Siden Sidst 2010

Hjem                     NYT                Siden Sidst 2009

Copyright © Rikke Marstrup Mollerup 2010


30 december
Ahhh, ny computer! Den gamle var godt nok ved at drive mig til vanvid, men ok, den var også 7 år gammel, det må da siges at være en flot alder og så stadig virker, men bare være bagud på hardware (som i RAM) :o)

Havde så regnet med, at når den nye først var fit for fight og oppe og køre, så ville ALT gå meget lettere! Og jamen, det er da også rigtig nok - næsten! Med én lille undtagelse, som tilgengæld også nok skal blive ret irriterende ;o) Nemlig mit hjemmesideprogram... Det dutter ikke til Windows 7! Så midt inde i min splinternye supercomputer med nyeste Windows og det hele, installerer min far.... Windows 98!

Puha, den virker jo næsten helt støvet af at få sådan noget bygget ind ;o) Ej, spøg til side, men lidt omstændigt er det nu, at man skal åbne en helt ny windows op, når man skal redigere hjemmeside... Må prøve at undersøge markedet for noget nyere hjemmeside-halløj tænker jeg? Hmmm....

Nå, nok om min nyeste, dejligste og hurtigste computer!

Jeg har nemlig fået uploadet video af Møffe på youtube - og han trækker jo sørme så! Han hjælper nemlig far og mig med at rydde sne, den dygtige dreng ;o) Eller hjælper og hjælper... Med den smule sne, der er plads til i den slæde, så er det vist mere til besvær end gavn - men træning og træning og lige pludselig, så har vi både rigtig sele og større slæde og SÅ kan hjælpen mærkes :o) Men den lille slæde er meget passende, når nu selen er helt forkert - der er nemlig ikke rigtig plads til noget sne, så han trækker nærmest ingenting ;o)



Uha og så er det årets sidste dag i morgen! Og der får jeg nok ikke opdateret herinde (så skal der da i hvert fald ske noget helt ekstraordinært!), så næste nyheder bliver i 2011 og dermed bliver denne side arkiv :o) Så håber jeg, at jeg får opdateret linksene ordentligt på de forskellige side - det er i hvert fald en god anledning til det!

Og hjerteligt glædeligt nytår fra alle os til alle jer!

26 december
Jamen, så nåede man da næsten lige at sætte himmel og hav i bevægelse! For det er gået helt upåagtet forbi min næse, at Møffes dejlige mor, Rioja, har været stukket af fra sit nye hjem! Jeg smuttede så på facebook i dag for første gang siden en god tid før jul og så efterlysning på efterlysning efter dejlige Rioja og straks satte jeg den selvfølgelig også på min facebookside og på hunde-forum og skal så til at sætte den ind på hjemmesiden her også, da... Jeg opdager, at hun heldigvis blev fundet i går :o)

Så den juletragedie endte heldigvis lykkeligt :o)

Herhjemme har hormonerne tilgengæld invaderet os og vi har ikke længere et styks super dejlig vuf... Nej, han er sq blevet byttet ud med hormon-dyret fra helvede! ;o)

Jeg har jo allerede nævnt flere af Møffes små påfund, som forelskelse til højre og venstre, manglende indkald og rastløshed - men ja, det bliver kun værre og værre herhjemme :o)

Nu har han også glemt, hvordan man går pænt! Han går rundt i sin egen verden af selvynk, så hver gang han trækker og jeg derfor stopper, kigger han meeeeeget lidende tilbage på mig, mens han siger "piv, ynk, åh, piv, moar, kan du ikke se jeg lider?". Og jamen, det gør han da også... Men det går bare ikke, han må jo lære livets hårde odds, at selvom man er sprængfyldt med hormoner, betyder det altså ikke, at man kan komme afsted med at skabe sig åndssvag ;o) Og oven i hatten med den glemte gå-pænt-træning, så har vi også fået et kæææmpe tilbagefald i vores ignorér andre hunde... Og det sker altså bare fra dag til dag det her, det er helt vildt! Nu kan han ikke længere se en hund på100-150meters afstand, uden han åååh så meget ikke kan tænke på andet end den! Før kunne vi gå forbi de fleste på 10-25meters afstand uden egentlige problemer, hvis han var i line (ikke i løs tilstand, hehe)

Men, det her er langt fra det værste - det værste må siges at være hans rastløshed, når den slår ned! Jeg gik en tur med ham kl. 14 i går eftermiddags, en time gik vi. Og det plejer nu fint at kunne få Møffe til at slappe af, men nix, ikke i går! Han smuttede rundt og lagde sig kun ned ind i mellem i ganske få minutter af gangen, for så at rejse sig igen. Frem og tilbage mellem nussehænder gik det og så over til stuedøren og ud og så tilbage til hænderne igen, over og hente trækketovet, rusk, knur, gø af menneskene med det i munden osv.

Endelig var det tid til julegaver (vi holdt først jul hjemme i går) og Møffe fik sig et pivedyr og et røget kødben omkring kl. 9 om aftenen. Så havde vi da ro så længe! Til sidst tog jeg dog disse ting fra ham og, endelig, kl. 23 lagde han sig til at sove - men først efter at jeg foreslog ham det, han tænkte ikke selv på at lægge sig ned!

Og efter sådan en dag skulle man mene, at kræet burde være totalt udkørt, men nej. Jeg gik i seng og Møffe kom med op på værelset som sædvanlig og han følger den normale rutine. Op i sengen og putte med mor i et par minutter og så ned fra sengen og over til døren og sove. Der plejer han så at blive hele natten - bare ikke denne nat.

Han sprang op og ned fra sengen hvert femte eller tiende minut vil jeg tro og det ville bare IKKE stoppe. Efter flere timer med denne galskab og uden succes med at placere et korrekt timet nej, så kræet forstod det, huskede jeg omsider på, at jeg jo sover i en sovesofa...! Så den blev slået op, så sæddet stod i vejret og agerede mur mellem Møffe og mig, mens jeg selv sov på ryglænet og SÅ fik jeg endelig fred til at sove! :o) Til gengæld var jeg totalt bombet i morges oven på natten og derfor ikke frisk nok til, at jeg synes jeg kunne tillade mig at komme med til julefrokost.... Øv øv øv! Og hvad har kræet ikke gjort andet end hele dagen i dag? AT SOVE! Så kan man altså godt blive så'n lidt livstræt, hehe ;o)

Men ellers er han jo heldigvis stadig dejlig størstedelen af tiden! Og så må man bare forsøge at tage teenagenykkerne oppe fra og nedefter og trøste sig med, at det går over om nogle måneder ;o)

19 december - senere
Møffe var vidst tæt på at flytte hjemmefra i dag! Eller også ville han have grebet telefonen og ringet meget bekymret til den lukkede, om tre mennesker, der havde mistet forstanden og vist skulle i behandling...!

Det startede med, at jeg greb støvsugeren og vaskede gulv i stuen. Ok, det går nok, det er herren jo vandt til...

Men da jeg så gik udenfor og hentede en stor, stor og grøn tingest op fra kælderhalsen, begyndte han vist at overveje om min sanitet var helt i orden...! Jeg satte den grønne tingest ind i stuen og Møffe havde vist efterhånden identificeret den store og noget skræmmende ting som et grantræ! Vi fik tjekket træets højde og så blev det sørme lagt ned igen og fyldte nærmest HELE stuedøren! Og så begyndte jeg sørme at save i det - mærkeligt altså!

Og så gik vi mennesker  vist altså helt fra forstanden! Træet blev hevet indenfor igen og slæbt ned i kælderen, hvor far fandt den elektriske sav frem og begyndte at LARME(!). Og alt imens gik mor-Rikke og mor-Ea rundt i stuen og fjernede ting fra marmorbordet, flyttede længestolen, flyttede marmorbordet, fjerne gulvtæppet, støvsuge (igen!), for så at sætte marmorbord og lænestol tilbage på plads... Møffe så ret så bekymret ud under hele dette foretagende! Og var MEGET tilfreds, da jeg omsider satte mig i lænestolen og han så kunne sætte sig ved mig og blive nusset, mens verden faldt tilbage på plads... Men SÅ blev det der store grønne (altså, grantræet), sørme hevet op igen og sat i stuen! Jamen, oh Jerimas! Hvad går der dog af de mennesker?

Han acceptede dog heldigvis træet, da det var sat op, selvom han vist mener, at der skal være en skrue seriøst løs for, at man kan se fornuften i at bringe det indenfor! Og heldigvis har han heller ikke fået den fixe idé, at der skal lettes ben op ad det (i hvert fad ikke endnu, 7-9-13!).

Jeg fik ham endda lige til at posere lidt foran det - selvom, der ikke er meget poseren over ham, men derimod mere noget, jaja, mor, giv mig nu bare den der godbid, ikk'...?


(jeg håber, at billedet kan ses - har hevet det over fra et forum, det plejer at gå snilt, men her kan intet ses)

Og så må jeg da også lige vise dette fine billede, som jeg fik taget af ham i går - han stod lige stille og så hørte han mor-ea ovre ved stuedøren - så måtte man jo lige holde øje med hende, ikk'?


19 december
Oven på i går, var Møffe stadig nervøs ved slæden i dag. Jeg bandt noget ekstra snor på, så den kunne køre et par meter bag os og så sørgede jeg bare for masser og masser af godbidder. Efter et stykke tid satte jeg ham af og så kørte jeg den rundt om ham flere gange, med en lind strøm af godbidder - tilsidst accepterede han faktisk, at jeg lod den køre over hans poter (der er så let, så han kunne knap nok mærke det) og så tænkte jeg, at det må være succes nok, så nu b lev den  bundet til selen og så sørgede jeg for max glad stemme og masser af guffer - så klarede han det også bare rigtig godt herfra :o)

Vi holdt det selvfølgelig i haven og han havde linen på, så han ikke kunne lave samme nummer om fra i går! Og vi gik rundt og rundt og rundt og han fik masser og masser af guffer :o) Han kiggede stadig skeptisk tilbage på slæden nu og da, men formåede ellers at ignorere den og bare synes, det  var skide skægt :o) Så forhåbentligt er der snart ikke noget problem!

Så her håber vi på, at sneen forbliver, så vi kan fortsætte med at træne :o)

(det er nu også så dejligt,, at det, takket være sneen, er lyst på alle tider af døgnet nu!)

18 december
Æv også da!

Forsøgte at træne lidt det der træk-halløj, med en tudsegammel slæde vi har, fra dengang jeg var lille :o) Den er jo heldigvis så let, at Møffe knap nok kan mærke dens vægt og selens opbygning heller ikke har betydning for det!

Vi trænede lidt inden vi gik tur i eftermiddags og det gik bare SÅ godt. Jeg startede med bare at lade den køre efter mig, mens Møffe bare var i line ved mig. Han tog det i stiv arm, men vi har jo også trænet lidt med flasker før i tiden, endda hvor de også nåede at være bundet til ham - også derfor, jeg turde prøve med slæden allerede. Så jeg besluttede mig for, at binde den fast til selen og det var da lidt mærkeligt, syntes Møffe først, men efterhånden kom han efter det :o) Og det gik rigtig rigtig fint! Så længe slæden kørte over sne var der intet, men de steder, hvor der var lidt halv-ryddet, der blev han noget skeptisk, men var lynhurtigt under kontrol igen - og eftersom det gav godbidder, så var det hurtigt et overstået kapitel!
Så vi sluttede af med vaskeægte succes og slæden blev pakket væk, så jeg kunne komme ud og gå tur med min lille lømmel, der er så lydig så lydig, at man skulle tro han var LP elite champion - lige indtil hjernen siger "CUT!" :-/ Er SÅ glad for min langline for tiden!

Nå, men da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at tage slæden frem igen, det gik jo så godt før :o) Vi gik om i baghaven og jeg bandt slæden fast i Møffes sele - men noget gik fuldstændig galt her! Enten var linen ikke lang nok, så hans bagpoter ramte slæden eller også var der mørket, der gjorde udslaget - i hvert fald blev Møffe så pisse hamrende angst som han aldrig før har været i sit liv :o( Han spurtede rundt i haven, fuldstændig panisk over den slæde, der fulgte efter ham og det var først, da han fik spærret sig selv inde, at jeg kunne stoppe ham. Kæft, hvor blev han bange! :o( Herefter forsøgte jeg at træne lidt på, at slæden da er det sjoveste i verden, men så snart jeg skubbede til den, sprang han ½ meter tilbage... Øv øv øv øv øv! Så vi blev da godt nok lige sat gevaldigt tilbage i træningen der! Men nu må vi se i morgen i dagslys, om slæden er lige så farlig der, som når det er mørkt...!

Herefter var Møffe så også godt træt og blev efterladt mutters alene, mens vi andre tog hjem til min søsters og holdt noget forjul, da vi ikke kommer til at være sammen juleaften. Rigtig super hyggeligt og efter seks timer, blev Møffe hentet, da det værste hurlumhej var overstået. Nu var han tilgengæld også frisk og veludhvilet og ALT skulle jo undersøges og katten skulle hilses på, yaaay, det var fedt! Så det syntes han vist var meget hyggeligt, der faldt vist også lige en æbleskive af til ham (ups).

Nu er vi jo så også begge to trætte, så tror vi vil daffe i seng og håbe at morgendagen bringer lidt bedre held til projekt træk-hund ;o)

17 december
Møffe er da vidst nok gået hen og blevet en teenager, og det MEGET pludselig, jeg vil faktisk kalde for kommet som et lyn fra en klar himmel!

Det startede i mandags. Han forelsker sig hovedkulds i de fleste tøser nu, for iiih, de er jo altså bare SÅÅåååå lækre og man kan slet ikke lade dem i fred, når man først har snust, så man er ved både at brække arme og ben på sin mor, fordi hun forsøger at holde en tilbage på det isglatte terræn - og glemme tøserne, når de går deres vej og man ikke længere kan se dem? Nix! Man bliver skam ved med at pive sørgmodigt efter dem, for de er da åh så nød til at komme tilbage!

Når de så endelig er glemt, så er han da heldigvis gode gamle Møffe igen - lige bortset fra, når vi kommer hjem! Gal, han er rastløs for tiden, han kan slet ikke finde ro. I går lykkedes det til sidst at få ham gearet ned ved at ignorere ham, den gik ikke i dag. Efter at have gået hele vejen op til dyrlægen (4km), været ind e ved dyrlægen og så blive kørt hjem af far, var man da stadig frisk, totalt! Skulle man blive træt af det? Nej da...! Ehm, der er så bare det, at sådan en tur plejer nærmest at kvæste ham totalt, så han ligger og snorker de næste timer meget langt væk :o)

Og når man nu er SÅ frisk, så valfarter man fra mor-Rikke, til far, til mor-Ea, til far, til mor-Rikke, til mor-Ea, til mor-Rikke til far osv. osv. osv. Og enten kommer man over og giver et dask med poten, for NU skal man altså nusses og det skal være LIGE nu. Eller også har man taget trækketovet i munden og midt under TV-avisen giver man sig til at gø og knurre og springe rundt for at fange vores opmærksomhed, så vi kan få leget en ordentligt omgang trækkeleg :o) Og hvis det ikke er noget af dette, jamen, så går man over og banker på stuedøren, bliver lukket ud, er ude i et par minutter og vil så ind igen.

Rastløs? Neeej da, overhovedet ikke! :o)

For første gang i LANGE tide så jeg mig nødsaget til at give ham halsbånd på og tvinge ham til ro - og så gik der da også kun 3 sekunder, så faldt han ombak - og SOV!

Nåja, og så var vi jo hos dyrlægen, som jeg nævnte! Kræet blev vejet, han er nede på sølle 50kg ifølge deres vægt (men den er jo uenig med Kbh.s Dyrehospitals, som viser et par kilogram mere - så nu har han ikke længere hele 4kg. lettere end før operationen, nu er det kun 2kg.), så han er jo blevet en bette lille fyr, lillemanden.

Og grunden til at vi var hos dyrlægen, er at Møffe har fået øjenbetændelse for gang nummer en million milliard'ne gang... Men der er da i det mindste gået en tre måneder siden sidst vist, så fremad går det - nu får han det da i det mindste ikke straks efter endt behandling! Vi fik udskrevet øjendråber, og så fik dyrlægen lige kigget på nogle "bumser", som Møffe har fået mellem sin navlebrok og pistolen. Hun mente at det var noget hudbetændelse, så det fik vi også lige noget med hjem til, yippee! Det er ikke billigt at have hund :o)

Og så fik jeg snakket med hende omkring vogntræk og Møffes hofter. Jeg er jo aldrig kommet rigtig i gang, netop fordi jeg har manglet et grønt lys fra en kyndig person - og det fik jeg i dag :o) Han må bare ikke trække for tungt et læs og vi må ikke bruge den træksele, som ellers typisk bruges i bernerverdenen. Det er den type, der lægger sig over skuldrene og går lige tilbage langs brystet. Vi skal bruge den type, der formes som et Y på brystet, da den skulle lægge mindre pres nede ved hofterne. Så nu er min jagt på en sådan sele, i Møffe størrelse gået ind, det er så lettere sagt end gjort :o)

Derudover så sner det så dejligt her i Rødovre, det grimme halvtøet og halvfrosne gamle sne er blevet dækket, så nu er der helt kønt derude og det ligner atter engang et ægte Winter Wonderland. Dejligt! Så håber jeg bare, at det ikke er alt for glat nede i Ringsted og op til Ishøj i morgen, for hvis vejene er farbare, så skal vi mødes med Luna igen :o)

Åh ja, og havde nær glemt denne video af Møffe, der vil lege :o)



13 december
Så kom vi lige tilbage fra et hyggeligt juleskue i går :o)

Vi startede jo med at tage ham i bad i lørdags, aftenen/natten til søndag, så vi kom sent i seng - men kræet blev blowet tør og jeg skal da lige skrive under på, at det blev han fluffy af!

Det var ikke stort populært for herren, men han blev heldigvis "hurtigt" tør - det tog sådan ca. ½-1 time, hvor det normalt tager næsten 24 timer eller mere at lufttørre ham.

Seeee, hvor fin han blev!:


Og hans pels var bare så lækker og blød bagefter, lige til at begrave hele ansigtet i :o) Det var så nok lige så meget shampoo'en og balsammens skyldt ;o)

Tasken pakket og endelig i seng og tidligt op. Vi kørte afsted omkring 8:30 og fulgtes med Jayson og familie nærmest hele vejen derned ved en ren tilfældighed :o)

Da vi ankom skulle vi over i informationen for at hente vores udstilllingnr., hvorefter vi satte os over til ringen, hvor bernerne skulle  være. Racen var nr. to der skulle på og der var kun en enkelt repræsentant fra den foregående race, så vi skulle jo være klar ;o)

Da det blev bernernes tur, skulle babyerne ind. Der var tre kære repræsentanter, alle fra samme kennel som Jayson - så det var lidt af en søskendekonkurrence ;o) Og kønnene var klasket sammen i deres respektive klasser, så hanner og tæver var inde samtidig, totalt mærkeligt, det har jeg aldrig oplevet før.

Jayson var rigtig sej til det der med udstilling og hans mor ligeså - de klarede sig bare igennem det uden nogle synderlige problemer, skulle det da være noet specielt? Han stod såååå fint og løb ligeså bare rigtig flot og dommeren havde da heller ikke så meget negativt at sige udover lillemanden, udover han har nogle gram for meget på sidebenene. Derfor endte de desværre ud med et lovende istedet for et særdeles lovende, som jeg ellers synes, at de havde fortjent.

Beklager størrelsen og kvaliteten, men belysningen var så dårligt, der hvor jeg stod, at det var nødvendigt

Herefter gjaldt det junioren, Bailey, Møffes halvbror. Der var nemlig ingen hvalpe og ej heller andre junior-hunde, så han var helt mutters alene. Han blev bedømt til Very Good 1.v., andet kunne han jo ikke med den manglende konkurrence ;o) Og så blev det mellemklassen, Møffe er jo pludselig blevet en stor dreng! Det blev så også nærmest en søskende konkurrence, da Møffes søster, Crazy For You, var der og en halvsøster fra Favitea - og så en sidste, der trods alt ikke hverken delte mor eller fra med Møffe ;o)



Det gik ok, omend dommeren, skønt grundigt, overså noget og fejlså noget andet?

Først og fremmest har Møffe nemlig åbenbart pludselig skiftet øjenfarve fra mørkebrune til mellembrune, ifølge dommeren. Og så har han også pludselig en kort hals, hehe. Sidstnævnte tror jeg dog skyldes en blanding af blowning, handlingsmetode og at Møffe ikke var helt 100% oppe på mærkerne, fordi han lige var blevet nægtet sin store kærlighed (hans søster), hehe.

Pinligt afslørende billede - jotak hr. dommer, bare rag på mig, det er deeejligt! Meeen, kan godt forstå, at dommeren syntes han havde en kort hals, når man kigger på det her billede ;o)

Derudover, så har vi jo flere gange fået ros for Møffes drive/fraspark/fraskub, what to call it. Men ikke i dag - meeen, det skal jo nok i en eller anden grad tilskrives min måde at handle ham nærmere end noget andet :o)

Uuuhh, hvor vi poserer - eller også håber vi bare på en godbid?

Vi fik Very Good og her kommer kritikken i hvert fald:

Maskulin han af god størrelse, godt udtryk med passsende stop, mellembryune øjne, med lavt ansatte ører, korrek bid, kraftig og kort hals, kunne være bedre udfyldt i fronten fladt kryds middelkraftig velvinklede benstammer, passende udfyld krop ibevægelse noget fanlden i front og udaddrejende front og acceptabel fraspark, god farve, venlig og opmærksom

Og ingen kommentar om Møffes ultra-lækre pels, simpelthen for dårligt! Den er ellers så lækker for tiden, dejligt med en ren hund! Han har så også trængt til et bad længe, men det ændrer ikke på, at den er super dejlig at stikke hænderne i for tiden! Så jeg er MEGET skuffet, nå. Tilgengæld er jeg glad for kommentaren om temperamentet, det er jo ikke  værst ;o) Selvom jeg godt kunne have tænkt mig en lidt mere opmærksom Møffe, men hvad kan man forvente, når man i den grad negligerer ringtræningen, som jeg har gjort siden Ballerup-udstillingen? Så kan man ikke forvente særlig meget, nej, for det er godt nok ikke meget vi har fået trænet, hehe :o)

"Desværre" fik alle tæverne excellent, så vi blev uofficielt 4.v. og dagen dårligste mellemklasse berner, hehe, men der var ikke noget placering



Herefter var vi jo sådan set færdige, men der var flere, jeg kender, som var gået videre til store ring, så jeg blev jo nød til at blive! Der var desværre kun en af dem, der rent faktisk kom videre end det og det var Møffes halvbror, Bailey! Han skulle jo ind og konkurrere mod alle de andre bedste juniorer fra de andre racer og det klarede han og hans ejer sq rigtig godt! Da 3. og 4. vinder var placeret, stod de fortsat tilbage og skulle så kæmpe om førstepladsen mod en American Akita - og de endte sq som 2. bedste junior på dagen, kæmpe tillykke til dem! Rigtig flot gået, så blev familien lige gjort ære der ;o)

Dejlige Bailey på "podiet" - der er lidt omvendt verden, da det ligner, at han er placeret som 3. vinder og ikke 2.vinder!

8 december
Jeg bliver IKKE populær på lørdag hos Møffe, det gør jeg så absolut ikke!

Jeg har nemlig lige idag været ude og hente sådan en fancy blower hos Motor-mor, som jeg har fået lov til at låne - og Møffe synes IKKE den er særlig god at gøre selskab!

Klart nok, den blæser jo som en anden orkan og når det værste man endnu har oplevet er en støvsuger (som man accepterer, så længe den holder sig på ½-1meters afstand), så er den her blower altså noget af et chok!

Men vi prøver at træne det sådan stille og rolig og på lørdag (hvor han skal i bad, så han er ren til skuet) er han forhåbentligt ikke længere specielt bange for den. I dag har jeg da fået ham til at dutte på slangen mens der var tændt for bloweren og endda på trods af, at jeg bevægede den - altså, slangen. I morgen vil jeg så prøve at spænde den fast og lade den puste i Møffes retning, men dog på behørig afstand - og så stille og roligt bevæge os tættere og tættere på.

Jeg satser på, at det vil lykkes! Så må vi se, hvordan Møffe ser ud efter en omgang med den, haha.

7 december
Ih, solen skinnede udover Winter Wonder Land i går! Så bliver man jo nød til at tage kamera med, så man forhåbentligt kunne få nogle GODE snebilleder af kræet - og sørme, om det ikke for en gangs skyld lykkedes!

Han ser jo næsten majestætisk ud her! Så'n, næsten... Ikk'? Med skæv sele og slasketunge und alles :o)


Wwwwraaaaaarrrrgh!


Og så kan man også se helt forfinet og hvalpet ud på én og samme tid ;o) Hvis du spørger mig, så ligner han en pige på det her billede :-p


5 december
Møffes hjerne brændte da godt nok helt og aldeles sammen i dag, må man sige! Aldrig før har han været så kuldret og så for nærmest ingenting? Sådan, i forhold til, hvad han plejer at kunne kapere uden problemer!

Vi startede med at gå ud og ryde sne sammen. Han røg bare i selen og fik langline på, så han ikke kunne lave noget dumt (eller, i hvert fald ikke fuldføre det). Og så gik jeg ellers igang med at plove sneen sammen. Far kom ud og hjalp, da han var klar og så blev vejen ellers ryddet, mens Møffe flere gange og ganske højdlydt gjorde sig klart, at det her var da absolut ikke toppen - hvorfor skulle vi dog ikke bare gå ned i parken i stedet? Det gav han sig så til udtryk for gennem en jævnligt, meget selvmedlidende piven ;o)

Da vi var færdige, skulle vi så afsted - ud og køre hele vejen til Roskilde, til et sted der hedder Dyssegården. Vi skulle nemlig ud og fælde juletræ! På vejen samlede vi lige min søster, Pia, op og hende er Møffe jo heeelt ekset med, så hele bagkroppen roterede, mens han hilste på hende gennem gitteret til bagagerummet - der var han nemlig nød til at opholde sig, for der er ikke plads til to mennesker og en 50kg. tung berner sennen på bagsædet ;o)

Det tog dobbelt så lang tid at komme ud til Dyssegården end beregnet, da vejret absolut ikke var førervenligt. Der var dybt smattet og glat, så det gik stille og roligt derudaf!

Endelig derude, blev Møffe lukket ud og fra sekund ét var hans hjerne kaputski - han pev og pev og pev og pev, for iiih og uuuh og ååååh og nææææh, man måtte da der og der og der og der hen på én og samme tid! Og når nu mor bare står stille, så må man jo stille sig op og nærmest hyle af selvmedlidenhed! Det tog LANG tid førend han begyndte at slappe af og det hjalp jo selvfølgelig heller ikke, at der var masser af andre hunde til stede ;o) Så med den mest trækkende og brokkende hund (på samme tid) jeg nogensinde har gået med, vandrede vi ned mod indgangen til juletræsplantagen. Og om ikke vi lige skulle til at gå ind, da vi bliver stoppet med et "Næh, hej Møffee!" - og jamen, hvem stod da lige bag os i fuld gang med at få pakket deres juletræ ind i et net (tror jeg det var de gjorde, siden de stod hvor de stod)? Det gjorde Susanne og Kjeld jo, mor og far til bernerne Santos og Cato, som vi jævnligt møder til udstillinger :o) De havde dog ikke hundene med, men det tænkte Møffe ikke nærmere - det var da bare en kæmpe fest at hilse på dem!

Da vi gik videre, var Møffe fortsat højt oppe at køre og det hjalp ikke ligefrem, at man skulle forhindre ham i at lette ben op ad alle de træer, der kunne fælles, hehe. Efter nogen tid stødte vi ind i en flat coated retriever på alder med Møffe og de to gik da godt nok bare i hak samme, uuuh hvor de hyggede sig!  Og de stakkels ejere, der allerede havde måttet ligge en del øren til piven fra deres hunds side, blev udsat yderligere for det, hver gang den spottede Møffe herefter, haha :-D Møffe derimod begyndte efterhånden endelig at falde ned sådan stille og rolig og til sidst var han faktisk helt fornuftig at gå med :o)

Vi fik dog ikke fældet noget træ, for stedet havde haft et forrygende salg, så der var helt udsolgt for juletræer i den rigtige størrelse, hvis man så bort fra 2-4 stykker, der alle havde et knap så kønt og charmerende look :-/ Så vi endte ude i deres salg af for-fældede juletræer og søster fandt sig en fiiiin rødgran og vi fandt en normanngran, også af nogenlunde pæn kvalitet :o) Da de var købt og betalt, var Møffe endelig faldet helt ned til jorden, perfekt! Nå, men vi kunne da nyde det, mens vi skulle kigge på de fine, håndlavede glaskugler - der sad han næsten hele vejen igennem, med en smule bestikkelse ;o) Man er vel unghund og har heller aldrig rigtig fået lært det der med at man godt kan slappe af, selvom moar ikke har sin fulde opmærksomhed på en, hehe.

Da vi "endelig" skulle hjem igen, sprang Møffe op i bagagerummet helt af sig selv (der plejer ellers at skulle en hel del overtalelse til og jeg plejer at ende med delvist at løfte ham op) og straks da bagagerumsdøren smækkede, krøllede han sig sammen for at sove - MEGET atypisk Møffe, der plejer at skulle følge med i trafikken! Så han var VIRKELIG træt.

Desværre glemte vi kamera, så ingen billeder fra en ellers hyggelig dag (trods hyper hund uden selvkontrol (o: ) - æv æv æv.

3 december
Tog sakse og børster med i parken idag, så jeg kunne få gjordet noget ved Møffes mave, der jo ikke ligefrem ser helt korrekt ud for tiden ;o) Nu skal vi jo til skue, så vil gerne, at han fremstår bare nogenlunde - selvom jeg stadig synes, at han er det smukkeste og ikke personligt selv kan se de store forskel, haha.

Men jeg fik klippet lidt her og der og maven flugter nogenlunde nu og har ikke et pludseligt "hak", der hvor han er barbaret ;o)

Jeg tog både før- og efter-billeder, men desværre tog sneen til, mens jeg gjorde Møffe i stand, så da jeg skulle tage efterbillederne, blev det noget underligt sløret noget med smeltede sneklatter på linsen - æv da! Og jeg havde ellers sat linsebeskyttertingen på (som jeg lige har glemt hvad hedder).

Men fik taget et fint før-billede :o) Men han er altså blevet lidt stankelbenet igen, æv bæv, synes ellers,det var ellers begyndt at hjælpe med løbetræningen og de ekstra gåture.

Perfekt står han ikke og ser noget mere langstrakt ud, end han er, men nu er grunden også så'n lidt underlig, sådan en isdækket bænk :o)


Nå, men jeg er i hvert fald spændt på, hvad dommeren siger næste søndag - han er jo også pænt meget til den tynde side for tiden, den lille Møffe-mand!

1 december - senere
Meningen var, at jeg bare skulle gå så'n, en kort tur her i eftermiddags, ikk'? Bare sådan kort rundt i kvarteret, så Møffe stadig var frisk, når det var tid til at lege med Motor!

Tjah, men sådan går det altså ikke, når man ser Jayson dreje ind i parken, lige som man selv går ud fra huset ;o) Så ned i parken vi trissede, med halsbånd uden hundetegn og en hund, der fik lov til at løbe frit (ups). Gider nemlig ikke besværet med sele, når vi bare skal rundt i kvarteret, for der er aldrig noget, der får ham til at trække, hehe - og hundetegnet har jeg bare ikke fået taget mig til at flytte fra det gamle lyshalsbånd over i Noome-halsbåndet, lidt pinligt!

Men intet er skidt for noget, uden det er godt for noget andet! Vi mødte nemlig Anton, den lille westi, som vi har savnet i ½ år og jeg har undret mig og undret mig over, hvor de var blevet af og spurgt mig for uden at blive klogere! Var de flyttet? Var Anton blevet.... Nej, turde slet ikke tænke tanken! Men han lever heldigvis endnu og i bedste velgående, ejeren havde da bare ikke gidet den del af parken, med alle de der fodboldsspillere, der overtager den i sommermånederne! Så de havde gået andre steder :o)

Men dejligt var det at se dem igen!

Turen blev noget længere end planlagt, hovsa, men Møffe, han nød det jo heldigvis :o) Og skånetørkosten kunne også gå an på gåturene, så det er jo super - det  forsøger vi så at klare os med den næste tid!

Hjemme igen og blot et par timers afslapning senere var det igen afsted og ned til stationen for at hente Motor og Motor-mor. Vi startede med at gå ned i fritløbsarealet i parken, så de to kunne få tumlet igennem. Og det fik de da også, tiden gik med snuse, snuse, lege, snuse, lege, snuse, lege, lege, stå på to ben og stjæle fuglefoderkugler... Ahva'?! Hvem satan har været så uigennemtænkt at hænge fuglefoderkugler op i et hundefritløbsareal?! Ja, undskyld mig, men det er vel almen viden, at de er direkte farlige for hundene + at langt de fleste hunde finder dem uimodståelige?! Rigtig farlig kombi, for at sige det mildt! Og det var da også kun fordi at Mai var hurtig og fik fat i Møffe, at jeg kunne nå at få den op af halsen på ham! Den lå helt nede i halsen på ham og det var kun fordi han fik opkastsfornemmelser, da jeg åbnede gabet på ham, at den blev "hostet" op og jeg kunne grave den ud af munden på ham (ih guder, hvor jeg priser mig lykkelig for, at Møffe ikke ejer ressourceforsvar!). Nok overlevede Møffe fem fuglefoderkugler sidste år, men jeg synes ikke liiiige, at jeg har lyst til at løbe flere risikoer end absolut højst nødvendigt... Synes vi har haft nok drama for hele Møffes levetid :-/

Selvsagt besluttede vi herefter at gå hjem i vores noget mere sikre have! Og det var en succes da! Alt sneen er totalt gennemhullet, efter de to vuffer har spurtet rundt, for det meste den ene med et pivedyr i munden og den anden efter ;o) Og Møffe fik endda Motor til at pive! Møffe-drengen fik nemlig udleveret sit yndlingspivedur (for special ocasions only!) og det kan altså pive både højt og skingert - noget, der åbenbart tænder for Motors hyleinstinkt ;o)

Efter nogen tid begyndte jeg og Motor-mor dog at blive lidt kolde og fik lokket hundene med indenfor. Motor gik på opdagelse både ovenpå og nede i kælderen - der gloede Møffe noget, turde Motor virkelig gå derned, ned af den dersens ultra farlige kældertrappe?! Og derned til hvor man kommer i bad! Wuaw! Og flere gange endda!

Og så synes de altså begge to, at det var mægtig hyggeligt at ligge med hovederne under en stol og gnave i hinanden!

Grrr grrr, jeg dræber dig!


Der kom desværre ikke så mange gode billeder, da belysningen udenfor talte imod brug af kamera og indenfor var der ikke så god manøvreringsplads. Men alt i alt, så syntes Møffe vist at det var en fed dag!

1 december
Glædelig første december! Så er julemåneden indtrådt! :o)

Og jeg kan erklære, at Møffe ikke er blevet kræsen af at blive råfodret og få skånekost - for nu var jeg altså blevet træt af at koge kylling, at udkoge ris og dele torskerogn op i små potioner, så det pasede med, at Møffe fik flere måltider dagligt á så og så mange gram... Jeps, lidt doven har man vel lov til at være ;o) Så nu er der blevet indkøbt en Royal Canin Intestinal, hvilket efter sigende skulle være et skånekosts-foder - så må lillemanden altså få det, for da har fortsat ikke behaget herren at levere en fast nr. 2 efter operationen. Og eftersom dyrlægen har forbudt os at give ham normal mad førend denne dag er indtrådt, så må vi jo fortsætte med skånekost derudaf i lange baner. Så må vi se, hvornår Møffe beslutter sig for, at sne ikke smager så fantastisk igen - eller den måske endda (piv, æv, nej, det må ikke ske!) tør. Glæder mig i hvert fald til, at han kommer over på normalt foder igen!

Nåjo, og det var det der med at være kræsen! Er du gal, han er glad for det her foder, det ryger ned! Første portion, mums sagde Møffe og han hoppede og dansede for mine håndfulde foder, som jeg sjældent har set ham danse før! Og så skulle han have anden gang og fortsat var der kæmpe turbo på - altså, havde jeg taget fodtarget frem og trænet fremadsending, så tror jeg, at der omsider ville komme lidt spurt i røven på kræet! Jeg har aldrig set ham twister så hurtigt, han faldt sq næsten over sine egne ben - og dæk blev til smæk-dæk, sit fortsatte lige op i "bamse" osv. Hellere gøre for meget end for lidt, for tænk hvis mor nu mente det der andet? Gad vist hvornår det kræ fatter, at han IKKE får godbidder for at sidde bamse, når jeg beder ham om at sitte ;o)

Og i går mødte vi som sædvanlig Jayson på turen (plus Cash og Sveske og og og, men som sædvanlig husker jeg kun, at jeg har kamera med, når Jayson er der). Fik lige taget nogle hovedbilleder af de to berner-basser - nåjo, og så det her kiks af Møffe ;o)



Jayson


Og Hr. Sneskæg, der efteraber :o)


Og så må jeg da lige sige, at jeg på det nærmeste blev overfaldet af Jayson! Sætte sig ned på hug, når han er i nærheden er vist ved at være lidt småfarligt, hvis man ikke vil risikere at blive væltet bagover, når han springer op af en, for at lægge en pote på hver skulder og overdænge en med kys <3

Åh ja, og så kommer der nok billedspam senere i dag eller i morgen - for Møffe har lige fået arrangeret en playdate med Motor, så de to kan få tumlet igennem!

29 november
Hooo-oold da he-eelt ferie, hvor er det blevet ko-ko-ko-kooooldt!

Blæst og frost er altså ikke noget god kombination og jeg var godt nok glad for, at jeg havde fundet vinterfrakken frem i dag! Og handskerne. Og at der er hætte på vinterfrakken - ellers var jeg da vidst frosset til is i parken!

Men det gjorde jeg jo heldigvis ikke, hvis man ser bort fra mine ben!

Jeg har jo ikke rigtig Møffe løs for tiden og har brugt flexlinen de sidste dage (skal lige have lært en bundsolid nej, spyt ud og "bolde er kedelig" + han har glemt lidt af lydigheden efter han har været holdt i ro). Men det var nu altså en billig model, som påstod at den kunne klare op til 60kg - det måtte den så stå til regning for i går, hvor Møffe VILLE det her og jeg stod som modvægt i den anden side. Jovist, den knækkede ikke, utroligt nok - men det gjorde noget er mekanikken inden i den, så nu kan man hverken få linen lang eller kort, den sidder simpelthen fast. Så måtte jo finde på noget nyt og fandt derfor den lange line frem fra sidste år - sådan en 25meter lang line, som så blive sat på Møffe og man kan stoppe ham og fange ham nogenlunde nemt :o) Den blev brugt, da Møffe lige havde en ok pænt slem unghundeperiode, hvor han havde tendens til at, glemme? Hvad "kom" betyder ;o) De andre hunde og mennesker var jo så spændendende!

