Er halti, gentle leader eller
grime
vejen?
Skrevet 23-06-2010
Copyright © Rikke
Marstrup Mollerup 2010
3 forskellige slags
hovedtøj,
med samme grundprincip - jeg kalder dem bare grime i artiklen.

Mange hundeejere føler, at de ikke magter deres hund på
gåturen. Enten, fordi den næsten trækker armen af dem
grundet manglende eller forkert træning - eller fordi de ikke
fysisk kan holde den, når den VIL noget.
I disse tilfælde virker det meget nærliggende at bruge en
grime - men kun i få tilfælde, kan det rent faktisk
være
en god idé.
En grime er et "trænings"remedie, der sidder på hundens
hoved (se billed foroven). Den sidder rundt om snuden og bag om nakken.
Det er den del, der går rundt om snuden, som man sætter
linen i. Pointen er, at hunden ikke har særlig mange
kræfter her, så hvis den trækker, kan man som ejer
nærmest uden besvær holde den tilbage.
Det lyder jo bare perfekt ved første øjekast.
Men det er det bare langt fra.
De færreste hunde bryder sig om at have den på og det
kræver træning fra ejers side, at lære den, at det er
ok.
Din hund skal altid
føres i kort snor,
når den har en grime på. Høj fart, hvis hunden
pludselig sætter i spurt og det ryk, som i
dette tilfælde vil flå hovedet tilbage mod ejer, kan have
seriøse konsekvenser for hundens nakke. Af samme grund, må
man heller aldrig selv rykke i snoren, hvilket man desværre ser
nogle gøre (ikke at man må rykke i snoren ellers).
Derudover er den gentagne drejning af hovedet ikke sundt for nakken
heller (prøv at forestille dig, at din spændte muskel og
led modarbejdes igen og igen - det er ikke rart, når musklen
giver efter og ej heller smart).
Når en grime bruges, skal man sideløbende træne
intensivt gå pænt (læs nærmere om dette her: Gå Pænt - denne artikel
gælder både for dem der bruger grime, og dem der ikke
gør) . Grimen giver fordelen, at man ikke skal
bruge al sin energi på at have fokus på at spænde
armmusklerne. Pludselig kan man styre godbidder, har overskud til at
rose osv. Men andet giver grimen ikke, selvom nogle ser den som
et vidundermiddel. Men sådan er det jo også med diverse
andre symptombehandlende aggregater, kvælerhalsbånd,
anti-gø-halsbånd, pighalsbånd og elektrisk
halsbånd. De fjerne ikke motivationen for noget, men undertrykker
den med frygt eller hjælpeløshed (her mener jeg den
modløse og ikke ligeglade sætning: Jeg kan alligevel ikke
gør noget ved det, så hvorfor prøve?).
Det kan være meget nærliggende at glemme alt om gå
pænt træning, når hunden har grimen på. Enten
fordi, den faktisk 'lærer' det af sig selv eller fordi du ikke
længere har svært ved at holde den. Men hver
opmærksom på, at du i dette tilfælde blot vil
symptombehandle. Hunden synes ikke, at det er fedt, ikke at
trække - hvis den kunne, så ville den. Det vil sige, at
så snart den finder ud af, at den ikke har grime, men
halsbånd på - så vil den hurtigt begynde at
trække igen. For det er ikke selskabet med ejer, der motiverer
den.
Som du måske har forstået ud fra min artikel, vil jeg kun
anbefalde en grime, til mennesker som rent faktisk ikke kan holde deres
hund fysisk. Og i disse tilfælde, kun som et supplement til
træningen! Kan man godt selv holde hunden, selvom den er i sele
eller halsbånd, bør man fortsætte med disse og
sætte en intensiv træning i gang (hvilket man kan
læse nærmere om i linket postet to afsnit oppe).
Copyright ©
Rikke Marstrup Mollerup 2010