Han lagde ud med en ORDENTLIG omgang diarre af dages varighed, heriblandt opkast. På andendagen tog jeg til dr. dyr med ham, for syntes også han virkede mere sløj og klumset (sidstnævnte altså i forhold til normalt). Vi fik så noget "Canicur" til ham, mod tynd mave og noget antibiotika mod nogle bakterier. Det gik også hurtigt over, ved hjælp af skånekost samtidig.

Så, inden han var færdig med sin darré, ja, så fik kræet øjenbetændelse.. Til dyrlægen, igen, hjem med noget grimt øjengelé, som kræet absolut ikke kunne li', at få dryppet øjnene med. 7 dage gik og kuren var færdig.. Tre dage gik, og så kom der sørme jenbetændelse igeeeen... Vi var på ferie på daværende tidspunkt, så jeg krydsede for, at det ville være fint, at dryppe med de samme øjendråber og det så også ud til at gå helt godt. 7 dage så hans øjne fine ud (det gjorde de jo også første gang). Og tre dage efter, ja, så var øjnene irriterede igen. Nu gik det ikke længere, afsted til dr. dyr igen, yipeee. Vi fik så øjendråger hjem denne gang, fordi det var blevet en kamp med øjengeléen - nu skulle vi bare give ham 6 gange dagligt  - stadig i 7 dage. Denne gang tog jeg tyren ved hornene - vi klikkertrænede det, at få øjendråber. Og det gik faktisk super godt! Vi sad en halv time og trænede "ignorér at flasken kommer hen til øjet", hvor jeg så vidt muligt sørgede for, at den ikke kom tættere på, end at Møffe stadig kunne ignorere dem. Det var en stor succes! Efter den halve time begyndte Møffe selv at lægge sig til rette, så man kunne dryppe han øjne! Lige godt imponerende! Og han gør det stadig den dag i dag! Jeg holder det dog ved lige, ved at han ikke hver gang får dråben, men NÅR han får den, så vanker der en heeel håndfuld godbidder! Mums, siger Møffe bare!

Nå, men tredje behandling blev færdig.. Og gæt engang? 3 dage gik - og der var grøn snask i irriterede øjne igen! Afsted til doktor dyr og denne gang fik vi noget nyt.. Kombineret antibiotika til noget irriteret noget grundet længere-varende betændelse + halløjsa mod øjenbetændelse. Dryppes i 10 dage. Behandling færdig, og i dag er Møffes øjne... Ja, gæt engang? Røde igen! Og snasken i øjnene ser lettere grønlig ud! Så nu drypper jeg hans øjne weekenden over og så må vi vist til dr. dyr igen på mandag... Jeg er ærligt talt ved at være TEMMELIG træt af øjenbetændelse!

Og forresten.. Her mid under øjenbetændelse-forrestillingen gik kræet også hen og fik.. Jaja, forhudsbetændelse! Ikke spor sjovt at behandle ham mod. Én giver godbidder i lind strøm, og en holder i bagben, samtidig med at vedkommende forsøger at sprøjte behandlingen ind i penis.. Og kræet kan bare ikke ligge stille! Er der godbidder, forsøger han at komme tættere på dem (selvom han jo ikke får mere af den grund), hvis han ikke får godbidder, spjætter han rundt grundet ubehag...

Jeg glæder mig til jeg engang har en rask hvalp, der ikke skal behandles mod noget som helst overhovedet!

Og det var så den medicinske side af det hele..

I går var vi så ude og gå en morgentur. Møffe er kommet over i en ny sele, da han er blevet for stor til den gamle. De nye er lidt for stor, så mens han stadig ikke fylder den helt ud, får han den af, når han skal lege med hunde - vil ikke risikere at en hund sidder fast med poten og der så går panik og tænder i det! Tilbage til det egentlige emne, vi gik jo den her morgentur.. Og nede i parken møder vi så en større blandingshund, labrador-størrelse. Den løber over mod os og jeg skal så til at tage selen af Møffe. Tror så ejeren misforstår mig, fordi jeg holder fast i Møffe, så selen kan kommer af, for hun går over til sin hund, da jeg begynder på dette. Ok, tænker jeg, så bruger vi muligheden til at træne "ignorér andre hunde". Det går sådan nogenlunde. Der kommer så en labrador hen og leger med blandingshunden ca. 10, max 15 meter væk fra os og labradoren viser interesse for Møffe. Jeg tager selen af Møffe, da de virker fine og han løber glad hen til dem og hilser på labben. Det går helt fint, de hopper lidt rundt sammen og inden jeg er ovre ved dem, går Møffe så over til blandingen for at hilse - men den knurrer og snapper ud efter ham. Han springer lidt væk, men mener absolut ikke at det kan passe... Ingen hunde på denne klode kan da mene, at den ikke vil lege?! Så han går hen for at forsøge igen og denne gang er blandingen mere kontant. Den knurrede kun kort, hvorefter den snappede ud igen. Det lignede vitterligt, at den ramte Møffe på snuden og jeg og blandingens ejer prøvede også at undersøge det, men kunne intet se. Pludselig lagde jeg dog mærke til, at der var blod på hans tunge - men det var jo højst sandsynligt bare én af hans rokketænder, der blødte, det er jo set før. Da jeg kommer hjem og har ordentlig mulighed for at kigge ham i munden, kan jeg dog se en rift, hvor en tand nok har revet lidt og et lille hul, hvor en tand måske har hukket et let hul... Avavav! Stakkels dreng, altså!