Da vi så var nede i parken i dag og jeg ville give Møffe den på og NÆSTEN havde fået viklet alle knuderne på den ud, jamen, hvem kom så? Det gjorde lille Jayson jo! Så Møffe kom fri og så fik de to lov til at tumle sammen :o)

Lidt kaotisk. Sne, minus sol og fart - det er altså for meget til mit kamera!




Lynet Jayson :o) Og en halv Møffe


Men, Jayson og far var desværre på vej hjem, da vi mødte dem, så det blev en kort fornøjelse og så fik Møffe den lange line på, da vi skulle videre. Jeg lod den bare løbe efter ham, så jeg kunne gribe fat i den, om han skulle finde på noget dumt noget. Det gjorde han dog heldigvis ikke, eller det vil sige, ikke til at starte med - der var han så lydig, så lydig næsten hele vejen igennem :o) Men så mødte vi Thor og så lukkede Møffe hjerne lige af kortvarigt, hvor han spankulerede rundt i sine egne tanker og snuden i sneen - SÅ typisk Møffe, hehe. Så der måtte jeg lige stoppe ham og kalde ham hjem, inden han kom alt for langt væk.

Kort efter Møffe vi Cash, som Møffe fik tumlet lidt med og han var så dygtig - jeg kunne få ham til at blive, selvom Cash begyndte at løbe væk mod en anden hund! Så fedt, det er ellers en af de typiske, hvor det "går galt" :o) Dejligt dejligt dejligt!

25 november
Så har dyrlægen givet grønt lys - Møffe må være hund igen, jubii!

Vi var nemlig oppe til tjek i dag, så der kunne blive set, om det helede som det skulle og dyrlægen sagde, at det var da nærmest så perfekt, som det overhovedet kunne være :o)

Så da vi kom hjem, fik Møffe ikke særlig meget ro, førend han fik sele på og line igen - og så afsted det gik, ned til Winter Wonderland i parken :o) Og der var heldigvis flere hunde, vi fik hilst på - men fik kun taget billeder af Møffe - og dejlige Jayson <3

Møffe nyder sneen


Og så kom Jayson og påkrævede Møffes opmærksomhed ;o)


Jeg er helt vildt med det her :o)


Snevejr er bernervejr - også selvom man har fået barberet maven!


Attack!



19 november
Må jo hellere kommer med en opdatering på ham Møffe-dyret, den lille bandit! Men har jo holdt vejret herhjemme de sidste dage og ikke rigtig turdet opdatere.

Han har det efter omstændighederne glimrende - og mor her er totalt rundforvirret over, at dyrlægerne alle sammen er uenige om, hvad vi må - og ikke må!

Først fik vi at vide, at han skulle have halv dagsration, indtil dag 4 - så ville det blive tid til fuld dagsration! Fordel over mange måltider. Da vi så fik en diætist i telefonrøret, var hun ved at sprænges i sin iver efter at fortælle os, at nej nej nej! Halv dagsration de første 4 dage - herefter må vi putte 50g oven i dagsration, hver anden dag! Nå ja, okay, men hun må jo ligesom være den kloge, så hende følger vi.

Vi fik også at vide, at han ikke måtte bevæge sig andet end, at han lige kunne få lov til at lette sit nødtørft ude i haven og så ind igen og hvile. Igår var vi så oppe hos en anden dyrlæge (omstændigheder beskrives længere nede) og nej nej nej - han skulle da ud og gå, så der kom lidt gang i systemet! Bare sådan nogle ultra korte ture og nu måtte de så være på et kvarters tid. Jamen, ok? Det gør vi så da, haha.

Og så var der vist nok en tredje ting, men den er stukket helt af fra mit hoved :o)

Men, men, men. Af en eller anden grund mente dyrlægen, da jeg hentede Møffe, ikke at det var nødvendigt med krave af nogen art til ham, for det havde det åbenbart ikke været på Dyrehospitalet? Ok, så, jamen, det stolte jeg jo selvfølgelig på i stedet for at købe en krave med hjem for en sikkerheds skyld. Nærmest straks vi var hjemme, begyndte Møffe at soignere sig selv og jeg fik det stoppet inden han begyndte på operationssåret. Da jeg gik i seng bandt jeg et viskestykke om maven på ham, i den naive tro at det skulle blive  siddende? Spørg mig ikke, hvorfra jeg kunne få sådan en dum idé! Næste morgen sad viskestykket stadig om maven på Møffe, men det sad det helt forkerte sted - og der var betændelse i operationssåret! Ooooh shit... Ring-ring-ring til dyrlæge og Københavns Dyrehospital tog ikke telefonen efter 17½  minut, så jeg besluttede at ringe til min normale dyrlæge - og blev da næsten skældt hæder og øre af over, at vi ikke havde krave! Vi havde jo selvfølgelig indset fejlen og min mor, der alligevel skulle handle i Rødovre Centret, ville jo derfor ikke være langt fra Rødovre Dyreklinik, så hun tog der forbi og købte sådan en fancy, oppustelig krave - den skulle jo være så smart, så smart, ikk'? Jo, det er den nok for nogle hunde... Men Møffe? Nix! Jeg har aldrig oplevet ham så stresset før - ai, overdrivelse, men stresset, det var han! Til at starte med, var det hele sådan set helt fin, det var jo ikke noget særligt at have den på...!



Meeeen, da han efterhånden godt kunne tænke sig en lille lur (hvilket ikke tager lang tid for tiden, bare minutter, der er ikke meget energi i ham), så gik det galt. Han kunne virkelig ikke finde stillingen og da han efter 2 timers hårdnakket "han må jo bare lære det", stod ved min mor, med hovedet hvilende på hendes ben og det mest fortabte udtryk i øjnene... Overgav både jeg og min mor os. Det her gik ikke. Han skulle hvile, ikke gå rastløs rundt og stresse! Så improvisere vi måtte! Og mor fandt da heldigvis en natkjole, som var stor nok (og splinter ny, selvfølgelig) og jeg fattede en saks og, tadaaa, se lige vores kønne modeprins? :o)



Ømt syn! Men nu kan Møffe både stå, gå, spise, drikke og sove. Eneste er, at det er blevet rigtig besværligt at lufte ham :o)

Og tilbage til betændelsen, så skulle vi bare holde øje med det og ellers lade det værre - medmindre det ikke forbedredes, så skulle vi selvfølgelig ringe.

Næste dag gik fint, omend Møffe pludselig intet drak... Ikke godt... Mor forsøgte at dyppe hænderne i hans vand og tilbyde ham noget og hænderne blev skam slikket - men drikke af vandskålen?! Føj da og badder! Vi forsøgte at præsentere vand i en yoghurttallerken og så drak han sjovt nok - men det holdt jo lissom bare ikke i længden og en lidt foruroligende idé fra Møffes side af var det jo... Nå, men skete der ingen forbedring inden vi gik til køjs, så ville jeg ringe til dr. dyr - igen. Men jo, han drak en ok slurk vand af den nye vandskål (som var hans madskål, vi satte hans vandskål til vask).

Næste dag (hvilket vil sige i går)... Ikke godt. Han drak igen ikke vand, han var RIGTIG meget mere sløv, hans entusiame over for mad var dalet noget og... Han havde stadig ikke lavet nr. 2 siden vi hentede ham... Og letfordøjelig skånekost eller ej, så burde der være kommet noget ud nu!

Så fat i dyrlægen igen og vi kom ind med det samme. Vi ringede 14:40 og fik tid kl. 15:00 - så dyrlægen tog det absolut alvorligt! Blev endda advaret om, at de nok ville beholde ham til i dag. Av-av-av, ikke fedt, men var det nødvendigt, så var det jo nødvendigt...!

I bilen lå Møffe fra start til slut ned og så meget miserabel og træt ud, hvilket ikke er typisk ham. Han plejer altid at sidde op og hvile hovedet mellem rygstykkerne og kigge ud af bagruden og så engang i mellem vende hovedet og kigge forud.

Oppe ved Dyrehospitalet kom Møffe ud og var pludselig top frisk? Med høj haleføring og stort smil spankulerede han ind i konsultationsrummet og ville da så absolut gerne hilse på alt og alle :o) Hvilken han jo selvfølgelig ikke fik lov til. Dyrlægen kaldte os kort efter ind og Møffe blev mærket igennem og det hele. Konklusionen blev, at han sådan set har det glimrende, men vi skal stoppe med metacam (smertestillende) og se, om det ikke er nok - det giver nemlig ofte problemer. Derudover tog han en plastikhandske på - og åååh gru for Møffe! - løftede op i halen og stak hånden ind bagi på Møffe! Til at starte med tog Møffe det bemærkelsesværdigt pænt. Han stod vist om noget og lignede et lille spørgsmålstegn, men naïv som han er, regnede han ikke med, at der ville ske noget ved det - lige indtil det pludselig var NOGET så ubehagelig, så han pev og forsøgte at vride sig fri; og dyrlægen trak så en pænt benstump ud. Så afføringen var altså på vej og havde muligvis bare været blokeret af denne ufordøjede benstump - mavesystemet har jo ikke virket optimalt, så nok derfor den ikke var kommet ordentligt igennem. Det er så min lille tese, dyrlægen begyndte slet ikke at analyse på det, hehe. Men vi fik noget afføringsmiddel med hjem, så der kunne blive sat lidt skub i det.

Og ellers, så blev vi bare sent hjem (med Møffe!) og Møffe har heldigvis virket fin idag :o) Og der kom en omgang af nr. 2 i går aftes og jeg tror ikke, at afføringsmidlet var nødvendigt! Virkningen skulle være inden for 5-10 minutter - der gik kun ½ minut!

Nu håber vi ellers bare, at det kun går fremad fra nu af.

(åh jo, de to halsbånd jeg købte i søndags - de passer ham heldigvis begge rigtig godt og er blevet specielt glad for nome-halsbåndet)

15 november - senere
Holy shit!


Der har vi tennisbolden - INDEN i Møffe, that is. Er dælme glad for, at jeg ikke så tiden an, men ringede til dyrlægen ASAP og valgte at få ham opereret straks han var røntgenfotograferet - den fylder jo enorm derinde og ikke noget, der ville kunne komme ud på nogen måde af sig selv!

Yikes...! Der kan man jo virkelig se, hvor meget ravage den kunne have lavet!

15 november
Møffe er hjemme! Uuuuh, hvor er det dejligt!

Jeg fik lov til at hente ham kl. 13:30 og eftersom dyrlægen ringede 11:30, så trippede jeg utålmodigt herhjemme i næsten to timer, hvor tiden bare skulle fordrives med... Ja, et eller andet, så den kunne gå hurtigt! Så jeg fandt en lyskæde frem, tjekkede om den virkede og så satte jeg den op - hvorefter den mærkeligt nok ikke virkede? Nå, men det gik der næsten en halv time med og eftersom jeg også havde brugt tid på at gøre tingene klar og dobbelt og trippel-tjekke dem, så var der ikke så lang tid, til jeg skulle ud af døren. Heldigvis!

Og endelig afsted, så var dyrlægen selvfølgelig ikke klar endnu .Så gik udleveret et styks tennisbold og rippet for 17913,31kr - chokpris! Er dælme glad for, at jeg har sygeforsikring på Møffe, så gør det ikke helt SÅ ondt på pengepungen ;o)

Og Møffe, han har det godt efter omstændighederne. Han var glad for et se mig derude, meeeeen ikke mere glad end, at han også lige skulle over og hilse på de andre hunde i boksene - selvom de knurrede af ham ;o) Den ene forsøgte endda at give ham et hak, men der var jo heldigvis et gitter i vejen. Og så trissede vi ud og Møffe fulgte veltilpas med og ud i bilen.

Hjemme igen var han helt klar på, at han da havde haft det dybt dybt forfærdeligt, så han skulle bare nusses og nusses og nusses. Og jeg nussede selvfølgelig :o) Han er lidt slukøret, om det er medicinen eller fordi han ikke ligefrem synes, at det har været de fedeste dage i hans liv, skal jeg lade stå usagt. Og såret ser heldigvis rigtig fint ud!

Den lille Hr. Slukøre


Og sådan ser hans mave ud nu...:


Og her har vi synderen!


Så nu skal han bare holdes i ro de næste dage og så skal han have skånekost. Derefter kan vi efterhånden begynde at gå noget, er sådan svagt kunne minde om en tur og han kan begynde at få lidt råt kød iblandet skånekosten. Det glæder vise os til!

Men hvor er det først og fremmest bare vidunderligt, at han er hjemme igen!

14 november
Dyrlægen ringede i formiddags, kl. 10. De beholder Møffe derude i hvert fald til i morgen. Han har det efter omstændighederne rigtig godt, heldigvis for det! Men de vil gerne være sikre på, at det hele er, som det skal være førend de udleverer ham. Så det glæder jeg mig rigtig meget til, det er virkelig mærkeligt og ikke særlig rart, at han ikke er her og vide at han er derude! Håber bare han sover fra det...!

Tog til træffet alligevel i dag, selvom jeg ikke havde noget hund med selv... Men havde en aftale om at se på nogle halsbånd, som jeg måske skulle købe til Møffe og fik købt to fine nye (ok, det ene er brugt). Et Hurtta og et nome, begge halvkvæl. Så har vi nogle halsbånd, til når vi skal løbe udover det ikke særlig solide lyshalsbånd. Synes jo selen er for tung.

Det var også bare rigtig rart, der var masser af fjollede hvalpe og voksne hunde, der stjal ens tanker væk fra det hele og så var det jo nogle rigtig søde mennesker alle sammen, både dem jeg kender i forvejen og dem jeg ikke havde mødt før. Så vi fik rigtig snakket og også grint lidt af det åndssvage i, at Møffe spiste en tennisbold - det er virkelig svært at fatte, selv nu, hvor den er opereret ud og dyrlægen har bekræftet og også selvom jeg så ham sluge den.

13 november - senere
Shit, en ægte gyser vi har haft i aften :o(

Møffe er her ikke, han ligger på Københavns Dyrehospital og er lige blevet opereret. Dyrlægen har lige ringet og sagt, at det gik godt, så er virkelig lettet. Har bare siddet de sidste timer og forsøgt ikke at tænke på det. Nu glæder jeg mig til at få ham hjem!

Det dumme og grådige kræ stjal på eftermiddagsturen Sally's tennisbold - han elsker jo bolde. Problemet er bare, at jeg altid bare har troet, at han syntes, at det var sjovt at gumle i dem og blive jagtet - men havde havde altså bare en ekstra intention i form af at fortære dem :o( Så lige pludselig kunne jeg bare se, at han lavede nogle anstrengte synkebevægelser og så var det ellers bare hjemad, fat i Dyrehospitalet og de mente, at vi skulle afsted - nok kunne den komme ind, men vejen ud var ikke uden farer (den ville kunne smadre tarmsystem). Ingen troede dog rigtig på det, de syntes, at det virkede lidt for vildt, at han skulle have sunket sådan én - og det var så de næsten fik mig til at tvivle!

Dyrlægen lagde ud med noget opkastmiddel, morfin-agtigt, der blev sprøjtet ind i nakken. Møffe kastede op efter 20 minutter og kattemaden, som dyrlægen havde givet ham, og godbidderne fra turen røg fint op - men ingen tennisbold. Pis ogs', for at sige det RIGTIG meget mildt. Og det tog rigtig hårdt på Møffe, han lignede virkelig en, katten havde slæbt med ind. Savlen flød, øjnene hang og hele kroppen sank, stakkels dreng, altså!

Herefter måtte det gælde røntgenfotografering af maven. Det viste ingenting, så herefter blev der brugt kontrastvæske. Og ganske rigtigt, konkluderede dyrlægen - der lå en bold i mavesækken :-/

Så han skulle fandme ind og opereres! Åh, for helvede, ikke fedt at sidde herhjemme og forsøge at ignorere følelserne og tænke på, at det skulle nok gå igennem forløbet... Sad bare og lavede nærmest ingenting. Men som sagt, det gik godt og Møffe ligger nu og slumrer ude på Dyrehospitalet. Og jeg skal så for første gang nogensinde siden jeg fik Møffe forsøge om jeg kan sove uden ham på værelset :-/ Det tror jeg bliver svært... Den ene gang hvor jeg forsøgte at lade ham sove nede i stuen, når han nu ikke ville op, endte jeg med at gå ned og hente ham alligevel.

Håber virkelig, at han kommer hjem i morgen! :o(

13 november
Fik lige filmet os på ny igår, mens vi trænede! :o) Men det er dælme svært at blive inden for kameravinklen, så der er en del, der er blevet klippet fra - hvilket også er meget godt, ellers ville videoen være blevet for lang for youtube!

Vi træner flere forskellige ting:

Plads: I alle udgavet, næsten. Vi mangler stadig nogen præcision, distraktionstræning og så skal jeg blive bedre til at være kedelig militær-agtig.
Fremadsending: Fart, der mangler fart! Men har fået et par gode fifs til det, så det får vi forhåbentligt snart gjort noget ved ;o)
Apport: Min lille stolthed! Vi har jo kæmpet og kæmpet, men efter, at jeg skiftede metoder, er der  virkelig sket noget! På ingen tid har han faktisk lært at hente den og komme ind på plads. Dog er det meget nyt og der er lang vej endnu, hvis jeg ikke skal ødelægge glæden ved øvelsen!
Sit, dæk, stå: Alle sammen på et ok niveau :o) Ved dæk arbejder vi kun med fart og distraktioner nu og det går bare super godt. Sit mangler vi bare distraktioner i. Stå mangler lidt sikkerhed og så ellers distraktioner, så han ikke kommer til at flytte på nogen af benene.
Fært: For sjov-øvelse, som vi arbejder med nu og da. Han skal finde de nøgler, som jeg har gemt et sted - og dem, der har min fært ;o)
Og så ellers et par for-sjov-øvelser :o)



Og i morgen skal vi så afsted til hundetræf, det glæder jeg mig til! Forhåbentligt får vi også købt et nyt halsbånd til Møffe, så vi har et ordentligt løbehalsbånd - der er nemlig en, som tager nogle ting med, som vedkommende skal have solgt! :o)

Pt. bruger jeg nemlig et ret dårligt, reflekshalsbånd, som kun er blevet købt til at lyse op, når det er mørkt... Tilgengæld er det let og det er det, der er vigtigt for mig, når vi løber!

11 november
Nøøøøj, ny berner i parken! Jeg havde godt hørt om ham fra Jayson's ejere, men ikke selv mødt den endnu. Men idag lykkedes det sørme så!

Desværre har Argento, som han hedder, haft nogle rigtig dumme episoder med andre berner sennenhanner, så han er ikke så begejstret for dem. Men jeg og Møffe stod og snakkede med ham og hans ejer på nogle meters afstand (jeg og Argentos ejer snakkede - tildels Argento og især Møffe pev og hylede til hinanden) og så fik Møffe ellers lov til at lege terapi-hund. Sammen gik vi frem og tilbage i parken, mens vi snakkede og Argento og Møffes kom tættere og tættere på hinanden og Argento's ejer var SÅ stolt af ham, de nåede nemlig helt ned på ½ meters afstand af hinanden et par gange :o)

Da vi havde gået i et stykke tid, stødte vi dog ind i Cash, Kuna og Freja og vi besluttede, at hvis jeg bare blev i nærheden af Argento og dermed kunne undgå, at Møffe buldrede over til ham, så kunne Møffe være løs - han var nemlig helt med på at tage Cash's legeopfordringer op ;o) Kort efter smuttede Argento og ejer, så de sluttede af med en udelukkede positiv oplevelse - så satser vi på, at de to kommer til at omgås hinanden nogenlunde fornuftigt og på hinandens præmisser, det ville jo nu være rarest! :o)

Så alt i alt, en rigtig hyggelig gåtur. Møffe vil dog nok gerne klage, han syntes det var rent tortur, at han ikke måtte hilse på Argento! Men heldigvis næsten kun i starten, derefter accepterede han at Argento var der, men ikke måtte hilses på - men han kunne godt nok brokke sig! Men han nåede da, at blive så frustreret, at han begyndte at gø og springe rundt - skøre dreng!

9 november
Jeg havde egentlig optaget en video af mig og Møffe der trænede i lørdags - men men men, dumme youtube nægter af en eller anden grund at uploade den? Og youtube ved det åbenbart heller ikke selv, for den siger "ukendt fejl". Men det er nu heller ikke verdens undergang, for det var faktisk en knap så god træning, som det plejer - mens på den måde, at Møffe var knap så meget på. Bladene på jorden giver jo mange nye og spændende dufte og der var to hunde der legede ikke så langt væk. Ok, det var en rigtig god omgang træning, jeg er bare et hak bedre vant ;o)

Ikke desto mindre må jeg lige prale med, at vi fik et gennembrud inden for apporttræningen, SÅ fedt! Jeg har jo haft et problem med, at Møffe har "tygget" i apporten, så ændrede træningsteknik lidt, da den første træningsmetode ikke rigtig virkede så godt (min timing og træningserfaring var ikke lige tilstrækkelig). Møffe stod så foran mig, fik apporten i munden, hvorefter jeg motiverede ham til at følge efter mig med stemme og kropssprog. Når hunde skal koncentrere sig om at gå, glemmer de nemlig ofte både at tygge OG at spytte ud. Og træningen var en succes! Han tygger ikke længere bare nær så meget i apporten, når han sidder i plads med den i munden, så nu kan mine træningsevner nok godt formår at fjerne det sidste! Derudover lykkedes det mig endda en enkelt gang at få ham ind på plads MED APPORTEN I MUNDEN! Sådan, hvor fedt! Der blev jeg altså lige 1 meter højere i ren stolthed ;o)  Og Møffe fik ikke kun én godbid, nix, han fik fem!

Men træningsvideo må altså vente, jeg må lave en ny her en af de næste dage (og så håber jeg da på, at youtube siger god for den!)

3 november
Succesen med træningen fortsætter og i dag har Møffe slået sin rekord indenfor apporttræning! Han gik med den i munden hele to meter! Yes, yes og atter yes! Desværre tyggede han bare også lidt i den nu og da, så det skal jeg lige holde øje med. Må jo bare afbryde øvelsen straks han begynde på det, tror ikke det vil dræbe hans motivation - han er nemlig helt afhængig af de der pølser det er virkelig vildt! Da Jayson kom, var han vand for Møffe (altså, stakkels Jayson!), Møffe ville bare træne-træne-træne - forsøgte endda at tage apporten ud af hånden på mig, selvom jeg havde sagt slut og ikke bød op til mere træning! Og resten af tiden var han nærmest bare konstant ved min side og tiggede om jeg ikke nok gad give sådan en lækker pølse? Og jeg kunne jo ikke stå for ham, så ind i mellem faldt der lige én af, hehe.

Og fremadsending går også forrygende. Han virker til at trave ud til fortarget ganske stabilt nu og jeg kan også blive tilbage, istedet for at løbe ud sammen med ham - dog skal jeg ikke slappe for meget af, det kan jeg udmærket mærke på ham. Om jeg nogensinde får ham op i løb har jeg min tvivl om (men den bliver forhåbentligt gjort til skamme). Måske når vi får lidt mere afstand på? Jeg kan i hvert fald ikke løbe hurtigt nok til bette Fætter Langben!

Derudover, så har vi tilmeldt os skuet i Næstved, så nu er det sikkert - vi kommer! Yes :o) Derudover, så skal vi ud og prøve kræfter med at hyrde igen her den 20. november, så DET glæder vi os også til!

Og nu skal jeg ud og løbe med bettemanden :o)

2 november
Pølse-godbidder med på turen igen i dag, så vi kunne få trænet lidt :o)

Og endnu engang var det bare ubetinget succes! Efter en ordentligt omgang leg med brumme-tigge-Livia (hun lyder virkelig som en sand dræber-hund, med store intentioner om at gå i struben på Møffe, når de leger! Og så syntes hun, at mine godbidder dufter rigtig godt), stod vi alene tilbage og jeg tog fodtarget frem, så vi kunne få trænet noget fremadsending - og det gik jo bare rigtig, rigtig godt! Møffe travede ud og han var faktisk tæt på at gallopere den ene gang! Flot, lille mand! Rigtig flot! Og han skridtede nærmest overhovedet ikke derud, så en sand succes! Der kom endda to hunde forbi, hvoraf den ene var ovre og snuse til min taske og Møffe sansede dem kun kortvarigt, men ignorerede dem ellers - træningen var åbenbart et hit ;o) Det er altså helt vildt, før i tiden ville Møffe jo fuldstændig tabe hovedet under træning, hvis der kom en hund!

Herefter forsøgte vi os med noget apport. Og ja, jeg ved sq ikke, hvad der sker, men der kan være nok så få hunde nede i parken, men så snart jeg begynder at træne, så vælter de rundt? For ENDNU engang kom lille, bette Thor løbende mens vi trænede! Og tænk, ja, jeg bliver jo stadig overrasket, for det er helt nyt for mig, det her...! Men ENDNU engang blev Thor bare ignoreret totalt, for nu træner vi! Det resulterede så desværre i, at Møffe kom til at træde på stakkels Thor's øre, fordi han igen vimsede rundt - så lidt lader Thor sig dog heldigvis ikke slå ud af :o) Så han forsøgte lidt endnu, hvorefter han smuttede tilbage til sin ejer, dybt utilfreds med Møffes mangel på opmærksomhed!

Vi fik trænet lidt endnu, hvorefter jeg så, at bette Jayson-berner var på vej - og raceracist som jeg er ;o) pakkede jeg grejet sammen, for ham kunne vi da ikke bare ignorere! At Møffe så formår dette i ganske glimrende stil, er så noget andet... Stakkels Jayson vil så gerne lege med Møffe, men Møffe ignorerer ham på bedste vis. Jojo, man kan da godt lave lidt nappe-nappe og så slut... Og overfalder Jayson én, mens man ligger ned, kan man da godt lige lade sig trille om på siden - og så op igen!

Møghund - og her havde jeg store planer om, at han skulle da være Jayson's legeonkel, haha! Nåmen, det kan da være, at det forhåbentligt kommer, når Jayson bliver lidt større :o)

1 november
Pruh, den mørke tid er ankommet!

Urene er sat på vintertid og nu er der pludselig mørkt meget, meget tidligt! Dvs., faktisk så tidligt, at det tidspunkt vi plejer at gå på om eftermiddagen nu er delvist mørklagt! Ikke just fedt.

Og det har ellers været en dag på godt og "ondt" i dag.

Vi startede med at møde en sød tiggeprinsesse af en grand danois blandingen, da vi gik i eftermiddags. Møffe forsøgte at lege med hende og hun tog da opfordringen et par gange, men drejede bemærkelsesværdigt af hver gang med kurs direkte mod min godbidslomme, hehe.

Herefter mødte vi lille Pooki (staveplade), som vi kun har mødt en gang før. Rigtig sød lille fyr sådan set! Møffe fik hans bold, da han kom til at tabe den, da han skulle hilse på og så løb Møffe ellers rudt på typisk Møffemanér, ligesom på det her billede, som blev taget i foråret:



Da jeg så endelig lykkedes at få bolden fra ham, sagde Pooki's ejer desværre, at jeg bare skulle give Pooki den, da de alligevel skulle videre nu jo. Det skulle vi aldrig have gjort... Pooki tog bolden, men gik over til os og Møffe og smed bolden, da han stod lige foran Møffe - så den lå midt imellem de to. Møffe er jo desværre lynhurtig på aftrækkeren, når det gælder bolde og snupper den i en lynhurtig vending. Problemet er bare, at Pooki stadig mener, at bolden er hans og begynder at knurre som bare fanden! Møffe taber bolden, da han svarer igen (han har intet ressourceforsvar, han holder bare på sin ret, om man så må sige - han finder sig ikke i tyrannisering) og jeg skynder mig at tage den, i håb om at afværge konflikten. Ja, jeg burde jo nok have kastet den lang pokker i vold, men så langt tænkte jeg ikke... Pooki fortsætter med at knurre og jeg forsøger at gå imellem, men Pooki formår at komme uden om mig og så kommer de to sq op og toppes!

Pis og lort, for at sige det mildt!

Pooki's ejer havde fat i Møffes halsbånd (fordi han tog bolden, så han ikke kunne nå at stikke af med den), så jeg forsøgte at få fat i Pooki. På forunderlig vis endte vi med at have fat i vores egen hund og Pooki blev hevet væk fra under Møffe. Ingen skrammer, heldigvis da, og jeg tror faktisk heller ikke, at der var kommet en eneste om de havde fået lov til at klare det selv - men det tænker man jo ikke på i situationen! Og jeg er heller ikke sikker på, at jeg ville turde lade det komme an på en prøve!

Vi var bare to chokerede hundeejere herefter. Pooki's ejer havde aldrig oplevet noget sådan fra Pooki før, så hun var selvsagt lettere rystet i sin grundvold og beklagede. Jeg kan efterhånden kun konkudere, at bolde og flere hunde er en RIGTIG dum idé! Vi var tæt på at opleve det samme for ikke længe siden jo, med en islands fårehund, der også mente, at den havde ubetinget ret til en bold. Hunde får altså bare et lidt for nidkært forhold til dem.

Vi skiltes herefter, Pooki's ejer skulle jo hjem. Og ikke om bette Teytur, en islands fårehundehvalp, kom! Så jeg og ejeren faldt i snak, mens Møffe snuste rundt og Teytur fik løbet lidt efter nogle fugle - og efterfølgende leget igennem med lille Thor, som også kom :o) Møffe var pænt asocial, fordybet i en verden af spændende dufte.

Desværre kom en new foundlæder, som vi før har haft et par lettere irriterede episoder med, over... Og som sædvanlig med ejeren trissende 50meter bagude, helt roligt og uden respekt for, at jeg tydeligvis har gjort opmærksom på, at jeg ikke er interesseret i, at den skal hilse på Møffe!

Jeg overvejede om jeg skulle tage Møffe i snor, men tænkte, at det nok ville gøre mere ondt end godt i bund og grund. Newf'en kom som sædvanlig med sin højanspændte attitude og den og Møffe hilste kort og Møffe tog det rigtig pænt og fik klik og godbid for det. Newf'en havde dog ikke ændret sig siden sidst og gik direkte om bagfra og forsøgte at bestige Møffe. Jeg var forberedt på det denne gang og fik derfor forhindret, at det kom rigtig igang. Men den var sq ikke bare sådan at stoppe (og så er den altså også både tung og stærk), den kredsede jo bare rundt og forsøgte at komme uden om mig, grrrr...

Omsider kom ejeren over og fik taget sin hund i line, så den ikke kunne nå Møffe. Og ligesom første gang, syntes hun, at hun skulle give sit besyv med om hunde, hundeadfærd, hundemøder og hundesprog - og tilføjede endda, at hun syntes, at jeg skulle læse op på det - hun skulle bare vide, hvor meget jeg faktisk HAR læst (ikke så lidt og tror jeg er beskeden, når jeg siger det) og der har jeg intet sted læst, at disse konflikter skulle være sunde for hunde.. Jo tak, fint du selv tror på, at din hund har godt af konfliksituation på konfliktsituation, men hvorfor dævlen kunne hun da ikke bare respektere at jeg ikke tror på det fra start af? Tror dog, at hun forstod det i dag, da jeg temlig indiskutabelt sagde, at hun venligst bedes respektere det... Det tog så også tre møder. Og kan godt lide at hun sagde, at vi så skulle tage vores hunde i snor... Jamen, hvis hund er det da, der løber over til vores andres hunde? Endnu har det været hendes hver gang - og som sagt, også hver gang med en ejer langt bagved. Og jo, jeg tager ham i snor, når der er en hund, han ikke skal hilse på... Så længe mødet ellers kan undgås.

Nå, nok brok fra min side af, der findes vist større problemer i verden og nu vil jeg snakke om noget positivt!

Jeg er jo begyndt at løbetræne med Møffe og det er store sager for dårlig-kondi-mig. Indtil videre gælder det 1500meter, som vi har bakset med de sidste 4uger vel ca. Jeg kunne da løbe halvdelen af turen i ét hug i starten, gik ca. ca. 200meter og tog så de sidste i to etaper, med en lille pause på en 50meter.

Nu er vi nede på kun at gå ca. 100meter omtrent i midten af turen og ellers løbe resten med en ok fart (for mit vedkommende - vi snakker trods alt kun trav fra Møffes side!). Så jeg er lidt stolt - selvom man vidst ikke ligefrem kan snakke om, at det går hurtigt fremad ;o) Min biologilærer fra Gymnasiet påstod jo, at man kunne træne sig fra kondi zero til at løbe 5km. på lige omkring en måned - av, så skal man vist have en RIGTIG god selvdisciplin!

Og Møffe accepterer det vist også efterhånden og synes det er ok, det der med at løbe (han ser faktisk ud til at nyde det lidt og flygter heller ikke, når jeg tager løbehalsbånd og -line frem - bruger det letteste af det letteste udstyre jeg har til det). Han syntes det var træls i starten, alt for få snuse-pauser! Men nu har han slået sig til tåls med de par tisse-pauser vi holder og accepterer at løbe ellers (eller gå i mega kort line). Han har dog et enkelt sted, hvor han hver gang forsøger at komme til at stoppe op og snuse og lette benet - overvejet om jeg bare skal overgive mig og holde tissepause der, synes bare det er lidt for tidligt på turen, haha.

Nu må vi se, om det holder med denne løbetræning! Sidst jeg løbetrænede i fritiden, nåede jeg helt op på 5km og jeg holdt stilen, indtil jeg tog på 3ugers ferie i Tanzania. Da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke løbe mere end halvdelen af den gamle rute og mistede ligesom gnisten. Så er spændt på, hvor længe det holder denne gang!

29 oktober
Vil bare gøre opmærksom på, at der er oprettet en ny forening, som pt. har som hovedformål at få ændret den nye del af hundeloven, der inkluderer raceforbud, den tilbagevirkende kraft og omvendt bevisførelse.

Jeg håber virkelig, at det lykkes for dem!

Foreningen hedder Fair dog og har hårdt brug for medlemmer og bidrag, da den er ny. Du kan læse nærmere om deres mål på hjemmesiden - både, hvad de vil ændre og hvad de vil sætte i stedet.

....

Derudover, så har den gamle her i huset (min mor) været i Barcelona i en uge og er hjemvendt i dag - og sikke en gensynsglæde hun fik fra Møffes side! Det var med halelogren og vuf og det hele og den fik ikke for lidt ;o) Og da jeg endelig fik mulighed for at sige ordentligt hej, synes Møffe da at han skulle være med, så vi var begge lige ved at vælte, da han stod på to ben op ad os og maste sig ind ;o) Det virkede absolut, som om han forsøgte at kramme-agtigt - om det er menneskeliggørelse kan så diskuteres, haha. Kan kun gengive, hvordan jeg oplevede det, jo :-)

Nu vil jeg så tilgengæld gå ud og lufte Møffe af for natten - det er sengetid og de gamle er gået til ro for natten.

28 oktober
Når man nu ikke går til hundetræning for tiden, så må man jo selv gøre noget ved det! ;o)

Så i går aftes tog jeg 3 pølser ud af fryseren og klippede dem til små, godbidsvenlige stykker - det blev til rigtig mange godbidder!

Dem tog jeg så med på gåturen i dag, sammen med en taske, hvori jeg havde proppet apportbuk og et plastiklåg, som skulle agere fodtarget :o) Og det blev en rigtig succes!

Vi lagde ud med det gammelkendte, dæk, sit, stå, kom og plads og han var bare HELT suveræn! Gik klinet til min side som han skulle og klarede vendingerne til perfektion og det samme med bakke! Aldrig har han klaret det så flot, han var bare super top motiveret! Mens vi trænede, så jeg, at der kom en hund, som vi kender, så han fik fri til at løbe derover, inden han mistede hovedet i træningen :o) De to fik rigtig leget sammen.

Vi mødte flere hunde endnu, så en god del af turen endte med at gå med hundesnak og hundeleg :o) Desværre kom der nogle, der skulle træne fodbold, så jeg blev nød til at tage Møffe i snor ;o)

Da de sidste var gået, stod vi midt mellem to klubber, der trænede fodbold på en behørig afstand til begge sider - så frem med træningsgrejet igen og så trænede vi noget fremadsendelse! Og Møffe kunne sagtens huske den der fodtarget-ting! Han trådte første gang prøvende på den og herefter var der ingen slinger i valsen, så vi skabte lidt afstand, så vi kunne træne fart :o) Og jeg fik ham helt op at trave! Og det er store ting, for hele sommeren har jeg kæmpet og kæmpet det bedste jeg vidste, med godbidder, ros, leg, legetøj og opmuntrende løben-med og jeg kunne bare ikke få fart på det kræ! Han sjoskede derud og lignede egentlig én, der faktisk helst ville være fri? Så trav er store ting her! Så kæmpe belønning og glad-glad stemme og så prøvede vi igen - succes - og igen - og succes endnu en gang! Sådan! Kom desværre bare til at træne det et par gange for meget, så sjoske-Møffe dukkede op igen, først kun halvdelen af vejen, så jeg tænkte, at vi prøver igen, mon ikke jeg kan få fart på og dermed slutte af med succes? Men nix... Denne gang sjoskede han hele vejen ud... Så slut med den øvelse, inden jeg ville blive frustreret og Møffe tvær ;o)

Så tog jeg apportbukken frem, vores evige kæphest! Og igen gik det jo altså bare over al forventning! Han tog den i munden, når jeg tilbød den og han holdt de fleste gange indtil jeg klikkede - skal siges, at vi stadig er på begyndeniveau, da vi træner så sjældent. Så vi snakker kun 1-2sekunder.
Jeg forsøgte også at lade ham samle den op selv - igen, succes! Så kunne jeg liiige trække klikket lidt længere.

Og så forsøgte jeg lidt at få ham til at følge efter mig, da det siges, at hunden så skulle være mindre tilbøjelig til at give slip, hvis man først får den til at gå - og igen, succes! Han var/er bare en dygtig vovse!

Og det bedste...! Alt imens vi trænede apport kom lille Thor spurtende, en cocker spanielhvalp, vi ofte møder. Den ville selvfølgelig hilse hej og lege og Møffe tog med totalt legesmil i hele fjæset fat i apporten og skulle til at løbe videre i en tag-fat-leg. Jeg så det komme og skyndte mig derfor at klikke - og Møffe spyttede dælme ud! Og tog godbidden! Herefter var han helt på med apporttræning, til trods for at Thor vimsede om hans ben og forsøgte at få hans opmærksomhed (stakkels Thor) - hvor var det altså bare vildt! Møffe prioriterede dælme apporttræning over en anden hund! Det var godt nok fedt at opleve! Okay, okay, det var jo nok pølserne, der gjorde det, men anyways!

Da Thor så tilsidst løb hen til sin ejer, fordi han opgav den umulige, håbløse og absolut kedelige Møffe, stoppede vi apporttræning, inden Møffe ville køre død ;o) Jeg tog så fodtarget'en frem igen og trænede lidt mere fremadsending - og pausen havde gjort underværker! Han travede pænt ud, klik, godbid. Det gentog sig et par gange og da jeg så besluttede, at nu var det sidste gang, begyndte Møffe selvfølgelig at sjoske lidt igen - ÆV! Men, men, men... Jeg blæste på min egen erfaring og forsøgte så endnu en sidste gang ;o) Og denne gang sluttede vi af med succes, YES!

