Dette er dog omtrent lige
så sandt,
som at ens barn vil forsøge
at overtage magten overfor sine forældre!
For at forstå baggrunden
for
denne udtalelse, må man se
på flokkens opbygning. Her vil jeg tage udgangspunkt i L. David
Mechs teorier, da han er en gammel og garvet biolist inden for studier
af vilde dyr - herunder især ulve og deres byttedyr. Han er bl.a.
kendt for udgivelsen af bogen "The Wolf" i 1970. Dengang var studier af
ulve primært gjort på ulve, der levede i kunstige flokke i
fangenskab. "Desværre" har det vist sig, at disse studier ikke
giver det sandfærdige billede og bogen spreder desværre
stadig den dag i dag sine misinformationer ud: "Over
120'000 copies are
now in circulation. Most other general wolf books have relied
considerably onthe wolf
for information, thus
spreading the misinformation about alpha wolves far an wide."
Link til artikel af L. David Mech med citat findes nederst på
denne side.
Disse ulve i fangenskab er
tvungent
sammen, uden mulighed for hverken til- eller
fravalg og i dette tilfælde vil der opstå en "hakkeorden"
mellem dem. Det var med flere referencer til disse studier, at "The
Wolf" blev udgivet. Man ser det også i den menneskelige verden -
man
kan ikke tvinge forskellige personer til at fungerer sammen, der vil
næsten altid opstå en syndebuk. Det er jo ikke uden grund,
at man på de
fleste arbejdspladser vægter personlighed højt. Det nytter
ikke, hvis
folk er for forskellige, så går det galt og der
opstår et mobboffer -
hvor utroligt det end lyder, når man tænker på
menneskets intelligens!.
David Mech har gennem sine
senere
studier af ulve i naturen fundet, kommet til den konklusion, at hans
bog "The Wolf" udbredte forkerte informationer. Han har studeret
ulveflokke over flere år og hans konklusion er i dag, at ordet
"alfa-han" og "alfa-tæve" ikke
har sin ret, når man taler om ulve. Og det var det med flokkens
struktur..
Når en ulv forlader den
flok,
som den er født i, er den
mellem 1-3 år gammel - jo mere knebent det er med ressourcer i
området dens flok lever i, jo tidligere vil den være
tilbøjelig til at forlade flokken og finde nye jagtmarker.
Når den forlader flokken, bestræber den sig på, at
finde en ulv af modsatte køn, som den danner flok med. De finder
et afsides sted, som ikke ejes af andre ulve, men hvor der stadig er
tilstrækkeligt med byttedyr til at leve. Og her får de
deres
første kuld hvalpe. Det første halve år af hvalpens
liv, lever de omkring det sted de er født. Når de så
er et halvt år, bevæger de sig rundt med
forældredyrene og lærer hele tiden af dem -
forældredyrene guider hvalpene gennem livet, ved at være de
kloge og erfarne, der kan finde ud af jobbet og ved at være dem,
der er mest motiveret for at beskytte flokken (dør hvalpene,
bliver generne ikke ført videre i denne omgang). Og derudover
ved at være selvsikre og rolige og undgå konflikter og
løse konflikter mellem deres hvalpe. Konflikter skader flokken
og dermed mulighederne for overlevelse - det er en dyr pris, for en
uoverensstemmelse. Når der sker interne
kampe, er det yderst sjældent, at forældre-parret er
indvolveret. Deres status som forældre er urokkelig, gennem deres
naturlige overlegenhed.
Det er her efter hvalpene er
fyldt et
halvt år, at de virkelig
begynder at lære om livet, hvordan man opsporer bytte og jager.
Når de fylder ét år, vil forældrene få
deres andet kuld hvalpe, og de ældre hvalpe vil efterhånden
være færdiguddannede og måske allerede nu forlade
flokken. Lever de et sted, hvor der er masser af mad, vil de dog typisk
blive i
flokken noget længere og det kan ske, at der pludselig er mere
end én tæve, som får hvalpe - men så er det
typisk med en hanulv fra anden flok. Men stort set vil
forældredyrenes status aldrig blive stillet til overvejelse, da
deres hvalpe aldrig vil blive lige så erfarne som dem selv - og
det er, hvad en ulveflok består af: Forældredyrene og deres
hvalpe.
Det var David Mechs studier i kort udgave :o)
Jeg stiller selv spørgsmålstegn ved, hvorvidt hunde ser os
som deres
flok - og jeg er langt fra den eneste. Dog vil der ikke være
nogen
forskel i mine opdragelses- og træningsmetoder, om jeg troede det.
Men altså, hvis man
partout skal
putte
ulveflokkens system over hovedet
på sig selv og sin hund, må man indstille sig på
rollen som forælder/læremester til sin hvalp eller hund -
ikke som
chefen. For det er man
ganske naturligt - altså, forælder/læremester. Det er
dig, der er
klogest, det er dig, der kan
få fat i maden, det er dig, der ved, hvordan man kan komme de
gode
steder hen og gå tur osv. Det er i det hele taget dig, ejeren,
der står
for alle de vigtige elementer i hunden liv - hunden er
hjælpeløs uden
dig. Du kan guide din hund gennem livet og
få den til at se dig som en gude-figur nærmest, ved at
være, som en ulve- eller hundemor ville være for sine
hvalpe. Beskytte den, når det er nødvendigt. Være
konfliktløsende i stedet for konfliktskabende (dvs. også
konflikter
mellem dig selv og
din hvalp) ved at acceptere dens sprog, også når den
knurrer - og når den leger med andre hvalpe eller hunde. Gå
aktivt ind og hjælp og støt din hund, så dens
grænser ikke bliver overskredet. Sørg ligeledes for at
hjælpe andres hvalpe, når din egen går for vidt,
så deres grænser ikke bliver overskredet - og så din
egen ikke får
tilegnet sig uvaner, fordi den kan. Stop hunden, sig
"pause" og vent til den er lidt mere rolig. Mange mennesker er jo af
den mening, at hundene bare skal løse tingene selv. Det er jeg
ikke.
Hunde er ikke naturligt skabt til at hilse på den ene og den
anden
fremmede hund - og hvorfor skal en fremmed hund prakkes din hunds
uvaner på, fordi du ikke har formået at opdrage din hvalp
ordentligt?
Eller den omvendte situation.
Og husk så for alt i
verden:
Lydighed er ikke naturligt for
hverken hunde eller ulve, det er noget vi mennesker har fundet
på. Dermed har det intet at gøre med manglende lederskab,
når hunden ikke gør, som du siger - den kan det ganske
enkelt ikke godt nok! Og det tager tid, at lære hunden, at adlyde
i enhver situation - og man skal aldrig kræve mere af den, end
hvad man mener, at den med 95%-100% sandsynlighed kan klare - så
signalet bliver en vane og den derfor nærmest automatisk
gør det - ligesom når vi kan komme helt i julehumør
af at høre en julesang Sankt Hans Aften i 27grader varme ;-)
Dette er blot en ganske kort
redegørelse for det hele (altså, David Mechs holdninger og
mine) og ganske
forenklet, da der selvsagt er mange flere detaljer i det.