Men blandingens ejer var rigtig god! Så vi stod lidt sammen, mens ejeren sørgede for at have fuldstændig styr på sin hund og de fik hilst ordentigt. Ejeren fortalte mig, at blandingen var blevet overfaldet for nogle uger siden og var derfor blevet bange for hvalpe, fordi de køber lige op i hovedet på andre hunde! Så er der jo ikke noget at sige til situationen! Men blandingen (som var en tæve) var altså bare så sød og sjov! Hun blev helt forelsket i Møffe og skulle bare charmere ham og imponere ham, da de havde hilst ordentligt! Og det gjorde hun ved at tage en stooor kæp i munden og løbe stolt rundt med den, virkelig sådan "seee mig! Seee mig! Jeger bare såååå stærk!". Hun syntes så ikke det var nok på et tidspunkt - og tog så endnu en kæp i munden - så nu bare hun rundt på to kæppe, der var længere end hun selv og minimum ti centimeter i diameter hver - haha, det var et sjovt syn! Og Møffe prøvede at lægge op til leg flere gange. Hver gang hun besvarede, blev han dog hamrende forskrækket og sprang væk, bette kræ da!

Der kom så en golden retriever og Møffe springer over til den på ægte Møffe-maner - seriøst, jeg græder den dag, han ikke gør sådan mere! For at få et indtryk af, hvad jeg mener, kan man se filmen, hvor han har besøg af Lune i galleriet, omkring 9 uger gammel.

Mens han står sammen med golden retrieveren og de pænt hilser på hinanden, bliver blandingen så jealoux! Så hun tager en kæp i munden og løber op til mig med sin "see mig!" attitude - og SMACK! Rammer Møffe liiige i rumpetten med kæppen! Hop sagde Møffes bagdel, men ellers var han nu ganske ligeglad.

Da vi så skulle hjem igen, var der som prikken over i'et kommet en lille DSG, som Møffe legede med på vejen hjem. Så alt i alt endte det hele da positivt, til trods for en dårlig start på baggrund af en mor, der ikke tænkte sig godt nok om! Så det er jeg bare super glad for!

PS. Åhh ja, og så er den lille forbryder også ved at skifte sin lækre hvalpepels ud med en dum, dum voksenpels! Jeg synes det er lige godt stygt! Han har sådan nogle sjove, krøl-agtige tutter hen ad ryggen, hvor der mangler noget hvalpepels og man så kan se voksenpelsen, der er på vej! Lige godt grovt! Jeg vil beholde den lækre hvalpepels!

5 september
Altså, Møffe er i hvert fald ikke tabt bag en vogn.

Foruden at han er ganske hurtig til at lære i træningssituationer, har vi også fået erfaringen fra dørene i huset. Han går direkte efter håndtaget i forsøget på at åbne dem og jeg er overbevist om, at den eneste grund til at det ikke er lykkedes ham endnu, er at dørene altid har åbnet den forkerte vej i forhold til ham, når han har forsøgt.

Seneste skud på stammen af beviser for hans ikke-dumhed, blev vist for os i dag. Det regner jo og kræet er ikke vild med at blive våd - og det er da for dårligt, at man er nødsaget til at gå udenfor for at lette sin blære. Nænej, I skøre mennesker, protest! Jeg skal nok finde på noget...!

Min mor gik så ud i drivhuset her tidligere idag og undrede sig stort over den åbne dør. Hverken Rikke eller far havde da været derude? Og hov, hvad er nu det! Minsandten, om det ikke var en bette tissetår! Hun lukker så døren, så hun kan få ordnet, hvad hun nu ordne skal. I mellemtiden kommer Møffe så over og vil gøre hende selskab - og i forsøget... Forsøger han at gøre dette:

Og nej, vi har hverken trænet det med ham og han  har ej heller set os åbne døren mere end et par gange eller tre!

2 september
Jaja, tiden går, klokken slår.. Og ENDELIG har jeg fået hjemmesideprogrammet på den bærbare også, så NU kan jeg få uploadet de billeder uden brug af USB-nøgle og 2GB SD-kort, som den stationære alligevel ikke kan læse.

Jeg og Møffe tog afsted til Fyn og udstilling i fredags og jeg bestod dermed min ilddåb - det er første gang jeg har kørt så langt (over 200km!), vi skulle nemlig helt til Rudkøbing og hente min moster, for så at køre til Helager, hvor vi overnattede på et bed & breakfast - det samme, som vi overnattede på i ferien. Møffe følte sig tydeligvis hjemme, han genkendte sagtens stedet så det blev taget med ophøjet ro ;) Moster Birgit og jeg fik aftenen til at gå med at spille kort, Møffe var ikke meget værd - han var træt, det er åbenbart hårdt at køre bil. Og så gik vi tidligt i seng, noget der er uvant for os begge, udprægede B-mennesker, som vi jo nu engang er.

Vi satte vækkeuret til at ringe kl. kvart i 7 næste morgen, så vi kunne nå at gøre os klar og få lidt morgenmad inden vi skulle køre - vi skulle være på udstillingen kl. 8, selve udstillingen startede kl. 9. Men... Selvfølgelig sov vi over os. Kl 7:33 stod vi op og så var der fart på. Vi var ude af døren omkring kl. 8 og så var det afsted på udstilling. Vi ankom og skulle så finde Tina, Simba og familie - de måtte jo være der et sted. Men nej, vi kunne knagenmig ikke finde dem, så vi stillede os op og skulle til at gøre Møffe klar, da Tina pludselig står der og fabler om, hvor døv jeg er, når hun kalder på os på parkeringspladsen, haha. Så afsted det gik til hendes telt, hvor tingene blev sat, Møffe fik en ganske hurtigt gennembørstning og ind i ringen med os. Møffe var rigtig dygtig, hvis I spørger en stolt mor her! Han var på næsten hele tiden og stod til UG taget i betragtning af, hvor meget han har lært (og det er immervæk begrænset for en bette hvalp og noget så kedelig som at stååååå). Og han løb også pænt efter mig - omend han mente, at han fuldt ud havde ret til at spænde krop for mig, fordi han ville over til den højre godbidshånd. Men oook, det gik fint. Eneste minus var, at han ikke ville vise tænder - dumme mig har fuldstændig glemt at træne det siden Bernermarkedet, fordi han der klarede det nogenlunde..