Herefter tog vi så og trænede de der typiske sit, dæk, stå, plads og kom igen og endnu engang var det jo bare totalt succes - somå I kan læse, ja, s har det faktisk bare været en rigtig fantastisk omgang træning :o)

26 oktober
Så er vi oppe at køre igen, efter at Møffe har haft en ordentligt omgang dårlig mavse - det flød ud af den ene ende, når han skulle nr. 2 og den anden ende syntes også, at den ville give sit besyv med i form af opkast, ikke sjovt for denne bette dreng, nej!

Men en dags faste virker heldigvis til at have fået bugt med det og han er på toppen igen i dag med fast nr. 2 og ingen opkast, så det er jo bare herligt! Og det synes Møffe vist også, for det betyder jo, at han får mad igen - og det kan man jo ikke leve uden, han mente vist selv, at han var døden nær!

Hvad der forårsagede den dårlige mavse vides ikke - han må have fundet noget skummelt på et tidspunkt og slugt det, andet kan jeg ikke sige.

Men sikke han pruttede efter han fik sin første mad indenbords oven på fasten - jeg var overbevist om, at det måtte hedde Dr. Dyr næste dag! Med de prutter kunne det da ikke andet! Og han har altså vel og mærke ikke pruttet siden vi gik over til råfodring. Men det var jo falsk alarm, alt var heldigvis vel :o)

Uhada og når jeg nu var igang så tjekkede jeg lige alt det der udstillingskalender-halløjsa op! Dansk Kennel Klub har jo trådt gevaldigt i spinaten og været ned til at omrokere en masse, efter at de ellers havde åbnet for tilmelding -ups ups og av!

Nå, men jeg har da heldigvis ikke nået at tilmelde Møffe til noget endnu og det er jeg da kun glad for - hele 4-dobbelt-udstillingen blev jo lige flyttet  fra mit nabolag og over til det mørke Jylland!

Så Møffes udstillingskalender blev lige opdateret med Jule skuet i Næstved og så fik jeg lige ordnet omrokeringerne - og æv da! Kan se, at dommeren til Valby-udstillingen (som jo må være lige ved siden af os, da vi bor på grænsen til Valby - altså, medmindre DKK pludselig flytter udstillingen igen), er den selv samme dommer, som til Stestrup-udstillingen i år - og det var ikke just den store bravour af en oplevelse...

Men vi tager den, det kan jo trods alt ikke komme tættere på og der er jo stadig masser af hunde at kigge på.

24 oktober
Vi var i skoven i torsdags og da solen jo skinnede (på det tidspunkt), så havde jeg kamera med! Og det blev til et par gode shots :o)

Der snuses - jaja, intelligent ser man ikke ud!


Check af godbidsautomaten i modlys


Altså, jeg påstår hverken at Møffe ejer den store intelligens eller elegance


Jeg synes nærmere at det kommer og går, for nogle gange så har han et lyst øjeblik med begge


Og så er man jo en stolt ung-han-hund, der er meget stolt af sine evner inden for benletteri og jordskraberi! Her har han lige udført begge ;o)


Men man er jo samtidig også stadig bare én stor hvalp :o)


Total idyl!


Og min smukke vuf!


Det var faktisk alt i alt en rigtig god tur i skoven! Han kom, når man kaldte (med to undtagelser, hvor han forsøgte at flytte hjemmefra med to bernere vi mødte og den anden gang sank han bagud, fordi han var træt) og var i det hele taget bare en dygtig vuf :o) Ok, mens han legede med rottweileren, kom der desværre en hanhund forbi og de hanhunde, de hanhunde altså! Der går ligesom konkurrence i det, når de er sammen om en tæve (i løbetid eller ej) og så gælder det bare om at komme først til *host* Og hjernecellerne synes desværre ikke rigtig at komme tilbage, bare fordi den anden hanhund går... Så vi skiltes fra rottweileren og så kom den sødeste, 6 måneder gamle dober-dreng, som RIGTIG fik leget igennem sammen med Møffe! Og det var ejeren vist ret glad for, for den oplever for det meste bare at andre, intakte hanner leger diktator og underkuer den... Ævæv, så det var jo kun godt, at den fik mødt Møffe og mindet om, at hanner også kan være søde :o)

Efter en to timer lang og dejlig tur, var det hjem og så skulle Møffe lige falde til ro og så var jeg ude af døren igen og kørte heeeeele den lange vej til Herlufmagle, hvor jeg skulle besøge Møffes opdrætter!

Det var et rigtig hyggeligt besøg. Meningen var egentlig, at jeg skulle læse en masse berner-bøger og fik da også læst lidt i dem. Meeeeeen, altså, Møffes super dejlige mor, Tertzo's Rioja, har jo hvalpe for tiden! Åh guder, og de var nede i stuen, hvor jeg også var og så kunne man jo ikke koncentrere sig om at læse! De små skulle jo overgloes, mens de lå og snøftede og gryntede og kravlede rundt. Der findes altså bare ikke noget kærere og jeg blev da også helt og holdent hvalpeskruk, for helvede da! Der var også et par på besøg, hvalpekøbere til kuldet. Så vi fik rigtig snakket.

Og jeg fik ind i mellem tvunget mig til at kigge ned i bøgerne og læse lidt om, hvad berneren nu engang blev brugt til :o) Det er jeg nemlig blevet meget nysgerrig om, nu hvor vi er "begyndt at hyrde". Vi har jo godt nok kun været afsted én gang, men vi har vist fået en aftale i hus d. 20. november, hvor vi skal afsted igen, uh, er så spændt!

Da hvalpekøberne gik, havde jeg så læst det jeg skulle omtrent i de engelske af bøgerne og så bladede Ina rundt i de tyske og fortalte og forklarede en masse.

Da det efter flere timer var tid til at køre hjem, kunne jeg vist godt have fundet på at snige dejlige Honey-berner og charmerende Thriller-tornjak i mine baglommer - jeg blev da godt nok solgt til de to! Honey havde godt nok i forvejen en speciel plads i mit hjerte, men Thriller fik godt nok også tilkæmpet sig en, med sit søde, charmerende og gavtyveagtige sind!

Men altså, alle hundene derude er jo bare over dejlige!

Og Inas hunde er meget mindre end jeg mindes, hehe - ups. Fik et chok, da jeg stod med en hund i mine arme og Ina sagde, at det var Honey - hun var jo krympet helt vildt!

Tror måske nok at Møffe er blevet bare lidt større, haha.

Hjemturen derfra foregik i et forrygende regnvejr og mørke og selvom det absolut ikke var specielt fedt eller betryggende at køre i, så kom jeg hjem i hel tilstand.

19 oktober
Pletskud!


Er simpelthen helt forelsket i det her billede! Det super glade og forventningsfulde indkald er tydeligt - han er vist ret vild med stegt hestekød, som menuen har stået på her de sidste par dage :o) Det blev taget i en kort solstråle (som kan ses på skydækket i baggrunden, så var der ikke meget sol), så det var rent held. Der blev også taget andre billeder, men de er ikke på samme måde taget i sekundet eller bare ordentligt skarpe, grundet manglende sol :o)

Derudover så var det en ganske fornøjelig tur! Vi mødte Bastian og de to vuffer fik da lige pjattet lidt sammen, inden basse-drengen skulle hjem :o) Efterfølgende støtte vi ind i Valentin, som vi ellers ikke ser så meget til for tiden, vi går åbenbart på meget forskellige tidspunkter. Desværre har Valentin det samme "problem" som Møffe - de der hunde, der er større end én selv skal humpes! Så han blev ved med at forsøge at humpe Møffe og jeg og Valentins ejer stoppede ham de første mange gange. Jeg kunne dog godt høre, at Møffe var pænt træt af det, så da jeg stod på lidt længere afstand end ellers og Møffe tydeligt viste, at han godt selv kunne klare situationen, så lod jeg ham. Og ganske rigtigt, så knurrede hans først, men det reagerede Valentin ikke på og så markerede han ud i luften efter Valentin. DET syntes Valentin åbenbart ikke var på sin plads, så han forsøgte at give igen af samme skuffe og der kom godt nok noget af en diskution ud af det! Pruh, det var lige en navlestreng, der skulle klippes over fra min side af, men Møffe klarede det bare super godt, ingen blod, ikke engang flyvende pels, trods det er noget de begge har mere end rigeligt af! Møffe stod rimeligt hurtigt af og tænkte, at det her fjol gad han da godt nok ikke, så han stoppede op, mens Valentin havde fat i noget pels ved halsen og så kiggede han bare på Valentin med et blik, der ikke tålte modsigelse og sagde: "Gider du godt stoppe det der." Og Valentin gav slip og bakkede lidt væk, hvorefter alt var som før. Ingen splint i deres forhold - men han blev dog ikke klogere af det, den skøre dreng ;o)

Så vi gik hver til sit, så hundene kunne få nydt det sidste gåtur, for hinandens selskab gav ikke det store. Jojo, de er stadig glade for hinanden, ingen tvivl, meeeeen Valentin er lidt for meget for tiden. Han er så også lidt et par måneder ældre end Møffe og derfor lige omkring den der psykiske kønsmodning ;o)

Men helt underligt, at ens lille hvalp efterhånden bliver voksen...! Men heldigvis er han stadig hvalpe-knald-i-låget-totalt-fjollet ;o)

17 oktober
Jeg trængte til at komme et andet sted hen og gå tur idag, end vi plejer - så jeg tog tyren ved hornene og kørte i Vestskoven med Møffe, den del, hvor man må have hunden løs ;o)

Der har aldrig været så voldsomt mange hunde de gange, jeg har været der - men det viste sig desværre at forholde sig omvendt i dag, æv for det da - men turen var heldigvis god alligevel!

Og Møffe var da rigtig i hopla, sådan at komme et nyt og spændende sted hen! Det var så fedt, at han desværre også blev midlertidigt døv, der var INGEN hjemme! Hvilket virkelig gav et problem, da der kom to heste... For DE var spændende, syntes Møffe! Aldrig har jeg råbt sådan for at få hans kontakt som der og lige lidt hjalp det jo selvfølgelig! Heldigvis troede Møffe ikke, at det var to forvoksede får, som jeg ellers et øjeblik frygtede ;o) Og stoppede op og snuste til den luft, de havde passeret. Herefter kom vi ud i et område, hvor vi kunne se langt omkring os og derfor heller ikke ville støde ind i dens slags uventede problemer. Og hans hørelse kom tilbage her, heldigvis da :o) Så meget tilbage, at da jeg bad ham "sidde bamse", gjorde han sig så meget umage, at han væltede bagover, ahaha.

Derudover formåede vi også at gå lidt "vild"! Jeg gik ned ad en sti, der viste sig, at føre til et område, hvor hunde skulle føres i snor - æv. Jamen, så vendte vi om og drejede til højre ad en anden, lille sti. Og den gik vi så ned ad, ganske hyggelig på den ene side og knap så køn på den anden side, hvor der ligesom hele tiden dukkede noget indhegning op, som spærrede for noget industri. Da jeg nåede enden af denne sti, kunne jeg dreje til venstre eller højre igen. Til venstre var rimeligt utiltalende, så vi tog til højre igen. Og jeg regnede da efterhånden godt ud, at vi vist, uden at have fået det at  vide via skilt, var havnet UDEN for Hundeskoven. Men vi fandt noget nåleskov, som Møffe var helt ekset med - daaaajlig blød bund og MEGET ujævnt terræn, det var lige noget for ham! Han spurtede frem og tilbage, det var bare fedt, syntes han :o) Og da vi så nåede ned for enden af den her sti stod vi på "mirakuløs" vis pludselig på den forkerte side af føromtalte "hund i snor"-skilt. Jajada. Nå, men tilbage i hundeskoven med os, så vi ikke længere var kriminelle! ;o)

Og som sagt, Møffe  var i hopla. Han enten travede raskt afsted eller galloperede fra mange meter bag mig til mange meter foran mig, for så at stoppe op og kigge tilbage. Det var bare dajligt, syntes han, den bette mand. Så da vi kom hjem, var han trææææt.

Men ja, vi skal vist have trænet lidt skovlydighed, så seancen ikke gentager sig! :o)

Ellers er der ikke sket så meget interessant...

Eller jo! Møffe er begyndt på noget nyt...! Den lille bandit!

Han er begyndt at klapre med tænderne, når han dufter til tævetis? Eller, jeg formoder, at det er tævetis, der er udløseren - hvad skulle det ellers være? Og jeg har da også hørt om en anden berner, der har lagt sig denne vane til! Højst besynderlig ting at begynde på...! Men hvad søren... De hunde finder på så mange pudsenøjerlige påfund.

11 oktober
Åh rædsel!

Jeg har været ude af stand til at bruge min computer de sidste dage - MEGET forfærdeligt! Det var nu godt nok ikke mig, der var noget galt med... Men antivirus-programs-abonnementet løb ud - og det sker jo og så må man opdatere. Problemet var bare, at det ikke bare var opdateringerne, der stoppede med at komme - hele systemet blev inaktivt! DET havde jeg godt nok ikke regnet med. Man har vel betalt for en grundpakke og så burde et nyt abonnement vel bare være betaling for nye opdateringer - men ikke-nikke-nej! Det forklarer så også hvorfor, man betaler fuld pris ved fornyelse...

Nå, men grunden til, at abonnementet ikke blev fornyet i tide var, at man kunne købe programmet billige andetsted - sådan, en hel ny én, ny CD i fiiiin papæske und alles. Så det gjorde vi jo... Hvilket gjorde, at vores computere var ubeskyttet i flere dage!

Men det er i orden nu, computeren er fit for fight igen - og det er jo super!

Derudover så går det stille for sig herhjemme, der sker ikke det store drama. Vi går jo ikke til træning for tiden og der er ingen spændende hundebegivenheder i vente sådan lige rundt om hjørnet. Dog så jeg lige i på DKK kreds 10's hjemmeside, at de holder Juleskue i Næstved d. 12. december - så det overvejer jeg da MEGET stærkt at deltage i! Der er jo ikke mange muligheder på denne tid af året, hvis man ikke lige føler, at man har råd til at betale for diverse broer og sådan ;o)

Og så har jeg fået lavet en ny "artikel". Det er ganske kort om det, at hyrde med Møffe. Der vil komme nye dele hen ad vejen, når vi forhåbentligt sådan nogenlunde snart kommer afsted igen.

Åh ja, og så er Møffes vægtskema blevet opdateret! Han tabte sig jo gevaldigt forrige gang han blev vejet, der røg lige 2,9kg. på en måned - det var ret skræmmende. Men er dog overbevist om, at det tildels har været hjerte/lungeormen, der har spillet ind der, kombineret med en slankekur og mere motion. Nu er han så konstateret fri for ormen, heldigvis (selvom det desværre ikke er noget garanti) og går derfor forhåbentligt den rigtige vej - han har da i hvert fald taget 200g på, selvom det ikke er meget. Men han var også i lidt for god stand, da han var oppe på 55kg, så det er ikke fordi, at han skal spurte derop igen! Og han ligger nogenlunde lige der, hvor han skal ligge.

5 oktober
Hehe, lige en sjov historie, om stakkels Møffe i dag! Da jeg  var ude og lufte ham i dag nede i parken, får vi lige ringtrænet. Og da vi er færdige med dette, insisterer Møffe på, at nu skal der nusses og okay så, det gør vi (det er jo så hyggeligt (o: ). Imens han sidder der, kommer mor så kørene på sin cykel, hun skal nemlig afsted til møde. Møffe løber jo selvfølgelig over til hende for at hilse og jeg kommer så over for at holde ham, så mor kan køre, uden han forsøger at smutte med. Hans reaktion på dette var bare slet ikke som ventet...!

Så snart mor begynder at cykle væk, begynder han at kigge meget langt efter hende og pive. Og piven bliver til hylen, gøen og skrigen på den mest paniske facon jeg nogensinde har hørt fra ham! Det gik bare SLET ikke, at mor-ea cyklede væk hjemmefra! Selv da mor var ude af parken blev han ved! Godbidder hjalp intet, han blev ved med at kigge sig tilbage over skulderen, hyle og pive og gø. Folk må jo have troet, at jeg mishandlede ham! Og hver gang, der kom en cykel streg han og ville over til den! Der skulle en relativt stor del cyklister til, førend han mistede troen på, at det var mor... Vi gik ud af parken, så han kom ud i nye omgivelser og han var tydeligvis påvirket i lang tid af den episode! Godbidderne var ikke så interessente og han var som sagt meget opmærksom på cyklister, den bette, stakkels dreng! Heldigvis var mor glemt til sidst efter et par møder med nogle hunde, da vi var tilbage i parken fra anden side. Og inden da var halen også kommet op, hvor den plejer at være igen ;o)

Men var godt nok spændt på, hvordan han tog at blive forladt, da jeg skulle ned for at handle... Men der var heldigvis intet, han sov bare! Han var også helt afkoblet, da vi kom hjem fra turen jo.

Åhjo, og den der hornfisk jeg skrev om i går... Vi købte to styks, da vi købte det, så far stegte den anden til sig selv i dag og tænk sig, mums, tænkte Møffe! Og da han jo ikke fik noget af dette, spiste han så tilgengæld lykkeligt den hornfisk, han nægtede at røre med en ildtang igår! Alt sammen røg ned, undtagen hovedet? De er altså lidt mærkelige de kræ, nogen gange!

4 oktober
Omsider oprandt i går dagen, hvor Møffe skulle prøve en ny disciplin - som han racemæssigt, måske rent faktisk var lidt disponeret for at kunne!

Vi skulle nemlig ud og prøve at hyrde! Jeps, vi skulle så! Sammen med nogen andre, fra det hunde-forum jeg færdes på. Det fik vi lige arrangeret sådan en dag, hvor der blev tilmeldt nogle lidt "alternative" hyrdehunde, nemlig berneren Møffe, en berner/border collie bla. og to samojeder (jeps, de var også i fordums tid avlet til at hyrde), nemlig Møffes to legekammerater Samson og Motor :o)

Og så også nogle af de typiske hyrdehunde, selvfølgelig ;o)

Vi skulle forsøge os over tre gange med vores hunde. Første gange, skulle vi ind i en "roundpen". Først var der en "stor", rund indhegning, hvor jeg skulle ind med Møffe. Og herinde i, var der en lille, rund indhegning, hvorinde der stod tre får. Det var her, hvor hunden blev testet for, om den havde instinkt! Det var bernerbla., der var inde først. Hun var dog en "ældre" tøs og ganske vant til får, så hun var ikke stort interesseret i dem og jeg tænkte, at jamen, så var det da nok HELT håbløst med Møffe (havde nemlig ikke tænkt så langt endnu), han ville nok bare gå rundt og snuse og lette ben og snuse og lette lidt mere ben! Men Møffe? Straks han så hund, mennesker og får tændte han FULDSTÆNDIG! Han hylede og gøede og ville bare derover! Jeg blev nød til at gå væk med ham! Dog var jeg på daværende tidspunkt ret sikker på, at det måtte da være tæven derinde, der fik ham helt derop (selvom han aldrig har haft de store drifter).

Da det så blev vores tur, gik jeg ind i roundpen'en med Møffe bag mig. Ganske forsigtig var han trods alt, han har jo aldrig set får før. Så han gik lidt lavt og snuste den mystiske duft ind. Og strakte hals for at presse næsen ind mellem nogle bjælker til tre får bag et andet hegn. Men så fulgte han med ind i roundpen'en! Og jeg må sige, han har sq hyrdeinstinkt i sig! Han var ikke et sekund i tvivl om, at der var NOGET med de får, vi skulle...! Han var lidt usikker på dem endnu, dog, det var tydeligt. Han både gøede og knurrede (han, som så at skrive aldrig kunne finde på at knurre af nogen eller noget! Men tror også, at det var sådan et opblødnings-legeknur, men er en idiot til at høre forskel) og lavede playbow, for at opbløde situationen :o) Og så sprang han bare glad rundt, for det var sq lidt sjovt! Og han var bare SÅ sej! Han gjorde lige som han skulle med at bevæge sig i forhold til mig (altså, næsten, man er jo nybegynder og det hele er så spændende). Så når jeg vendte mig, vendte han sig også og han søgte øjenkontakt med fårene som han skulle og det hele - så det var bare en RIGTIG fed oplevelse! Og folk klappede af os, da vi gik ud (hvilket voldte en del besvær, da Møffe IKKE ville ud!), alle var vidst dybt imponerede over den hyrdende berner ;o) Jeg tror ikke, der er mange der har tænkt "berner" og "hyrdehund" i én og samme sætning!

Herefter prøvede nogle flere hunde så og kort efter blev jeg og Møffe kaldt ned til en mark, sammen med Samson og shetland sheepdog'en Laddie (de to havde lige nået at være i roundpen'en også). Her skulle vi så prøve at styre nogle får, med hundene i line, så vi kunne se, hvordan og hvor kraftigt de reagerede på hundene!

Det var mægtig interessant og underholdende at prøve! Vi skulle nemlig PRØVE at hyrde de her får ind i en lille indhegning i midten. Og de her får var altså absolut "vilde" og utrygge ved hundene!

Og Møffe, jamen, han stressede/kørte altså totalt op, han var helt oppe at køre over det her... Han pev og hylede og gøede efter fårene og sprang ud efter dem, når muligheden bød sig, den lille mand. Han var helt tændt på det og det samme var Samson, som opførte sig helt ligesom Møffe! Lille Laddie var dog temmelig bange for fårene (sådan en sheltie er altså også bare lille!), men begyndte dog at få lidt ekstra mod herinde, da han oplevede, at fårene, de flygtede sq fra ham!

Vi fik hyrdet fårene rundt, nogle gange for fuld udblæsning (ups, det var ikke ønskeligt, men med to overtændte hunde, er andet altså svært) og andre gange i nogenlunde afpasset tempo. Og vi fik dem NÆSTEN hyrdet ind i den lille indhegning! "Desværre" blokerede Laddie deres flugtvej og han havde ikke selvtillid nok til at stoppe dem endnu, så i sidste sekund vendte fårene om og løb forbi Laddie. To af dem var endda ved at falde over hegnet, så sent ombesluttede de sig - øv øv øv!

Herefter kom hende, der var med os dog op og sagde, at nu var vi nød til at stoppe - Møffe var simpelthen for højt oppe at køre over det her, så han skulle ud i bilen og koble lidt af! For vildt altså, min lille skødehund, som ellers aldrig rigtig kører op over noget?!

Sovet fik Møffe desværre ikke, det gør man nemlig ikke i bilen, mener han! Der sidder man og venter på, at mor kommer og henter én, så man kan komme ud og lave spændende ting - ja man gør så! Så i den times tid eller to der gik herfra og til vi skulle i roundpen'en igen, havde han bare siddet og ventet... Så der var ikke meget energi over ham længere, da han skulle ind og prøve det der hyrdning for sidste gang den dag. Han var på lige til at starte med, men hjernen brændte altså helt sammen her. Fårene var ellers løse derinde og Møffe i line (og det er altså ikke let at holde en overtændt berner i line, når de bare vil FREM!). De første minutter gik for fuld hammer. Jeg havde Møffe ved min side og så gik vi stille og roligt *host* rundt og hyrdede fårene foran os, mens Anne Egede, som har stedet, gik rundt med den obligatoriske rive (ikke metal, men træ og plastik) og bankede i jorden, for at stoppe Møffes fremfærd så vidt muligt. Men altså, den er ikke meget bevendt over for en berner - så det var godt, at linen var på! Møffe nåede vidst at få nogen selvkontrol derinde, eller også var det den sammenbrændte hjerne. Men koncentrationen røg i hvert fald efterhånden og han kom rent faktisk til at pølle derinde (nåja, når man skal, så skal man og han havde ikke haft de store muligheder til dette)... Meeeen, det forhindrede ham ikke i både at brokke sig og pive tilbage mod fårene, da vi gik ud til bilen igen ;o)

Men det er helt klart noget, vi vil forsøge os med igen snarest muligt! Møffe var jo totalt tændt, hvilken den "sammenbrændte" hjerne også var et tegn på. Han havde jo brugt AL energi i sin krop på de her får. Så jeps, afsted vi skal igen! For det var godt nok både sjovt, spændende og lærerigt for os begge! Jeg glæder mig allerede som et lille barn til juleaften!

Her er lidt billeder fra dagen, desværre kun fra første tur i roundpen'en:

Han skal vidst liiige se de der får an, de er lidt skræmmende


Gad vidst... Hmmm... De er sq lidt mærkelige...? Men jeg nidstirrer dem, ja, jeg gør så!


Og jeg gør og jeg hyrder (glemmer bare at holde øje med mor, som jeg vist er på kollisionskurs med)!


Altså, man må jo ikke grine af hunden, mens man hyrder... Men det var altså lidt svært, for han var temmelig underholdende at studere! Og det mås man så heller ikke, for man skal kigge på fårene og ikke sin hund!


Jeps, vi er ikke heeeelt sikre på situationen endnu!


Men nu begynder vi at fatte noget!


Og det er jo egentlig bare skide skægt det her, yiihaaa!


Hey, I dum-får! I skal ikke tro, I er noget! Nå! Her styrer JEG nemlig! :-D


Og mor siger, jeg er dygtig, så det er jeg!


Åh, nej, og mor siger jeg skal komme....?!


Ej, nu var det altså lige så sjovt... Mjah... Jeg bli'r her! :-D


Hihi, fnis, mor kan vist godt droppe sine drømme om lydighedskonkurrencer med mig :-D


Hehe, jeps, jeg er nemlig god!


Og ja, han kom sq aldrig på det indkald! :-D Og det var så her, jeg hentede ham egenhændigt, hvor han vist føler sig nok så stolt og kigger blæret op på Anne ;o)



Og idag er jo så en ny dag, der er gryet - og tænk, jeg har købt noget så fint som hornfisk til kræet (en hel hornfisk kan fås til ok billige penge i Metro) - og hvad gjorde han?! Han kiggede MEGET trist på mig, snuste til fisken og kiggede endnu mere trist på mig! Og den ligger stadig ude på græsset og venter på at blive spist...  Han er godt nok pludselig begyndt at blive lettere kræsen på det sidste! Hornfisk, makrel og multe (de to sidstnævnte klemte han aller nådigst ned) og så svinelever og -hjerte gider han heller ikke rigtig! Spist bliver det, men tydeligvis ikke med nydelse... Meget mærkeligt at han pludselig er begyndt at takke nej til nogle mad-emner! Det er fuldstændig uhørt...!

1 oktober
Grrr, nogle hundeejere, altså...

Vi var nede i parken idag (som vi jo er hver dag) og har det totalt hyggeligt. Far er med for en gangs skyld og det faldt absolut i Møffes smag! ;o) Til at starte med, er der ikke en sjæl og vi gå bare rundt og "keder os" (vel gør vi ej, hundetræning, snak og leg er jo også hyggeligt) og da vi har gået lidt til den ene side og lidt til den enden side, beslutter vi at gå til den "ene side" og tager udgangen fra parken og så gå hjem derfra. Møffe var nemlig lidt sløv, tror han er lidt øm i benene - vi er begyndt at løbetræne og tog vores tredje tur i går aftes ;o)

Nå, men lige som vi har besluttet det, ser vi lille Jayson! Den lille bernerhvalp jeg har skrevet om tidligere ;o) Den leger sammen med en blanding af schæfer og dobermann, som vi ikke har mødt før. Vi skynder os selvsagt over for at sige hej og Møffe og Sylvia (som blandingen hedder), uuuh, hvor de forelskede sig! De legede bare nærmest nonstop. Lige som vi var kommet, kom lille bette Thor også løbende, en lille cocker spaniel hvalp, som ikke er så lille længere (han er 7½måned gammel nu) - og ham får Jayson så leget med ;o) Imens står vi ejere og snakker om alt mellem himmel og jord, men primært hunde selvfølgelig.

Og så kommer der en hannewfoundlænder. Vi har hilst på den én gang før og det gik okay - hverken negativt eller det store positive, det var bare hilse hej og farvel. Men nu var den altså løs og kom over for at hilse. Og guder, hvor kunne det ses på HELE dens kropssprog, at den slet ikke burde være kommet (og slet ikke med ejerne langt så "langt" væk)! Og slet ikke, når der er en anden, intakt hanhund! Den stod simpelthen så anspændt på tåspidserne, hele vægten foran og hovedet overdrevet højt. Ingen høflig hilsen derfra, snuden blev allernådigst bukket ned for at snuse til de andre. Den var simpelthen SÅ anspændt!

Hundene får dog hilst og jeg trækker vejret lidt mere afslappet igen. Hunden er stadig tydelig anspændt og ikke mere afslappet end før, men nu har de da hilst. Det værste kriseøjeblik er overstået og ejerne er nået hen til os. Lige pludselig kommer den her newfoundlænder så hen til Møffe bagfra, stadig totalt overdrevent anspændt og så sker det dumme selvfølgelig - den begynder at humpe Møffe. Møffe giver den ½sekunds ignorering, hvorefter han begynder at brumme.

Ejerne får taget hunden af Møffe (fordi jeg tydeligt viste, at jeg ikke ville have det). Men Møffe begynder på det sædvanlig kopier-den-anden-hanhunds-adfærd og vender sig for at humpe den. Jeg får ham lynhurtigt afledt. Og så slipper newfoundlænderhundens ejere sørme deres hund og den går straks over for at humpe Møffe igen. Denne gang mener Møffe tydeligvis, at den godt kan skrubbe af! Og forståeligt nok, han har fandme fundet sig i at blive humpet lidt for mange siden han var lille! Jeg får dog newfoundlænderen af, da den ikke når at kravle særlig meget op og afleder Møffe med det samme og får ham igang med forskellige øvelser, så han glemmer ALT om den hund. Ejerne siger så, at de går videre med newf'en, ok og tak tænker jeg, men mens de går væk skal de selvfølgelig lige ytre deres mening om hanhunde-konflikter - at de burde have fået lov til at klare det selv. Næh tak du, jeg har det fint med en hund, der ingen problemer har med andre hanhunde! Og det formår vi altså ikke at bibeholde, ved at tvinge ham i selskab med overanspændte kræ, der er helt oppe og ringe...! Jeg fatter ikke, hvorfor folk ikke selv tager ansvar og opdrager deres hund ordentligt, istedet for at lade dem indgå i konflikter, de ikke kan håndtere (hvilket jo tydeligvis var, hvad der skete med newf'en, den kunne slet ikke håndtere det)! Nu er jeg spændt på, om vi får et tilbagefald ift. hanhunde... Godt nok endte det her ikke med andet end knurren, og så at newfoundlænderen lige lavede en ud-i-luften markering. Ikke at Møffe nogensinde har været aggressiv på nogen måde, men han var tydeligt mere anspændt ved andre hanner, efter et par uheldige episoder for nogle måneder siden.

Men jeg håber, at Møffe husker de 1000 andre, gode episoder han har haft med intakte hanner! Og det tror jeg heldigvis også på - det kan bare irritere mig...!

Men ellers, så var turen jo som sagt RIGTIG hyggelig ;o)

Åhjo, og så et lidt sjovt indfald (som nær gav mig hjertestop!). Mor kom hjem fra arbejde, mens vi var dernede og Møffe var selvfølgelig overlykkelig for at se hende ;o) Hun er så hos os i nogle minutter, hvorefter hun beslutter sig for at cykle hjem. Og Møffe er MEGET i tvivl - skal man nu blive hos mor-Rikke og far? Eller skal man hjem med mor-Ea? Han står vitterligt og vender på sit lille frimærke han står på og kigger først efter mor, så efter os, så mor igen og så os. Han tripper lidt efter mor - lidt tilbage til os - lidt efter mor - og så tilbage til os. Og der blev han så. Men nu ville de andre hundeejere gå lidt videre og få bevæget sig lidt, så jeg beslutter (og far er enig, for han synes, det er lidt koldt), at vi gå hjem. Jeg spørger så Møffe "Skal vi med mor hjem?!" i en glad og lys tone og forventer selvfølgelig ikke, at han forstår andet end, at jeg er glad. Men åh gud nej, og ve og skræk og rædsel! Han var ikke bare ½ sekund i tvivl om, hvad det betød! Han sendte mig ét kæmpe glad smil, vendte 180grader og SPURTEDE efter mor ud mod vejen!

Får panikslagent kaldet "Møffe, Møffe, MØFFEEEE! MOR!!!!" Min mor reagerer HELDIGVIS med det samme og stopper cyklen - og Møffe stoppede også. Sådan har jeg aldrig kaldet før, så det reagerede han på :-D Og så snuser han lidt uskyldigt rundt på vej ud mod vejen. Men da vi står ved udgangen, tager fanden ved ham igen (nej, jeg har ikke nået at give ham line på) og han spurter alt hvad remme og læder - hans sele ;o) - kan holde til, over til mor! Der heldigvis stadig holder stille inden krydset - pyha! Så kunne man få styr på tropperne igen - møghund ;o)

Der var han sq tæt på at give mig et hjertestop! Haha. Tænk, hvis mor ikke havde hørt mig kalde og der var kommet en bil ved krydset?! Nej, det skal man ikke tænke på... Men jeg er i hvert fald blevet klogere - Møffe ved GODT hvad "mor" og "hjem" betyder! Så de to ord er STRENGT forbudte i den sammenhæng!

24 september
Altså, altså, altså!

Nogle gange kan de der hunde bare få fjertet til at flyve lige op gennem halsen og ud af munden på én!

Og det lykkedes så for Møffe i dag!

Vi skulle jo ud og gå en aftentur. Jeg startede med at gå ned i parken, men udover Ronja, som han er håbløst forelsket i, var der ikke nogen. Vi lod ikke de to hunde hilse, for Ronja synes Møffe er lidt for skræmmende og Møffe er lidt for påtrængende ;o) Vi skilles så efter en kort ordudveksling (og en kærlighedsserenade fra Møffe) og så begynder der ellers pludselig at komme en biler ned i parken! To eller tre, jeg kunne dog ikke se, om det var parkbetjente eller politibiler. Jeg går ud af parken med Møffe og går ned til en anden vej, hvor der er en ny sti ned til parken. Det er ikke langt, vel en 500m, men med hund på slæb... Jo, så er alt jo pludselig lang! ;o) Så da vi går ned i parken igen, er der ikke flere biler, hunde eller bare mennesker. Så lader Møffe løs, han er jo så artig for tiden og havde fint og blinkende halsbånd på. Og han opførte sig da også helt eksemplarisk - lige indtil han så et af hjulsporene efter bilerne! Det skulle der jo vel ikke ske noget, tænkte jeg selvsagt. Men Møffe formåede endnu en af sine helt vildt ekstreme koblinger mellem oplevelse og situation (ligesom han har i forbindelse med bad og derfor sætter i bakgear hver gang noget bare minder om vejen til badeværelset). Så hvad gør Møffe? Jo, han SPURTER virkelig alt det bedste han har lært (det er ikke så lidt og ikke så lidt larmende - kadadunk, kadadunk lød det, når poterne ramte jorden), med snuden lige nede i hjulsporet! Jeg er selvfølgelig lige ved at gå i panik, for har endnu ikke helt regnet ud hvad der skete. Men han kan altså åbenbart tydeligt huske, at sådan noget nedtrådt græs(aktuelle) og sne (uaktuelt) er = sportræning = over super hammer lækker belønning for enden! Så selvsagt var der ingen kontakt til Møffe, haha.

Jeg holder dog panikken nede og undgår at spurte efter ham - tænk hvis han så bare begyndte at spurte endnu mere, fordi han ikke ville risikere, at jeg stoppede ham eller noget. Da han har løbet en 50meter vel, stopper han heldigvis op og kigger tilbage og tager det derefter i roligt tempo. Fik overhalet ham i et lidt hurtigt trav og sat line på ham - tror han var ved at opgive sporet og nu kom en af vennerne jo også ;o) Sveske kom nemlig. De fik lige hilse på hinanden og så tullede jeg og Møffe hjem - nu havde han vist fået rigeligt med stimulering for idag, haha. Med den spurten og det intense bilhjuls-sporsøg!

Han har også været helt død siden - undtagen da de gamle kom hjem fra besøg hos min moster :o)

22 september
uh, havde kamera med på turen igår! Mit eget for en gangs skyld. Det har det ikke så godt, men billederne er stadig gode, det er det af vores kameraer, der tager de bedste billeder (når det ellers er indstillet rigtigt).

Så må da lige vise mit dejligste og smukkeste savlemule frem.

Køn dreng, ikk'?


Argh, så blev det luskede og frække sind vist lige afsløret ;o)


Meeeen, smuk er han! Og heldigvis dobbelt så dejlige <3


Og kan én eller anden ikke lige slå mig oven i knolden over, at jeg ikke huskede kamera i dag på eftermiddagsturen? Når nu solen rent faktisk skinnede? For selvfølgelig mødte vi lige lille, bette og absolut super lækre Jayson!

Hold kæft, jeg er da smask forelsket og hamrende hvalpeskruk igen... Sådan en lille, fjollet bernerhvalp kan smelte alles hjerter! Han hopper rundt og fik leget godt med Valde, en blanding af noget japanese chin (har aldrig før hørt om racen, men den skulle være ekstremt katteagtig hvad angår renlighed) og så har jeg glemt den mere almindelig del. Da vi så skulle hjem, forlod de andre hundeejere os efterhånden, mens vi nærmest bor lige ved siden af Jayson. Så vi fulgtes ad villavejen og NU var Møffe pludselig interessant, synes Jayson! Og han gjorde sit bedste for at få Møffe til at lege, han er sq en modig lille knag, med de lyde, han vovede at smide af sig! Sner, knur, brum, hop i hovedet på Møffe og haps, leg med mig! Nuuu nu nu nu nu nuuuuu! :o) Tror han var lidt overtræt, hehe. Men jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at følge ham! Han er bare SÅ herlig, charmernede, tålmodig, rolig, energifuld og jamen, bare en total lækker vapper!

19 september
Så er to hektiske dage i Hundens Tegn overstået! Hektiske og travle - men dejlige!

Jeg har nemlig været til Dansk Kennel Klubs udstilling i Køge og hvad skal jeg sige? Jamen, det har jo været super hyggeligt som sædvanlig!

Lørdag skulle jeg afsted, både for hyggens skyld og fordi jeg skulle stille Motor-bøllen :o) Og så blev jeg nød til at tage Møffe med, da jeg skulle købe et nyt udstillingshalsbånd.

Men først skulle Motor i ringen! Hånden på hjertet, han er ikke den bedst ringtrænede hund, jeg har haft fat i, haha. Vi stillede op i Juniorklassen, ene han. Mens vi ventede på, at det blev vores tur, stod jeg og dansede med line og godbidder for at få hans opmærksomhed og få ham til at stå. Jamen, han syntes jo selvfølgelig at jeg var højst uinteressant og at alt andet var MEGET mere spændende! Men det lykkedes og vi endte med at have en noooogenlunde kontakt, da vi skulle ind i ringen :o)

Jeg tør ikke tænke på, hvad dommeren tænkte om os... Men det gik heldigvis. Motor stod nogenlunde stille og lod dommeren se hans bisser. Herefter blev vi sat til at løbe op og ned var det vidst - njah, det var ikke godt nok. Så skulle vi løbe i en trekant - absolut heller ikke godt nok. Så skulle vi sørme løbe hele firkanten og jeg blev forpustet og MEGET modløs, for jeg var ikke i tvivl om, hvorfor jeg blev sat til alt det løberi - Motor gjorde nemlig ALT andet end at trave pænt og lige ved min side ;o) Han løb skævt, han nappede i mine bukser og fik også fat i min bluse - skøre dreng! Prikken over i'et må være, da han fik sprunget ind foran mig og lavet et playbow med et bjæf på, hahahaha. Han er nu herlig!

