hyrdetraening

Møffe Hyrdehund

Skrevet d. 8. oktober 2010
Copyright © Rikke Marstrup Mollerup 2010. Denne artikel må ikke kopieres uden min tilladelse.

Berneren kategoriseres ikke i dag som en desideret brugshund. Faktisk tænker de fleste nok "stor familiehund", når de snakker om berner sennenhunde.

Og dette ikke uden grund.

Det ses meget sjældent, at berneren egentlig bliver brugt til dens oprindelige funktioner i dag. Det nærmeste er vogntræk, hvilket er det, de fleste forbinder berneren med. Der er mange, der på hobbyniveau arbejder med vogntræk med deres berner - og nogle, der går lidt mere i dybden med det og træner op mod en konkurrence. Dette er dog ikke officielt, men man har taget det svenske system til Danmark og bruger det på hyggeniveau - dvs. uden for Dansk Kennel Klub. Derudover bruges den også i andre, mindre racerelaterede hundesportsgrene såsom lydighed og soft agility.

En overset side af berner sennenhunden, er den hyrdehund, der lurer inden i den - eller, i dens fortid. Jeg synes personligt, at det har været lidt "svært" som ny at finde noget validt materiale herom og jeg er da vist efterhången stødt på det hele: Berneren er avlet som hyrdehund (hvilket er en ekstremt bred og udefinerbar betegnelse og jeg har vist hørt/læst alle afskygninger), den er avlet til at drive fårene, den er avlet som vogter... Den er avlet til at samle de kvæg tilbage, som forvilder sig væk fra flokken. Den er aldrig blevet brugt til at hyrde. Den er faktisk ikke avlet til noget som helst. Men aldrig udspecifiseret.

Men det vi har på hyrdesiden er altså primært en drivende hyrdehund. Det vil sige, at berneren driver kvæget fremad fra a til b. Fra en mark til en anden, ad stier eller veje. Og til dette har den også udviklet en teknik, nemlig at "nappe kvæget i haserne". Dette har jeg dog ikke oplevet Møffe gøre endnu - men det kan være, at instinktet dukker op med træningen! Derudover skulle den også samle forvildet kvæg tilbage til flokken og kunne samle flokken, når de skulle malkes (s. 10, The Beautiful Bernese Mountain Dogs: A Complete American Handbook af Diane Russ).

Møffe er ikke helt sikker på de får endnu - men han ved, at der er noget med dem!

Kigger man ovre i Amerika, så er berneren faktisk blevet godkendt til at deltage i officielle instinkttests og hyrdeprøver!

Og det var faktisk herigennem at jeg fik åbnet øjnene lidt. I min lille dovenlas's stamtavle indgik nemlig CANCH Swiss Star's The Tempest HT. HT står for "Herding Tested" hvilket direkte oversat betyder Hyrde Testet. Og hun var faktisk rigtig god til det der! Jeg faldt allerede over det, inden jeg fik Møffe hjem - ja, sågar inden han blev født og jeg bare undersøgte min "måske-kommende-hvalps" stamtavle.

Møffes farfars farmor - Swiss Star's The Tempest (Ariel) - den første berner med bestået hyrdeprøve. Opdrætter: Bobbie Hefner - Ejer: Gina McDonnell.

Jeg kender ikke selv personligt til andre bernere i Danmark en Møffe, der er blevet instinkttestet/har prøvet at hyrde - men har hørt, at der var to i 90'erne. Det er så langt fra en typisk sport blandt bernerfolk i Danmark.

Men selvom jeg kunne overveje det en smule i mine tanker, så var det for overvældende. Hyrde med en hund, der knap nok havde et genetisk anlæg for det (at en hund langt tilbage i stamtavlen havde bevist sit værd er jo langt fra nogen garanti). Så sandsynligheden for fiasko regnede jeg jo egentlig for stor. Og hvordan kom man egentlig lige i gang? Jeg havde absolut INGEN anelse! Så jeg blev ved tankerne om udstilling, vogntræk og lydighed.

En dag bød muligheden sig så, lige for næsen af mig - og det sagde jeg ikke nej til! En opdrætter af Australian Shepherds ville gerne se nogle samojeder på får, da denne opdrætter overvejede en samojede næste gang. Men problemet er, at samojederne er meget ala en berner på det der hyrdepunkt. De var oprindeligt avlet til det (bl.a.), men de sidste mange, mange år har de udelukkende været avlet ud fra udstillingskvalifikationer og så til dels træk. Denne opdrætter fik så arrangeret med Anne Egede, som har Team Egemosen, at der skulle samles 10 hunde, der skulle stille op, for at det kunne lade sig gøre.