Men vi endte da ud med et særdeles lovende, dog uden placering :)

På baggrund af den manglende velvillighed besluttede dommeren at anbefale os ringtræning - selvom der var diskution inde i teltet, for han stod jo ganske flot for sin alder!

Men her er den fine kritik så, der er jo ikke noget at klage over:

Knap 4 måneder gl han hvalp,med sødt hoved under udvikling, mørkebrune øjne, korrekt ansatte ører, godt stop gode kropspropositioner, god hals og rygline.
passende brystdybe og brede for alderen,
typisk hvalpepels. kunne have mere hvidt poå næseparti.
bevægger sig ok for alderen.
temperament ok.
er meget opmærksom på fodring fra fører
ringtræning anbefales

Fint nok, jeg klager ikke - alt i alt ikke noget negativt der. Det hvide i ansigtet går nok, og hovedet ER jo under udvikling, såeh, hehe. Vi tog så tilbage til teltet og ventede på, at det gik løs for Simba og Tina-mand. De kom i ringen og Tina var dybt overbevist om, at Simba han fik et blåt bånd - om muligt gult. For dommeren så da godt nok ikke begejstret ud syntes hun. Simba løb og Simba stod og dommeren kiggede og mærkede. Og hvad sker der? Jojo, dommeren gar da kræet excellent! Hans første 'rigtige' excellent. Så Poul Erik og Simba skulle i ringen igen kort tid efter, for nu skulle der vælges ud, hvem der skulle placeres. Der var 5 hunde sammenlagt, så chancerne var da rimelig store. Og ganske rigtigt, dommeren er ikke hurtig om at smide en af de andre hunde ud! Så skulle vi vente i et godt stykke tid.. Jeg var nede og hilse på hos Ina-opdrætter og Møffe fik leget med lille Tertzo's Rikke, som ikke er så lille igen mere! Hvorefter vi trissede tilbage og genoptog ventepositionen.. Og SÅ var det tid til Store Ring! Simba og Poul Erik, samt de tre andre udvalgte, løb ind til Kim Larsen og løb et par rundter og stillede sig op. Dommeren kiggede og kiggede, kunne tydeligvis ikke rigtig beslutte sig. Og kræene blev da sendt til at løbe "op og ned" igen. Til sidst blev de valgt og musikken blev atter engang sat på og hundene og deres handlere løb en rundte. Simba og Poul Eriks held stoppede dog her, for de blev placeret som 4.vinder - men det er heller ikke noget at klage over!

Så var det slut for denne dag.. Mig, moster Birgit og Møffe tilbage til bed & breakfastet, men vi fik lige købt noget lasagne med på vejen, så vi havde noget aftensmad. Og så begyndte det selvfølgelig VIRKELIG at regne. Og vi kunne ikke forstå, at ruderne blev ved med at dugge til.. Og ved og ved og ved... Så jeg kørte MEGA langsomt og blev ved med at tørre ruden af, for den dukkede igen i løbet af ganske få sekunder... Det viste sig så, at jeg troede at jeg havde indstillet det rigtig, men havde taget fejl af en knap, hehe. Vel hjemme på bed & breakfastet og vi fik endnu engang aftenen til at gå med kort-spil - denne gang akkompagneret med slik, kage og kaffe til Birgit og sodavand til mig.

Næste dag kom vi op i lidt bedre tid, udstillingen startede også først kl. 10. Men tror man ikke, at vi så til gengæld snøvlede så meget, at vi nær var kommet for sent igen? Og lige som vi var på vej ud af døren og afsted fik jeg snakket med ejeren af stedet. Og han fortalte så, at fordi vi skulle på udstilling, havde han ladet sine hunde blive indenfor.. Jamen, herre gud da! Det skulle han absolut ikke have gjort! Og så lukkede han selvfølgelig kræene ud - lige som vi skulle til og afsted. Og så havde Møffe jo selvsagt IKKE tid til at komme med, haha. Men det lykkedes os, omend han ikke kom helt af egen fri vilje, blev nød til at tage fat i selen.

Vi kom så lidt tidligere end dagen før, heldigvis da. Og Møffe blev børstet lidt bedre igennem denne gang. Til gengæld fik han leget lidt med sin kuldsøster, Tertzo's Crazy For You, lige da han var på vej ind i ringen, så denne gang blev han præsenteret med savl i pelsen, yipeee. Og så var han endnu mere opmærksom denne gang, om muligt. OG klog af skade, havde jeg sat godbidsposen i venstre siden, for så kunne det være, at han ikke prøvede at spænde krop for mig - men nææææh nej, ingen dag er ens for Møffe! For nu var den da FOR tæt på, så kræet hoppede op og prøvede at stikke snuden i posen, da vi løb den første rundte - så foretrak jeg altså, at den var i venstre side - og mirakuløst nok, så gjorde det - på lige denne dag - at han løb noget nær perfekt. Vedkommende, som tilgengæld var knap så blamerende til det der ring-noget, var tilgengæld mor her.. Det lykkedes mig nemlig at falde i dyb snak med Møffes brors nye mor og lige pludselig stod der en ringsekretær og blafrede med hænderne og sagde underlige lyde - havde fuldstændig overset at Møffes brors bedømmelse var færdig og vi skulle i ringen nu! Uuups. Når, men vi skyndte os ind og Møffes førte sig frem med at stååå rigtig flot - igen, alt taget i betragtning. Stå helt stille kunne han nemlig ikke så længe ad gangen - og han fik da også sat sig ned, hehe.