Jojo, det ser nogenlunde godt ud her - meeeeeeen....

Omsider var dommeren heldigvis tilfreds, tror sammenlagt at Motor fik løbet 10 meter i korrekt trav. Nu skulle han så stå igen og DET var han tilgengæld dygti' til nu! Lige indtil han fik øje på den lille sorte hund der 2meter fra ham! Uuuuh, den måtte han da bare ud og hilse på! Så ind foran hans bryst med hånden og få ham til at stå stille og så var han hurtigt tilbage igen.

Læg lige mærke til, hvor plettede mine bukser er - Motor gik totalt i fæld af at komme i bad! Det er Motorhår altsammen ;o)

Og tro det eller ej... Vi fik hverken CBJ eller gult bånd! Nix, vi fik sq to, fine, røde bånd, Very Good 1.v. juniorhan (ud af en juniorhan) til trods for Motors sjove påfund! Sikke en debut for så utrænet en hund! Havde max regnet med et good, hehe.

Og det vildeste var vel egentlig, da ringsekretæren oversatte til os, at dommeren ville have givet os excellent, hvis Motor havde været lidt bedre ringtrænet! WOW!

SÅ var det ud af ringen, helt høj af glæde over den fine præmiering! Eneste negative der stod i kritikken var, at han manglede ringtræning og det var jo ikke lige frem til at komme uden om.

Ude af ringen blev jeg dog forunderligt nok løbet i møde af min egen hund - af alle, så min hund, der burde være afbundet?! Han var åbenbart også mega stolt af Motor-drengen! Ej, men løs var han i hvert fald kommet på én eller anden måde? Så pludselig stod jeg og skulle holde både Motor og Møffe, indtil nogen endelig kom og tog sig kærlig af den ene. Det var nu lidt hyggeligt, at han havde savnet mig ;o)

Vi sad så lige og holdt øje med en anden vi kender fra hunde-forum der også skulle i ringen med sin sammy. Det gik forrygende godt, hendes tæve blev 1.v.ÅK og hun kæmpede så mod tæverne fra de andre klasser og blev nr. 4 - SÅDAN! Hun havde fået certet, hvis ikke det havde været fordi at tæven foran hende var for ung til at være dansk champion (den havde rigeligt med certer dertil).

Herefter smuttede Motors familie hjem og jeg trissede ind i hallen for at shoppe lidt. Mødte nogle fra hunde-forum på vejen, som jeg fulgtes med, heribland lille vizsla-hvalpen Gizmo, som syntes, at Møffe var ALLETIDERS! Møffe syntes nu også, at han var rigtig sød, men han var ved at være træt, så der blev ikke SÅ meget leg fra hans side af. Men leget fik de da!

Og jeg fik købt et nyt udstillingshalsbånd. Sådan en dobbelkædet halvkvæler, de er super lækre! Forelskede mig i det, da jeg lånte Pia fra Lady Xiera's - det var simpelthen et must-have! Derudover fik jeg også købt et nyt pivedyr til Møffe, det var han nu ret glad for ;o) Blev nød til at tage det fra ham, da vi var hjemme igen, for han nægtede simpelthen at sove, han måååtte ZzzzzZzzzZzzzz have! ZzzzzZzzzzZzzz Haps, piv, ZzzzZzzz give den et slag med poten. Det var sq sjovt at se, hvordan han bravt forsøgte at bekæmpe søvnen!

Idag gik det jo så løs igen - og nu var det Møffes tur!

Jeg sørgede for at være der i god tid, for der var virkelig problemer med parkeringsforholdende i går! Men i dag havde de sørget for nok P-vagter, så man blev dirigeret den rette vej til en tom P-bås. Ud med vuffen og over skulderen med taske, campingbord og -stol og så afsted med ømme skuldre - for det var åbenbart ikke ligefrem letvægter!

Jeg kom frem til ringen og satte mine ting og ganske få minutter efter begyndte bedømmelserne af stabyhounds (der var flere racer i ringen, bernerne var først til sidst). Og jeg blev da helt højt og mente, at jeg har verdens mest veltrænede hund! For hold da ferie, jeg så ikke mange, om nogen overhovedet, veltrænede stabyer! De færreste forstod at stå i mere end et par sekunder, ikke engang løbe ved ejers side kunne de... Snuden fløj ned mod jorden... Hundene bed i linerne. Vise tænder? Åh gru nej, mor hjælp! Det var forfærdeligt, så utrænede de var, dem jeg så. Jeg fik det direkte dårligt på nogle af hundenes vejne, der var så tydeligt utrygge i ringen! Var lige ved at kalde til en mand, at han skulle sætte en hånd om hundens lår under lysken, så den ikke satte sig ned igen, men blev stående - og dermed kunne undgå for meget ubehag på den konto. Det var næsten til at græde over, noget af det jeg så. Ikke engang championerne var specielt gode til det gejl.

Allerede mens stabyerne var på, kom Tina, gemalen og Simbassen luntende og vi smuttede da over til dem og hyggede os der, indtil det blev bernenes tur. Da den tid nærmede sig, gik jeg så tilbage til min plads og fattede børste og fik ordnet vuffen pænt i stand og... og.... og... Klippet min hvalpeline i stykker :o( Jeg havde ikke nået/turde at gå ind i hallen og købe en line, tænk hvis jeg kom for sent tilbage, haha. Så min hvalpeline måtte lade livet og jeg klippede en kort line af, som jeg nu kan bruge til udstilling.

Børste lidt mere, tilbage til Tina og børste lidt ekstra, tilbage og hente kamera og over til Tina igen og spørge om hun ikke kunne tage billeder? Børste lidt mere. Nu var berner-champion-hannerne inde, så jeg var ved at blive stresset, der var jo kun to ;o) Men vi måtte lige vente på gemalen, for det der halløj med kamera turde hun ikke! Men det gjorde han heldigvis! Med mit yderst handicappede kamera, der slukker ud af det blå og alt muligt mærkeligt.

Så stillede jeg mig klar og så var det tid.

Og tænk sig. Aldrig, ALDRIG før har Møffe været SÅ overvildt god til at være i ringen eller i det hele taget ringtræning! Jeg var SÅ benovet. Han stod bare?! Og stod! Og det selvom Caro, som Møffe jo er helt ekstremt vildt med, som i mister al hjerneaktivitet, stod lige foran snudeskaftet på os! Møffe stod...!

Skulle det være noget særligt, mor? Jaja, der skal rettes lidt, I know! Det blev der også og han blev bare stående!

Først da vi skulle løbe var der en lille smule "må hilse på Caro", men ikke noget særlig. Det udmøntede sig blot i, at han løb lidt for hurtigt en gang i mellem og måske galloperede en bette smule ;o)

Jeg løber da helt fint!

Så skulle vi stå igen; og igen, Møffe var bare så god, så god, så god at jeg knap nok kan tro det... De to første hunde blev bedømt og så skulle vi ind til bedømmelse. Og Møffe kunne vist have været en statue, følte jeg. Dommeren kom og Møffe lod ham se tænder uden den mindste mine. Dommeren havde fat om hele hovedet i et fast greb - ikke en mine! Han bevægede sig nedaf - stadig intet. What the... Han var sq da bare for overvildt og overdrevent sej! Min hvalp, som plejer at sætte sig på skødet af dommerne?! Han stod bare "jeg skal stå BOMstille, HELT bomstille, så jeg kan få min frolic". Så vildt...!

Ha! Jeg skal da nok slå dig, Caro! Siger Møffe vist? Selvglade kræ ;o)

Vi blev sat til at løbe og han løb jo selvfølgelig som han plejer - så langsomt og lang bagude som linen tillader! Jeg fatter ikke, hvad der går af ham på det punkt, ellers plejer han nok at kunne få fart på, hehe. Da jeg kom tilbage sagde dommeren, "he is loose in the front in the movement, you have a very good dog, try to move a little bit quicker, it might help" - eller noget i den stil! Og så forsøgte jeg at løbe lidt hurtigere - og Møffe løb rigtig fint ud! Men tilbage galloperede han hele vejen undtagen de sidste par meter - og det var så vores sidste chance og fair nok for det. At jeg fik lov til at prøve igen, synes jeg er stort nok.

Vi endte ud med et VG, men er næsten sikker på, at havde jeg præsenteret ham i det rette tempo, så havde vi fået excellent! Så det øver vi os på ;o)



Ud af ringen for en kort stund og så ind igen, da den sidste var bedømt. Der blev uddelt i alt tre VG'er og et excellent, så os VG'ere skulle kæmpe om andenpladsen. Der er nu noget helt specielt ved at være inde i denne del, konkurrencedelen! Så vi løb og dommeren kiggede og vurdere - og gik hen til mig og sagde, at vi blev 2.v.! YEEEEES! Bedste VG Juniorhan på dagen, yippeee! Bare surt, at man var SÅ tæt på excellent uden at se båndet, hehe.

Men here goes the kritik:

nice head, good darl almomnd eye, good bone, good neck and shoulders, nice topline, good angulation, moving very loose in front , with training the movement  may improve.

Med hyggelige stavefejl, som jo hører sig til! ;o)

Ude af ringen med succes og flot kritik, det kan vi vist ikke komme uden om! Satte mig på min stol og blev asocial med mit katalog, mens jeg tog notater af hanhundene i åben klasse. Nåede ikke at tjekke mellemklassen dog, da jeg faldt i snak med Møffes søsters ejer, som stod lige ved siden af os.

Hun skulle også stille op og de klarede det rigtig flot! De blev very good, 4.vinder ud af 6 - og der  var tre, der havde fået excellent.

Dejlige Tinka

Åhjo og efter udstillingen - så galt det jo selvfølgelig hallen igen... Jeg mååååtte lige ind og shoppe lidt ;o) Så fik både købt stort, røget kødben til Møffe, en klikker med knap så højt klik til indendørs træning, et nyt jordspyd, da jeg har mistet det gamle, godbidder, gratis smagsprøver på Tholos fiskefoder og gratis prøve på Isle of Dogs' nr. 20. Det er dem, vi køber shampoo og balsam fra til Møffe, men har endnu "kun" prøvet nr. 10, 12, 50 og så NaturaLuxury serien.

Så mit ellers godt gemte shoppegen kom lige frem i dag ;o) Kunne have købt meget mere, men var begrænset til lidt over 200kroner, desværre... Hehe.

Nu er Møffe tilgengæld også død... Det er gået hen og blevet den 20. september mens jeg har skrevet og Møffe har sovet siden vi kom hjem - lige bortset fra, da vi skulle spise og da mor lavede madpakke :o)

16 september
Undskyld for omrokering af udstillingssiderne!

Tænkte bare, jeg ville opdatere den med de udstillinger, jeg regner med at deltage i, i 2011. Og så ville den der liste altså efterhånden blive lidt lang og lidt uoverskuelig ;o) Så nu er den årsinddelt! Og ved i hvad? Den der mellemklasse varer altså alt for kort tid! Vi når at deltage én gang - og jeg gentager, én gang! Selvom jeg opstøver alle mulige udstillinger på Sjælland? Og jeps, Nakskov er sq lidt for langt væk til mig umiddelbart. 2 timers kørsel... Så vil jeg altså foretrække Nyborg, hvis jeg endelig får pengene til det :o) Men nu må vi se!

Åhja, og så var vi til ringtræning i dag for sidste gang inden det går løs! Så det blev intensiv træning og Møffe kunne altså have været meget bedre, nå! Hehe :o) Ei, men han forelskede sig altså hovedkuls i tolleren lige foran ham, så den måååååtte han bare over og hilse på! Så første del af træningstimen foregik med hank i selen. Efterhånden blev han dog en smule (og jeg gentager EN SMULE) mere samarbejdsvillig, omend ikke meget... Så da jeg lige gik ud af ringen for at svare min svoger på telefonen, benyttede jeg pænt lejligheden til at komme et par hunde bag den her toller ;o) Men uuuuh, Møffe kunne nu stadig kigge langt efter den, uha da da! Men i det mindste blev han da nu ;o) Selvom han lige en sjælden gang glemte at bruge hovedet og i stedet lige tænkte, at man måtte hilse på hunden bag sig eller foran sig - den foran var nu altså også sød! Den lagde sig ned og så lå den der og brokkede sig højlydt, mens ejeren lige holdt en pause. Iiih, hvor kunne den kunne sige! Tror det var en collie, men er ikke sikker...

Men Møffe opførte sig omsider rigtig pænt og kunne stå rigtig flot og det hele, selv ovre hos den kvindelige ringtræner! Det kneb dog (selvfølgelig) ved den mandlige, der, som Møffe er udmærket bekendt med, har verdens bedste godbidder (aka., fremmedes godbidder, underordnet om det er det samme som mor har i lommen - hvilket det var i dag). Og han har altså et eller andet med Møffe ;o) Så når vi skal løbe op og ned/frem og tilbage (kald det hvad du vil), så løber Møffe pænt frem - men tilbage, tjuhej hvor det går! Han galloperer afsted op til ringtræneren for at få sine guffer for sin fine kraftige fremdrift - og mon han får dem? Selvfølgelig, haha. Han gav os dog en ekstra omgang i dag, hvor han vendte siden til Møffe og ikke belønnede ham - meeeen, Møffe forsøgte nu alligevel at spænde over til ham, men mor her var parat og havde fat i selen inden han gjorde det. Det var dog noget akavet, men lykkedes i absolut værste facon (den lå vist til et 03-tal efter den gamle skala!).

Så nu håber vi bare, at han er lige så god på søndag, som han var den sidste halvdel af træningen i dag, haha (tro selv på det, Rikke).

15 september
Tjah, herhjemme sker ikke så meget andet spændende end, at vi bliver ædt op af myggene, haha.

Eller, jo, vi var jo til sidste gang træning for denne gang ude ved Dansk Hundecenter i går. Det gik, tjoh. Ja, Møffe er jo ved at være RIGTIG godt til twist-øvelsen efterhånden herhjemme og jeg vil bare SÅ gerne vise den frem til træneren. Men kræet nægter at udføre den derude! Kan max få ham til at dreje hovedet? Et par gange var han tæt på at lave en halv twist, men så fik han jo øje på noget andet, spændendendendendende og så var han på vej derover, haha. Så ingen twist for træneren! ÆV!

Derudover trænede vi en lille smule balje/elefanten, den var Møffe med på, men så var den øvelse slut og vi skulle igang med noget andet. Vi fik dog meget fri snor til at træne, hvad vi ville og jeg forsøgte IHÆRDIG at få Møffe til at lave den der twist som sagt. Meeen, uha, der var så meget spændende, især Luna's pivebold! Jeg fik lov til at prøve den lidt af Lonny, og SIKKE en fin plads Møffe han pludselig kunne gå og spændt som en fjeder! Herligt skue! Så overvejer da kraftigt, om jeg skal til at hive fat i et pivedyr af en art til vores plads-træning ;o)

Åh ja, og så ringtræner vi til den store guldmedalje nede i parken og tager til ringtræning hver onsdag, selvfølgelig, her inden det gå løs på søndag. Så håber jeg, at det giver pote! Og satser hårdt på, at Hansennen's Pinocchio hverken står lige bag os eller lige foran os, haha. For så har Møffe da sikkert og med garanti glemt ALT om den træning, vi har lavet!

Meeen, jeg håber på, at han bliver stabil nok til, at vi kan tilrave os helst minimum et VG mere - men nu må vi se! For han er ved at være ret så slank og måske FOR slank til dommerens smag. Dyrlægen siger, at han er perfekt (har lige rundet dem i dag grundet en dum øjenbetændelse) og det lytter jeg for en gangs skyld til - han skal hverken tage på og ej heller tabe sig (som var det, jeg var i tvivl om, på grund af hans hofter).

Tilgengæld er han nede på den sølle pygmæ-vægt af 52,1kg nu - PIV! :o( Nu skal jeg bare have tilpasset hans madmængde, det er så den del, jeg aldrig har formået, haha.

9 september
Jeps, har fået ny gæstebog på siden, hvis nogle skulle undre sig!

Fik pænt en mail fra den gamle, at nu ville den ikke være gratis mere, 14kr. måneden, men tilgengæld reklamefri. Jo goddaw mit økseskaft, at tage penge for så grim en gæstebog var lige groft nok, synes jeg ;o) Så jeg gik lige på jagt på ny og faldt over Newbies gæstebog på en anden bernerside. Og den tiltalte mig umiddelbart og især efter yderligere granskning. Gratis, reklamefri og så skulle den efter sigende kunne designes (nok i mild grad)! Er i hvert fald glad for, at det er sådan én, som man sætte ind som en HTML-kode på egen side - så kan man allerede der bar selvdesigne lidt.

Nu må vi se over de næste på dage, kan være jeg eksperimenterer lidt og måske ikke - lige nu er den ok meget kedelig, men absolut kønnere end den norske, jeg havde før :o)

Den norske, gamle forbliver - men inden for de næste par dage lukker den ned, så man ikke kan skrive i den - eller, det burde den i hvert fald, for det stod der i mailen! Men de har godt nok ikke fået tilsendt opkrævningsgebyret endnu, haha. Så nu må vi se, kan være de har opgivet, fordi jeg ikke bor i Norge!

Derudover går det fint her på fronten. Møffe var lidt "irriterende" til ringtræning i går, som i knap så koncentreret som ellers, dog ikke slemt, men ellers går det godt - træning i tirsdags var også en succes, taget forstyrrelserne i betragtning (hysterisk interessant pivedyr, som blev brugt til belønning af en af de andre og den nyeste forelskelse, Bassil the Berner!). Og så er Møffe jo bare som sædvanlig vidunderlig at bo sammen med, hjertet smelter jo dagligt over hans små finurligheder og kærlige sider! <3

5 september
Pruh, jeg er træt - og Møffe er træt... Hvem af os, der er trættest, kan vist diskuteres fra nu af og til dommedag!

Mine forældre holdt det store sølvbryllup-party i går og Møffe blev passet ude. Jeg skulle så hente ham kl. 24 i går og han havde da bare haft en super dejlig dag, så det var rigtig godt! Vi var hjemme igen lidt i 1 og så kommer Møffe ind til de tilbageværende gæster (som faktisk var en del). Og uuuuh, dem havde han da selvfølgelig ikke tid til at hilse på, for der lå mad på gulvet - sådan, over det hele!

Det brugte han jo så selvfølgelig en god rum tid på og derudover også at forsøge at tigge brød fra gæsterne - der var nemlig lige blevet serveret natsuppe med brød til ;o)

Han faldt dog efterhånden til ro - med lidt hjælp, men det var fordi at moaren her gerne ville have, at han fik hvilet lidt inden i dag! Og da der efterhånden kun var to gæster tilbage, så begyndte jeg at pakke taske til i dag! Vi skulle jo på udstilling! *yippiiii* Campingstol, udstillingsline, godbidder, pløk og pløkhammer, kontanter, navigator og det hele blev fundet frem og pakket, så det var 100% klart til i dag. Det tog sin tid, da jeg jo skulle snakke lidt med gæsterne også ;o)

"Endelig" gik gæsterne kl. næsten 4 om morgenen og de sidste par ting blev pakket og jeg tullede i seng med Møffe kl. 4:30. Det gav mig så NÆSTEN 4 timers søvn, hvis jeg da ellers var faldet i søvn med det samme, men selvfølgelig ikke, lå jo og var panisk for, at jeg ikke vågnede ;o) Kl. 08:09 vågnede jeg så af mig selv?! 1 minut før vækkeuret begyndte, vildt! Så skyndte mig at stå op og gøre mig i klar og så var det hele fixet, med en lille forsinkelse - så nåede ikke at være der allerede 09:30, men først 09:45. Men det går jo nok, jeg fandt mig et ok hjørne, hvor jeg havde udsigt ind til udstillingen ;o)

Ville så op og købe et katalog, men sørme, om der overhovedet stod nogen til at sælge et - nixen! Møg irriterende, når man nu for én gangs skyldshavde husket en kuglepind, så man kunne tage notater, øv øv øv! Så tilbage jeg sjoskede til min plads, bedømmelserne af babyerne gik i gang. Fandt desværre ikke tiden til at købe et katalog, før end det ville være lidt "pengene ud i luften"-agtigt. Øv altså!

Babyer og hvalpe blev bedømt færdige og ligeså championhanner - og så skulle vi ind og sikke et show, Møffe fik lavet! Han har ellers været så god, så var ikke i tvivl om, at det ville gå fint, selvom min forhenværende, kraftige udstillingsline er blevet tabt i Hørsholm et sted og jeg derfor måtte bruge en dum og tynd nylon-ting - men al min naive tro blev gjort til skamme, for lige bag os stod ingen anden end.... Hansennen's Pinocchio, Caro, - bernerhvalpen, som Møffe hilste på og blev helt vild med til Hillerød-udstillingen! Og tror man liiiiige, at han genkendte ham? Oh yeah! Der skulle bare leges, mente Møffe da helt klart! Og monstro ikke den lille skid fik revet sig ud af linen?! Det er fandme anden gang det er lykkedes for ham! Det må være al den ophobede uartighed, som han glemte at slippe løs til bernermarkedet ;o)

Paaaanik! Fik Møffe væk fra søde Caro, der hverken vidste fra eller til, hehe. Og så måtte jeg ellers have fat i nakkeskindet på ham med den ene hånd og ind foran brystkassen med den anden, så han var fixeret. Min redning kom i Pia, som har kennel Lady Xiera - hun lånte mig et halvkvæler og tilhørende line, så Møffe ikke kunne få revet sig løs igen :o) Selvfølgelig opførte han sig også nærmest eksemplarisk herefter, det er jo typisk ;o)

Så skulle vi løbe og Møffe var da godt nok lidt i hopla, så der var lidt mere gallop over hans løb, end der burde, haha. Og ståå igen for at blive smidt ud af ringen, indtil det blev vores tur til bedømmelse :o)

Vi fik studeret halvbror Bailey på afstand, han fik et fint sehr gut (det var jo en tysker-dommer!) og så var der lige en enkelt hund imellem os. Og op vi så skulle og jeg stille Møffe op og begyndte at omrokere på hans ben, som jeg jo plejer - og blev nær slået over fingrene af den tysker dommer-dame! DET skulle jeg da i hvert fald ikke, hunden skulle stå af sig selv! Og så har jeg jeg bare en hund, der har det med at stille sig på de mest åndsvage måder med et ben i hvert verdenshjerne, så det gik jo rigtig godt, haha :o) Men det var en grundig dommerdame, selv halen blev mærket igennem fra halerod til halespids! Og for første gang nogensinde har Møffe fået kommeteret sine løse læber!

Nå, men here goes, den originale på vrøvle-sprog (tysk):

etwas lang gestrachte rude, mit sehr kraftigen kopf und stark offene lpelepzen,
 gute ohrenhaltung etwas kleine dunkle auge, gute halslange, brustrkorb noch nichct full augefulled,
 stand vorne leicht ausdrhend, hinten temmelich breitausreichende winkelungen,
 die bewegung solte swungfuller sein gute hadr freundliches verhalten

Hvilket, oversat til dansk, nogenlunde er synonymt med dette, som en venlig sjæl har oversat det til mig som:

Noget langstrakt hanhund med meget kraftigt hoved, og meget løse læber.
 God øreholdning, noget små meget mørke øjne, god halslængde,
 brystkurven ikke helt udfyldt.  Stand for let udaddrejet, bag temmelig bredt, tilstrækkelig vinklet,
 bevægelserne skulle være mere kraftigere.
 Fronten er ikke fast, ryggen gir' efter.  god pels, venligt temperament.

Altså, den eneste egentlige gentagelse er jo hans løse front, den hører vi og hører for - men satser da på, at det hjælper med alderen, så han bliver rigtig lækker-smækker! Angående ryggen, der giver efter og manglende kraft i bevægelserne - så tror jeg helt ærligt, at det skyldes, at jeg havde at gøre med en lettere sløv hund, der helt klart mente, at han manglede sin nattesøvn, haha. Han løb også i hel udstraks line - bag mig ;o) Så det kommer vi forhåbentligt efter til Ballerup-udstillingen, hvor jeg satser på at møde op med en topfrisk hund, der bare er på (hoho, tror du også på nisser, Rikke?)! Men vi holder i det mindste skansen med VG'erne! Og det er jeg stolt af!

Desværre var der så liiiige fire junior-hanner, som det lykkedes at få tilegnet sig excellent, så vi kom ikke ind til placering. Til gengæld blev der dømt hygge for resten af dagen! Fik snakket med flere rigtig flinke mennesker og hilst lidt på gamle venner og var ovre og snakke med Møffes opdrætter, Ina, når nu hun var der! Det var rigtig hyggeligt og hvor er Deja Vu og Kassie sød! Goldie var der også, hendes tornjak og kunne vildt godt tænke mig at stikke fingrene i hendes pels - men hun var travlt optaget af at hilse på nogle børn! Søde Goldie-tøs, altså!

Alt imens jeg enten sad i min stol eller gik rundt og snakkede og shoppede i bernershoppen (ups) lå Møffe bare helt rolig og sooooov. Jeg er SÅ imponeret af ham, vi havde ikke engang eget telt og var faktisk placeret i et gennemgangsområde, men han var bare kold størstedelen af tiden. Han rejste sig et par gange. Den første gang nok fordi han havde opdaget det tyggeben, jeg havde kastet til ham og var blevet færdig med at spise det, lige som jeg kom tilbage (han lignede i hvert fald én, der tyggede af munden). Anden gang skulle jeg til at gå tilbage til ham, men han lagde sig da bare ned og hvilede igen! Lige godt imponerende synes jeg! Flot og dygtig drengen! :o)

Nu er vi så hjemme og Møffe har sovet størstedelen af tiden... Kl. er over midnat - faktisk næsten 2 om natten nu - , så vi skriver egentlig ikke længere i dag men i morgen, sådan, hvis man skulle være helt korrekt... Men det er jeg ikke, jeg er træt, så jeg vil finde sovstrup ;o)


1 september
Vi var til ringtræning for sidste gang på denne side af Køge udstillingen og det gik overordnet set RIGTIG godt! Møffe bliver bare sejere og sejere!

Dog har han fået tillagt sig en rigtig unode - eller rettere sagt, ringtræningen har tillært ham den! Og så lige her til sidst inden udstilling, God no... Sagen er, at Møffe udmærket har lært og er klar over og helt bevist om, at denne her ringtræner her, han har godbidder! Og ringtræneren har det så med at give hunden en godbid, når man har løbet trekant, frem og tilbage eller hvad de nu finder frem til - og den godbid, jo, deeen vil Møffe da SUPER duper GERNE have - så hvad tror man liiiige, han er begyndt på? Jo, han sætter spurten på, når vi skal løbe tilbage! Blev simpelthen nød til at slippe linen den første gang, fordi jeg ikke kunne nå at få fat i selen... Så tror han stopper med det fra nu af med Møffe ;o) Men Møffe havde jo allerede lært det, så ved den anden ringtræner, jojo, der satte han spurten i igen, da vi løb tilbage - ups, ups, ups! Det var så sidste trænervisit for denne gang, men så til sidst så går den ene træner ned langs rækken og så løber vi på tur frem og tilbage og skal huske at vise hunden på den rigtige side ift. dommer. Møffe løber fiiint ud første gang - men, da vi løber tilbage, får han øje på godbidsdommeren og uuuuh, skal vi ikke derhen mor? Næææh, det skal vi faktisk ikke Møffe ;o) Han beslutter så HELDIGVIS at følge med mig!

Men jeg håber så sandelig, at han har glemt dette godbidsshow på søndag! Hehe!

31 august
Æv, vi er ikke stødt på Jayson igen endnu - meeen, mon ikke vi snart ramler ind i hinanden ;o)

Men tilgengæld har Møffe haft en hååååård dag i dag!

Mine forældre har nemlig sølvbryllup!

Så i går fes jeg og søster rundt og dækkede borde, ordnede æresport, gjorde pålægsfadeklar osv. Jojo, vi havde travl og holde det hemmelig for de gamle var komplet og helt og aldeles umuligt!

Og det var jo noget af et hurlumhej syntes Møffe og for hans skyld fik han sit stoooooore tyggeben (som i kæmpe store!) og så lå han fint med det i baghaven og gnavede, mums, syntes han vidst! Det brugte han flere timer på, så vi kunne gøre klar i fred. Men ja, selv det største tyggeben holder jo ikke på hunden for evigt. Møffe opgav til sidst at spise mere og så forsøgte han at få lidt ro - men han har en evne til ALTID at lægge sig liiiige midt i den sti, som vi alle sammen vandrer på, selvfølgelig.

Kl.alt alt for sent i nat var vi endelig ved at være færdige! Min søster og svoger tog hjem og de gamle gik i seng, hvorefter jeg lige skulle ordne det sidste. Dvs. børste hunden, feje teltgulvet, lave et par buketter af de sidste par blomster og så lige i bad. Omsider kom jeg i seng, kl. 3 i nat - og jeg skulle op igen 5:20! Og God...

Nå, men kræet og jeg gik jo så til køjs og jeg vågnede utroligt nok straks vækkeuret begyndte og samme gjorde de gamle - de ville nemlig ABSOLUT ikke tages på sengen, håret skulle være sat osv. - baaah. Nå, men kaffemaskinerne blev sat igang med at brygge, brødene i ovnen og smør og pålæg blev gjort klar, så det bare skulle serveret - og vi blev selvfølgelig sat i stand ;o)

6:20 hev søster mig ud (som lige var ankommet med weinerbrød fra bageren), så orkesteret og gæsterne kunne komme igang med at synge de gamle "op af sengen" *host* Nå, men sangen kom i gang og sikke fiiiint nattøj de da sov i - jakkesæt og selskabskjole, halli hallo ;-)

Så kom de ud og bød alle gæsterne velkommen, imens Møffe efter sigende lå ned og sov (eller var i fuld gang med at smæske sig i pålæg). Da orkesteret (som i øvrigt spillede rigtig fint og var super flot klædt på til lejligheden!) var færdige med at spille, giv vi så alle sammen om i bahaven - og kunne man da lige se en lykkelig og euforisk hund?! Møffe mente helt klart, at han var kommet i himlen! Han løb rundt med storlogrende hale og julelys i øjnene og hilste på alle gæsterne! Og da maden kom ned, uuuuuuh, så kunne det ikke blive bedre!

Men under alt dette, skulle man jo næsten tro, at han var blevet lidt stresset! 45 mennesker, hvoraf størstedelen nærmest er fremmede, der vandrer ind i hans baghave og spiller musik og indtager stole, men nej! Han var bare en glad lille hvalp, intet stress whatsoever! Da han efter et rimelig stykke tid var færdig med at sige hej og snuse til weinerbrød, ost, kødpølse og nybagt franskbrød lagde han sig bare ned midt i det hele (SÅ typisk Møffe!). Selv da orkestret spillede brudevalsen og far og mor skulle op og danse, jamen, han rejste sig lige kort og satte sig så ned igen og studerede omgivelserne, tydeligvis afslappet.

Men skøre Møffe! Herefter yndede han at lægge sig under bordet - og hele tiden det samme sted, nemlig ovre ved min kusine der har... Allergi over for hunde. Skøre hund! Det er sjovt, som han ALTID lægger sig hos hende!

Åhjo - og vi skal vist ikke snakke om, hvor meget mad Møffe har fået i dag - højst sandsynligt ALT for meget! For han har fået lov at støvsuge efter os og der er blevet tabt en hel del ;o)

Da den sidste gæst var gået omkring kl. 12 og vi havde fået ryttet af, listede Pia og svoger afsted og jeg, far og mor tog os en middagslur hver især efterhånden. Jeg fik vidst den længste ;o)

Kl. 18 gik det så "løs" igen. Pia og svoger kom nemlig tilbage og vi fik et par gæster, som skulle spise med til middag. Rigtig hyggeligt! Efter middagen tog jeg så lige Møffe med på en tur ned i vores myggebefængte park og vi fik vist erhvervet os hver en hel del mygstik. Til gengæld fik vi både ringtrænet (synes Møffe er ved at blive rigtig god!) og Møffe fik leget med rottweilerhvalpen Liv.

Nu er han så tilgengæld også gået helt til sovstrup! :o)



29 august
Vi har fået berner-hvalp!

Eller... Rettere... Nogen på vores vej har fået bernerhvalp - og jeg er helt solgt til den lille uldtot! De kom selvfølgelig under det store krigsforhør og jeg fandt ud af, at det er Kjær's Blue Jay Way, kaldet Jayson til dagligt.

Og kæft en lille charmetrold han var! Jeg fik sådan nogen dejlige deja vu'er til da Møffe var hvalp, han er meget lig i adfærd! Blev noget "lidt for meget", så var det ikke noget med at flygte skrigende over til moar eller fa-ar, nix, man sætter sig da bare ned og studerer det underlige noget, der skete!

Lille Jayson syntes dog at Møffe var noooget så stor, så man skulle lige sluge ham helt! Sådan, mentalt ;o) Mens jeg stod og snakkede med de stolte, nybagte ejere kom der en lille toller hvalp (nova scotia duck tolling retriever) og den fik lidt gang i lille Jayson! Jeg havde pænt holdt Møffe i line og stoppede hans frembrusende adfærd, så Jayson ikke ville blive overumplet.

Og igen her var et punkt, hvor jeg fik totalt deja vu! Jayson's legeadfærd er næsten den helt samme som Møffe var dengang! Han hoppede rundt som en anden lille kænguru, der manglede bare de der brumme-knurre-agtige lyde, som Møffe kunne præstere! Ååååh, totalt smelte, fuldstændig!

Vi fik en rigtig god snak og efterhånden blev hundene også ladt løse, så det gik helt fint :o) Møffe fik dog ikke leget med Jayson i dag, men er næsten overbevist om, at det kommer inden for den næste par gange de to mødes! Satser på, at Møffe bliver lille Jayson helt private legeonkel - især nu hvor de er i familie - altså, godt nok sådan et lille stykke ude ;o)

Men Jaysons oldefar er Tertzo's Lady Killer, som er Møffes tipoldefar. Såååå, familiebånd og sammenhørighed må da tvinge de to til at blive bedsteste bedste venner ;o)

27 august
GENNEMBRUD!

Jeg har præsteret det umulige med Møffe!

Eller, det føler jeg i hvert fald ;o)

Vi fik jo for at indlære twist, 100% shaping, lokning var forbudt-forbudt og fy-fy i nogen som helst udgave. Så jeg fik min sag for, det var jo min absolutte hadeøvelse og kunne have bidt struben over på den person, der fandt på øvelsen dengang ;o) Jeg har forsøgt at indlære den med shaping både med Møffe og Naja uden succes.

Nå, men idémanden er tilgivet nu! For det lykkedes, endelig og til sidst at indlære den forbaskede øvelse hos Møffe - det tog så også 2½ uge uden anden nyindlæring, whatsoever. Ud over til hundetræning altså.

Og vi trænede øvelsen 1-4 gange dagligt, hehe.

Vi mangler stadig nogle småting, men nu fuldfører Møffe i hvert fald øvelsen! Men jeg savner lidt sikkerhed i den og så savner jeg, at han gør det på signal. Men ellers, så ser det da meget godt ud ;o)



26 august
Vi var til ringtræning i går - og Motor og Motor-mor var med :o)

Det var de blandt andet fordi, at Motor skal stilles i Ballerup d. 18. september - og derudover fordi, at det er mig, der skal stille ham! Så jeg ville gerne liiiiige prøve at træne med ham lidt inden det går løs.

Så Motor-mor og jeg byttede hund til træning. Det passede vidst fint i Møffes lod og knap så fint i Motors ;o) Møffe er lige glad hvor han er, så længe der er mad! Motor vil helst være, hvor mor er.

Så Motor-mor havde en totalt dængse-plads hund under hele ringtræningen - han havde vidst glemt, at han skulle stå og ikke gå og løbe plads ;o) Sjovt, så det i hvert fald ud, når Motor-mor forsøgte at få ham til at stå! Så går vi lidt frem og stopper op og prøver at få Møffe til at stå - men nej, Møffe fulgte med perfekt kontakt og satte sig straks Motor-mor stoppede. Det var snart sagt umuligt at få kræet til andet, hahaha! Selv når hun bakkede, bakkede han med! Han gjorde simpelthen ALT for at få en godbid gennem plads-øvelsen, så sjovt at studere!



Imens stod jeg med Motor-vov-vov! Han er nemlig MEGET glad for sin egen stemme og brugte rigtig meget energi på at høre den i starten i stedet for at stå fint :o)



Ai, han var nu til at få til at stå lidt og tie lidt stille! Men det holdt hårdt på! Og de andre hunde var jo også ååååh så interessante :o)

Men efterhånden blev han bedre og bedre og bedre, ja, man skulle faktisk ikke helt tro, at det var den samme hund, som jeg startede ud med - han kunne faktisk stå flere sekunder med smuk kontakt og højst lidt piven!

Det var lidt sjovt, for det skete faktisk efter, at jeg "berner-handlede" ham, hvilket vil sige, at jeg tog fat i udstillingslinen nede ved loopen, som jeg gør med Møffe halsbånd. Det var lige som om det bragte lidt ro over ham i kombination med time-out-stundet, hvor jeg bare holdt ham stille og nussede lidt :o)

Så så smuk kan han se ud, når han altså vil ;o)



Jeg var lidt stolt over det, når man tænker på, at Motor knap nok kender mig! Det er jo ikke mig, der har fået opmærksomhed de gange, vi har mødtes - det har været Møffe. Så om han overhovedet kunne genkende mig kan vel næsten diskuteres!

Uha ja, og Møffe blev jo handlet af Motor-mor og det gik jo sådan ok, med den lille dængse-hund, der ikke kunne koncentrere sig om andet end at gå plads - men uuuh, hvor blev Motor jaloux, da han så dem løbe! Hehe, han gøede og han bjæffede :o)

Meeen, koncentrationen kom tilbage og han kunne også pludselig selv løbe rigtig fint!



Men han er nu bare for dejlig, Motor-drengen! Jeg kunne NÆSTEN overveje, om min næste vuf skulle være en sammy - meeeen nej, tror nu, at det bliver en berner egen! :o)

Men spændt er jeg nu på Ballerup!

24 august
Møffe var frisk og helt oppe på dupperne igen i dag, herligt!

Vi startede med at gå en tur i parken, der, for at sige det lige ud, var ret jævnt kedelig. Der var ingen hunde før til aller sidst. Der mødte vi rottweilerhvalpen Liv, som Møffe fik tumlet lidt med, dejligt! Vi stod så lidt sammen og salukien, jeg aldrig kan huske navnet på, og golden retrieveren Luna dukkede op. Vi stod så og snakkede lidt, men alle skulle hurtigt videre og snart var vi alene i parken igen. Så trissede vi også hjemad, det var jo lidt for kedeligt ;o)

Vi var kun lige nået hjem og havde trænet lidt twist på twist-øvelse, som vi har fået for at shape (hvilket faktisk gik rigtig godt!), da mor kom hjem og proklamerede, at hun havde set Valentin i parken, Møffe dejlige buddy! Så på med sele igen og line og så skyndte vi os ned i parken. Men de havde desværre allerede forladt den igen... Tilgengæld var Bastian og Thor der og Nana kom også, så det endte med at blive hyggeligt alligevel ;o) Og Møffe var totalt glad, da Nana og Thor smuttede, for så havde han Bastian heeeeelt for sig selv! Og så fik de to ellers tumlet, som de plejer!