Og det åbnede jo en mulighed for mig! Og jeg spurgte straks, om der var en chance for at vi kunne deltage. Jeg anede intet om hyrdning på daværende tidspunk, men når en anden, "glemt", race stillede op, så måtte det jo være en mulighed for en bette berner-dreng at forsøge sig også!

Og vi fik grønt lys, så jeg var jublende og MEGA spændt!

Og Møffe? Han elskede det - og der kom en del lyd med oven i!

Alle 10 pladser blev udfyldt. 2 samojeder og en berner stillede op som de atypiske og resten af hundene var så mere almindelige hyrdehunde, som australian shepherds.

Det imponerende var, at alle tre af de atypiske racer viste et stort talent for at hyrde!

Møffe var helt med på, at vi skulle noget med de får fra første sekund han så dem. Han hylede og skreg og gøede og pev for at komme over til dem. Han havde den dag aldrig set får i sit liv.

Møffe er lige trådt ind i roundpennen - og ser fårene an på tæt hold. Lidt usikker, men samtidig ikke i tvivl om, at her - der skal vi lave noget!

Det var allerede på afstand, at denne reaktion trådte frem. Da vi skulle ind i roundpennen var han lige lidt usikker. Fårene var lidt skræmmende, syntes han og lugten i luften var mærkeligt. Han fik hurtigt sporet sig ind til de tre får, som var bag et andet hegn og først skulle ind senere - og så stod han ellers fastlåst der og stirrede ind på dem, med snuden presset mellem de to bjælker, der dannede noget af hegnet ind til dem - lidt kært så det ud, men det var ikke det vi skulle!

Jeg fik ham med videre ind i roundpennen - og yes, flere får! Tænkte Møffe og da jeg satte ham løs spurtede han direkte over og var meget interesseret i at holde øjenkontakt med fårene. Sådan! Og han gøede og larmede i det hele taget rigtig meget, men det er meget typisk. Derudover var han bare tændt - og en lille smule usikker. Usikkerheden gik dog over!

Jeps, der var gang i ham, var der!

Anne Egede var med inde i roundpennen og fortalte hvad jeg skulle gøre. Møffe fik lov til at hoppe rundt og gø og stirre på fårene et lille øjeblik, hvorefter jeg blev sat til at bevæge mig rundt, så vi kunne se, om han reagerede som han skulle på dette. Og ikke om han gjorde!

Når man er inde i roundpennen, skal hunden ikke reagere på ens verbale signaler, men på kropsproget. Hund og hyrde skal befinde sig over for hinanden, med fårene imellem - anderledes sagt, i en 180graders vinkel.

Her har jeg forsøgt at tegne hvad jeg prøver at forklare. Man skal, modsat kvinden på min tegning, som fører ALTID kigge på fårene (det formåede jeg altså ikke at illustrere) og som man bevæger sig rundt, bevæger hunden sig rundt, så man hele tiden står i forhold til hinanden som på billedet her. Venligst ingen kommentarer til mine evner ud i Paint ;o)

Dette formåede Møffe i rigtig god stil. Jeg vil ikke påstå, at han var perfekt, ingenlunde - det ville være en løgn. Og det var jo altså også kun første gang. Men så snart han registrerede, at jeg vendte mig/havde vendt mig, vendte han sig også, så vi sådan nogenlunde hele tiden befandt os i korrekt position i forhold til hinanden.

Han vendte som han skulle til topkarakter for en nybegynder - men der er stadig plads til masser af finpudsning! For ikke at snakke om, at der er meget mere end det i hyrdning.

Så da vi gik ud af roundpennen var det så sandelig med følelsen af succes - og alle de tilstedeværende klappede også af os. Ingen var forberedt på, at han ville klare det bare tilnærmelsesvist så godt!

Og han var vist også ret stolt af sig selv!

Og de to efterfølgende gange Møffe skulle på fårene, var han lige så tændt - selvom trætheden overmandede ham den sidste. Det var jeg også blevet advaret om - er hunden tændt, som i RIGTIG tændt, så kører den fuldstændig flad og hjernen brænder sammen. Så nu er vi spændt på næste gang - for det her var helt klart ikke sidste gang!