Dommeren, Birgitte Thilemann, som også bedømte til Bernermarkedet, kunne godt huske ham. Men var ikke nær så tilfreds med hans udseende denne gang, øv bøv. Men hun sagde da "Hej Møffe" og gav ham en god nussetur. Og da han stadig ikke rigtig ville vise tænder, tog hun det ganske roligt og roste ham, da han lod hende i sidste ende.

Hun gav ham endnu engang særdeles lovende - dog med en knap så blamerende kritik som til skuet:

4 mdr gl. han, tilpas stor hanhund, hoved hvor skallen må udvikles, på dagen alt for markeret stop og endnu for spids i sit næseparti. godt bid herligt udtryk mørke øjne, ørene kunne være bedre ansat, ønsker mere hals,blød i sin overline. kunne være bedre vinklet i skulderen på dagen.
for blød i sin bagpart, og dermed overvinklet bag, herlige benstammer og poter. God pels og farve. går endnu meget hvalpen men med pocitable for godt drebe [drive]. herligt temperament

Og nej, vi blev heller ikke placeret denne gang.

Resten af søndagen var Møffe, for at sige det mildt, færdig. Han sov og sov og sov, hele vejen hjem til Rødovre fra Svendbord, hvor Birgit blev sat af. Hjemme sov han også, og mandagen svandt nærmest også bare hen med at sove. I går, tirsdag, var han tilgengæld frisk igen og ih guder, hvor var han lykkelig, da han kom ned til vennerne i parken igen. Der har han heller ikke været længe, da han i sidste uge blev holdt i ro, fordi vi syntes han haltede på bagbenene.

ALT foregik i løb, undtagen, når der var en tilpas spændende duft. Intet foregik i roligt tempo, hverken leg, indkald, over til nusseture. Og hvor han dog sprang rundt og legeknurrede og bjæffede for at sige til alle der kunne høre eller se ham: KOM NUUUU! Jeg vil leeeeeege! Han var vitterligt en fryd for øjet og folk både smilte og grinte da også af ham, som han sprang rundt - en berner med go' i, det var han da i hvert fald!

Og lige så fedt som hans glæde var han evne til at komme, når jeg kaldte! Det er noget, han aldrig har været ekspert i. Men han kom bare hver gang hen, fik nogle godbidder (eller, altså, det er tørkostpiller, men med den madglæde han lægger for dagen, så skulle man tro, at det vitterligt VAR godbidder) og så fri til at lege. Og da vi skulle hjem kom han også over, glad og frejdigt - og havde ingen problemer med at følge med, trods hans legekammerater var lige bag ham! Var jeg en stolt mor? Ja, jeg var en stolt mor, han var bare så god til det hele, både indkaldet og leg med andre hunde, han tager så fint hensyn!

Der er lagt billeder fra udstillingen ind i galleriet :)

24 august
Puha, jeg er begyndt at få lidt nerver på herhjemme!

På lørdag går det løs, jeg skal gøre min debut på en rigtig udstilling! Det gælder klubudstillingen på Bøsøre Strand Camping. Jeg ankommer på Fyn på fredag, hvor jeg skal hente min moster i Rudkøbing - hun glæder sig nemlig til at se mig, gøre mig til grin i ringen! Vi kører så til bed and breakfastet, hvor jeg overnattede med familien, da vi var på ferie. Kl. 8 lørdag morgen regner vi så med at arrivere til udstillingen, så Møffe lige kan få suget indtrykkene til sig i et afslappet tempo - og så ingen ringtræning lige inden denne gang!

Kl. 9 går det så løs og så håber jeg at al vores ring-træning og stå-træning har hjulpet på det! Hvilket minder mig om, at jeg har glemt at ringe og melde mig til ringtræning i morgen, håber ikke det er for sent... Må skynde mig at ringe i morgen tidlig!

Det værste ved udstillingen er, at om søndagen... Er det den samme dommer som til skuet! Gys og gru, jeg håber Møffe kan opføre sig ordenligt - eller kommer jeg da godt nok til at føle mig rigtig dum, hvis han gentager seancen fra sidst!

For at det hele ikke skal gå op i udstilling, så er bassen også begyndt at skifter tænder! Jojo, han har tabt to fortænder i over- og undermunden, og de blivende er på vej ud! Det har desværre givet det bagslag, at nu er han begyndt at bide igen efter næsten at være fuldstændig stopper, øvøv. Men guder, hvor kan han se salig ud med sit legetøj nogle gange! Det er dog heldigvis ikke slemt med bideriet, meeen altså, man gad godt være fritaget for den slags. Nu er jeg bare spændt på, om jeg kan nå at finde nogle af hans tænder, for det kunne da være hyggeligt med sådan et lille minde fra hvalpetiden!

12 august
Så har Møffe-dyret været til sin første udstilling

Eller rettere, skue, og det var vidst meget godt på sin vis

Vi ankom lidt over 9 og jeg trissede rundt med Møffe bag mig (han går bare langsomt!) og ledte efter en Tina, en veninde jeg har lært at kende gennem et hunde-forum + hendes gemal og familie og deres hunde, venindens Simba og familiens Santos.