Og det bedste... Møffe er simpelthen ved at være SÅ lydig, det må være en drøm! Han reagerede nærmest på mit mindste vink, virkelig... Jeg har svært ved at tro det og især at det skulle fortsætte!

Men vi var ikke i parken så længe denne gang før vi tog hjem og så fik Møffe lov til at slappe af, indtil vi tog til træning. Det var dog ikke helt det, han havde lyst til, han skulle jo selvfølgelig både have nusseture og prøve at få os til at lege nu og da :o)

Men han fik dog heldigvis sovet en del også!

Hundetræning gik rigtig fint i dag. Vi er jo begyndt et nyt sted, ude hos Dansk Hundecenter. Det er hos dem, vi gik til sportræning i vinters og nu er jeg begyndt til klikkertræning hos Lillian Sirak derude sammen med en masse fra HF.

Vi lagde ud med kontaktøvelsen og det gik over al forventning. Der er jo stadig halvsumpet derude og derudover tusind spændende dufte, så havde ikke de store forventninger, men Møffe var rigtig fint på - selvom hans hoved da forsvandt ned i græsset nu og da :o) Men ellers så var han bare rigtig god!

Herefter trænede vi frys på target (snuden mod min hånd). Han klarede øvelsen rigtig godt, men mistede forholdsvist hurtigt motivationen for den, til trods for gode belønninger - tror vi lavede for mange gentagelser i for spændende et miljø, så jeg droppede det og så trænede vi lidt plads i stedet. Lillian fik set hans bakke, den fik vi stor ros for :o)

Herefter gjalt det elefanten, som ellers er gået rigtig skidt efter vi begyndte derude... Ude hos Karen havde jeg jo en alletiders kloak-rist til denne øvelse, men det har Lillian altså ikke... Så første gang forsøgte vi med x-antal mange vaskebalje, så det kunne holde til Møffe.... Men det høje vaskebaljetårn blev ustabilt og Møffe væltede det i sin iver og mistede derfor lysten til øvelsen, det var jo ikke sjovt... Så har kæmpet lidt med at få ham op igen. Næste gang havde Lillian så både købt en stor, sort spand og sådan en rektangulær cykelanhænger-kasse-spand eller hvad man kalder det. Vi forsøgte først med spanden, men tror man ikke lige, at min lille vuffer selv væltede den?! Lillian var i "chok", for både Alto, en kæmpe schæfer, og Bassil, en anden berner på holdet, kan bruge den uden problemer.... Men Møffe er åbenbart for stor, ivrig og klodset på samme tid :o)

Så måtte vi jo prøve cykelanhænger-kasse-spanden. Møffe syntes efterhånden slet ikke om denne øvelse, selvsagt, og jeg kæmpede lidt med at få ham og sidst og blive deroppe. Men han fik da gået nogle halve rundter!

Men i dag! Der var der ikke de store problemer :o) Nu var han ved at være cool og tøvede ikke rigtig med det overhovedet! Nogle gange, når han lige havde gjort det godt, tog vi et break med en ordentligt omgang leg som belønning :o) Det gjorde lidt av, men kun lidt, for brugt mig selv som legetøj og har glemt at træne det med ham, så han har ikke fået tilpasset sit bid - men har ingen blå mærker fået trods alt, så han er blevet bedre :o) Og så ÆLSKER han det! Dog syntes han vist, at det var lidt mærkeligt, da mor her pludselig gled og faldt så lang hun var - men hyggeligt, for så fik man lige en nussetur ;o)

Det fik også virkelig motivationen i top og han gik hele vejen rundt om den rektangulære balje hele tre gange i alt - hvor er jeg stolt! Han er så sej til den øvelse efterhånden! Må få videooptaget ham næste gange :o)

Sidste øvelse var "læg i kurv". Det har vi trænet med succes herhjemme, men der var det jo Møffes egen hundekurv og hans eget, "kedelige" legetøj... Her var det en ny kurv og nye, MEGA spændende ting! Og Møffe syntes nu, at den der sjove, lilla ting var MEGET bedre at tygge i, end at få noget pølse af mor, haha. Men efter lidt tid begyndte han at blive lidt mere samarbejdsvillig, så det var jo fremskridt! Men vi nåede aldrig til noget, der bare mindede om slutresultatet, hehe ;o)

Nåååjo! Og så har jeg fundet Møffe no. 1 forstærker! Lillian! Hun er da bare den fedeste, med de *host* lækreste godbidder EVER! Så det lykkedes mig at bruge hende som belønning tre gange og så fik han lov at spænde over til hende og tigge godbidder - og få godbidder ;o) Så kunne verden ikke blive bedre, hvis du spørger Møffe!

Så alt i alt, så går det rigtig godt her på fronten :o)

23 august
Møffe er træt idag :o)

Han har jo også haft en rigtig hård dag i går, hvor vi var i Tivoli til Hundens Dag :o) Og ikke nok med det, så kørte han i tog og elevator for første gang i sit liv!

Toget tog han nu med ophøjet ro, der var ikke noget der! Fuldstændig som da jeg tog ham op på stationen i torsdag. Skulle det nu være noget specielt, mor? Nej, ok så Møffe, så siger vi, at toget er noget ganske almindeligt, naturligt og ikke mærkeligt :o) Han lagde sig faktisk ned nærmest med det samme, da vi var kommet ind i toget, han kunne vist ikke være meget mere uimponeret! Selvom han nu synes menneskene var nogle underlige nogle! Sådan at gå frem og tilbage lige foran snuden på ham? Hmrpf!

Så kom vi til Hovedbanegården og der var jeg vist den mest påvirkede af os to! Møffe var totalt ligeglad, træde ham over poterne kunne folk da ikke finde på, så hvorfor han mor frygtede det, forstod han vidst ikke, hehe.

Men alt kan jo ikke gå perfekt hele vejen igennem! For elevatoren, den er nu lidt skummel, synes Møffe! Han går fint ind i den, men er tydeligvis lettere trykket. Én gang gjorde han lidt modstand, men det var nu også kun den ene gang, de efterfølgende gange var der intet (jeps, vi kørte meget i elevator, hvilket jeg kommer nærmere ind på senere!).

Men vi kom over i Tivoli uden det store hurlumhej og Møffe var bare lykkelig :o) Der var jo hunde og mennesker over alt! Hunde at hilse på, mennesker at sidde på skødet af osv. - bedre kan det jo ikke blive! Han fik endda hilst på en løbsk tæve, han var nu som han plejer, der var ikke noget der - gad vidst, om det nogensinde går op for ham, at han er en hanhund? Men jeg undres over, at folk tager deres løbske tæve med til sådan noget...!

Jeg startede med at finde en masse bernerfolk, rigtig dejligt, der var Møffes søde halvbror, Bailey (Favitea's Cornell), som bankede os og tog pladsen som 1.v.JK til Bernermarkedet i Køge. Derudover var der også en af Møffes søstre! Nui! Tertzo's Crazy For You. Smuk er hun! Og lille... I forhold til Møfe, altså! Derudover var der Selma (Bernerdotte's Aselma) og så Basse, som jeg aldrig fik stamtavlenavnet på, hehe. To andre bernere var der også, men dem fik vi aldrig hilst på? Men de kom også først til, da vi skulle gå raceparaden.

Mens jeg så fik hilst på bernerne og ejerne, kom der lige to forbi fra hunde-forum, Jeantte og Dorte - totalt hyggeligt, de regnede ellers først med at være der kl. 13:30, men var der så en hel del tid før! Bernerfolket ville dog have noget kaffe og jeg endte med at blive hos dem fra hunde-forum. Fik så fat i et raceskilt, så jeg havde det til raceparaden og da jeg var på vej tilbage til dem, kom der lige tre børn, der spurgte, om de ikke måtte hilse - jo, selvfølgelig måtte de da det! Og hvad gjorde Møffe? Jo, han stod et øjeblik heeeelt saligt, hvorefter han lod sig falde om kuld og blottede mavsen til en ordentligt klø-tur! Tror man lige, at jeg har en hund, der har problemer med at være i Tivoli? Næææh, det skulle der da ikke være noget specielt ved ifølge Møffe!

Efter en ordentlig nussetur, gik vi så over til Jeanette og Dorte. De havde fået selskab af nogle, Jeanette kender, der har en lille Corgi-pige! Og den måtte Møffe da lige hilse på! Hun var søøød, syntes han :o) Jeg stoppede ham dog i hans kærlighedserklærende snusen, hvormed han lagde sig ned og ville lege med hende - totalt sejt af ham, at gøre det midt i Tivoli, synes jeg! Så lå han der og gav corgien et lille pote-dask i ny og næ, mens hun gik "til angreb" med blottede tænder, som kun en dame gør :o) Møffe stornød tydeligvis selskabet og endte endda med at rulle om på rygget og det hele, som han plejer, når han leger i parken. Jeg var vildt benovet, midt i Tivoli, hvor folk vandrer forbi med deres hundes, sådan, konstant!

Men det var da ikke noget, hvis man spørger Møffe! Midt i deres leg blev de dog afbrudt af én, som meget gerne ville have taget nogle billeder og så blev vi stillet op.

Tiden gik dog ualmindeligt hurtigt her, syntes jeg, og pludselig skulle vi over til raceparaden! Jeg og Møffe blev skilt fra Jeanette og Dorte og stødte desværre ikke på dem igen. Til gengæld var jeg sammen med bernerfolkene igen i stedet. Vi fandt raceparaden og med møje og besvær fandt vi også ud af, hvor vi ca. skulle stå. Vi kom til at gå lige foran new foundlænderne og jamen, oh og ak og ve, Møffe var forelsket! Der var den fineste new foundlænder, som Møffe var helt tabt i, jeg fatter ikke, hvad der gik af ham? Han måtte bare hen og hilse og jamen, det måtte lillemanden ikke og det kunne han da slet ikke forstå...? Han sprang og sprang frem i linen, som aldrig før og jeg gjorde mit bedste for at holde ham tæt, så det ikke lykkedes. Til sidst  fandt han omside ro på en persons fødder...? Så sad han der og blev nusset, det var jo ikke værst!

Så fred fik jeg heldigvis resten af ventetiden og så gik paraden igang :o)

Havde jo meldt mig som racerepræsentant og skulle derfor gå forrest. Det lykkedes heldigvis også, til trods for, at jeg havde en vuf, der syntes han skulle dufte til alle potteplanter, træer o.lign. på vejen. Han er altså uforbederlig på det punkt ;o) Så holdt fat i selen på ham en stor del af tiden, så ved han nemlig godt, at det ikke nytter at prøve at når dufterne. Men det er altså ikke SÅ komfortabelt igen, til trods for, at han er så høj! Heldigvis var Møffe dog ikke opsat på at hilse på de nytilkomne lige bag os - der havde Bailey ejer et problem, han blev ved med at forsøge at vende som om for at hilse på dem, hehe :o)

Og mid under paraden, hvad gjorde det så? Jo! Det begyndte at regne! Og ikke bare en stille sommerbyge, nej, det stod ned i lårtykke stråler! SÅ stygt! Baileys ejer skulle så forsøge at få regnfrakken frem, hvilket ikke  var videre nemt, når man havde en hund, der blev ved med at forsøgte sig med 180grader vendinder! Så for en kort stund tilbød jeg at holde ham, så der gik jeg lige med to bernere, der trak hver deres vej :o) Men Møffe var heldigvis ikke så slem, så jeg kunne fokusere på, at lokke Bailey med :o) Men sjovt var det nu at prøve!

Efter raceparaden begyndte det virkelig at regne HELT seriøst. Vi gik over og fik noget frokost under nogen parasoler (hvor jeg bestilte en flæskestegssandwich uden at overveje, at de nok havde puttet masser af ulækker rødkål i - badr, kan ikke li' det stads!), hvorefter vi gik tilbage på plænen for at se lidt af showet. Det  varede dog ikke længe før de andre forståeligt nok tog hjem i varmen for at blive tørre. Jeg havde dog et par ting, jeg håbede på at finde - det lykkedes bare desværre ikke! Øv! I mellemtiden nåede det at blive tørvejr og Møffe var ved at blive RIGTIG træt efter at have indcharmeret sig hos alle, han kunne (og jeg havde praktiseret den svære kunst at fare vild i Tivoli - heldigvis er det ikke så stort, så mand finder forholdsvist hurtigt noget man kender). Så vi gjorde lige holdt ikke så langt fra udgangen, hvor jeg købte mig nogle spanskrør og så satte vi os på en bænk, så Møffe kunne slappe lidt af. Men slappe af, hvad er det? Mor havde jo lækker mad! Så i stedet for at slappe af, præsterede han sin største tiggeepisode ever, som indebar sit, gi' pote, sidde bamse og give hals i stor stil. Folk omkring os fik vidst et rigtig godt grin af ham og måtte lige sige hej til den frække hund der! Så fik en hyggelig snak med en, som var skrevet op til en samojedehund - ikke værst, er jo vild med den race, de er så charmerende! :o)

Men de gik efter lidt tid og jeg fik spist mine spanskrør :o) Blev så siddende lidt, for nu faldt Møffe til ro og lagde sig ned for at sove. Men, ja, ak, det stakkels kræ får aldrig nogen ro! Og slet ikke, når man prøver at sove! For så er folk da helt forelskede og ALLE kigge ned og siger æh og nåååh og åååh - for ikke at snakke om alle dem, der direkte laver opmærksomhedslyde og nusser vuffen uden at spørge! Så opgav hurtigt, at han skulle få lidt ro og så forlod vi Tivoli. Men ja, heldet var vidst ikke helt med os i går, for min taske var gennemblødt og ligeså var mit klippekort - så klippe-automat nægtede selvfølgelig at klippe. Problem... Så op vi gik (det var her elevatorshowet begyndte) og hunde måtte selvfølgelig ikke komme med ind på billetkontoret, ej heller var der nogen som helst mulighed for at afbinde vuffen, så jeg ville kunne se ham og holde øje med ham derindefra. Så måtte jeg jo prøve billetautomat og den kunne jeg da slet ikke finde ud af - den ville have 46kr. for 2 zoner! What the...? Og jeg skulle ligesom også have en hund med på en børnebillet og havde kun 45kr.... Tog så klippekortet op og hakkede to klip af, så det passede med to personer gennem 2 zoner - og så måtte det bære eller briste! Det bar, heldigvis! Der kom så heller ikke nogen togkontrollør, ved ikke, hvad sådan én ville have sagt til min alternative klipning, havde jo ingen kuglepind til at skrive tidspunkt og sådan. Men hvad søren skulle jeg gøre?

Endelig hjemme, var både jeg og hund MEGET trætte! Møffe er så bombet oven på i går, at han faktisk ikke har været ude og tisse endnu... Vi gik ellers i seng kl. 2 i nat og kl. er næsten 17 nu. Og det er ikke fordi, han ikke har haft chancen! Har har endda været udenfor, hvor vi legede lidt, men intet er der kommet ud. Han har dog krævet nogle ordentligt nuseture til gengæld, det har lige været til at overskue ;o)

Jeg har et enkelt billede liggende på mobil, som Jeanette tog af Møffe og corgien og sendte til mig... Skal lige finde ud af, at få det over på PC'en, så kommer det på hjemmeside :o)

19 august
Parken stinker for tiden... Som i virkelig stinker. Oversvømmelsen er omsider fordampet (eller, der er stadig et par vandpytter, der er lidt udover normal størrelse), eller vist rettere fjernet af nogle kommunefolk - tror ikke på, at så meget vand forsvinder så hurtigt og pludselig, især ikke når man tænker på, hvor langsomt det ellers har trukket sig tilbage. Men ja, der stinker af råden vand og fordærvede regnorme - eller noget i den stil, for det var i hvert fald to ting, der har været masse af dernede :-/

Men argh, fik en grim historie i dag af en af hundeejerne vi møder i parken... Hun havde været nede på Damhusengen, hvor der også er total oversvømmelse og fået en grim fortælling om en hændelse grundet oversvømmelsen...

En mand havde luftet sin hund på Damhusengen efter det famøse regnvejr, men hvor engen stadig var oversvømmet. Han skulle så have overset, at kloakdækselet var faldet af grundet presset fra regnen og han var faldet ned i kloak - og skyllet langt væk, hvor han var fundet død! Det var så det gjorde helt ondt ind i maven på mig...

Ikke, at det gør historien bedre, men det viser sig så, at det er en 9 år gammel hændelse, der lige er blevet vækket til live... 1 høne bliver til 10 fjer, alle hvad det er man siger...

Og så var det 2 schæferhunde....

Fandt historien på BT.

Noget helt andet og mere muntert:

Jeg har fået mit katalognr. til Køge-udstillingen nu - tror knagenmig at jeg skal stå forrest igen! Hvorfor altid mig? Så bliver det tredje gang i en allerede kort udstillingskariere, altså!

Men kan man andet, med det lave tal, nr. 14? Det giver gennemsnitligt ca. 2,5 babyhanner, babytæver, hvalpehanner, hvalpetæver og championhanner! Det er altså bare ikke mange! Så der kan næsten UMULIGT være nogen, der skal stå foran mig da? Helt seriøst!

Hvis stilen holdes hele vejen igennem, jamen, så bliver det da den mindste udstilling jeg endnu har været til! Meeen, nu må vi se - mon dog da, mon dog!

Derudover, så er Møffe fortsat inde i en lydig periode, herligt! Eller, det vil sige, ikke 100%, må stadig tage lidt forbehold - men jeg håber, at det fortsætter, eller, i hvert fald bare, at der ikke sker tilbagefald. Men det er nok at håbe for meget, vi har stadig den der herlige, psykiske kønsmodning at se frem til - og har hørt mere end én gang, at den er den værste :-/

Ai, og jeg klods har slet ikke berettet om hvor totalt sej Møffe var i går!

Vi skal jo til Hundens Dag i Tivoli her på søndag, hvor vi skal agere racerepræsentant. Bilen kører os dog ikke derind denne gang, det må toget gøre... Og kunne man se mig gå i panik? Møffe - og TOG?! Han har aldrig så meget som beskuet et tog på afstand i sit liv! Det nærmeste han har gjort, er at kunne høre det 100meter væk - men ikke se det... Vi bor jo blot 500meter fra stationen (så egentlig temmelig vattet, at jeg aldrig har fået miljøtrænet ham på tog før).

Så igår tog jeg godbidderne fra køleskabet (sådan lidt dejligt mix af pølse, stegt andekød - hans mad, der er gjort godbidsvenligt - og iblandet lidt tørkost) og så tog jeg en delle fra køleskabet, og lavede godbidder af den. Der var nemlig ikke så mange tilbage af de gamle...

Afsted vi gik. I parken mødte vi lige nogle af vennerne, så dem fik han lige lov til at tumle rundt sammen med lidt. Og så afsted! Trapperne op til stationen var jeg spændt på, for mit bade-ræd kræ kan jo se "trappenedgang til badeværelset! Ooooh rædsel!" ved omtrent alt, hvad der bare kunne minde om, bare den mindste liiiille smule! Har stadig frisk erindring af hjørnetrapperne på Pile Allé og nedgangen til P-kælderen i Hørsholm Bymidte (de klareste minder, hehe). Men intet problem var der i går, han så trapperne, fint, skal vi op af dem? Og så var det lige før han hev en prustende mor op af dem :o)

Og så stod vi der! Da-da-da-daaaaaaaa!

Et gennemkørende tog på et ydereliggende spor (der kørte alle de gennemkørende) kom kørende og Møffe end ikke skænkede det et blik, er jeg næsten bange for at skulle sige! Nej, det gjorde han faktisk overhovedet ikke...! Jeg forsøgte at gøre ham opmærksom på det, men kræet fandt det højst uinteressant. Der var jo lige den her duft her! Toget passerede os så på vel ca. 10 meters afstand, uden kræet hverken blinkede med øjnene eller noget over det. Joooo, jaaaa, men han kunne jo heller ikke rigtig se det, gennem det tilgroede hegn, kun ane noget mellem bladene... Mon ikke det var derfor? Tænkte jeg, uden at turde være alt for optimistisk! Han skulle jo ifølge bøgerne være noget nær dybt forskrækket ;o)

Vi gik så over til en af bænkene og så sad vi og ventede 4 min. på at toget mod Høje Taastrup kom. Jeg råbte begejstret op med "næææh, Møffe, har du seeeet? Et fiiin tog!"

Og Møffe? Han kiggede kort. Skulle det være noget, mor? Jeg tør næsten sværge på, at han skulle til at gabe, da toget standsede foran os! Han var vel nærmest halvvejs i en søvndøs!

Men SÅ skete der også noget! Toget sagde "BIIIIIIIIIIIIIIIP! BIIIIIIIIIIIIIIIP!"! Møffes hoved rejste sig med ét - og jubiiii, ååååh, lykke! Der kommer én ud for at sige hej, til miiiiiig!

Og Møffe gjorde da det, jeg absolut ikke ville have forventet! Han sprang frem med logrende hale for at hilse på den stakkels, overraskede fyr! Lidt for sent fik jeg stoppet ham, tror måske fyren nåede at få en fugtig hånd, da Møffe skulle dutte hej :o) Fyren smilede heldigvis bare lidt ;o)

Toget sagde igen "BIIIIIIIIIIIIP! BIIIIIIIIIP!" og denne gang ænsede Møffe det ikke specielt. Udover han måske tænkte over, hvad det monstrum mon skulle larme sådan for...?

Vi sad så lidt på bænken og skulle have lidt over 10min. til at gå, så det varede selvsagt ikke længe (hvis man kender mig ret), førend jeg rejste mig og begyndte at træne lidt. Så midt på Hvidovre Station trænede vi så sit, dæk, stå, udgangsstilling, plads og plads med 180graders venstrevendinger - og han gjorde det bare til UG, fuld fokus, så stationen må have syntes ret så ualmindeligt uinteressant for ham. Men selv ikke kl. 21:30 om aftenen kan man undgå at blive bemærket og nogle udlændinge sneg sig frem fra "skyggerne" og MÅTTE simpelthen hilse på Møffe! For han var jo så "good behaviored" og "such a good dog" - så blev mor her lige et par centimeter højere :o) Og Møffe blev glad! Endelig nogle, der ville sige hej! Så de fik den typiske bernerhilsen i for maf et par dejlige, bløde og tunge sutsko ;o)

Vi fik lige en kort sludder for en sladder inden toget kom og jeg kom til at snakke engelsk til min hund - er jeg ikke dygtig? Så nu blev Møffe lige undervist i engelske ord, som "yeaaah, goooooooood boy!", "come on", "not that way" og lign. :o)

Da toget mod Holte så ankom efter de der x antal mange minutter, stod vi parat, som om vi skulle med det - lige bag de der gule prikker. Toget standsede foran os og Møffe kunne da ikke være mindre imponeret over det... Lige indtil jeg åbnede dørene! "Ååååhr, hvad mor?! Skal vi derind? Ja, det skal vi da, ikk'?!" og så stod Møffe praktisk talt nærmest allerede INDE i toget! Det var ellers vitterligt den del, jeg havde regnet med, at vi skulle kæmpe med! For den skulle da nok minde ham om vejen til det der rædsomme bad.

Men tror faktisk, at han er ved at komme over det og har fundet ud af, at der kun er ét sted, hvor man kommer i bad - det var også på tide! :o)

Jeg fik ham hurtigt ud igen, for var slet ikke forberedt på, at han ville forsøge på sådan noget. Og så ventede vi på det 3. tog - 7minutter skulle vi vente!

Dem tilbragte vi så på bænken med en rigtig hyggelig hyggestund! Jeg sad på bænken og Møffe satte sig mellem mine ben, så jeg kunne hvile mit hoved mod ham og nusse ham. Jeg ælsker, store og bamsede hund! Så er de nemlig høje og bløde nok til det ;o)

Så kom det sidste tog. Endnu engang stod vi som om vi skulle med det, toget stoppede og Møffe var endnu engang ganske uimponeret over det hele. Jeg åbnede dørene og Møffe, ja, han sprang faktisk ind i kupéen med det samme! Jeg trådte ind, gav ham en godbid og så trådte vi ud igen - omend Møffe undrede sig over den sidste del, hvad den skulle gøre godt for ;o)

Så det må siges, at være gået glat og over al forventning! Er kæmpe stolt af min lille vuffer, det var da bare totalt sejt af ham!

16 august
Dagen går nu sin normale gang her, så ikke så meget nyt fra denne front.

Dog blev Møffe børstet exceptionelt godt igennem i dag, man kan næsten ikke krænge ét hår af ham. Vi får nemlig besøg af en allergiker i morgen, så hjemmet skulle støvsuges grundigt i dag og hunden skulle børstes lige så grundigt. Så fin er han blevet, med pæn, redt pels!

Derudover, så må jeg lige juble over, at Møffes indkald er blevet SÅ godt lige pludseligt! Jeg fik vendt op og ned på nat og dag her for en uges tid siden og endte derfor med at gå nattur med Møffe kl. 5 om morgenen - UPS! Men det var nu rigtig godt, for det betød, at vejret var køligt! Det var faktisk kun lidt over 11 grader. Og så var der mennesketomt i parken - yes!

Så jeg gik derned med gode godbidder og tovbolden med snor i og så brugte vi sådan ca. hele den tur på at træne indkald. Jeg fik Møffe hen, kastede tre godbidder til ham og sagde "værs'go'", hvorefter jeg SPURTEDE væk fra ham, alt hvad jeg kunne! Det var jo ny træning for Møffe (lige bortset fra et par fiasko-forsøg i en varm og ikke menneske-tom park), men han fattede det hurtigt - mor blev sq ved med at spurte væk! Så han blev bedre og bedre til at spurte lige tilbage til mig. Pruh, vi fik det begge med varme trods det kølige vejr!

Men, det må siges at have givet pote! Møffe er blevet meget mere opmærksom på mig og laver igen spontant indkald, løber sjældent langt væk og kommer nærmest ved mit mindste vink (nej, det gør han dog ikke, men i forhold til før, så føles det sådan, hehe). Det føles helt vildt bizart...

Men må jo konkludere, at jeg har stillet for høje kriterier før i forhold til et for dårligt indlært indkald - hvilket nok har flere små forklaringer og undskyldninger, nogle mere tilgivelige end andre ;o)

Nåja, og så er der sket det forunderlige! Vi har haft skybrud! Og hold da ferie, for et skybrud, der må have været! For tre år siden havde vi også skybrud, hvor vores park blevet ordentligt oversvømmet. Hundene elskede det og vi havde besøg af Azuro lige der, så bevægede mig også selv derned. Indgangen til parken var blokeret af en enorm vandpyt, der nogle steder var op mod mange centimeter dyb - derudover var der flere andre vandpytter af en mindre søs størrelse!

Kommunen, klog af skade, gjorde ting og sager ved kloaksystemet i parken, så en gentagelse ikke ville forekomme. Godt så... Det var så IKKE godt nok! Igen er der nu en kæmpe vandpyt ved indgangen til parken (nok 30cm dyb - mine gummistøvler er ikke høje nok til det dybeste sted) og stier og diverse er totaltskadet, som i: Det ligner mere en stivnet bølgegang, end en terrasse og en sti. Vildt mærkeligt ser det ud!

Dog er der kun oversvømmelse ved indgangen til parken, der hvor jeg skal ind - typisk! Især synes Møffe vist, at det er irriterende, dog virker han til at være blevet lidt mere kold over for vandet og går selv ud i det - også selvom han har andre valgmuligheder.

Igår på aftenturen mødte vi så flere af vennerne, både Bastian, Rumle, Bella og Chico (den knap så gode bernerven, der synes Møffe er pænt belastende). Møffe opførte sig dog pænt over for Chico for en gangs skyld, så det blev kun til ét enkelt brum ;o)

Men Rumlemor havde jo som sædvanlig kastearm med og Bellafar lånte den og kastede boldene ud i vandet. Rumle og Bastian løb troligt efter den HVER gang. Bella var lidt tvivlende over for idéen med at springe i vandet efter bolden. Møffe glemte bare alt om bold, når han nåede vandet... Mærkelige hund skulle åbenbart undersøge det ;o) Men meget heldigt, når han nu ikke må fange boldene grundet sine hofter - det har dog aldrig været det store problem, da alle de andre hunde altid er hurtigere end han :o)

Men nød det, det gjorde alle hundene vist. For var det ikke bolden (og vandet), så var der nusseture hos menneskene og det er jo ikke til at kimse af!

Og sjovt synes omegnens ungdom også vandet er. Der var en hel flok nede i parken i dag, mens jeg børstede Møffe. De praktiserede åbenbart den forunderlige sport: Cykel gennem kæmpevandpyt og bliv drivvåd!

Hmmm, tjah... Håber de havde sørget for vandtætte sko og bukser! :o)

8 august
Uha, vi er nogle trætte sjæle i dag, jeg og Møffe!

Men to stolte sjæle! Eller, Møffe er jo egentlig nok pænt ligeglad, hehe, men jeg er i hvert fald stolt!

Vi var jo til Bernermarked i går og jeg havde slet ikke de helt store forhåbninger. Møffe er jo langt fra den bedste til at stå og hans samarbejdsvilje kan ligge på et nul-punkt, når det er varmt - og det  var RIGTIG varmt i går! Især i solen, som man jo står i, når man er inde til bedømmelse... Men tænk engang! Aldrig, har han præsteret at stå SÅ flot og være SÅ rolig. Tror også varmen hjalp på det, men altså, alligevel!

Vi stod jo så forrest i køen af 9 Juniorhanner og blev derfor bedømt først. Dommeren kommenterede venligt, at her var da vist en vuffer, der var blevet trænet! Og Møffe opførte sig også bare eksemplarisk i Møffe-standard og stod bare stille, da dommeren begyndte at rode og pille og lod pænt sine tænder blive vist. Totalt stolt er jeg! Han har ALDRIG før stået så stille, end ikke til ringtræning!

Det endte også med en rigtig fin placering, vi blev Very Good (der blev ikke uddelt bedre præmiering til skuet), 2. vinder - hvor vildt! Vores bedste placering endnu og så med 8 modstandere, hvoraf de 6 også fik VG!

Vi tabte førstepladsen til en halvbror til Møffen, de har samme far - så det går nok ;o)

Seee, hvor dygti' han var!

Jeps, jeps, stå, jeg er helt med (synes, han ser totalt prof-agtig kan-bare-det-der ud)!


Ok, tandvisning og hovedragning, ok!


Og så er vi placeret, indsæt juble-smiley!


Og guder, hvor fik vi mange kommentarer om hvor smuk han er og hvor stor han er! Da vi stod på vores fine 2. plads var der endda én, som kom over for lige at hilse og røre ham. Man bliver altså lidt stolt! Hehe.

Og så ved jeg jo, at han heldigvis er endnu mere dejlig, end han er smuk! Og det siget jo ikke så lidt :o)

Og efter Bernermarkedet skulle jeg jo til 30 års fødselsdag. Møffe blev sat af hjemme hos søde Luna, hvor han så blev passet i en fem timers tid - og de fik hygget, har jeg forstået på Luna-mor! Rigtig hygget, og det ser også sådan ud på billederne ;o)

Lidt hyggetumling


Luna lægger virkelig liv og sjæl i trækkelegen! :o)


Fælles pindegnaskning


Meeen, beretningen siger, at Møffe sov under størstedelen af besøget :o)

6 august
Lidt tidligt, men nu er det gjort - 15mdrs. stå-billede af Møffe er blevet taget!

Jeg tog udstillingslinen i brug - den rigtige af slagsen, den som jeg ikke tør bruge, når jeg er ude blandt andre. Tænkte, at den måske kunne animere ham til at stå lidt bedre, ved ikke hvorfor - bruger den jo ikke som andet end redskab til at undgå, at han smutter fra mig, hehe :o)

Men faktisk, så stod han rigtig fint! Af den ene eller den anden grund, lykkedes det mig faktisk næsten at stille ham 100% korrekt op - totalt glad! Så er der håb forude i morgen igen ;o) Selvom jeg synes han er en dum hvalp, sådan at skjule sine bagbensvinkler, når han står korrekt...

Og hold da ferie, et skrummel han har udviklet sig til - tror dog pelsen gør en hel del - eller, det gør den, for han er stadig temlig spinkel, når han har været i bad! Men synes stadig, at han ser voldsomt stor ud...?

Har pænt klippet mig selv fra, I kan se lidt af min buks og min bluse øverst til venstre - jeg var ikke noget kønt skue, håret var ikke sat og tøjet var nok det grimmeste jeg havde i skabet, såååå....



En fiiin nyvasket og nybørstet hund - så kan det da næsten ikke blive bedre! Og lidt trimmet - men kun under poterne og på ørerne ;o)

5 august
Jojo, der sker en masse her i huset! Eller, måske ikke så meget i huset, men alle mulige andre steder - og der er vi da, selvfølgelig! Hvor ellers? ;o)

Ok, tirsdag var det herhjemme, hvor stakkels Møffe lagde øren til tre hysteriske kvindestemmer, der forsøgte at lege sangstjerner med Sing Star. Alt sagt, så valgte han selv at ligge ovre ved os størstedelen af tiden, selvom der var fri adgang til de udendørs gemakker - så ingen medlidenhed herfra!

Men tror nu også han syntes det var super hyggeligt med sådan en tre tøser, der nussede om ham :o) Og så var de to gæstepiger også med på gåturene! Det var bare for fedt :o)

De tog så hjem onsdag eftermiddag, men, men, men - dagen sluttede jo ikke af den grund!

Hjemme sov hertugen helt indtil vi skulle til ringtræning - men han havde nu også leget med en sød rottweilerhvalp på morgenturen og rigtig blevet brugt!

Motor skulle igen i går med til træning, men blev dog samlet op på stationen og så kørte vi direkte dertil - ingen leg inden i dag, det synes vufferne nok var for dårligt!

Men de klarede sig nu fint begge to!

Jeg er dog ved at opgive at stille Møffe rigtigt op. Sætter jeg bagbenene rigtig, hænger han i forbenene. Sætter jeg dem rigtig, så er bagbenene helt inden under han krop *ruller med øjnene*

Havde så fundet på noget lidt alternativt, hvor det ene bagben stod lidt forskudt af det andet og så stod han rigtig på tre  bagben og kun forkert på et - genial deal, syntes jeg! Men ringtræneren var absolut ikke enig, æv.

Så jeg er MEGET spændt på, hvordan det går på lørdag, hehe :o) Og nu vi er ved emnet  skue/udstilling, så er det blevet til d. 5 sept. jeg tager til Køge udstillingen. Møffen bliver passet, så han er nogenlunde fit og frisk, så det er jo bare perfekt - så er det bare moren her, der er problemet ovenpå sådan et Sølvbryllup, haha. Håber jeg vågner til vækkeuret og kommer af sted! Jeg skal....

Men ja, hjem fra ringtræning og en kort tur i parken og så var Møffe træt - han sov fint helt til idag, hehe. Men så skulle vi også på farten igen, moren her har nemlig booket nærmest hele denne uge op for ham! Han skulle nemmerlig på playdate hjemme hos sødeste Luna!

Så mens de to vuffer tullede rundt, sad jeg og Lunas mor og drak cola, spiste kage og åd chips - vi er sørme sunde! Men hundene hyggede sig til gengæld, der blev både leget trækkeleg, hyggenappet, sovet sammen,  fælles-tisset på en udendørs hundeseng - og tumlet igennem!

Møffe og Luna - en faaarlig kamphund! Eller nowet ;o)


Den rullende berner og den flyvende amstaff!


Jeg har dig! Nej, JEG har DIG!


Meeen, de kunne nu også slappe af og sove!


Gode var de nu sammen de to! Og det var ikke kun Møffe, der rullede rundt på jorden - det er bare ham der gør det mest, haha. Men han gør det så også nærmest konstant, skøre kræ :o)

Men hygge kunne man jo desværre ikke hele dagen - klokken skulle der holdes øje med, for sidste gang klikkertræning hos Karen for denne gang skulle man jo med til! Så pludselig blev man jo nødt til at komme ud ad døren og jeg nåede det da også kun lige! Hjem og klippe pølser og blande dem op med tørkost, for så at skynde os på benzintanken og tanke lidt - benzin-knappen havde lyst siden Køge og helt til Rødovre. Og så afsted til træning, med en træt hund - ikke den største succes, kan jeg godt garantere jer for!

Men alt tager i betragtning, så var han faktisk SUPER god! Så længe man ikke krævede fart og koncentration i for stor stil og på samme tid. Pladsøvelsen gik bare super godt, han skulle dog lige mindes om at holde kontakten ind i mellem. Herefter gjaldt det kontakt med forstyrrelser. Vi blev sat i en rundkreds, hvorefter vi én gang hver og på skidt skulle gå i zig-zaz mellem hi
den med hunden gående i fri ved fod. Møffe klarede delen med at give kontakt fint, så længe han ikke skulle være den, der bevægede sig - og pladsdelen gik faktisk også fint! Han ville altså bare super gerne lige hilse på abrikospudlen (der er altså  bare et eller andet med den puddel og Møffe!) og han fik også den idé med et par andre hunde, dog ikke i lige så stor stil :o) Men ellers gik det rigtig fint og vi fik også ros fra Karen :o)

Næste var selvfølgelig...Tadaaaa!: Indkald. Og Møffe præsterede vist at være klassens klovn - igen!

Vi stod fortsat i den her cirkel og jeg gik så ned i den modsatte side, mens Karen holdt Møffe - og jeg småløb også lidt, for at motivere ham. Jeg vendte mig og sagde "Møffe, kom!". Karen slap og Møffe løb... ½ skridt, hvorefter han liiiiige skulle ryste sig. Herefter ville han da gerne have fortsat, men kløjedes så i den sidste godbid han havde fået - ih guder, hvornår lærer den hund at sluge sin mad?! - og når man nu kløjes i godbid stikkes hovedet jo nedad mod græsset, når den skal hostes op - og blot en 1 meter foran mig var der en mæææææægtig interessant duft, som ligesom lige blev opdaget. Det var så det indkald, haha!

Herefter skulle vi så lave en indkaldsøvelse, der skulle give fart over feltet. Kaste en godbid foran hunden og LØB! Alt hvad du kan væk fra den.

Ok, den regnede jeg så godt nok med, at det kunne Møffe måske nok!

Men, haha, nix! Første forsøg: Kastede godbid og løb. Møffe gloede lidt og satte så i fart - ooooog fandt en MEGET interessant duft ved nogle træer. Hmmmm... Når, tilbage og hente ham og forsøge igen. Fik ham ned og sidde og da jeg så ville give ham godbidden, tolkede han det som et "læg dig" signal, fordi jeg førte hånden ned for at lægge godbidderne i græsset. Men jeg skyndte mig at løbe - og kiggede mig så tilbage over skulderen. Jo, der lå pænt stadig en hund. Nå... Vi forsøger... "Møffe!" kalder jeg - yaaay, han rejste sig op! Oooog løb over for at dufte til noget lige ved siden af ham... Fnis :o)

Tror han var lidt for træt til den øvelse, hehe.