Santos og Simba syntes begge at Møffe var mææægtig interessant og Møffe synes da også de var interessante... Men Santos var altså bedst, men hans far er så også Møffes morfar Så vi slog det hen med, at de vidste, at de var i familie

Nå, men ringtræning begynder 20 min inden ca. og diskuterer lidt med mig selv, skal jeg deltage eller ej, da det jo nok er trættende for Møffe. Deltager så og han klarer det faktisk rigtig super godt Syn's jeg selv

Men så blev det "alvor" (det var jo kun skue) - vi skulle løbe to runder.. Møffe var meget tøvende den første runde, hvorefter tøven blev til alvor - han nægtede at rykke sig mere Stod og følte mig noget så åndssvag Men så kom min redningskvinde En vidt fremmed uden for ringen stak mig en godbid med kommentaren "fremmedes godbidder er ofte bedre" - nåede at få fremstammet et tak, hvorefter det gik løs igen - for at finde ud af, at nu burde jeg egentlig bare være blevet stående, for de andre havde løbet runde nr. 2 Så mig lokke Møffe tilbage med det der var tilbage af godbidden, som jeg virkelig måtte spare på

Første hund (som faktisk var Møffes bror), anden hund og tredje hund blev bedømt og så var det Møffes tur. Og den godbid skulle holde til ståååå i et rimelig stykke tid (hvor jeg sad og blev lettere høj, da dommeren nærmest kun sagde gode ting om Møffe-dyret ) - og så skulle jeg "op og ned" - øhhh, hvad er det? Øhhh, gru! Det der, hvor de løber frem og tilbage? Jeps, det var det, og jeg havde ikke mere godbid tilbage Så igang med min egen kylling igen og der var bare ingen Møffe hjemme. Han ville bare IKKE! Først sad halsbåndet for løst, så han fik rykket sig ud af det. Så strammede jeg det lidt - og så fik han dælme åbnet halsbåndet Crap, lille møghund...

Ringsekretæren lavede så et nyt halsbånd ud af min line, mens jeg stod og følte mig komplet forvirret, sådan halvt ved at faldet om af grin, men gjorde det dog ikke Og stod samtidig og følte mig temlig dum

Så blev jeg beordret ned i den anden ende af "op og ned", for at lokke Møffe, nu ville ringsekretæren nemlig løbe med ham og vise hvordan det skulle gøres, og så skrev dommeren Men det hjalp ikke, ringsekretæren blev skam nødt til at finde nye godbidder frem at lokke ham med og SÅ fulgte han pænt efter. Så kunne jeg til nød få ham til at stååå lidt igen med mine  egne godbidder bagefter..

ENDELIG ud! Møffe drak en masse vand og faldt død om, fuldstændig udmattet - ganske glimrende forklaring på hans mangel på samarbejde, især i samspænd med varmen - for fååååck det var varmt idag

Han fik forresten et fint lyserødt bånd

Vi skulle jo så ind igen ganske kort tid efter, hvor hvapserne skulle placeres. Og måtte vække Møffe af hans slummer og bære ham over, hvor han skulle stå, følte mig SÅ ond! Og nu gad han altså bare ikke stå mere, så snart han havde godbidden, satte han sig igen - og gerne på mig! Hvordan jeg fik ham lokket med mig, da vi blev valgt ud til placering (var det ikke det der skete? Jeg ved det ærlig talt ikke ) aner jeg ikke Men han fandt i hvert fald tredje vinders præmie og prøvede at æde den - og fik lavet et par fiiiine huller i den, så godbidderne pænt kunne falde ud Tina og familie (+ mig selv ) var fuldstændig flade af grin, og så vidt jeg synes jeg opfattede situationen, så var vi ikke de eneste

Hvalpene blev efterhånden valgt fra (vi var 7 eller 8 sammenlagt, har lige glemt det igen) og jeg skulle få Møffe til at stååååå (fuldstændig umuligt, han ville kun sidde på mit ben ) og 4. babyklassevinder han blev valgt... Og så blev vi sq 3. vinder! Så fik vi også den godbidspose, som Møffedyret allerede havde maltrakteret Jeg var jublende lykkelig over den flotte placering!

Hans brormand, Tertzo's Runaway Lover aka Uno, som kunne opføre sig ordentligt i ringen blev 1. vinder og de havde sjovt nok begge to kun én og samme fejl, ifølge dommer - nemlig for stejl overarm og skulder, det var i hvert fald det eneste negative jeg hørte hun nævnte, da hun forklarede sin bedømmelse af ham

Resten af dagen var Møffe så at skrive død, undtagen da der blev taget sandwicher frem Og så besluttede Tina sig for at lære ham at tigge - som om han ikke er god nok til det i forvejen Og jeps, det lykkedes hende - dagen efter fik han stjålet noget sovs fra flødekartoflerne. Men jeg tog hævn - jeg lærte bare Simba at tigge lidt mere ihærdigt Han blev også lidt mere påtrængende, omend ikke meget - men jeg døbte ham altså "Det Stille Håb", til at starte med

Nå, men her kommer Møffes kritik så

3 måneder gammel, charmerende hvalp, hoved med god skalle, godt næse parti , tilpas stop, herligt udtryk, godt bid, kraftig hals, velprop. krop for alderen med god overlinie, stejl i sin skulder og overarm godt vinklet g bag, herlige benstammer og poter, god længde og krop smmuk farve, bevæger sig særdeles godt for alderen, men mgl ringgy trænning smuk pels og farve
ringtræning anbefales inden næste udstilling

Det er da ikke værst?



Få dage efter, ja faktisk kun 2 dage efter, nemlig i mandags, havde jeg så fået arrangeret en playdate for Møffe med to veninder, igen nogle jeg har lært at kende gennem hunde-forum

For Møffes vedkommende drejede det sig om en lækker lækker samojede ved navn Samson og en lille, kær blandingshund ved navn Tyson - der dog havde sine helt egne meninger om det hele! Han kan nemmerlig ikke lide store, kluntede hvalpe, men ejeren måtte bare møde Møffe og så måtte Tyson bare holdes fra Møffen.

Men Møffe og Samson, de er vist perlevenner! Samson plejer ellers ikke at være den bedste legeonkel, ikke at han ikke er til hvalpe, men han er bare ikke til hvalpeleg - normalt. Med Møffe var det vidst en anden sag! Ihh, hvor ku' de lege de tog! Og da Samson 'endelig' tog hjem, havde både Samson-mor og Møffe-mor nogle trætte hunde, der sov godt

Faktisk var Møffe så træt, at han også var død størstedelen af den næste dag og først kvikkede op hen af aftenen!



5 august
Ja, jeg er ikke overdrevent god til det der med at opdatere min hjemmeside! Og jeg har fortsat ikke fået lagt programmet på den bærbare, så det kunne gå lidt hurtigere - er nemlig sjældent på mit værelse, fordi der er trapper herop, hvilket vil sige, at jeg skal slæbe Møffe-grisen med op hver gang, medmindre der er andre hjemme.

Men siden sidst er der sket det, at vi har været på ferie! Det gik alt i alt super godt! Møffe blev udsat for masser af underlige ting og han var altså også træt, da vi kom hjem igen!

Vi tog afsted mandag i sidste uge, hvor vi overnattede på et bed & breakfast til tirsdag. Møffe syntes det var et alletiders sted, for ejeren havde selv tre hunde, hvoraf den ene var 11 måneder - og den ville lege! Se, så er Møffe glad!

Men vi skulle jo "desværre" videre næste dag, hvor vi skulle nå en færge til Marstal, på Ærø, hvor vi skulle besøge min moster og onkel, der har et lille hus der. Han tog færgeoverfarten rigtig flot! Det var nu heller ikke de store, voldsomme, for den gyngede jo så at sige ikke - men der var mange mennesker, der ville nusse og kæle ham! Og en beagle, som han måtte hilse på. Faktisk tog det kun 10 min. efter vi var kommet ombord førend han faldt ombak og sov hele vejen over!

Vel i Marstal og vi holdt inde for den dag med oplevelser. Men næste dag skulle vi ud og se kalkovnen, som er på en tange lige ud for Marstal havn. Vi sejlede dertil med en lille båd, som nogle af min moster og onkels venner har - og DET tog han tilgengæld imponerende flot! For det var sådan en båd, som vipper så snart der er en bølge, der tænker på at nærme sig! På vejen tilbage igen, hvor vi også sejlede lidt rundt og så Mastal-by-sea sov han faktisk! Og så dybt, at han nægtede at rykke sig ud af flækken da vi lagde til igen og vi blev ned til at skubbe ham væk, efter han var sat op, så vi andre kunne komme op, haha! Men han fik også en del oplevelser derude, blandt andet fik han soppet lidt, for anden gang i sit liv. Det er altså noget underligt noget, det vand, det er tydeligt at der bliver brugt mange hjerneceller til at forsøge at regne det ud! Derudover blev området omkring kalkovnen også undersøgt grundigt (eller måske ikke grundigt, men lidt blev det da undersøgt).

Det var mer' end rigeligt til at køre det bette myr træt den dag. Næste dag var han stadig træt, men han kunne jo ikke være alene hjemme - og der var joi piratfest i byen og det ville vi da alle sammen ud og opleve! Så hvad gjorde vi, med et bette myr, som egentlig ikke engang må gå særlig langt? Jo, vi låner en brugsvogn, selvfølgelig! Og lægger nogle tæpper i bunden, for at køre kræet gennem byen! Han fik godt nok ualmindelig megen opmærksomhed den dag, alle smeltede jo totalt for den lille bamsebjørn der sad i indkøbsvognen og studerede omverdenen!

Behøver jeg sige, at han var mere end træt, da vi kom hjem? Han var fuldstændig død, for at sige det mildt, faktisk, og ligeså næste dag, ingen energi overhovedet. Så han var dejlig let, da vi skulle køre hjem selvsamme dag - han sov nemlig hele vejen!

Hjemme igen har Møffe-dyret igen fået overskud til at træne, for her sker jo ikke nær så meget. Og mor her er også lige blevet klar over, at det er lige nu her, på lørdag(!!!) at kræet skal på skue! Ikke godt, for han er slet ikke klar.. Men vi prøver at gøre noget ved det, så vi træner lidt "løb efter mor" og "stååå" og "må mor se bisserne?". Det går sådan... Nogenlunde.. Vi håber da i hvert fald at det går!

20 juli
SÅ fik jeg tid og overskud igen til at opdatere hjemmesiden lidt - eneste problem er, at alle billederne ligger på den forkerte computer, men vil flytte hjemmeside-programmet over på den i den nærmeste fremtid.

Møffe flyttede jo ind d. 2. juli og det gik skam meget godt. Han blev præsenteret for haven og min svoger den dag, som de eneste. Han var glad og fro, nød dagen og aftenen i fulde drag! Men så skulle vi op og sove på mit værelse og så gik fanden i ham. Han peb og peb og peb, kunne slet ikke finde ro, selvom jeg lagde mig på gulvet ved siden af ham - det er nu så meget sagt, han blev kun ét sted i kort tid ad gangen!

Sammenlagt tror jeg, at jeg fik 2 timers søvn den nat. Han piber stadig nu, men næsten ikke mere, nu er det bare sådan lidt brok, inden han går ombak. Tror rent faktisk ikke, at det var fordi han savnede sin mor og søskende, men derimod fordi han syntes det var for varmt..

Næste dag skulle jeg så hente Naja, som vi skulle passe i en uge. Desværre gik det ikke overdrevent godt mellem de to, Møffe ville vildt gerne lege med hende, men hun syntes, at han var noget værre idder-adder og gad slet ikke være i nærheden af ham - den irriterende møgunge bider jo! Vi gav det nogle dage, men forholdet forbedrede sig desværre ikke synderligt, så Naja flyttede hjem til min søster. Det var lidt for synd for hende, at hun opholdt sig alene, fordi Møffe hele tiden var ved mig - og hun gad bare ikke værre sammen med ham.