Til gengæld gik det næste over al forventning! Apport var han fin til, tyggede lidt i den et par gange, men så tog jeg den bare fra ham :o) Og elefanten! Karen mente, at jeg skulle hæve kriteriet til mere end bare de der minimum fire skridt, helst fem - og vente med at klikke, men derimod se, hvor langt rundt han faktisk ville komme uden klik! Og ve' I hvad? Han gik sørme hele vejen rundt, den lille man! TOTALT sejt! Er mor her bare stolt, bare sådan lidt? Ja, det er hun vist! :o)

Til sidst skulle vi så træne rulle. Der er vi gået lidt i stå, for Møffe synes absolut at det er alt for anstrengende og er ved at gøre det til en "spil død" øvelse i stedet for, hehe :o) Men prøver at få det mere fart på ham, så han får rullet sig lidt mere rundt stille og roligt, så skal det nok kommer - håber jeg ;o)

Men det var så også sidste gang hos Karen for denne omgang... Nu starter vi et nyt sted, hos Lillian Sirak, der har Dansk Hundecenter. Der kommer vi til at gå sammen med nogle stykker  fra hunde-forum. Faktisk består holdet udelukkede af mig og Møffe, Luna og Luna-mor og Misja og Misjamor, med hvem vi har gået til fællestræning med her om tirsdagen for sjov. Og så kommer Sookie også, men hun har sin far på slæb i stedet for sin mor :o)

Puha, og i morgen gælder det så bad og gennembørstning inden det går løs på lørdag - jeg er godt nok spændt på, hvordan det går! :o)

2 august
Møffe beretter

Der skete det mærkeligste i nat! Jeg lå og slumrede og havde det faktisk ganske fint, mens mor sad og kiggede i den der underlige, firkantede tingest - indtil der skete noget skummelt noget udenfor! Der var noget der løb forbi ude foran den gennemsigtige væg! Jeg rejste mig op og gik over for at se det, men det var allerede væk. Uvidenheden kunne jeg dog ikke klare, så jeg måtte tænke hurtigt! Derfor begyndte jeg at pive MEGET højlydt, ligesom jeg gør, når jeg har tynd mave, synes selv, at det var meget udspekuleret! Mor rejste sig også hurtigt op og spurgte: "Skal du tiiiis?" Ha, ja, bare lad hende forblive i troen! Så jeg kiggede hurtigt bagover, som jeg plejer og hun faldt for nummeret og åbnede døren. 1-2-3, så var jeg ude, hurtigere end hun kunne sige "hund" og spurtede over i den retning, det underlige noget passerede. Mor tænkte vist, at jeg virkelig måtte skulle og satte sig ind til den firkantede tingest igen. Men jeg havde sat snuden i jorden, for det skumle måtte opdages. Men det var svært at finde! Jeg nåede at gå helt derned, hvor jeg begravede mit kødben for nogle dage siden og drejede derned, hvor jeg ofte kan høre og lugte far, men ikke se ham - der er noget højt og brunt i vejen? Men der var det ikke... Tilbage jeg gik og snuste... Og bingo! Der var den! En underlig, lille brun tingest, med en sær, men svagt bekendt lugt og den mærkeligste pels...! Synes jeg mindes den fra for lang, lang tid siden, da jeg var et helt andet sted sammen med mor-rikke, mor-ea og far! Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle stille op med den, så jeg prøvede at bjæffe. Mystisk var det, for dens hoved forsvandt, da jeg bjæffede og jeg kunne så kun se dens ryg? Men opmuntre måtte jeg jo, for den virkede ikke farlig! Så jeg bjæffede lidt igen og lavede playbow. Jeg stak også snuden hen til den, for at snuse nærmere, mens jeg ivrigt logrede, for at vise, at jeg ville den da intet ondt! Mor kom dog ud ved al larmen, hvilket jeg faktisk synes, var ret irriterende. Hun kunne åbenbart ikke se, at jeg og den brune ting havde det mægtig sjovt? For hun blev ved med at gå mellem mig og den og skubbede mit hoved væk? Alt imens hun sagde "nej, Møffe, jaaaa, den er fin ikk'? Dyyygti'!" Og så videre i den dur. Hun var nu lidt mærkelig, hun lød som om hun mente, jeg var lidt utryg ved den? Men det var jeg altså ikke, på ære! Den lå jo bare der og lå...?!
Nå, men hun fik til sidst overtalt mig og jeg fulgte (omend lettere modvilligt) med indenfor - hvorefter hun sørme så tog den der sorte ting, der nogle gange blænder én og gik udenfor - UDEN MIG! Til MIN nyfundne legekammerat? Hun er altså styg nogle gange hende mor, er hun!
 
Da hun så endelig var færdig med at sidde foran den der firkantede ting (som hun selvfølgelig gik tilbage til, efter hun havde været alene ude), lod hun mig endelig komme ud til min nye ven - som i mellemtiden havde opgivet mig! Den var gået sin vej, øv altså... Onde mor...
 
Nå, men takket være hende, kan jeg da i hvert fald vise jer, hvad det er, jeg fandt :o) Lidt smart er den der sorte ting, der kan blænde nu en gang i mellem!


Et bette pindsvin siger min mor, at det hedder nu!

Og at det var, da vi var på ferie i Marstal, dengang jeg var lille, at vi mødte nogle - og at jeg dengang også gøede af dem :o)

29 juli - senere
Træning mig her og træning mig der - vi bestiller vist ikke andet for tiden! 3 af ugens 7 dage tager vi til træning, man skulle jo tro, at jeg havde Danmarks mest lydige hund.

Men nej, det gør sig desværre ikke gældende!

Alligevel gik træning idag heldigvis godt, trods vejret ikke var Møffes kop the. Han kan da heller ikke andet end at beklage sig, hehe!

Men ja, for en gangs skyld havde vi ikke høj sol og 25grader+. Næh nej, idag var det da den modsatte grøft! 20grader- og overskyet med den kraftigste regnbyge vi længe har set! Og Møffe haaaader regn.

Om det så var regnen eller at pølserne var blevet blandet op med tørkost denne gang (man skal jo tabe sig og så er pølser derudover heller ikke specielt velernærende), så var kræet ikke helt lige så meget på som de sidste par gange.

Meeen, arbejde kunne han heldigvis! Og han præsterede det fineste indkald mellem to hunde! Ok, ok - jeg gjorde det da vist også umuligt for ham at sige nej! Træneren holdt ham pænt, mens jeg vist ham pølserne og lod ham snuse gooooodt til dem, hvorefter de løb deres vej sammen med mig - uha! Den lille mand fik godt nok fart på og jeg kom selvfølgelig til at kalde, da Karen (træneren) kiggede den anden vej - ups, hun blev vist lige rykket lidt på stedet, da Møffe sprang frem! Hun skyndte sig så også at give slip, hvorefter Møffe spuuurtede med dundrende poter op til mig, der løb lidt igen og så lod mig falde og storbelønne kræet - han kom jo! Stooor forskel fra sidste gang, hvor fodbolden var 1000x mere spændende og forrige gang, hvor det var abrikospudlen, der skulle hilses på ;o)

Til gengæld smuttede han fra mig under elefant-øvelsen, da Karen kom for at kigge - hovsa. Han ville hen og hilse på hende og hun ignorerede ham. Jeg fik så Møffes kontakt, hvorefter han fik tilladelse til at hilse - men da Karen lige kiggede den anden vej, droppede han hende og smuttede over til busken - doh, skøre kræ, hehe! Heldigvis ikke hen til nogen af de andre hunde dog. Dem er han ikke længere specielt interesseret i (der - alle andre steder er de fortsat det mest interessante i verden!).

Og så skal jeg og Møffe totalt vælte hele huset den næste uges tid - de gamle tager nemlig på ferie! Eller, vi må nok hellere opføre os ordentligt :o)

29 juli
Møffe er da vis ved at blive en rigtig hund!

Ve' I hvad han gjorde i dag?! Han gravede sørme så sit fine kødben ned!

Han lå fint med det i haven og så var vi lige alle sammen indenfor - og i det ubevogtede øjeblik, smuttede han hen i den bløde jord, hvor vi lige har gravet et træ op - og begravede sit kødben!

Så vi kunne bare konstatere, at kødbenet var væk, da vi kom ud igen. Og at der så ud som om at nogen liiiige havde gravet derovre. Nå, men så skulle vi lige ud og handle lidt og da vi kom tilbage, lukkede jeg banditten ud i haven og over til stedet han løb - og gravede sit ikke-længere-så-fine kødben op XD



28 juli
Uha, uha, lille manden bryder sig da så sandelig ikke om fugtigt vejr. Det er det dummeste!

Vi har været i skoven både i går og i dag og han har ikke nydt det specielt meget, hverken den ene eller den anden dag - det har simpelthen været for fugtigt! Han har bare trisset lige så stille bag mig uden problemer og været orker-ikke-døv. Han kunne intet tage stilling til og ville intet spise. Gik bare stille og roligt i sin egen verden. Måtte stoppe op og vente på ham mere end én gang, fordi han gik så langsomt og også lige skulle snuse her og der. Og både i går og i dag endte turen med, at han ikke gad gå mere, da vi var 50m fra bilen. Bump, så lå han der... Der skulle en del overtalelse til at få ham over til bilen!

Så den seance gentager vi ikke igen, før end vejret er lidt mere tørt og køligt. Det var sq synd for Møffe...!

Derudover - hyggetræning var vi jo til i går! Kræet kunne igen være løs under hele træningen. Eneste problem er, at han er meeeeeget glad for duftene i græsset! Og så havde jeg ikke nået at lave godbidder til ham, så havde bare noget Wolfsblut tørkost med. Det har vi jo brugt som godbidder før i tiden, men fungerer ikke så godt længere... Men kræet blev alligevel! Totalt succes, det havde han altså ikke gjort for et par uger siden bare... Og vildt mærkeligt. Meeeen, koncentrationen var trods alt ikke den bedste til trods... Han gad knap nok arbejde for tørkosten og slet ikke i vejret. Fugtigt og lummert var det, jeg havde det heller ikke specielt fedt. Så da han og Luna besluttede sig for at lege, gik vi ind i den anden fold, så de to ikke irriterede Misja og hendes ejer. Så kunne de trisse rundt sammen der i stedet. Og ja, de fik da også leget! Og kæft, de der amstaffs kan lave nogle syge og vilde moves! Stakkels Møffe kunne vist ikke helt følge med ;o) Men de hyggede sig alligevel og Luna nåede vist også at forstå lidt af legen "kravl rundt på Møffe og gnav i ham". Det er en af Møffes yndlingslege, hehe.

Idag skulle vi så kører Motor (samojede, som Møffe har leget med nogle gange) og ejer til ringtræning. De kom så en time før vi skulle køre og så fik de to lov til at tonse lidt rundt. Kæft, de var sjove at studere! Motor var vildt udspekuleret, gemte sig bag og mellem ting og bjæffede af Møffe - der også begyndte at sige vov, når han løb efter Motor :o) Og han dundrede af sted med sine mange kilo - naboerne må have troet, at huset var ved at falde sammen, haha :o)

Meeeen, lillemanden orkede ikke så meget i denne varme, så der var mange indlagte pauser i legen. Og til sidst skulle vi jo afsted! Hundene tog det heldigvis rigtig fint med at dele bil, den ene på bagsædet og den anden i bagagerummet.

Afsted det gik og vi ankom lidt for sent - og blev derfor sat til at løbe to runder alene, hehe. Herefter gjalt det stå og atter stå-træning, Møffes hadeøvelse. Ej, men i hvert fald nok den, vi har kæmpet mest med, sammen med plads. Og det gik faktisk ok i dag i forhold til ellers! Han gjorde det rigtig fint, af Møffe-standard at være! Stooolt mor!

Motor brugte vist størstedelen af tiden på at bjæffe, pive og hyle, hehe - men det er også første gang, han var af sted. Synes faktisk han klarede det fint :o)

Det bedste Møffe gjorde, var, at han rent faktisk næsten ikke flyttede på poterne, når han stod ved træneren (selvom han uuuuh så umådeligt gerne ville! Men pølsen var en værdig konkurrent!). Det værste var, at træneren sagde, at han skal tabe sig et par kilo, ups. Herom er jeg så også enig, han har lagt sig en del ud. Om det så er pølserne, de fede ænder eller begge dele, der har gjort det, tør jeg ikke sige! Men det er jo nok i hvert fald en kombination, men hovedsynderen kender jeg endnu ikke ;o) Men passe på, det skal vi...!

Nu ligger Møffe ovenpå en ordentligt hård dag og gnaver i et ordentligt kødben. Kalk skal lillemanden jo have, selvom han er træt! Og han er heldigvis madglad nok til at gide ;o) Tror så heller ikke, at den knogle skal gemmes mere, hvis den ikke skulle blive dårlig...

Tror han sover rigtig godt i nat!

24 juli
Ih, hvor bliver det altså spændende!

Inde på det hunde-forum, som jeg er på, har vi fået lavet en aftale om at få vores hunde instinkt-testet! På får, altså skal vi undersøge, om kræet har et hyrdeinstinkt.

Nu er det jo ikke fordi racen som sådan er en egentlig hyrdehund, så vidt jeg har forstået. Jo, den havde da lidt med nogle kvæg, den skulle holde samlet. Men når nu Møffes Farfars farmor (Swiss Star's The Tempest) var testet på får med succes og det rent faktisk er blevet nogenlunde normalt derovre i USA at instinktsteste bernere - jamen, SÅ måtte vi jo prøve, om vi også kunne få lov!

Og det gjorde vi jo så. Og jeg er mega hamrende meget spændt! Tror (ved dog ikke), at Møffe bliver den første danske berner, der bliver testet, altså testet sådan lidt småofficielt. Han bliver dog ikke den første danske hyrdende berner - dem har jeg trods alt hørt om nogle stykker af!

Men lidt vildt er det da, det var nok det sidste jeg havde troet, at jeg og Møffe skulle forsøge os med...! Så må vi se, om nogen af os kan finde ud af det ;o)

Derudover, så er jeg kommet i lidt af et "dilemma". Totalt dårlig planlægning fra min side... Men havde jo store planer om at komme til Køge lørdag d. 4. september.. Er desværre lige blevet mindet om, at vi den dag holder Sølvbryllup for mine forældre... Rigtig, rigtig ØV! For det er selvfølgelig om lørdagen, at alle dem jeg kender, kommer...

Tror jeg tager søndag i stedet... Så må der bare møde ét styks trææææt Rikke op der og stille kræet op. Den skal dog lige vendes og diskuteres oppe i mit hoved... Er bare meget imod at gå glip af udstillingen - for så er der kun én tilbage på Sjælland i år :o( Dog er intet sikkert endnu, da det kommer an på hvor og hvad tid Sølvbrylluppet bliver holdt!

Noget lidt andet, så har ting det med at komme bag på mig. Og denne gang er det Berner Markedet! Lige pludselig kiggede jeg på kalderen og talte onsdage ind til Berner Markedet... 3 onsdage, hvilket vil sige, at jeg kunne nå 3 gange ringtræning efter over 2 måneders nærmest total pause fra alt, der havde noget at gøre med udstilling - UPS!

Så jeg startede lynhurtigt dytten i onsdags og kørte afsted - med et kræ, der absolut havde andre tanker, end at stå og løbe pænt, især i den hede, der var! Puha, selv jeg havde det rigtig med varme. Så han fik altså lov til at ligge ned mere end én gang i stedet for at stå. Så trænede vi bare sådan ind i mellem og så selvfølgelig, når det var vores tur til "bedømmelse"! Og så x'er vi for køligere vejr på onsdag ;o)

Derudover træner vi også intensivt i parken - både i går og i dag. Uuuunderligt, tror jeg, Møffe synes og han mener absolut, at der er bedre, sjovere og mere fornuftige ting at tage sig til! Men godbidderne hjælper nu lidt på det, så han er efterhånden ved at blive helt god igen og kan stå pænt i hele 10 sekunder (dog ikke flere gange i træk) og springer ikke længere op ad mig, når vi løber. Til gengæld er han at finde en meter bag mig, med udstrakt snor og arm, fordi han ikke vil løbe hurtigere end højst nødvendigt... Den motivation skal vi vist til at arbejde lidt på, haha.

Hihi, så den lidt sjove... Kræet synes åbenbart, at det er rart at blive rørt og pillet ved der, hvor kun hanhunde skal tjekkes ;o) Halen bliver fint skubbet til side, så hånden kan komme til, haha. Skøre kræ da altså ;o)

Og ja, hundetræning...! Møffe styrer bare stadig! Han er virkelig på, det er SÅ herligt! Tror faktisk næsten, at jeg kunne have ham løs selv ude hos Karen, hvor der er mere end et par mere hunde, end til tirsdagstræningen! Det er helt vildt mærkelig - hvis det da ellers så bare smittede af til herhjemme i vores park, haha. Der savner jeg virkelig noget kontakt. Men ok, der er også lidt "friere" rammer og man løber gerne langt væk for at indsnuse spændende fodboldsmål og træer.. Og så gider man da ikke løbe heeeele vejen tilbage til moar, førend man er færdig med at tjekke, grrrrr.

Ai, én ting gik faktisk ikke godt til hundetræning i torsdags... Har jeg nævnt, at Møffe elsker bolde? Altså, sådan RIGTIG elsker bolde? Vi skulle træne indkald og Karen bad os stille os i en rundkreds omkring hende, hvormed hun lagde en bold i midten og valgte mig og Møffe som dem, der skulle prøve først - igen igen! Hvorfor altid os først?

Nå, men jeg gik så efter besked over på den modsatte side af bolden og sørgede for, at Møffe ikke ville støde ind i den, når jeg kaldte. Karen holdt Møffe og Møffe kiggede på mig - tror jeg da i hvert fald nok han gjorde. Jeg kaldte "Møffe, kom!". Karen slap og Møffe spuuurtede hvalpeglads-hoppende...... Over til bolden, som han glad begyndte at lege med, haha. Alle var flade af grin. Nå, jamen, så mente Karen, at vi måtte prøve igen. Ok. Gik over og fik Møffe til at sætte sig og gik sølle to små meter væk fra ham - lige ud for ham var jeg og bolden var en 90graders vending og 4 meter væk. Jeg kaldte: "Møffe, kom!". Han kiggede sløvt på mig og let interesseret over på bolden - blev dog siddende. "Møøøffeeee, kooom!" Han kiggede roligt på mig. Hrmf. "Møffe, kom så!" Samme resultat. "Møffe, kom såå, kommer du, kom nuuu?!" Kræet rejser sig og sjoskede MEGET meget roligt hen til mig - det tog ham flere skekunder at gå de TO sølle meter! Alle var VIRKELIG flade af grin. Sikke en lille lydighedschampion jeg har, hahaha! Følte mig bare sådan LIDT dum. Tror jeg skal ud og købe en fodbold, så vi kan træne lidt boldforstyrrelse, hehe :o)

Forresten... I forbindelse med, at jeg har snakket med Swiss Star's The Tempest ejer grundet hyrdning, fik jeg også lige opdateret Møffes stamtavle lidt. Schmugi Margo er desværre blevet aflivet grundet svækkede bagben, 11 år og 6mdr. gammel. Heldigvis en flot alder for racen! Derudover fik jeg også lige undersøgt Nashems Mungojerrie v. Jendas. Også faldet bort desværre. Han havde det fint, da han var 10år (skrev med ejeren). Kan se på hjemmesiden, at han dog er faldet bort, så han er max blevet 11 år og 2mdr. Tvivler dog på, at han blev så gammel, da der et stykke tid har stået på hjemmesiden, at der kun har været mulighed for frossen sæd fra ham. Men de har desværre ikke nævnt dødsdato.

Nok for denne gang, synes jeg har det med at skrive lange romaner for tiden? Gad vidst, om der overhovedet er nogen, der orker at følge med, hehe.

20 juli
Åh hvad, Møffe har bare været totalt sej i dag!

Vi var jo til Tirsdags-HF-trænings-træf-hygge her til aften og lille, søde Nana er kommet i løbetid! Ejeren havde så gjort sit for at hun ikke skulle dufte for lifligt og vi mødtes med stor spænding om, hvordan Møffe tog det!

Jooo, jaaaa, sagde Møffe. Hun dufter da godt! Meeeeen, heller ikke mere end, at han flux glemte hende, når han var taget væk! Det var jo bare super dejligt, så slap man for de problemer!

Nana syntes dog, at det  var noget underligt noget, med den interesse Møffe viste. Hvorfor nu det? Hvad skulle det nu til for? Og gad han da ikke godt holde sig væk fra hendes bagdel?

Men ja, sådan er det jo, når man VIL være sammen med menneskene, hvor den abundne hanhund hanhund jo så var - selvom vi gjorde, hvad vi kunne, så lykkedes det nu ofte Møffe, at få sniget sig hen til en snuser, når hendes bagende viftede forbi ham!

Da vi så kom i gang med træningen (vores program hedder: Hygge, træning, hygge), var Møffe bare SÅ sej! Jeg startede med at træne lidt på "elefanten". Der var en stor spand, som jeg forsøgte at bruge til formålet. Tog linen af Møffe, efter at Nana's ejer havde sagt go' for det (hvis han nu skulle forsøge at stikke af efter Nana), så den ikke kom i karambolage - det har den nemlig en tendens til i denne øvelse! Møffe var rigtig fin til det, men da spanden væltede for fjerde gang, mens han forsøgte, droppede vi det og trænede lidt plads i stedet - det nyttede jo ikke noget, med sådan en spand med eget liv!

Plads-træningen gik så som så. Møffe opdagede tusind spændende dufte i græsset (jeg vil vædde min pose pølser til træning på, at det var Nana-dufte de fleste af dem!), så der var liiige lidt at arbejde med der! Men jeg krævede kontakt af ham og når han så havde givet kontakt og udført en øvelse eller to tilfredsstillende, fik han værsgo' til at snuse. Inden længe havde jeg faktisk en super opmærksom hund, der bare gik klistret til mit ben! Dog, typisk mig, glemmer jeg at stoppe, mens legen er god og Møffe til sidst ikke længere kunne koncentrere sig... Ups...

Nåjo, vi opgav jo faktisk plads i første omgang og trænede lidt med en agility-ting - en cirkel, som hunden skal springe igennem. Den var lavt sat, så Møffe kunne bare gå. Men den trænede vi så lidt med, som sagt! Møffe synes det var underligt, til at starte med og forsøgte flere gange at gå udenom. Men efter jeg havde klikket lidt for interesse, at stå tæt på og at strække hals igennem, så fattede han den og gik fint og glat igennem, så længe jeg blev ganske tæt ved.

Herefter forsøgte vi os med et lille A-bræt, om kræet ikke ville springe. Men nul og nix, vi kom ikke så langt med den! Han fandt dog ud af, at stille poterne op på toppen af A-brættet og begynde at praktisere elefanten, hahahaha! Det var sq et sjovt og ret imponerende skue!

Og på intet tidspunkt under al denne træne så meget som overvejede Møffe at smutte over til de andre hunde, selvom han var løs! Undtagen der til allersidst, hvor jeg kom til at presse ham lidt for langt og han kørte træt ;o) Der forsøgte han nemlig at komme over til Nana og Misja.

Noget helt andet! Ups, vi fik vejet Møffe i går, da vi var hos dyrlægen... 55,7kg - hovsa! Han har så lige taget 800g på på 13 dage... Det er vist lige for meget! Men ja, syntes jo også nok, han havde fået lidt ekstra på sidebenene... Så nu er det stram kur ;o)

Vi var hos Dr. Dyr grundet øjenbetændelse, intet alvorlig :o) Tror han har ligget lidt for meget i træk... Vi satte en blæser op til ham i lørdags og han havde øjenbetændelse søndag... Derudover, har han ligget en del inde i huset, hvor alle døre og vinduer er åbne.

18 juli
Åh, stakkels Møffe! Han blev overset i igår... Meget overset!

Jeg var i bad og så lagde Møffe sig på det kølige badeværelsegulv. Og fulgte med mig ud, da jeg gik ud igen. Da jeg så havde fået tøj på, lukkede jeg døren ud til badeværelset. Og mente, at jeg havde tjekket, om han var der igen.

Sad så ude på terrassen et stykke tid og så begyndte jeg og mor at undre os over, hvor Møffe var... Godt nok er han MEGET stille for tiden, med den varme her er, men alligevel... Hmmm, han lå ikke på terrassen, som han ellers plejer... Ej heller inde på stuegulvet. Heller ikke ude ved tulipantræet... Kiggede så op ad trappen og kunne se en ukendt, mørk skygge,d er ikke plejede at være der, under badeværelsesdøren...! Ups! Mig løøøøøbe op og åbne døren, hvorefter ét styks ganske fornøjet berner kom ud og mødte mig :o) Han virkede ikke som om, han havde lidt, måske nærmere syntes, at det var ganske behagelig - køligt gulv og åbent vindue, mmmm! Men jeg havde til gengæld hamrende dårlig samvittighed, haha.

Samme dag, fik vi kæmpe ryk ind af gæster. Vi fejrede nemlig, at vi har boet i huset i 25år (nu, vi hverken fik fejret fars eller mors fødselsdag i år). Så venner og familie kom på besøg, gamle som unge som børn.

Og Møffe tog det som sædvanlig rigtig pænt! De første par gæster hilste han på, men så blev det også for meget, de blev jo ved med at komme, altså! Så han holdt sig til dem ude på græsplænen og forsøgte at få dem til at lege med ham og hans pivebold, hehe. Men uuuuh, så kom der en barnevogn og hvad var nu det for noget! Ååååh, en kær lille én, i den barnevogn synes han og maaajet interessant! Det var min kusine yngste datter, søde Liva. Og Møffe var forelsket! Han var helst, hvor hun var! Og sagde hun lyde, så var han der straks, han hørte det, selvom han måske liiiige var igang med noget andet ;o)

Han faldt rigtig hurtigt til ro og fik sovet, faktisk allerede da folk var i gang med at spise. Og sådan lå han i et godt stykke tid - liiige indtil de lidt ældre børn (hehe, 4-5år) var færdige med at se film, for så løøøøb de rundt udenfor og det var jo interessant, men også lidt mærkelig. Og man måtte af en eller andet grund ikke løbe efter dem...! Nå, men så tog Møffe da bare sin pivebold og lå med den i munden og kiggede på! Det må også have været vildt for ham, han er jo slet ikke vant til sådan noget!

Men så fik jeg også fat i det ældste barn - omkring 10år - , som æælsker hunde og så gik vi en tur med Møffen og min veninde Ditte. Og lille Noah kom med, det ville han gerne. Og han er også rolig nok, så længe han ikke er sammen med Mille, hehe :o)

Og DET var også noget for kræet! Uuuh, han nød det! Vi gik så ned på legepladsen i parken, hvor han så var løs, mens Noah og Katalina gik rundt og legede - og jeg og Ditte også, men hele tiden med én, der holdt øje med Møffe. Og vi fik "trænet" lidt, hehe. Jeg fik ham til at hoppe op på bænkebordet, lidt balance og selvtillidsøvelse i forhold til hans kropsformåen, han tror vidst ikke så meget på den, hehe. Han er i hvert fald ikke meget for at stå på "smalle" ting, hvis ikke der er rigeligt med plads at bevæge sig på.

Da vi kom hjem igen gik Møffe også død - og sov det meste af resten af aftenen væk :o) Ud over, når han liiige skulle over og kløs lidt bag øret ;o)

Uhada, åh ja! Og så var Møffe da lige terapihund i fredags! Da vi gik tur :o) Vi mødte en kvinde, der var ude og gå med et barn i barnevogn (de var vist ikke i familie, kvinden så meget udenlandsk ud og havde kraftig accent - drengen så ret dansk ud). Kvinden ville så gerne hilse på Møffe og fortalte, at drengen desværre var bange for hunde. Så vi stod og snakkede lidt, mens Møffe snuste lidt, udførte tricks og blev nusset :o) Drengen sad fint på bænken og kiggede på og når kvinden spurgte, om hun måtte nusse Møffe, sagde han "nej", altimens han med stooore skræmte øjne så på hende. Stakkels dreng! Hun nussede så med ham alligevel :o) Efter lidt tid, satte hun drengen i barnevognen igen, hvorefter vi fulgtes en 100meter ned ad stien og snakkede. Da vi så skulle skilles, var drengen faktisk imponerende mere tryg og indrømmede faktisk, at Møffe var meget sød <3

Så det kan man da kalde en lille, sød og god oplevelse :o)

15 juli
Nogle dage er mere fredelige end andre - og omvendt!

Og i dag har været en af de hårde for Møffe - og en noget blandet dag!

Han trængte så sandelig til et bad, den bette mand. Vi har jo været på stranden af flere gange og så har vi fugtet ham lidt herhjemme med vandslangen, når det har været for varmt for den bette. Her en af dagene var det bare alt for fugtigt til at Møffe kunne selvtøre - og han var så træt så træt, at han var ret negativ over, at blive tørret med føhntørreren (den var sat på kold luft). Hans øjne hang bare og han forsøgte hele tiden at gå væk. Til sidst opgav jeg, for selv føhntørreren udrettede altså kun meget små vidundere mod den fugtige pels - særlig tør kunne man ikke just sige, at den var blevet! Vi forsøgte så igen at få tørret pelsen, inden vi gik i seng, men det blev åbenbart ikke gjort ordentligt - for næste dag lugtede pelsen fælt, uf. Og det har vi prøvet én gang før...

Så besluttede, at så måtte Møffe jo altså bare komme i bad igen allerede nu, da det åbenbart er det, der hjælper bedst - det var ikke populært! Men han bliver heldigvis mere og mere føjelig :o) I dag skulle jeg næsten ikke "kæmpe" med ham, for at få ham ned ad trappen og ind på badeværelset.

Da det absolut hårde og torturagtige bad var overstået fik han så blot lov til at sove 4 timer (han plejer at sove meget mere efter et bad), førend han og hans ting skulle pakkes - vi skulle nemlig til træning, yuhuuu (og ja, I får et resumé som sædvandig, hehe)!

Det var straks mere populært hos herren! :o) For mor havde pølser med igen og det er altså bare alt alt for lækkert! ;o)

Og han var så dygtig - endnu bedre end sidst! Græsset var ikke bare halvt så interessant som sidst og han pev kun lidt i starten. Et par godbidder og så var den klaret og han pev faktisk kun én enkelt gang derudover - tilgengæld lykkedes det ham desværre at hive mig tre meter over for  at hilse på en ridgeback, der absolut IKKE ville have noget med ham at gøre! Dumme kræ, man tror man ved hvor man har ham og så - vupti! I det uforberedte øjeblik! Hehe. Men derudover lavede han ikke nogen ballade :o)

Kontakt og fri ved fod, som vi lagde ud med, giv langt over forventning, han var simpelthen bare god til det! Vi gik flere skridt uden belønning, højre og venstre vendinger, bakke og det hele gik bare glat! Ok, han skulle lige kigge på en an den hund, der trænede ganske få meter fra os, men han var hurtigt på igen!
Herefter gjaldt det godbidskontrol - hunden skal ignorere den godbid vi tilbyder og lokker og kigge på os i stedet, før den får godbidden. Han var (selvfølgelig) super dygti' igen. Det var kun lidt svært for ham, når jeg holdt godbidden i hånden, men lå den på en pote eller på jorden eller andet, så var der ingen problemer :o) Legetøjet rejste han sig efter én gang, fordi jeg legede lidt for voldsomt. Men jeg nedsatte kriteriet og så kunne han koncentrere sig ordentligt - super, med en dejlig, opmærksom og ikke helt udsmattet hund, der ikke gider lege! Det oplevede vi jo de første par gange, hvor han intet gad, ville, kunne eller gad ;o)
Og så var det tid til bakke - noget, der jo gik ikke helt så godt sidst! Men nu var Møffe godt nok også allerede ved at være flad mentalt, hvilket kunne mærkes. Han klarede det SUPER godt til at starte med, på trods af, at vi trænede ikke engang fem meter fra ridgebacken! Meeeen, vores træner nåede først os næstsidst og da var Møffe ved at bryde sammen og havde fundet en alletiders lækker tot græs - så Karen gik lige videre til dem der trænede lidt længere væk og lod Møffe tygge græs ;o) Jeg var så spændt på, om han stadig var samarbejdsvillig igen, når hun kom tilbage - men heldigvis! Han bakkede fint fem hele skridt og fik stor ros! Hvorefter han smuttede over til Karen, satte sig på hendes fødder og smed sig på ryggen for at blive nusset, haha. Og Karen gjorde det selvfølgelig, kan man da andet? - hvorefter Møffe fik øje på labradorhvalpen blot ½ meter fra hans hoved. Så blev man jo nød til at hilse ;o) Så mig over og hente hunden, hvorefter det også var slut med at bakkeøvelsen - nu var hundene opvarmet til elefanten ;o) Og vi gik pænt over (tror faktisk næsten at jeg kunne have haft Møffe løs!) og skiftedes med en lille labradorhvalp (nur, den er kær) om at bruge kloakristen fra sidst, hehe. Vi trænede ikke lige så lang tid som sidst, men Møffe virkede god - dog lidt meget træt, for han gik ofte ned fra risten, som om han tænkte "pruuuuhha, jeg er lidt forvirret". Det var åbenbart hårdt, at jeg begyndte at forsøge at forlange 4 skridt i stedet for 3 på de lette steder ;o)
Og labradorhvalpen var også bare god - så nuller og den flyttede pænt benene flere små miniskridt <3

Slut med det og med en pæææænt boosted Møffe, blev vi sørme sat til at skulle lære vufferne en ny øvelse - kravle! Så over vi gik i skyggen og jeg fik Møffe ned at lægge. Og vi startede så med at indlæge håndtarget, for det har vi jo aldrig prøve! Det burde da være til at overskue, tænkte jeg - en nix. Møffe duttede hurtigt første gang. Anden gang ligeså, han fattede det hurtigt! Tredje gang: kiggede lidt til siden, og duttede så. Fjerde gang, kiggede lidt mere rundt, men strakte så hals og duttede. Femte gang. Forsøgte at dutte, nåede ikke, kiggede lidt rundt og duttede så. Sjete gang, kiggede rundt og lagde hovedet fladt ned på jorden, haha :o)

Åh gud, jeg har næsten glemt det bedste! Vi trænede skuldertarget ifm. med udgangsstilling og fri ved fod (bedre kendt som plads). Det gjorde vi så ved nogle bestemte dansetring, som jeg og Møffe har øvet før.
Og det var SÅ tydeligt, at Møffe udmærket vidste, hvad det gik ud på! Haha, det var sq lidt sjovt. Når jeg var i gang med at bakke det 3. skidt, begyndte hans krop allerede at svinge, så da jeg med det 4. skridt krydsede indover, så jeg kom lidt til højre og så et skridt frem, var Møffe da nærmest allerede i den stilling, han skulle ende i! Da Karen så, at Møffe udmærket mere end vidste, hvad det gik ud på, satte hun os så til at forsøge at spejlvende øvelsen - av, den var svær for Møffe! Nu skulle jeg have ham ind på min højre side i stedet for venstre... Uha, Møffe blev forvirret HELT ned i hans grundsten! Han begyndte jo allerede at svinge, inden jeg gjorde, så han endte helt forkert de første gange og så helt forfjamsket og forvirret ud - hvad skete der lige der mor, hvad laver du der, du skulle jo være her? Og så begyndte han ligesom at gå lidt mere eftertænksomt (og overvejede vidst også, om jeg var værd at spilde sin tid på, der var jo så mange sjove hunde rundt omkring), men han forsøgte - han måtte jo ha' pølse...! Han kom aldrig rigtigt ind, men han endte da med at sætte sig skævt en halv meter fra, hvor han skulle - men på den rigtige side, haha. Så måtte jeg jo belønne ham for det, så han vidst, at han var på rette vej - men så gik vi altså også tilbage til den gammelkendte! Og så var Møffe glad, for DET kunne han da finde ud af ;o)

Til bonusinfo fik Møffe sammenlagt spist ca. 6 langelænder-pølser - hovsa! Men han var jo dygtig ;o) Så er der bare ikke så meget mad i morgen. Og så skal han på slankekur, han er begyndt at få noget på siddebenene igen. Synes ellers, jeg holder en stram madplan og at han ikke får bare nær så meget, som "eksperterne i råfodring" siger - men åbenbart skal der ikke så meget til med ham (og nej, det er ikke pølserne, for han har da godt nok aldrig før fået så meget/mange!)?

Og sådan fordrives en varm og fugtig dag



11 juli
Åh, dagene er hårde for lille Møffe for tiden! Han orker absolut intet i denne hede!

Så vi valfarter frem og tilbage fra stranden - det er jo heller ej værst for menneskene ;o) Så både lørdag og søndag har stået i havets navn.

Lørdag var det med min søster, vi tog ud til Amager Strandpark, som vi havde forstået skulle være ganske glimrende, der, hvor hundene var tilladt. Det var den så bare ikke...! Det første stykke vi så, var jorden plumrådden, der var fluer over det hele og det var ret nasty at gå i i det hele taget! Derudover, var der en dæmning af bjælker, som gjorde, at Møffe for at komme op af vandet, ville skulle hoppe 1 meter! Totalt fiasko. Men så så jeg, at der længere fremme så ud til at være noget sandstrand - yes, så der stilede vi imod! Vi kom over og der var altså bare mange mennesker, på det lille stykke strand! Men det skræmte os nu ikke så meget.

Vandet blev bare alt for hurtigt dybt! Så man kunne slet ikke være der, hvor Møffe kunne bunde, uden at være i vejen for gud og hver mand... Og da vi havde været der lidt, var vi ikke i tvivl - vandet var fandme fyldt med olie/benzin fra motorbådene! Man kunne ikke kigge ned, uden man kunne se en til to oliepletter. Så vi vendte om og kørte hjem, æv æv!

I dag tog vi så til Liseleje Strand. Ganske ok strand, bare alt for mange store sten til mig :-s Inden man kom i vandet, skulle man lige over en 1½meter bred bremme af knytnævestore sten, før der kom sand igen. Og ude i vandet var der så lige en bremme af de sten igen - av, av, av! Siger piveskiden mig. Møffe var heldigvis pænt ligeglad.

Jeg har endnu ikke formået at finde ud af, om han synes om vandet eller ej! Ingen tvivl, han kan godt lige, at blive kølet af. Men jeg tror, at han er overbevist om, at vandet har store og lumske planer om at æde alle andre end han selv ;o) Så han følger pænt efter moar, nærmest ligegyldigt hvad. Både ud og svømme og inde hvor han kan bunde - og han piver og gør endda også af folk, der er lidt for voldsomme! Hovsa. Heldigvis er det dog ikke for ofte!

Åhr, og så havde den bette mand nær oplevet druknedøden i dag! Hans nye forelskelse, en sort blandingshund, var ude og svømme og han fulgte da selvfølgelig efter, hvormed hun vendte sig om og forsøgte at få ham til at lege, ved at kaste sine poter op på hans ryg! Det stakkels kræ blev skubbet helt under og menneskene ilede til, for at redde ham væk fra blandingen, som ikke forstod, hvorfor han dog blev under vandet, haha.

Det afskrækkede dog hverken Møffe fra hverken vandet eller blandingen. Han svømmede pænt efter hende, da hun var ude og svømme igen - og da hendes ejere gik, stod han og pev og hylede efter hende, lille myr da!

Nu ligger han herhjemme og sover - det var en hård dag i dag!

8 juli
Wee, er totalt højt!