Siden er der sket meget, Møffe har haft playdate med amstaffen Luna - vi har en film af dem, som jeg har lagt i Møffes galleri! De var rigtig søde sammen, ingen tvivl om, at det skal gentages! Og Møffe-klodseben kunne knap nok holde balancen
 
Vi har også prøvet at være på stranden - det der, havet, det var altså noget underligt noget, syntes Møffe! Det var lidt spændende... Men det var også sådan lidt ulækkert... Man fik jo våde poter, ad altså! Men det var lidt sjovt, for når man gravede i det, kom der ikke noget hul? Mystisk...

Og så i lørdags holdt min mor fødselsdag og der kom Azuro forbi. Det var en positiv oplevelse! De to var rigtig glade for hinanden, dog var Azuro noget manisk - han blev ved med at slikke Møffes bagdel og ører, hvis man ikke stoppede ham - og hvis han fik lov til at blive ved, humpede han ham også. Det var ret ærgeligt, så vi blev nød til at skille dem ad - de kunne nemlig ikke lade hinanden i fred. Men næste dag var det meget bedre, der kunne de også slappe af i hinanden selskab! Så kan man kun ærge sig over, at Azuro allerede skulle hjem den morgen..

Ellers er Møffe em ganske nem hvalp. Han har selvfølgelig lavet ballade, vil partout sove i et bestemt bed, selvom han godt ved han ikke må (han springer ud af det, når jeg går over for at fjerne ham), synes sko smager mææægtig godt og ledninger er desværre pænt interessante, så godt vi har skjult de stationære af dem. Så er det kun den bærbare pc, der er problemet Uhhhja, og så er mors potteplanter mææægtig sjove at gnave i!

Nå, men det var så det for denne gang - nu vil jeg nemlig være lidt sammen med min vuffer - alternativt så bare overbeglo ham

1 juli
Så har jeg været på besøg hos kommende hvaps igen - og nu ved jeg både, hvilken hvalp, der flytter her hjem og hvad han skal hedder - både officielt og uofficielt

Hvapsen der flytter herhjem, hedder på stamtavlen Tertzo's Live to Tell - men herhjemme bliver han altså bare kaldt Møffe til dagligt

Og kæææft han er en stor hvalp! Både ifølge mine øjne, men også ifølge Inas! En stor bettemand, bliver han til

Og gud hvor var det rart at få "sat ansigt" på hvalpen, så man ligesom ved, hvem man glæder sig til at flytte hjem og det ikke bare er én af de 11 - ja, for selvom man ved, det ikke bliver en tæve, kan man jo ikke bare sådan kende forskel

Og det var lidt sjovt, for vi kom der lige på dagen, hvor der skulle tages de famøse bænkebilleder - og så af 11 livlige hvalpe! Gys og gru... Men det lykkedes nogenlunde. Resultatet samt andre billeder fra besøget kan ses på Møffes side i galleriet - han er altså bare en lækker hvapper!

Nu kan i dag altså bare kun gå for langsomt, for det er i morgen, d. 2 juli, at Møffe skal hentes herhjem og jeg glæder mig helt vildt til det! Det kan slet ikke beskrives med ord!

MEN ... nu vil jeg tøffe i seng, så i dag rent faktisk kan blive i dag oppe i mit hoved også.. Klokken er nemlig 3:18 præcist nu ;)


11 juni
Så har jeg været ude og besøge hvaps igen!

Og de er bare ultra kære

Jeg besøgte dem sammen med min søster denne gang, som har været fuldstændig oppe at hoppe for at komme med

Så nu lykkedes det, de gamle blev hjemme - eller rettere, på arbejde.

Hvalpene er nu 5 uger gamle og simpelthen for nuser! Ihh altså, og så er de så klodsede, det er helt vildt nuller

De 10 af hvalpene kørte hurtigt trætte, efter nus og leg, men der var en 11., som vist var stået lidt senere op

Den havde forelsket sig fuldstændig og helt og aldeles i min søster - og følelserne var gengældt. Den holdt vel 10 minutter længere end de andre hvalp, der bare faldt om på en stribe og da den endelig faldt om, ombesluttede den sig og kom over til mig et øjeblik - men SÅ gik der heller ikke længe, så faldt den om bak. Og så sad jeg og Pia (min søster) og følte os lidt dumme, med alle de hvalpe, der bare var gået kolde og sov, mens vi selv ikke følte os færdige overhovedet

Men så kom Ina-opdrætter ind og spurgte, om vi ikke også havde lyst til at køre Tinkerbell's hvalpe trætte - jo da, selvfølgelig

Vi forsøgte - og  det lykkedes - men det holdt hårdt på - der var noget mere krudt i dem, de er trods alt 6½ uge gamle nu Derudover havde de også noget skarpe tænder - og nogle flere kæbemuskler end Riojas 

Så det galt om at være hurtig, hvis man ikke ville bides - og min trøje hjalp ikke ligefrem på det punkt, for den kunne hvalpetænder virkelig sætte sig godt fast i Den blev hurtigt taget af, efter jeg havde siddet fast i en hvalp, der nægtede at slippe!

Og kæft, de er bare blevet lækre! Nogle ordentlige, kraftige basser, med de karakteristiske poter, der er alt for store til deres krop

Da vi endeli trængte til break - 8 hvalpe er altså ikke bare sådan at køre trætte - var hvalpene også blevet trætte. Der kunne høres nogle få piv og lidt knur-knur-jeg-er-bare-så-farlig-syn's-du-ikk'? og så var der.... stilhed.

Og så fik jeg et kram af min hvaps' mor - det vil jeg i hvert fald kalde det! Inden vi gik, stod vi nede i entreen og satte mig så på huk, hvorved Rioja satte forpoterne på mine ben og lagde sig hovedet på min skulder og puttede hovedet ind

Der kan findes både billeder og film på Møffe's side under galleriet!