Trods jeg og Møffe nær var blevet påkørt af en *****, der kørte over fuld optrukken linie, da vi var på vej til træning, så jeg blev nød til at blokke bremsen, med det resultat at Møffe fløj fremad og ned fra sæddet (han blev stoppet af selen),  så er vi gået fra træning i højt humør :o)

Der eksisterede nemlig noget under Møffe tykhudede pande idag! Et mirakel uden lige! ;o)

Om han bare er ekstremt glad for Gøl's Chilipølser (der absolut IKKE smager af chili, tror ikke de har puttet noget i?) eller om det var den regnbyge, der faldt inden, der gjorde, at han kunne holde det ud, er ikke til at sige! Eller om han bare har fattet, at man ikke bare står og piver konstant og er umuligt at komme i kontakt med på en træningsplads...

Så var han i hvert fald PÅ idag! Vi startede med at træne lidt kontakt og fri ved fod/plads og han var bare dygti', den bette man! Han pev kun lidt, men var ellers let at få kontakt med!

Da træneren så tog ordet, blev vi sat til at træne videre med fri ved fod/kontakt, så det var jo rigtig fint. Og hun så Møffe bakke på plads! Totalt stolt, vi fik stor ros for det :o) Sjovt nok, er det faktisk én af de øvelser, Møffe absolut elsker mest - hvis han er lidt uopmærksom eller lign., så skal vi bare igang med at bakke på plads, så er han der nærmest bare - i hvert fald for det meste :o)

Herefter gjalt det så vidt jeg husker apport-øvelsen - noget, vi har kæmpet RIGTIG meget med, når vi ellers har trænet det! Og her var Møffe også bare god, han havde bare en aaaalt for venlig mor, der ikke lod ham holde den i længere tid end et splitsekund, før hun skyndte sig at klikke, inden det gik galt - med det resultat at Møffe faktisk flere gang havde svært ved at tage godbidden, fordi han ikke mente, at han var færdig med at holde apporten, haha! Vi begyndte også at lægge den på jorden foran ham, hvilket han ikke havde de store problemer med - han var dog ikke helt så hurtig til at tage den hver gang her :o)

Nu skulle vi så til at træne dæk indtil andet er blevet fortalt (hvilket vi jo også altid har praktiseret). Det er ikke det sværeste med Møffe. Jo, bevares, han har nogle gange svært ved selve det at LÆGGE sig! Men ligger han først ned, såååååh er der sjældent de helt store problemer og da slet ikke, når det er lummervarmt! Men jeg passede alligevel meget på ikke at gå for lang fra ham - og da slet ikke da Karen tog legetøj frem, som hun begyndte at lege med i midten af kredsen (distraktionstræning)! Uha da, der skulle jeg ikke risikere noget! Han har jo én eller anden mani med legetøj og bliver så underligt døv, indtil det er ca. 100km væk!
Men med mig ved sin side, gjorde Møffe det bare rigtig godt! Han bliv fint liggende og gav mig kontakt det meste af tiden - til trods for, at jeg, mere end én gang, faktisk kom til at klikke for, at han lå ned, men kiggede et forkert sted hen!

Ooooog, jamen, så var der jo elefanten, det var jo næsten det bedste af det bedste! Er SÅ stolt af Møffe! Elefanten går ud på, at du har en rund, lidt høj ting (typisk vaskebalje, men det er Møffe blevet for tung til) og så lærer du hunden, at sætte forbenene på den og så manøvrere bagparten heeeele vejen rundt. Det skulle absolut ikke være den letteste øvelse, men det har Møffe vist ikke hørt!

Vi trænede den et par gange hjemme for sjov tilbage før jul. Vi kom aldrig særlig langt, for jeg opgav og brugte den istedet til plads-træning, som de gør hos Canis (kasse-metoden). Men nu skulle vi jo træne det på holdet og så må man jo hellere! Vi fik trænet lidt hjemme siden sidste uge, vil tro vi har trænet en fem gange og Møffe var ligesom gået i stå ved, at man da ikke kan vende røven til mor under den øvelse...

Men intet problem i den retning var der i dag! Han flyttede og flyttede bagbenene præcist som jeg ville have ham til det, 2, 3 og 4 skridt før han fik klik og han nåede faktisk hele tre gange rundt om den forhøjede kloak-rist vi brugte! Og så løb jeg selvfølgelig tør for godbidder - ups! Havde ellers to fyldte dybfrostposer med, hehe. Men Karen, som selvfølgelig først herefter, kom over for at se Møffe udføre øvelsen, gav mig nogle meget virkelig s må og ret uinteressant udseende godbidder, som Møffe jo selvfølgelig var helt ekset med (hvad skal jeg gøre, tørkost, kogt kylling, marineret og grillet oksebøf, pølser - INTET slår fremmedes godbidder, lige meget hvor kedelige de er?!). Nå, men det medførte selvfølgelig, at Møffe totalt mistede koncentrationsevnen og i stedet for at lave elefant, var heeelt overbevist om, at han skulle smække bagparten ind på plads, haha. Det kære kræ altså! Og jeg kom til at belønne ham for det - både fordi han var kær, men også fordi, jeg var bange for, at han mistede modet/interessen, for jeg havde ham faktisk helt løs under denne øvelse, fordi linen ellers kom i vejen (og at blive nervøs, når man har en andens godbidder, er nok egentlig temmelig omsomst). Eneste balladestreg han lavede, mens han var løs, var heldigvis kun at løbe over til Karen, som åbenbart stod og så så sjov og interessant ud, da hun kiggede på ham ;o)

Nå, men Møffe genvandt koncentrationen og tog faktisk en hel omgang på elefanten ekstra for de fire tørre bider! Så fire gange fik jeg ham rundt! På trods af, at han aldrig har gjort det før, det synes jeg, er imponerende alligevel! Men tror så også det skyldes, at kloak-risten ikke rokkede under ham - herhjemme bruge vi to trædefliser til den øvelse og de rokker altså lidt.

Men altså! Han gjorde det hele fire gange og han var løs under udførelsen, jeg er en stoooooolt mor!

Det eneste der ikke gik så godt til træning i dag var bakkeøvelsen, altså, den almindelig, hvor hunden står foran dig og bakker. Den har han aldrig fået indlært ordentligt og jeg tror, han er noget forvirret over den... Så vi nøjedes med en "hvad ka' du?" Og så fik han bare ekstra stor belønning, når han rent faktisk bakkede. Desværre var den adfærd han tilbød mest her, at snuse til græsset! Man kan jo ikke være perfekt-perfekt ;o)

Og nu sidder jeg lige og tænker... Træning i dag har faktisk også været en totalt succes på en anden måde - Møffe sprang ikke én eneste gang frem i linen, overhovedet! Det plejer han ellers altid at gøre under sådanne seancer i hvert fald et par gange! Sidder jo og bliver helt euforisk nu - det er da totalt stort for os! Yippeee!

Og det er egentlig lidt sjovt, for jeg  var til fællestræning med dem fra HF igen i tirsdags og havde da selvfølgelig lækkert, marineret kød med (madrester) og der var ikke engang bare halvt så mange hjemme, som der var i dag? Men hundene fik da heldigvis hygget sig og Møffe og Luna fik trukket tov igen ;o)

Men nu tror jeg også, at Møffe skal have en afslapperdag i morgen! Tre dage med stor aktivitet! Har jo ikke engang fået fortalt om i går endnu heller!

Jeg var med min veninde, Ditte, til grillaften hos en jeg kender gennem hende, der hedder Maria og Møffe var med. Maria havde så sent en sms i forvejen om, hvordan Møffe var med andre hunde og kat og jo, det skulle nok gå. Jeg var dog noget spændt på, om Møffe ville kunne slappe ordentligt af, når der var en anden hund, men ellers måtte han jo bare i line om nødvendigt.

Men hverken kat eller hund viste sig at være problemet - det var de kaniner, jeg intet vidste om, tilgengæld! Møffe spottede dem, mens jeg stadig havde ham i line og de var i nogle lidt høje bure. Oooog han tænkte og han tænkte over dem og kiggede om bag buret, om de dukkede op der, når de nu sprang væk fra lågen! Da jeg så til sidst tænkte, ok, det går nok fint det her, han virkede i hvert fald til at være lidt mere afslappet og nu skulle jeg lige hurtigt ordne noget, ja, så går jeg 10 meter, hvorefter Møffe begynder at bjæffe frustreret og springe op ad buret! Ooooh God! Løber over og tager fat i selen og får ham væk og tysser på ham, men ååh nej da gud, de kaniner, han var helt forelsket! Vi fik spærret for terrassen, så han ikke kunne komme ud i resten af haven (og dermed kaninerne), men der gik altså hele 20minutter førend han kunne noget så simpelt som at spise igen! Han pev og pev og forsøgte at rive sig løs og løbe ud til kaninerne igen. Jeg er overbevist om, at havde jeg ladt ham løs, så havde han forsøgt sigsom udbryderkonge med at springe over enten hegnet eller løbegården, som spærrede vejen ud i haven...

Men det lykkedes, efter de 20 minutter kunne han spise igen og jeg kastede et søg til ham. Herefter huskede han blot på kaninerne en gang imellem og kiggede længselsfuldt ud over hegnet og bjæffede også en enkelt gang - men var dog til at aflede.

Katten skred, den gad ikke have noget som helst overhovedet at gøre med Møffe, så da Møffe fik øje på den, smuttede den, inden han nåede at glippe med øjnene.

Rollo, den cavalier king charles spaniel, som Maria har, var ikke specielt interessant, syntes Møffe. De hilste kort og så fandt Møffe en gummibold, som han selvfølgelig ødelagde (ups). Han prøvede et par gange at lægge op til leg med Rollo under sofabordet, ikke smart! Men han opgav da heldigvis nærmest med det samme igen :o)

Noget helt andet, så fyldte Møffe jo 14mdr. i dag...

Og han blev vejet i går i den forbindelse - 54,9kg. Så han har faktisk taget pænt meget på siden sidst han blev vejet! Dengang huskede jeg bare forkert, ang. hans 13mdr. vægt... Så hjerte lungeormen har haft lavet en del ravage.

13mdr gammel vejede han 54,5kg
Vejede ham ca. 2 uger efter, der vejede han 53,7kg!
Nu vejer han, 2 uger efter igen, 54,9kg...

Og jeg har altså ikke lavet det mindste om på madvanerne i mellemtiden :-/

4 juli
Og hvor er det bare typisk mig... Husker kamera, når der ikke sker det store specielle og jeg faktisk heller ikke regner med det. Og glemmer det, når der rent faktisk SKER det store, specielle - og rent faktisk ved, at der er en nogenlunde ok god sandsynlighed for det! Grrrr!

Det var jo hamrende varmt herhjemme hos os i dag. Det var allerede for varmt til gåture, da vi stod op kl. 10, hvilket jeg havde det pænt skidt med. Møffe orkede intet, absolut intet. Han lå det køligste og mest skyggefulde sted, han kunne finde og gispede alligevel efter vejret. Så jeg sad og tænker, ja, jo, han må jo ikke belaste sig selv med den der orm der, som han har... Men alligevel, han lå jo faktisk og belastede sine lunger med den gispen efter vejret... Så tog beslutningen, ringede til søster Pia og spurgte om hun ville på stranden. Det ville hun rigtig gerne, hvilket var meget godt, da min far havde kapret bilen i dag.

Det viste sig så, at Torben kom med, selvom han stadig lå og sov, da jeg ringede (dvs. kl. 11). Kl. halv ét var de her så og afsted vi kørte til Brøndby Strand - for at finde ud af, at man ikke måtte have hunden med der! Ikke engang i line... Hmmm, p*s tænkte vi så, for vi havde nået at gå et godt stykke ned ad en parrallel sti, inden vi så skiltet.

Men Torben gik så op og tjekkede stranden ud og der var faktisk næsten mennesketomt, hvis vi gik lidt mod venstre - og nogle andre, der havde en hund med. Så der gik vi over - at gå tilbage med Møffe var jeg ikke glad for, han var pænt meget varm! Så i vandet skulle han altså inden! Og ve' I hvad? Den anden hund var sørme så også en berner! Ååååh, hun var sød og kun 8mdr. gammel, lille myr altså! Men vi lod kun hundene hilse kortvarigt, hvorefter der blev sat flexline i Møffes sele og vi alle fire gik ud i vandet, meget spændte på, hvordan Møffe reagerede på havet, herefter at vi er begyndt til svømning. Møffe trådte forsigtigt, men fulgte efter med lidt opfordring fra godbidder og yndlingsmosterens opmuntrende stemme. Så gik det derudaf, yes! Og sørme så, om Møffe ikke overraskede ved 100% frivilligt (ikke engang en godbid lokkede ham) at gå ud i vandet, så det gik ham op over albuen og hele brystkassen blev våd! Flooot bette mand!

Men, men, men, som om dette ikke var nok! Videre vi gik og Møffe begyndte ligesom at "daske" til vandet, med poten (som var under vandet, men ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det), han gik lidt frem og tilbage og så... Hov! Han begyndte sq at svømme! Wow...! Ud svømmede han og tilbage igen, hvor han kunne bunde - og til trods for, at jeg stod lige ved hans side, så svømmede han igen ud til Pia og Torben! Og så ud til i det hele taget at nyde det svalende vand pænt meget :o)

Vi gik så ind igen og forsøgte at slappe lidt af, meeeen, hverken Møffe eller den anden berner kunne da ignorere hinanden ;o) Så det varede ikke længe førend jeg smuttede i vandet med Møffe igen efter Pia og Torben, der allerede var derude :o) Igen fulgte han bare gladeligt med, han gik faktisk ivrigt i forvejen! Jeg var mystificeret over mit ellers utroligt vandsky kræ! Og han var igen ude og svømme lidt! Dog sagde han selv til, da han ville ind denne gang og det er jo også bare ok :o) De andre med bernertæven var også gået, så denne gang kunne Møffe også slappe af.

Og det fik jeg så tilredet mig et par røde arme af - igen...! Utroligt, jeg synes jeg er ok meget ud i solen. Ude konstant, mest i skyggen, men alligevel... Det var ikke fordi solen ligefrem hamrede ned i dag, altså, den gemte sig mest bag en dum sky (som jeg så nok skal være taknemmelig over, ellers var jeg nok blevet meget rød!).

Hrmpf....

Og det værste er vel næsten, at mine ellers ligblege ben.... Stadig er ligblege, trods jeg har dem ude i solen KONSTANT! Dag ud og dag ind stikker jeg benene ud i solen, mens overkroppen pænt sidder i parasolens skygge :o). Ikke engang en solskolning kan mine ben redde sig, selvom jeg troede det på et tidspunkt. Men tog fejl, det var bare fordi jeg havde det varmt... Så kan man undre sig over, hvorfor de dog skal være sorte i Afrika ;o)

Nå, men Pia skulle gå tidligt, hun skulle i biffen og se Eclipse. Kun totalt misundelig, jeg vil også se den! Men hun efterlod jo så mig tilbage med Torben og Møffe og vi lå jo så og slikkede sol (det  var her, jeg blev rød), indtil vi besluttede, at NU skulle Torben og Møffe i vandet en sidste gang og så skulle vi over til iskiosken og have en is, inden vi tog hjem.
Jeg havde glemt undertøj (har altid badedragt på hjemmefra) og min badedragt var tør, så ville ikke gøre den båd igen og havde derfor store intensioner om at blive oppe..

Men tror I kræet ville i vandet uden sin moar? Nix! Torben kunne huje og danse og synge, Møffe ville IKKE i uden moar. Så jeg måtte jo pænt gå ned og følge ham i. Så glemte Møffe også alt om mig, midlertidigt, og fulgte glad med Torben - lige indtil hansig selvfølgelig så sig over skulderen, mens jeg forsøgte at liste mig ind, og så ville han da IKKE med Torben mere, nå! Så jeg måtte pænt følge efter og blive våd til mavsen, før vi var langt nok ude - men så tog han sig også en fin, sidste svømmetur og ville ind :o)

Han fik lov til at fortsætte med at være våd, mens vi var ved stranden, så han ikke fik det for varmt. Derfor havde han det rigtig dejligt tilpas, da vi gik over til kiosken og sad der og spiste vores is (hot dog for Torbens vedkommende). Da jeg så ville tørre Møffe, inden vi skulle op i bilen, tabte dem der sad ved siden af os simpelthen deres hjerte til ham - og så havde de bare den sødeste lille fox terrier, som bare var SÅ nussevorn - den kunne da bare slet ikke få nok! Nuj, den var nuser, lige til at putte i lommen og tage med hjem! Så det tog selvsagt sin tid at få tørret Møffe :o)

Meeen, håndklæderne kunne altså ikke gøre vidundere og dårlig erfaring fra sidst han blev gennemblødt og endte med et par dumme hot spots, måtte jeg jo finde mors føhn tørrer frem og tørre ham. Pia, som var kommet hjem til os efter filmen, hjalp med dette, ved at fodre kræet med godbidder imens. Vi endte dog med at bytte rundt, for det kunne godt mærkes, at hun ikke var vant til at træne stå med Møffe og når kræet så samtidig synes, at det er noget underligt noget, at der er noget der blæser på hans bagende, så gør det det altså ikke nemmere, men resulterer derimod i en ret urolig hund :o) Så jeg tog over og Pia fik tørret ham - og så lykkedes det ogsåved fælles hjælp :o)

1 juli
Sorgens dag i dag... Har godt nok haft våde øjne mere end et par gange, når jeg har tænkt på, hvor mange uskyldige hunde, der er blevet aflivet idag. Ikke fordi de var aggressive, nej, ikke engang fordi de bare var voldsomme eller uopdragne... Ingen valid grund. Nej, bare fordi de var af et udseende, som man har typebestemt som amstaff, ambull eller anden listehund - eller en bla. af dem. Eller sågar bare mindede for meget til, at internaterne kunne videreformidle dem med "god samvittighed" i forhold til loven. Det ville jo ikke være fedt for køberne, hvis de en dag blev stopet af politiet og fik deres hund aflivet, fordi de ikke kunne bevise, at det brede ansigt stammede fra en labrador...

Og så alle de lalleglade kampvovser, som nu er dømt til et liv i kort snor med mundkurv på...

Og nu er øjnene fugtige igen... :o(

Hvordan kunne nogen som helst nogen sinde stemme for den lov? Jeg fatter ikke vores regering...

Og nu gjorde jeg galt i at skrive om det først, for nu mistede jeg da lige lysten til at skrive om Møffes træning i dag...

Men et resumé alligevel:

Han er blevet for tung til elefanten/bagpartskontrolstræning - vaskebaljen bøjer under ham og bliver ret så deform under hans vægt. Så måtte medbringe to trædefliser til dette brug, det føltes temmelig alternativ. Men for Møffe betød det heldigvis ingenting, han fattede det med det vuns og det var så også den øvelse, der gik bedste (for ikke at sige den eneste, der gik godt!). Han flyttede endda på bagbenene flere gange, så det var jo rigtig godt - især taget i betragtning af, at hans humør ikke ligefrem var bedre end sidste gang og der var en lækker tøs lige ved siden af (aka, brun labrador som var forbudt grundet skade)!

Det var jo varmt og skyfrit endnu engang - absolut ikke bernervejr! Temperaturen var så tilgengæld lidt lavere (men også kun lidt) og jeg havde vandskål fremme, som han jævnligt fik drukket af. Og et vådt viskestykke, som han fik hen over ryggen til sidst.

Men alt andet var igen mere interessant, omend der var en lille forbedring. Men deprimerende er det altså at have betalt dyrt for et godt træningshold og selve området/de andre hunde bare er interessante ud over det sædvanlige. For der var jo ikke noget i tirsdags, da jeg trænede sammen med dem fra HF?

Regner med, at jeg næste gang komme lidt før og går lidt rundt. Og derudover forsøger mig med pølsestykker i stedet for tørkost. Kræet er jo græsk katolsk, om det er kogt kød, tørkost, tørre eller bløde godbidder jeg stikker ham. Men mindes en vis ekstra interesse for krydret kød, så en pølse vil måske være vejen frem i de omgivelser! Måske... Nu må vi se, for derude er der sq ikke tid til at arbejde med Premacks Princip, så når man ikke særlig meget træning i hvert fald, hvis man vil bruge princippet jævnligt.

Udover elefanten trænede vi kontakt, gik sådan langt under middel, men lidt mere var der da ift. sidste gang. Indkald - stillede for højt kriterie med nærhed til andre hunde, så efter fint at være løbet forbi labradorhvalp og spidshundebla., kunne Møffe ikke modstå abrikos-pudlen til sidst - sådan en har han heller aldrig mødt før! Men sikke noget møg da, at det skulle gå galt der til sidst.

Plads gik absolut heller ikke godt, duftene i jorden var absolut alt, alt for interessante. Der ville det have været godt med mere tid til øvelserne, så vi kunne have leget rigtig meget med Premack, men tiden var der ikke, øv!

Må hellere slutte af med lidt succes, inden det deprimerende humør overtager mig. Færd-øvelsen gik over al forventning! Kun to gange gik den galt, men vi trænede altså også i nogle alternative omgivelser! Lygtepæle og buske, da vi ikke kunne være på græsplænen (der var høj sol). Efter et par lette træningspas, Lagde jeg nøglerne i buskene og Møffe fandt dem hver gang, undtagen den sidste, desværre. Men fred være med det. Og så var der den gang, hvor en anden interessant duft fandt vej til hans næsebor, men hans forsøgte at finde nøglerne. Sjovt, som man kan se det på måden han snuser, derefter var jeg ikke i tvivl. Det endte med, at han lettede ben op ad lygtepælen, hehe. Fed søgning! Eller noget ;o)

Nå, men nu vil jeg altså forsøge at genfinde det gode humør inden jeg går i seng og så træne lidt elefant, hvis jeg kan i mørke med svag belysning (den har vi fået for) - og hvis det gode humør bliver væk, så må han nøjes med et søg. Dårligt humør og træning går bare ikke...

PS. Opdagede lige, at jeg er kommet til at skrive "maj" i stedet for "juni" i et godt stykke tid - det er hermed rettet! Pinligt, jeg vidste jo ellers godt, at det var juni, haha.

30 juni
Havde en super hyggeligt dag i går!

Mødtes med nogle HF'ere, to jeg i forvejen kender og en ny :o) Og det var bare RIGTIG hyggeligt! Lonny var der med Luna, som Møffe ikke har set siden han var 9 uger (video af dem kan findes i galleriet)! Og de havde det rigtig fint sammen de to, da Luna først var tryg ved hans kæmpe størrelse :o) Rigtig dejligt, da Luna virkelig gør meget ud af sine dæmpende signaler (hvilket også tydeligt kan ses på de videoer, jeg poster her til sidst!).

Det var egentlig først bare planen, at vi skulle mødes til noget fælles træning, men Lonny og Sookie's ejer havde aftalt at mødes inden til noget hundeleg. Og så var Karina der også med dejlige Misja, som jeg jo ikke har mødt før!

Hundene tullede fint rundt og da Sookie så skulle hjem (Anne-Margrete skulle noget, jeg ikke fik fat i) gik vi så i gang med træning. Og jeg er altså sikker på, at det der princip ("Premacks Princip", uha, lyder så fint) det har haft en indvirkning! Både i går så det ud til det og i dag, Møffe er virkelig blevet meget mere samarbejdsvillig! Duftene er jo ikke længere "forbudt", når man træner, så nu er de ikke SÅ spændende mere :o) Meeeeen, jeg tror ikke helt på det endnu, haha! Nu må vi se med tiden ;o)
Da vi så sluttede med at træne, fik Møffe vrøvlet med noget halløj-bånd, jeg ikke ved hvad skulle bruges til, fordi Misjas ejer havde kastet en bold med snor derud omkring (faktisk to).

Her er resultatet, haha


Og Møffe gjorde virkelig meget for at bløde Luna op og få hende til at lege, men det var ikke let! For hun var absolut ikke sikker på det store skrummel, hehe!

Men det lykkedes, som kan ses i de her to videoer:



Og her:



Puha, og så er i morgen en sorgens dag! :´(

Luna (amstaff), Livia (ambull-bla.), Nanna (amstaff-bla.) og alle min opdrætters super dejlige tornjaks skal bære mundkurv og føres i max 2 meter lang line! Den lov er fuldstændig ude i hampen, fatter ikke politikerne, at de ikke sætter sig ind i, hvilke konsekvenser det vil have for hundene mentalt i form af manglende fysisk udfoldelse, socialisering, træning, der besværres og derudover, ja, næsten vigtigst af alt, at de ikke lytter til "eksperterne" (deriblandt endda deres eget, nedsatte hundeudvalg), der så at skrive alle som én siger "det kommer ikke til at virke!". Det er erfaret før i andre lande, hvor de overvejer at/har droppet raceforbud. Problemet er i den anden ende af hundesnoren! For guds skyld altså... Grrr!

Mit hjerte græder for Møffes gode venner og min opdrætter har min medfølelse efter alt det arbejde, hun har gjort for at indføre de dejlige tornjaks i landet, da de endelig blev FCI-godkendt! Der røg drømmen om en dag at få en tornjak måske, ikke om jeg vil byde en hund det liv, politikerne nu tvangsindlægger seriøse ejere og deres hunde til. Det er jo alle de forkerte, den lov rammer! De 'skræmmende' kamphundetyper finder bare andre race, så herefter kan vi jo fint få forbudt rottweiler, dobermann (åhnej, ikke ogs' Kuna :´( ), schæfer (nånej, den er nok hellig, fordi den i stor stil bruges som politihund) osv. Igen tre vidunderlige racer...

Uuuuh, hvor jeg hader populistisk politik!

Et surt opstød herfra...

Flaget er på halvt i morgen herhjemme....

28 juni
Ja, her sker nu ikke ligefrem det store :o)

Jo, Møffes hot spots er omsider bekæmpet, ser det ud til! Endelig! Så er det bare hjerte lunge ormen og så skal han altså i bad...! Iiiih, hvor han trænger! Så glæder mig, til det er "tilladt" - den går jo ikke med de orm, bad er for belastende for det bette pus, haha.

Derudover, så har vi trænet og trænet og trænet "find bilnøglerne" og Møffe er faktisk ved at være rigtig god! Han kan finde dem på signal nu, uden at have set, at jeg gemte dem og jeg kan endda have gemt dem under noget et ubestemmeligt sted på græsplænen - kræet stikker bare snuden i jorden og snuuuuuser indtil han stolt dutter til nøglerne - og gerne forsøger at tage dem op i munden. Ved ikke hvor han har fået den idé fra, den opstod ligesom bare af sig selv :o)

Derudover har vi forsøgt os uden for haven - det var straks værre! Men der har vi taget alternative metoder i brugt. Har læst om noget, der lyder det fine navn "Premacks Princip", uha da da. Det er egentlig ganske simpelt - gør det her for mig, så får du det, du vil have. Det lyder jo som ganske almindelig klikkertræning, men der er bare den forskel, at man normalt giver hunden en godbid eller leger med den - men hvad så, hvis det ikke er det hunden vil have? Så nu bruger vi lidt alternativ belønning - nemlig, at han får lov til at snuse, får lov til at kigge på fodbolden og får lov til at kiiiigge på hundene. Og det ser rent faktisk ud som om det virker! Det er dog svært at sige, for det er ganske få dage siden, at vi startede op med det - og hans samarbejdsvilje vs. hans snusevilje skifter jo snart sagt fra uge til uge!

Men ja, i parken måtte vi primært nøjes med dutte-stadiet på nøglerne - det der med at søge i det høje parkgræs var IKKE den store succes. Jo, bevares, han gjorde det da et par gange - men mere end det? Njah... Så forsøgte at holde det på et niveau, hvor han stadig kunne følge med og til sidst var han faktisk god :o) Så kunne jeg rent faktisk smide dem lidt hen et sted han ikke rigtig så og så gik han over og sniffede et par gange og fandt dem! Dyyygti' dreng, så må vi bare håbe, at han forbedrer sig - og det gør han selvfølgelig :o)

Derudover, så synes Møffe bare generelt at vejret er temmelig skidt - i totalt modsætning til os mennesker! Han ligger bare og slapper af fra vi har gået morgentur, til det er aften og køligt. Så er han tilgengæld også på dupperne igen og klar til balladestreger og det hele! Så kan vi mennesker godt se at ruppe os lidt, nå! Så al træning og leg og gåture foregår selvsagt om morgenen og om aftenen, for ellers kollapser det stakkels kræ da i varmen!

Personligt har jeg selv lige fået tilredt mig lidt solbrændte skuldre og knæ - rigtig flot! Kender jeg mig selv ret, så er det dog enten brunt eller hvidt (igen) i morgen - satser på brunt!

Det er så hvad man får ud af, at gå rundt om en sø i stropbluse og derefter falde i søvn i en havestol med benene i solen :o) Ups...



24 juni
Yes, så troppede man glad og forventningsfuldt op til hundetræning hos Karen Frost idag, totalt lykkelig over at være derude igen,

Og hvad siger kræet så til det?

Njaarj, giiiiiiider ikke! Piiiive, brooookke, piiiive. Kan da godt kigge lidt på dig....? Går du? Triske traske meget sløvt med... Med en meeeeget sløv kontakt... Træne færd? Altså, dutte til de der bilnøgle? Når de nu er lige der ud for min snude... Ok da... Og igen? Og igen igen? Nej, nu må det altså være nok... Kigger sørgmodigt over mod de andre hunde og siger yyyyyyynk....

Og sådan fortsatte stilen bare hele vejen igennem. Ikke engang trækkeleg med yndlingslegetøjet gad han. Karen snor med bold på kunne lige gå an, men han gad ikke mere end at bide fat om den. Og holde fast. Ingen rusken eller noget.

Det eneste som faktisk gik rigtig godt i dag var indkald! Og stå kunne det sløve kræ også lige overkomme, på det punkt var vi faktisk klar til LP, haha! Kunne det hele, gå foran ham, gå 3 meter bagom og tilbage til hans side. Alt andet foregik med en dybt umotiveret hund.

Forsøgte så igen her til aften, da det næsten var mørkt og noget køligere - for det var da en dybt deprimerende omgang træning! Nå, kræet tændte overhovedet ikke på leg, så jeg havde øjnet totalt fiasko igen... Fandt så bilnøglerne frem igen alligevel, så vi kunne træne søge - eller, færd, som vi kalder det, da søge allerede betyder noget andet. Og kræet duttede sq! Og duttede igen! Jeg smed nøglerne på jorden og han duttede endnu engang. Efter noget succesfuld træning, tænkte jeg... Nu må vi se, hvor meget han husker fra vi sidst trænede det! Lod som om jeg lagde dem ét sted i græsset, men lagde dem et andet sted. Han så dog begge dele. Han var lidt forvirret over det, men fik fundet nøglerne med meget minimal hjælp. Og herefter kunne han det bare! Gik over til et bed og lagde dem lige i udkanten, hvor de dog ikke bare kunne øjnes og lod som om jeg også lagde dem et andet sted.

Møffe gik straks over til det forkerte sted og havde tydeligvis fattet det! Han snuuuuste op og ned ad blomster og langs kanten og fandt så nøglerne og duuuttede næsen mod dem! Total succes-oplevelse! Weeee! Masser af godbidder og kæææææmpe ros og nus fik han - og så faktisk rigtig tilfreds-med-sig-selv-agtig ud! :o) Lod ham så gå over og dutte til dem et par gange ekstra og stor ros igen.

Herefter trænede vi så plads i rigtig fin stil, han var bare så dygti'! Han kan stadig ikke finde ud af det der flyd-træning, jeg forsøger mig med. Jeg får ham uden verbalt signal ind på plads, klikker og belønner for det, hvorefter jeg går ind foran ham og vil have ham til at tilbyde stillingen igen. Målet er, at han skal gøre det uden tøven og lande rigtigt, men der er lang vej endnu :o) Men han er stadig lidt afhængig af hjælp fra mine "dansetrin", som jeg brugte til at indlære stillingen.

Men ja, heraf kan man så konkludere, at man ikke skal træne med sin berner i 25graders varmt, fugtigt og vindstille vejr! Jeg stemmer sørme for overskyet og køligt vejr de næste 6 torsdag aftener mellem 18 og 19 ;o)


Uha og total succes-oplevelse med Møffe og fyrværkeri i går!

Han fik sig jo et kæmpe chok en af dagene før Nytårs aften og blev derfor pludselig bange for fyrværkeri. Tænkte så, at Sankt Hans Aften ville være optimal til at træne det fyrværkeri-halløj, da der godt nok ville blive fyret en del af, men et pænt stykke fra os!

Dog kom der ikke noget fyrværkeri i det tidsrum, vi mente, det ville komme og jeg opgav derfor og gik en tur med kræet. Men lige som vi kommer tilbage fra turen og står i havegangen, går det bare amok ovre ved Rødovre Centret! Yikes, der var gang i den fra første sekund, det lød som 100 heksehyl og 10 raketter på én gang! Så både jeg og Møffe fik et chok. Jeg genvandt dog hurtigt fatningen, hvorefter der opstod... Tadaaaa! Godbidsregn!

Møffe stak lidt forsigtigt hovedet ned til godbidderne og skulle da have nogle søgeopfordringer, men ellers gik det fint :o) Herefter gik vi ind i haven, hvorfra han kunne se fyrværkeriet også og han tog det faktisk rigtig pænt! Jeg kastede og jeg kastede godbidder til ham, så han var travlt beskæftiget, men de par gange han rent faktisk kiggede op, så han helt rolig ud, mens han studerede fyrværkeriet :o) Totalt succes! Er bare så glad ved det! :o)

22 juni - senere
To nye artikler under "Træning"/"Råd og tips".

Den ene er om gå pænt træning og erstatter den gamle. Den findes under "Træning". Den anden omhandler grimer og dets lige. Den forefindes både under "Træning" og "Råd og tips".

Ja, jeg kom lige til at læse nogle artikler på nettet her for nogle dage siden, der animerede mig til rebelsk at skrive nogle artikler, der gik imod. For det var da helt grotesk, hvad folk kunne finde på at bruge en grime til! Må indrømme, at jeg var dybt chokeret :o(

Og når jeg nu var inde omkring emnet "trækkende hund", tænkte jeg, at jeg hellere måtte opdatere min artikel ang. dette, da jeg ikke længere er helt enig med mine daværende (måske simplere?) metoder... Hehe :o) Ikke at jeg har noget imod dem, jeg har bare et par tilføjelse og sådan, så skrev en helt ny - det var lettest :o)

Der er copyright på artiklerne, og det vil der være på alle fremover. De gamle artikler er frit tilgengælige, da jeg ikke mener, jeg retfærdigvis kan gøre det med tilbagevirkende kraft. Sker der en ændring i artiklen, vil der dog komme copyright på den nye, da min mening i dag ikke nødvendigvis er den samme som om nogle år. Og derudover, fordi jeg ikke er interesseret i, at de bliver postet andetsted uden mit samtykkende. Jeg vil gerne selv kunne stå inde for det.

22 juni
Altså, den ene ulykke følger da også lige i den andens fodspor.

Nu er Møffe næsten kureret for sine hot spots - og hvad sker så? Den halvårige hjerte-/lungeorms-test er positiv :o(

Så nu skal behandlingen i gang og Møffe skal IGEN holdes i ro. Sådan nogenlunde, så hans lunger og hjerte ikke bliver overbelastet.

Vi begynder dog alligevel på det hold jeg har tilmeldt mig hos Hund og Træning fra på søndag. Må jo så bare tage det ekstra hensyn til Møffe.

Øv, øv, øv altså og atter øv!

Og hvor er jeg dog glad for, at jeg tjekker ham jævnligt.

20 maj - (revideret udgave af 19 maj, som er blevet slettet, da det første billede var knap så godt)
Noget forsinket fik jeg taget 13mdrs billede af Møffe idag med hjælpende hånd fra min mor, der tog det, mens jeg handlede kræet. Tog også ét i går, men det blev ikke så godt.

Ville egentlig have droppet det og ventet til næste måned, men jeg syntes altså, at hans forben havde ændret sig... Meget! Så jeg fandt kameraet frem og stillede Møffe op.

Sådan her så hans forben ud for 1½ måned siden, d. 7 maj - tynde tændstikker! Husk, at det bagerste forben forstyrrer det forreste.


Idag er der sq godt nok kommer muller! Og så har han fået lidt fane :o) Hvis du kigger efter, kan du måske se, at hans skulder er blevet bredere og der er kommet en lille skygge fra en muskel, der buler ud :o) Meeen, det er sikkert kun mor her, som kender hunden, der kan se det, haha! Og jeg sværger, den muskel ikke bulede ud før - det er ikke bare solen, der gør det!


Og så er han blevet slank i mellemtiden - det kan virkelig ses (synes jeg i hvert fald)! Men han skal jo også holdes i god form og slank med de der pokkers hofter, så det er kun godt!

14 juni
Ja, det underlige, betændte noget gik så ikke væk over weekenden!

Så afsted til Dr. Dyr det gik i dag. Møffe var rigtig god, han lå bare ned og blev nusset af moar, men dyrlægen barberede og rensede. Det viste sig så, at klorhexidinen HAR hjulpet, for området var faktisk impnerende rent, det så bare slemt ud, fordi pelsen, skønt klippet så kort jeg kunne, stadig klumpede sammen om betændelse og andet godt stads fra såret.

Konklusionen blev, at det er et "Hot Spot". Og for at det ikke skulle være nok, opdagede jeg endnu et på Møffes kind, mens vi var hos dyrlægen. Det var så bare et liille et - troede jeg... Men det viste sig, at være pænt stort, da det først var klippet til! Men nu er kræet jo heldigvis i kraftig behandling, med både salve og 2 forskellige slags piller - og så gav dyrlægen ham endda et skud i nakken! Så skulle mene, at han er godt dækket ind nu ;o)

Og så må jeg lige råbe min glæde ud! Efter ikke at have set super dejlige Valentin-samojede i flere måneder, mødte vi endelig Møffes gode barndomsven i går! Og de genkendte bare hinanden med det samme! Og de legede og legede og legede og hyggede sig! Ingen problemer dér med nogen af dem, selvom de begge er unghunde og intakte/ikke kastrerede :o) Og for at det ikke skal være løwn, så mødte vi dem da igen på aftenturen både i går og i dag! Totalt dejligt! Og de leger bare fuldstændig gnidningsfrit med hinanden, det er så lækkert at se! Ikke at Møffe har virket til, at have haft problemer, men det er godt nok ikke intakte hanhunde, vi møder flest af - og han udvikler sig jo hele tiden mentalt.

12 juni
Æv, æv, æv. Møffe lugter fælt... Og der hjalp ikke at give ham et bad... Fandt så ud af hvorfor natten til i går! Nede ved halerodden har han noget underligt, betændt-agtigt noget, og det er det, der stinker! Jeg ved ikke præcist hvad det er, men ringede straks til dyrlægen, da jeg stod op i går.

Hun anbefalede at jeg fortsatte med klorhexidinen, da jeg fortalte, at jeg havde givet ham lidt, da jeg opdagede det og det så ud til at have forbedret sig. Og det forsøger vi så weekenden over og hvis det ikke har forbedret sig - så er det afsted til Dr. Dyr!

Jeg ved ikke, hvordan det er gået til præcist - men har en fornemmelse af, at det er et resultat af, at han ikke altid er blevet tørret helt i bund efter svømning og derfor har gået rundt med væde nede i underulden... Men ved det ikke...