7 juni

Det er forfærdelig!

Jeg har fornøjelsen af at være medlem af hjemmesiden hunde-forum.dk - og to gange i løbet af i dag/i går er siden "brudt sammen", dvs. at jeg ikke kan komme derind! Det plejer ellers aldrig at ske!

At vi så måske ikke skal snakke for højt om, at det nok er det bedste for mig, er noget helt andet

Taget i betragtning af, at jeg er ved at læse op til eksamen, så burde jeg nok bruge lidt mindre tid på hunde-forum i forhold til læsning, end jeg gør - men altså, det er da heller ikke særlig interessant at læse om muskler og led, når man går rundt og glæder sig til ens hvalp flytter ind!

Bare lige et pip over min egen medynk herfra

6 juni

Hvalpeforberedelserne er godt igang herhjemme :)

For at nævne et par ting, så er vores nyindkøbte hegn sat og - ja, det blev det faktisk allerede for et par uger siden

Her er et billede af det:




Derudover har vi netop i dag fået købt gitter til bilen, til når hvaps bliver ældre eller når der ikke er plads på bagsædet - det kommer nok til at ske et par gange i vores ferie, da vi bliver lidt mange.

Derudover så er jeg begyndt at gå lettere shop amok, hvilket har resulteret i både godbidder, lege og hvalpeline - for ikke at nævne alle de ting, der allerede var købt på forhånd

Var der nogen der sagde, at jeg glæder mig?

31 maj
Fandt ikke lige tiden til at opdatere i går, så det blev i dag i stedet 

Vi var som sagt nede og besøge Ina i går, d. 30 maj - og kææææft sådan nogle hvapper er søde, både Tinkas på 5 uger og Riojas på 3 uger - jeg kunne have puttet dem alle i lommen og slæbt dem med hjem - men den gik nok ikke

Det var en super hyggelig dag, Tinkas hvalpe var uden for i en hvalpegård, med et hundehus i og noget bevoksning. Inden for de næste dage, ville de få lov til at prøve at komme ud og smage græs - jeg tør vædde på, at det ville være sjovt at se, de små hvapser kan med garanti vælte over et græsstrå

Riojas hvalpe klarede indcharmeringen alene på nuttethedsfaktoren og deres størrelse - de var bare så små og kære og bløde

Vi nåede at være der i ca. 3 timer og det var først hen ad til sidst, at vi fik snakket om, hvem jeg skal have hvalp efter.

Det blev valgt ud fra, hvad jeg vil med hunden. Foruden at hvaps gerne skulle udvikle sig til en dejlig familiehund, så vil jeg jo også gerne både udstille og træne rimelig intensivt - dog nok ikke lydighedskonkurrencer, da min psyke ikke dur dertil. Ud fra sidstnævnte mente Ina, at det ville være bedst, om det bliver en Rioja-hvalp, så det er hermed besluttet - hvor er det bare fedt endelig at vide!

Og så lige et billed derfra - der er flere i galleriet:



29 maj
Det er vist et stykke tid siden jeg har opdateret, men har ikke lige fundet "tid" til det, om man så må sige.
Men nu sker der virkelig noget!
Rioja har også født nu - desværre med kejsersnit - det gjorde hun d. 7 maj, der kom hele 11 små hvapser - 6 hanner og 5 tæver!
Så nu er der rent faktisk sandsynlighed for begge køn! 

Og det bedste af det hele er, at jeg skal over og besøge dem lige, her i morgen!!! Jeg glæder mig bare så meget til at hilse på de små hvalpebasser, det er helt vildt!

Som en lille biting, der ikke er så lille igen, så har Xereez også først nu, desværre også med kejsersnit Hun klarede ellers at føde 11 hvalpe sidst uden problemer.
Det blev til 3 hvalpe, kan desværre ikke huske hvilke køn - men det er jo heller ikke hende, jeg skal have hvalp fra

Opdatering følger - måske - i morgen - hvis jeg får tid!


4 maj
Så fødte Tinkerbell! Helt præcist d. 25 april
Det blev til hele 8 hvalpe, født uden problemer :) 3 tæver og 5 hanner. De er alle sunde og raske.
En enkelt af hanner har en farvefejl på brystet, ellers er alle korrekte i aftegningerne, så der bliver måske en bette Tinkerhvalp til mig. Jeg står nr. 5 på ventelisten for hanner, så der er da en chance
Det er bare så spændende! Jeg er vildt spændt på, hvem jeg ender med at få hvalp efter..! Så selvsagt glæder jeg mig til jeg skal over og møde de bette frækkerter!

Hvis det ikke bliver fra Tinkerbell, så er der stadig Rioja og Xereez.  Det bliver højst sandsynligt én af de to førstnævnte, nok Rioja, men eller så bliver det måske én af de 5 smuksakker her og det er nok til at få mig til at blive helt høj:





Altså, jeg har aldrig kunnet se det nuttede og kønne i små, nyfødte hvalpe - men nu kan jeg

Derudover så er der virkelig begyndt at stå hvalp i panden på os herhjemme. Her i weekenden har vi været ud og købe hegn. Min mors og fars kræsne smag og krav gjorde det lidt dyrere end forventet.

Så nu er vi endt op med et hegn på 180cm i højden - hvilket er en hel del højere end hækken, så det bliver i hvert fald ikke ad den vej, vores bette hvaps går på udflugter - så tager den sqi da bare hækken i stedet  Hvor svært ska' det være?
Nu mangler vi bare at hvalpesikre inventaret, hermed ment gemme ledningerne så godt væk som mulig. Min far har heldigvis lovet at hjælpe med den del - det skal han bare lige mindes om