Derudover går det så tilgengæld rigtig fint? Møffe er gået ind i lømmelalderen igen, allerede, hehe. Det var ikke lang tid jeg fik med en super opmærksom hund! Det er ikke slemt, indkaldet er bare sort of gone igen :o) Jo, bevares, han kommer da, når man kalder - hvis bare han ikke er ved at inspicere rækken med buske, har set en hund eller er rimelig sikker på, at der befinder sig en spændende duft - lige der! Så nu hedder det line igen, medmindre der er en anden hund (for så holder han sig meget i nærheden, så han er til at få fat i - just in case). Og der ikke er forbudte ting (læs, andre hunde eller en fodbold) i nærheden - om han så er sammen med en anden hund eller ej. Så sent som i dag snød han mig faktisk!
Han så sin ven Sigurd, men ejeren gik videre. Der var så en eurasier, som Møffe fik øje på og blev interesseret i, fortsat efter Sigurd var væk. Jeg lavede så smaskelyde og kaldte hans navn og han kiggede da på mig! Jeg kom helt hen og gav ham godbidden og rakte ud efter halsbåndet - hvormed han var smuttet! Snydepels, sådan lige at tilsjuske sig godbidden og så smutte! Haha. Og hvalpen Bastian, Møffes nye absolut bedste ven, var selvfølgelig med, hihi.
Må seriøst få taget billeder af Møffe og Bastian der leger, de er så søde sammen!

Men alt er ikke "negativt"! Møffe er stadig super dejlig og går pænt i snor jo - og så har han overgået sig selv i går! Det er så vildt!

For lang tid siden, dvs. januar eller februar, trænede jeg en del "plads" og bagpartskontrol og "bakke" med ham. Det var så meningen, at jeg ville lære ham at bakke, mens han var på plads. Det gik mildest talt ikke for godt.

I går ville jeg så træne smækdæk, som vi jo stadig kun er i begyndelsen af. Men kræet ville ikke sætte sig, men bakkede i stedet! Så ville jeg bede ham om at bakke og på én eller anden måde havnede han i udgangsstilling (altså, på "plads"), men i stående stilling. Ville så sige "sæt dig", men hvad gjorde kræet monstro? Jo, han bakkede! For sent kom jeg i tanke om, at jeg burde have bakket med og klikket. Klikkede så i stedet, da han stod stille, lidt for sent, skyndte mig over til ham og gav ham en godbid. Og så tænkte jeg lidt... Det måtte han jo gerne gentage - og hvordan kunne jeg få ham til det? Lagde så et meget let pres med benet mod Møffes skulder, bare så han kunne mærke min bevægelse og ikke kun se den. Bakkede lidt... Og kræet bakkede sq med! Klik og beløn og så fortsatte vi lidt uden 'presset' på Møffes skulder - og Møffe var bare så dygtig!

Forsøgte igen hjemme og igen her på turen i dag. Og han gjorde det bare så flot, mors dygtige dreng! Vi er allerede ved at få sat sætte-sig-når-mor-står-stille delen på bakke-delen. For den blev ligesom fuldstændig glemt, næsten også på når jeg gik fremad - så bakkede han fandme i stedet, haha!

Men det sværeste bliver nok, at lære, at rejse sig direkte for at bakke og ikke gå lidt fremad først. Skal bare lige antyde, at jeg begynder at gå, så han rejser sig og så kan vi bakke, men rejse sig direkte kan han ikke helt.

Men dygtig, det er han i hvert fald! Er helt vildt stolt og imponeret over ham :o)

Åhja, og så lå Møffe god nok og sov akavet i går! Han vågnede selvfølgelig, da jeg ville tage billedet og vendte hovedet lidt, så han lå lidt mere "normalt" - men hvordan kan han seriøst ligge med en så forvredet krop - det er jo 180 grader?! Haha :o)



Skal siges at Møffes farfars opdrætter (Maitland Kennels) har et lignende billede liggende i deres "fun gallery" - den er dog ikke i familie med Møffe og så ligger den lidt mere komisk.

Uhha, og inden jeg glemmer det! Kæmpe tillykke med fødselsdagen til min far! :o) 53 år blev han så! Gamle svinger ;o)

8 juni
Æv, så blev man lige oplyst om, at Møffes oldefar, Honey-Mix Bravo faldt bort i januar. 12 år og 1 måneder gammel. Det er jo en rigtig flot alder og han er af et super flot kuld, hvor alle der blevet gamle :o) Så ingen klager, men alligevel er det da trist at finde ud af.

Derudover, så har Møffe jo været til svømning i går. Det gik... Ja, ikke så godt som sidst. Men tror, at det var fordi, at det ikke var den sædvanlige træner, sammenlagt med to ivrige labradors og at han skulle i et nyt bassin. Æv.

Så Møffe kom kun i tre gange, hvor han plejer at komme fire gange i. Han var meget modvillig de to første gange, desværre. Den sidste gang, sprang han selv i uden de store dikke-darer, heldigvis - for ellers havde vi måttet nøjes med to ture! Det ville have været surt at betale 100kr. for!

Sammenlagt blev det "sølle" 220 meter. Vi skal afsted allerede igen på fredag, håber han er lidt mere villig dér ;o)

4 juni
Jamen, jamen, jamen!

Efter absolut at have været nærmest uden for pædagogisk rækkevidde, har Møffe siden i går aftes (hvor det var sådan lidt on/off), vist sig fra sin aller bedste side længe set! Det er helt vildt og er bare så stolt af den lille vuf, synes bare, at han er verdens bedste (ikke at han ikke var det i forvejen, men I ved hvad jeg mener)!

I går på aftenturen var han sådan lidt on/off som jeg skrev. Lidt distraheret og ukontaktbar og pludselig totalt klæber, der bare gjorde, som jeg bad ham. Selv plads midt mellem en masse venner, der fjantede! Og han gik hele to eller tre skridt, inden jeg gav ham fri - man skal jo ikke presse appelsinen :o) Jeg var totalt stolt, det er nemlig noget, vi aldrig har prøvet før!

I dag har han så besluttet sig - han er nærmest blev permanent klæber! På morgenturen var han godt nok ikke rigtig løs, men han er jo blevet totalt bold-fixeret, det lille kræ. Og mens jeg trænede plads, hvor linen bare hang efter ham (fordi jeg er idiot til at styre line, klikker OG godbidder på samme tid), kom der en ung fyr forbi, ikke mere end 20 meter fra os, og sparkede lidt til en fodbold, mens han gik. Møffe plejer at være mere end ukontaktbar på den afstand og uden tvivl forsøge at springe efter den! Men nej, ikke i dag - i dag kiggede han lidt efter den, men jeg skulle bare lave en uvending (og få savl på bukserne) og så var han på igen :o) Vi gik et lille stykke tid, et par minutter vel og han stoppede lige et par gange mere op og kiiiiggede. Men uvendingen klarede det i en snild vending!

Da vi så gik videre, efter også at have trænet lidt sit, dæk og indkald (dog her kun med ryggen til bolden), kom der en, med sin chihuahua i snor, blot 30 meter fra os. Åh nej tænkte jeg, nu må vores held være opbrugt... Men nix, Møffe var selvfølgelig temlig opmærksom på den, men der var ingen piven og han så tilbage hver gang jeg sagde hans navn og præsterede endda lidt følge (hvor han bare går ved siden af mig, jeg bad ham ikke engang om det). Én gang gik han ud i linen, men det var bare fordi, han ikke liiige holdt øje - han sprang ikke, yippeee!

Lige bagefter kommer der en, med sin hund løs. En større hund. Møffe er igen opmærksom på mig, til trods for at denne kommer kun 10 meter forbi os! Jeg klikker og belønner og klikker og belønner i en lind strøm for, at han giver kontakt. Da de så er ved at være tæt på, får jeg ham til at sætte sig og han bliver sørme så sidende! Og endda til trods for, at alt imens den her hund passerede, så kom den unge fyr med fodbolden forbi bag os! Jo, Møffe kunne da lææææne sig til siden, for at se efter hunden og kiiiigge bagud efter bolden - men kun for, vupti! At se forventningsfuldt op på mor igen :o)

Her til aften var det det samme igen! Dog var Møffe løs og der var hunde, han godt måtte hilse på :o) Men han var næsten perfekt hele vejen igennem, bortset fra da han lige gik lidt rundt i sin egen verden henne ved nogle buske :o) Men det viste sig, at han skulle 'prutte' og så kender jeg ham jo godt, så blíver han døv. Lidt ærgeligt, men sådan er Møffe så nu engang og man skal vel også have lov.

Men han var primært rigtig god til at lytte, dog er han ikke så god til det, når han er lidt for dybt fordybet i en anden hunds bagdel, hehe. Men så må jeg jo gå ind og stoppe ham selv. Men forsøgte igen med plads blandt en masse hunde og IGEN gjorde han det bare over al forventning! Vil tro vi gik fem meter og der var endda én af de andre hunde der var helt hende ved os! Totaaaalt stolt mor her!

Og så kom en af hans barndomsveninder + ejer og ejers søn. Og sønnen havde en fodbold med! Yehaaa, tænkte Møffe! Men jeg fik ham afledt de fleste gange og når jeg ikke nåede det og han var i fuld firspring, så tog sønnen bare bolden op - så det var jo super læring for Møffe :o) Og han begyndte endda også at ignorere bolden til sidst - selvom det selvfølgelig kunne glippe ;o) Én gang fik han fat i bolden, men lod sønnen tage den uden videre fjanteri. Og én gang skulle han til at tage den, men da søn, mor og jeg på én og samme tid sagde "nej" og "ah-ah" lod han bold være bold :o)

Så jeg er lidt stolt og lidt høj (altså, bare sådan lidt, ikk'?) af min vuf i dag! :o) Nu må vi se, om det går lige så godt i morgen :o)

Har ingen anelse om, hvad der har været trickeren dog? Endt fysisk kønsmodning, måske... Genopstart af intensiv træning, også på gåture, fra min side? Hmmm, også en ganske god mulighed... Udskiftning til nye godbidder? Tjah, vel også en mulighed... De burde bare ikke være SÅ meget bedre end de andre, for det er samme mærke (WolfsbluT tørkost, startede med Blue Mountain og nu er det så Green Valley) og da slet ikke end det kæbekød, jeg brugte i tirsdags og havde rester fra.

Hunde er nu engang forunderlige! :o)

2 juni
Jajada, så gjaldt det da svømning igen i dag!

Møffe tøvede lidt i døren ind til svømmehallen og så tullede han ind og fedtede for træneren :o)

Den dygtige dreng gik næsten ind i bruseren helt af sig selv, skulle bare føre ham derover af og overtale bagbenene - de var ikke helt medvillige ;o) Våd smuttede han ud af bruseren, da han var færdig dér og løb over til svømmetræneren, der da lige skulle smørres ind i vandet ;o) Og så gjaldt det om at komme op på repoiret (ahrg, aner ikke om man kalder det det) og det gik faktisk også imponerende godt, udover at rampen vist ikke er skabt til brede berner sennenhunde, så igen skulle Møffes ene bagpote hjælpes på vej. Men ellers igen gjorde han det næsten helt af sig selv. Oppe på repoiret, fik vi overtalt ham stædige hund (MEGET stædige) til at gå i og svømme. 80m, dvs. fire omgange eller otte baner (som man nu ta'r det).

Op og få vejret skulle han jo så, det lille myr. Men da træneren så kom og ville hjælpe ham i vandet igen (men mor stod for enden og kaldte), jamen, så demonstrerede han da lige, at han ikke er en lille hvapper mere! Han tog fusen på træneren og sprang ned fra repoiret *chok* Træneren havde heldigvis fat i ham, så faldet blev afbødet noget.

Op igen skulle lillemanden, og han gik faktisk helt af sig selv (man kan jo undres, haha) og så skulle overtalelsesmetoder igang igen og denne gang lykkedes det ikke at løbe om hjørner med træneren! Så han kom ned og svømmede 80 meter igen, dygti' vuf.

Og så skal jeg ellers sige, at der skete noget! Jeg stod med Møffe, mens træneren lige talte i telefon og hun skulle så over og hjælpe os med, at få ham i vanden igen - men det nåede hun bare aldrig! Da jeg førte Møffe fremad, skulle han til at vælge rampen, men jeg lagde bare en hånd mod hans skulder og pressede faktisk kun ganske let over mod vandet - og hvad gjorde kræet?! Han fik sq helt ud til der, hvor det skal til at blive dybt! Så tog træneren linen og jeg forsøgte at kalde Møffe i vandet - og så, spriiiiing! PLASK! Og v i blev våde og Møffe var i vandet :o)

Og så skulle han i en sidste gang - og var sørme endnu mere føjelig, det lille kræ! Det lette pres mod skulderen igen, han vadede ud i vandet og jeg kaldte på ham fra lidt foran - og denne gang gik der ikke mere end et par sekunder førend han sprang! Hvor var jeg stolt af min lille vuf, tror måske han har fundet ud af, at det er lidt, bare sådan, lidt, sjovt? :o)

300 meter fik han så svømmet i dag, sammenlagt. 80m, 80m, 80m og 60m.

Og så blev han forkælet af svømmetræneren bagefter med masser af guffer - og han ved det, for han var straks på med tiggeriet, da han var kommet ud af svømmetøjet :o)

1 juni - senere
Som sagt tog vi til træning her til aften, på Bernerpladsen.

Fik da lært, at jeg skal til at træne noget intensivt plads med Møffe, for han var da helt håbløs, haha! Vi skulle dirigeres rundt af træneren, frem, venstre, højre, omkring osv. og Møffe havde bare INGEN kontakt til mor her, overhovedet! Eller, jo, lidt, men ganske minimalt og der skulle insisteres! Og så er den pokkers line også i vejen, når man skal holde den - den hæmmer mig virkelig, jeg er sikkert bare totalt fummelfingret. Men sådan er det.

Indkald blev også forsøgt. Møffe var så dygti'! Han kom for fuld fart med hammer glad hale og det hele (totalt omvendt af første gang vi var til træning på bernerpladsen, da han var lille og totalt overhørte mor) - og stillede sig foran en storrosende mor; der blev korrigeret af træneren, fordi jeg skulle have fået ham ind på plads, haha. Og tror man han ville det? Nix! Så var duftene i græsset da lige blevet mere interessante ;o)

Fællesdæk gjaldt det så herefter. Meget større succes end sidst, han forsøgte ikke nær så meget at springe over til de andre hunde, men lagde sig faktisk ned rigtig hurtigt og rejste sig ikke op på noget som helst tidspunktet - altså, udover da han begyndte at gumle græs og havde et kæmpe fint blad på tungen og i det hele taget så så kær og dum ud, at mor flækkede af grin :o) Så var han da helt overbevist om, at han skulle komme! Øv også da.

Stå gik også rigtig fint. Vuf skulle ind på plads og så skulle vi have vuf til at stå. Møffe imponerede mig kæmpe stort ved rent faktisk at blive stående med fuld kontakt i de 20sekunder! Så længe har han aldrig før stået med mig på afstand! Så jeg klikkede, mens jeg stadig var ude, inden øvelsen var ødelagt - og stak selvfølgelig hånden i godbidstasken med det samme, dumme dumme mig - så tror man da nok lige, at Møffe selvfølgelig begyndte at gå frem!

Derudover skulle vi prøve noget nyt. Næseprøve! Måtte jo blankt erkende over for træneren, at det har vi aldrig prøvet. Til at starte med, havde vi hver fået en træklods, så den kunne tage noget færd. Den lagde vi så ved siden af en bunke andre træklodser nu, så den lå lidt for sig.

Møffe var et naturtalent! Eller hvad man skal kalde det. Han løb direkte over og tog, ikke bare duttede, men tog(!) sørme så den rigtig træklods - og igen. Og igen. Oooog sørme så igen. Og igen. Og endnu engang. De første par gange var han dog ikke så villig til at gå af med den :o) Den var så god at tygge i da! Men herefter hørte han uden problem klikket, slap klodsen og tog godbidden - rigtig dygti' vuf!

Så stoppede vi tilgengæld også mens legen var godt! :o)

Alt i alt faktisk en rigtig positiv gang træning!

1 juni
Møffe er helt sikkert 100% gode, gamle Møffe igen!

Vi gik tur i parken i dag, hvor vi mødte Kuna og Freja til at starte med og Møffe fik leget godt igennem med Kuna. Efterfølgende mødte vi en lille rottweiler/schæferblandingshvalp på vel tre eller fire måneder. Vi har mødt den før, men det var mens Møffe var lidt "sær" med andre hunde. Idag syntes den Møffe var totalt skræmmende! Den skreg, hvis den gik tæt på Møffe (den skulle jo overbevise ham om, at den bare var en søøød lille hvalp) og Møffe så bare kiggede på den eller løftede en pote i dens retning :o)

Møffe forstod heldigvis lynhurtigt, at den syntes, han var mega skræmmende! Så han gik rundt og snuste, ignorerede den nærmest totalt - og den lille hvalp fulgte nysgerrigt efter, daskede med pote, sprang op af ham, osv. Møffe gik så i playbow og sprang lidt (ganske lidt) rundt og skrig, sagde hvalpen. Møffe stoppede og snuste igen i jorden, hvilket fik hvalpen til at gentage sin adfærd, hehe. Og så var der ikke længere nogen ko på isen, Møffe gik i playbow, hvalpen løb efter, Møffe lagde sig ned for den - og den bette hvapper kravlede rundt på ham, slikkede ham i mundvigende, nappede i pelsen, stak hovedet i Møffes mund, kravlede rundt oven på ham, tog fat om ham med poterne og Møffe lod sig vælte om på siden, totalt kært, den lille hvalp troede sikkert, at den var verdens stærkeste hund ;o)

Ikke én eneste gang med nogen som helst af hundene, har Møffe lagt an til at humpe eller bare virket forvirret! Og vi mødte også et par andre, som han dog ikke legede med (Kuna og den lille hvalpe var der).

Så jeg tror helt klart, at Møffe er sig selv igen oven på den tid, hvor han var "isoleret"! Det er bare herligt, at have sin gode, gamle Møffe tilbage igen!

Måtte da bare lige ytre min glæde over den positive og hurtige udvikling Møffe har ført! :o)

Åh, ja - og så skal vi til træning i aften! Glæder mig :o)

30 maj
Yack!

Jeg trængte vist lige til at få opdateret min viden om tæger og skovflåter! Troede sådan nogle var sorte - og KUN sorte. Faktisk så overbevist, så jeg slet ikke tænkte flåt, da jeg så en lys dut på Møffes læbe - og min mor senere i går fandt en på hans hovedbund. Jeg tænkte bare, åååh nej, ikke mere, nu er han lige sluppet af med sine mundvorter, som han har haft! Men så kiggede min mor og nævnte, at det lignede og så min far, som sagde - det er. Ingen af dem turde forsøge hive dem ud med fingrene og vi havde (dumme os) ingen tægetang.

Jeg forsøgte så at tjekke nettet, men åh, lige meget hvor meget jeg forsøgte, turde jeg ikke nok til, at flåten kom ud. Så jeg fik her til morgen kontakt til én jeg skulle mødes med, som har udstyret og så fik vi ordnet det.

Og så en advarsel!: KÆMPE billedspam følger ;o)

Har været på træf igen (igen) i dag med nogle fra HF (det var en af dem, jeg kontaktede og hendes mand fik så ordnet flåterne i en vending). Emma, som vi var i skoven med i torsdags og Motor som vi var på Christianshavn med i fredags + Sookie, som vi ikke har været sammen med i umindelige tider!

En super hyggelig oplevelse (som sædvanlig) og Motor-mor havde spejlrefleks med, så billederne blev faktisk ganske fine til trods for møgvejret!

Møffe fik desuden leget rigtig godt igennem med Motor (og forsøgte at humpe ham en enkelt gang! Men mor her kom på banen med et streng "ah-ah" og så stoppede han og genoptog ikke) - og forelskede sig somewhy i Emma i dag, selvom hun ikke var interessant på den måde i torsdags... Så hun skulle både snuses til og forsøges humpet - møghund. Men Emma var i det hele taget ombejlet, både af Motor og Møffe - og af Sookie?! Hun kunne ikke tåle, at drengene var vilde med Emma, haha.

Men! Billeder (og der kommer nogle stykke mere end normalt ;o)



Der søges godbidder!




Krøltunge Møffe!


Motor og Møffe tumler!




Sookie og Møffe (og Emma, som man ikke rigtig kan se) tigger :o)




Med alle de godbidder og dumt havvand, tror jeg desværre at der er dømt tyndskid ;o)




28 maj
Tjuhej hvor det går med både det ene og det andet for tiden! :o)

Idag lykkedes det endelig, efter gentagende aflyste aftaler grundet sygdom, at mødes med lille Motor igen, den lille samojedehvalp, som jeg og Møffe besøgte i december. Dengang syntes han jo, at Møffe var både meget stor og meget skræmmende, men det tør siges, at det har ændret sig! :o)

De gik rigtig godt i spænd lige fra start af! Vi mødtes inde ved kanalen på Christianshavn, hvorlangs gaden "Ovenvande, nedenvande" (eller, noget i den stil) går. Herfra fuldtes vi med hundene i line til et lille fritluftningsareal, der er indhegnet. Hundene blev ladt løse og der gik ikke mange øjeblikke førend Motor fik gang i Møffe - hvilket selvfølgelig skulle foregår i vild leg rundt om os ejere og på(!) min taske ;o) Så den var ret godt beskidt, da de endelig kom videre!

Herefter blev der snust lidt rundt, før de gik i gang i igen, de hyggede sig rigtig godt og det var bare herligt at se på :o) Og så er Motor jo altså bare for lækker - og ikke længere så lille! Det der lille put jeg hilste på i december, er blevet ædt af en mindre kæmpe (*host* han er nu stadig nooooget mindre end Møffe).

Lige et par billeder :o)





27 maj
Så fik vi lige aftalt at mødes med én i skoven i en vending i dag! Så kl. 20:30 stod jeg ved parkeringspladsen i Østskoven (eller, Brøndbyskoven, som jeg ellers har kaldt den) og mødtes med en  fra hunde-forum og hendes labrador retriever, Emma. Ældre dame, men sød og frisk og det hele, det må man give hende! Vi startede med at gå i den gamle del af skovene, hvor hundene bare trissede rundt. I unghundeøjemed opførte Møffe sig også rigtig pænt og eksemplarisk over for hende, især taget hans senere tid i betragtning. Han har nemlig været lidt forvirret ang. begrebet "andre hunde" efter han har været isoleret grundet forstuvningen mødt i en modningsfase (rigtig ugenialt), hvilket har resulteret i liiiidt for intensiv snusen og humpning af andre hunde og manglende forståelse for hundeleg (lagde for eksempel aldrig selv op til leg). Har så forsøgt at "opdrage" ham og ladet ham møde hunde under nogenlunde kontrollerede forhold.

Det har givet pote! Han tænkte én, måske to gange på at humpe Emma, men ikke mere end det overhovedet - og han snuste heller ikke særlig intensivt til hende! Da vi havde gået et stykke tid kom vi så ud i den nyplantede skov og endte på en eng. Her lagde gamle(?) Emma op til leg og Møffe tog opfordringen. Da vi så var gået lidt videre, så - jamen, jeg kan jo klappe i mine små hænder! Møffe lagde sørme op til leg! Min lille prut har fundet sig selv igen :o) Jeg var jublende, haha. Og så fandt han et yderst skræmmende hul! Det skulle studeres og man kunne se sådan nogle trækninger gå gennem ham - og så sprang han baglæns, sagde "VRUF!" og lavede playbow - totalt hvalpet :o) Og så var hullet lykkeligt glemt.

Så han har vist bare skullet have en reminder om, hvad man laver med andre hunde - det er jeg glad og lykkelig for, for havde da frygtet, at det ville blive en kamp, at få ham ud af det! Nu er det bare den almene opdragelse, der mangler ;o)

26 maj
Sagde du svømning? Jamen, så finder du i hvert fald ikke Møffe her! Så er han smuttet ;o)

Ej, spøg til side. Men det er nu stadig ikke liiiige Møffes kop the, det dér med svømning...!

Til min lettelse, havde han ikke noget imod at gå ind i svømmehallen, det var ellers min frygt! Meeeeen, ind i brusekabinen? Mor, nu er du altså for langt ude...! Vi se.... P*s, hun fik mig! ;o)

Og så var han ellers saltstøtte, mens han blev skyllet igennem - det er altså en positiv Møffe-egenskab! Problemet er, at få ham hen til det, han ikke gider - når han først er der, er der ikke noget problem :o)

Ud af badet vi kom og han gik fint hen til rampen og to skridt op - og så blev der sat bak-gear i! Så måtte han halvt skubbes, halvt løftes resten af vejen op. Og hvor kunne han brokke sig i dag! Der var en, som havde sin aussie med, for første gang - den var dejligt stille, ikke én lyd! Møffe, kunne tilgengæld komme med en masse dyyybe, brokke-piv. Aussie-ejeren fik sig vist nogle gode grin over Møffes brok :o) Men det positive var, at han faktisk var lidt mere opmærksom på mig i dag - og faktisk selv tog skridtende ud i vandet hver gang! Omend, det tog tiiiiiid... For han skulle stå og brokke sig og se ynkelig ud og prøve at gå alle andre veje først end ned i vandet. Når han så stod i vand til brystet, ville han ikke rigtig længere. Løfte pote - kunne man nu ikke godt gå på det der vand - com'on? Nej... Satans også. Hvad gør jeg så nu? Mor er jo heeelt derovre, broooook! Men, men, men! Den ene af gangene... Det så vildt ud! Møffe sprang simpelthen ud i vandet og lignede én af de der vandglade labradors, der skal hente deres apport! Men altså, det var kun selve springet, haha. Men det så vildt ud. Og måske Møffe rent faktisk syntes, at det var lidt fedt - bare lidt? Vi fik dog ikke testet, for det var sidste tur i vandet for denne gang.

Og nu er han begyndt at kunne lave vending i vandet selv! Dog kun i den ende, hvor han ikke kan kravle op ;o) I den anden ende skal jeg eller træneren stadig tage fat og vende ham, inden han er smuttet op hvor der er tørt og får rystet os alle drivvåde :o)

Har desværre ingen anelse om, hvor mange meter, han fik svømmet. Vi (nej, Møffe) kom i vandet fire eller fem gange, og svømmede vist 40 meter første gang og de andre gange 60 meter. Men er absolut ikke sikker?

25 maj
BOING!

Ja, man skulle tro, nogen havde slået Møffe i hovedet med en stegepande - han er helt flad, det lille myr!

Vi har været til træning for første gang i flere måneder! Vi er netop startet ude på bernerpladsen, Ballerup/Skovlunde, på deres Klikkerholdet. Vi når så desværre kun 4 gange sammenlagt (idag inklusiv), da der er sommerferie fra d. 15 juni. Øv bøv.

Jeg kom følgelig for sent, da navigatoren syntes, at den skulle lægge et par minutter til den anslåede tid og ikke vidste, at man kun måtte køre 80km/t på den ene motorvej og ikke 110km/t. Og så kom jeg til at tage en afkørsel fra motorvejen for tidligt, da jeg tænkte, at det ikke kunne passe, det den sagde. Men det kunne det åbenbart. Så 10minutter for sent + gåtid og anvisning til korrekt hold.

Vi trænede lidt forskelligt. Vi lagde ud med dirigering, en helt ny verden for mig og Møffe! Det foregik på den måde, at vi fik to madskåle, som vi satte med nogle meters mellemrum. Herefter satte vi hunden af, så den ene madskål var til højre for den, den anden til venstre. Så skulle vi gå over og lægge godbidden i den ene skål og tilbage til vuffen, vende den, så den stod med front mod os og bagdelen mod skålene. Derpå skulle vi rejse den arm, som var i samme side som godbidden og sige retningen og hunden skulle så løbe efter godbidden og på den måde skabe koblingen. Ha, det var sq næsten for avanceret for Møffedyret! Det der, med at skulle vende sig væk fra godbidden... Jamen, hvorfor dog det?! Og når det så endelig lykkedes at vende ham og få hans opmærksomhed, så var det lige som om, at den godbid, den var glemt - for nu skulle man nok gøre noget for moar og så ville hun selvfølgelig give én en! Men nix! Heldigvis huskede han dog på godbidden og løb over til den, når han opgav mig, haha. Mon ikke han fatter pointen på et tidspunkt? ;o)

Kom så ind i et dilemma... Lidt sent... Hov. Men bruger jo højre og venstre i forbindelse med vognkørsel! Så måtte lige snakke med træneren, for kunne ikke lige finde på nogle alternativer. Hun foreslog så, at jeg kunne bruge "fremad" i stedet og så var håndtegnet bare indikering af retning. Så det praktiserede jeg så. Da vi så var færdig med dirigering, kom jeg i tanke om, at jeg da bare kunne have brugt de engelske ord for højre og venstre *slår mig selv for panden*

Herefter gjaldt det så plads med stop, eller hvad man kalder det. Vi fik en kegle hver, som blev sat på græsset og så skulle vi få hunden i plads og gå over og omkring keglen. Når vi så var omkring, skulle vi have hunden til at stoppe og blive STÅende(!). Det gik faktisk over forventning, men det var jo nyt for Møffe. Han er jo vant til, at når man er i "plads", så skal man sætte sig, når mor står stille og ellers følge hende. Og stå har aldrig nogensinde været trænet i denne forbindelse. Men han klarede det faktisk flot, taget mine modsigende signaler i betragtning! Stoppede kortvarigt op og Møffe, som var små-fraværende grundet mange nye og spændende dufte, der næsten ikke kunne modstås, gik selvfølgelig den ultra korte line ud, men så stod han også og jeg kunne gå lidt fremad, hvorefter han fik fri :o) Én enkelt gang begyndte han at gå efter mig, men så skulle jeg bare tage hånden frem, som i et stoptegn og sige "stå" og så stod han, mors dygtige dreng :o)

Herefter havde vi pause, som var lige i Møffes smag - vi skulle nemlig lege(!) i 2 minutter med vores hunde, sådan rigtig lege igennem og få hunden højt op i gear! Så jeg fandt Møffes yndlingstrækketov frem, som jeg, bare for en sikkerheds skyld, havde pakket til lejligheden :o) Og Møffe var på med det samme! Han havde fat og begyndte at trække godt og grundigt, inden træneren var færdig med at snakke og jeg overhovedet havde indbudt til leg, haha.

Dog viste to minutter (hvis ikke det var mere) sig, at være lidt for meget. Så da vi havde leget et stykke tid, begyndte de andre legende hunde altså også at være interessante! Især den der løb rundt om sin ejer og over til Møffe og lavede playbow lige foran ham med sit tov i munden. Så jeg gik lidt væk med ham, til jeg kunne få hans opmærksomhed, fik gang i ham og stoppede så igen, mens legen var god.

Det viste sig så, at det var opvarmning til apporttræning - på en, for mig, alternativ måde. Jeg har jo forsøgt mig med baglænskædning hos Møffe. Men her, var det meningen, at hunden skulle blive så motiveret for leg, at man til sidst skulle kaste apporten lidt, hvorefter hunden skulle tage den i den fantasi-forestilling at det var legetøj, og så skulle den belønnes. Den metode holdt så bare ikke med mit hormonforvirrede kræ ;o) Han løb glad og fro hen mod apporten, stak snuden ned for at tage fat og fandt... en viiiildt interessant duft. Det gik altså bare ikke, når man sagde apport, som vi skulle - så ville han jo få skabt et helt forkert billede! Apport = gå hen til spændende kastet ting og find interessant duft i jorden ;o) Så fik snakket lidt med træneren om baglænskædning, som vi jo var i gang med hjemmefra og hun syntes bare, at det var helt iorden :o) Så vi brugte "the good old way" og Møffe var faktisk rigtig meget dygtigere end han plejer! Jeg har haft en kamp uden lige med at få ham til at holde længe nok til, at jeg lige kunne slippe i brøkdelen af et sekund, uden han tabte den. Men efter lidt træning, kunne jeg rent faktisk give slip kortvarigt (og her ment MEGET kortvarigt) og gribe fat og klikke samtidig, uden han nåede at tabe den! *klapper vildt i mine små hænder og jubler* Det hjalp åbenbart med super lækre kyllingelevergodbidder frem for tørkost, haha ;o)

Mener ikke vi trænede mere end det, men ja, som sagt, Møffe han er fuldstændig i sovstrup nu. Ligger bare ude på terrassen og har ikke flyttet sig siden han kom derud :o)

Efter træning, mødte jeg så Susanne, Santos' ejer, som vi jo har gjort selskab på et par udstillinger, fordi vi kender hendes kusine gennem hunde-forum :o) Og så mødte vi også et par andre (som jeg desværre ikke har navn på), som vi har mødt på udstillinger, rigtig hyggerligt! Og da Møffe var sat i bilen, fik jeg lige en sludder for en god sladder med Susanne om uansvarlige og hensynsløse hundeejere, inden vi tog hjem - det var vidst rart for os begge at få luftet lidt ud ;o)

I morgen gælder det så svømning igen for det stakkels kræ - godt han ikke selv ved det :o)

21 maj
En tur i skoven kørte vi i dag! Det syntes Møffe vidst var ganske hyggerligt :o)

Tænkte, at vi hellere måtte køre ud til noget fedt oven på i går, hvor det absolut var en ufed oplevelse at køre med mor i bilen - alt det vand, fy da føj da!

Vi tullede lidt rundt og jeg havde kameraet over skulderen (ja, I læste rigtigt - jeg huskede sørme så kameraet! Kryds i kalenderen!) og tog billeder til den store guldmedalje. Men det var ikke den store succes, min fars kamera kan ikke rigtig klare det dunkle skovlys (det er der vidst ikke ret mange kameraer der kan? Mit kan i hvert fald heller ikke og det er ellers ret avanceret!). Men vi kom ud på engen, hvor der var højt græs og fiiiine mælkebøtteblomster - og sol! Så der fik jeg taget et par ok billeder!

I får lige mit yndlings!



20 maj - senere
Så har Møffe også prøvet det med - svømning! Fy da føj da, skal jeg vidst sige fra ham af :o)

Det var nok det mest åndssvage, mest ulækre og værste hende mor endnu har haft ham med til!

Det var vådt, det var vådt og det var vådt - og derfor, forfærdeligt! Og så vidste han heller ikke helt, hvad det var for noget, når man pludselig ikke kunne bunde! Men den del kom han sig vidst nogenlunde over.

Så jep, han kom i! Og han fik faktisk svømmet - hele 240 meter! Det var hårdt, syntes han og han var godt nok træt bagefter. Men træneren mente vidst, at han var lidt af et naturtalen. Altså, ikke som vandhund (endnu, i hvert fald), men til selve det, at svømme. Han var rigtig dygtig til det, syntes jeg også. Godt nok lavede han bomber med forpoterne størstedelen af tiden, men han kunne også svømme fint stille, så det ikke sprøjtede :o)

Men altså, han syntes ingenlunde det var fedt. Han kunne brokke sig høøøjlydt, når han stod oppe på reporet, og jeg og trænere forsøgte at overbevise ham om, at vandet, det var da den fedeste idé at springe i det! Piv, piv! Og selv mens han svømmede, kunne han give et par ynkelige piv. Men ikke mere end det, når han var i. Dog kunne han forsøge, at komme op af de stejle sider og ud af det våde - men det var sjældent.

Fik totalt deja vu, til når han skal i bad - samme nummer om igen, fuldstændig! Nu er der bare, sådan lidt mere vand :o)

Men det syntes Møffe vist også var slemt nok...

Af positive ting var så tilgengæld (udover hans naturtalent, altså), at han ikke direkte skulle tvinges i vanden! Han blev godt nok hjulpet godt på vej, men han tog selv det sidste skridt :o)

Vi har tid igen på næste onsdag, for vi fortsætter helt klart. Hvis det kan hjælpe Møffe, så er det det værd - og hvem ved? Måske han finder ud af, at det faktisk er meget sjov :o) Træneren påstod i hvert fald, at hun endnu ikke havde mødt den hund, der ikke endte med at elske det! Jeg kan nu godt have mine tvivl, hehe :o)

20 maj
Nåja, så fik jeg kigget nærmere på min artikel om begrebet lederskab *host* - rettet den lidt til osv. Synes den er ok nok nu, til at jeg offentliggører den, selvom jeg måske redigerer i den hen ad vejen.

Kan lige så godt sige med det samme, at jeg ikke tror på, at hunde ser os mennesker som en af deres egne eller deres flok - selvom jeg ej heller benægter det. Jeg tror nærmere, at de ser fordelene og at vi lever i en harmonisk sameksistens (hvis forholdet fungerer optimalt). Nærmere sagt, så kasserer jeg ikke absolut begrebet, men jeg betegner det som et overflødigt term i forbindelse med hundehold. Det man typisk kalder lederskabsproblemer, kalder jeg mangende træning - eller, såre simpelt, almindelig, god opdragelse. Hvilket egentlig også kan være to sider af samme sag.

Jeg tager i artiklen udgangspunkt i David Mech's studier af ulves flokstruktur.

Artiklen kan læses her: Lederskab

19 maj - senere
Og glemte da lige!

Var inde og hente min mor i vuggestuen igen i dag! Og denne gang skulle ham manden, der ikke er så meget til hunde faktisk lige hilse lidt på Møffe! Jamen dog, han kan rent faktisk udrette vidundere mit lille kræ! Så det ikke selv (kan jo ikke kende forskel på hendes kollegaer), men min mor berettede stolt, at han lige var ovre og nusse lidt et par gange ;o)

Bagefter skulle vi i Maxsø og købe kød til Møffe. Og hvad gjorde kræet, da vi forlod ham i skygge, med åbne vinduer i bilen? Han pev! Det har han aldrig gjort før?! Så jeg gik ud og hentede ham og lod ham komme ind. Pest eller kolera, sådan lidt, han er jo et helvede, hver gang han er med i dyrehandlere - mad alle vejne ;o) Men de er så søde derinde, så de gav Møffe et lææækkert griseøre! Se, dem kunne han bruge lang tid på, da han var lille! Men i dag blev der bare suttet på det et par gange og knas knas, så var det nærmest allerede væk! Der er vist kommet lidt flere muskler bag hans kæber :o)

Jeg sørgede for, at få samlet kød og der blev betalt, hvorefter jeg satte Møffe ud i bilen - han måtte lige overleve det halve minut, han skulle være alene, mens vi slæbte mad ud. Men gæt engang? Kræet var åbenbart bare utilfreds med, at nu var han endelig sammen med mor og så smuttede hun! Så nu kunne han fint være alene i bilen. Jo, bevares, han kiggede efter mig, men var helt rolig, der var ikke noget der. Ingen piven da jeg forlod ham og ingen piven da jeg kom tilbage med første læs - mor nåede ikke ud før mig. Og det var ikke fordi han kunne se mig, der var en bil i vejen (hvis fører, vi pænt måtte vente på, kom ud, så han kunne flytte bilen - heldigvis fik han øje på os og skyndte sig ud).

19 maj
Så trænede vi lige lidt i haven i dag - sådan, bare for sjov :o) Eller, næsten da... Sagen er den, at jeg da bare VILLE ville ville deltage i månedens hund på hunde-forum og det var så arbejdende hunde denne gang. Eftersom vi så ikke har nogen vogn, vi kunne sætte ham for, måtte jeg jo finde på et alternativ - og så kom jeg i tanke om den hundetaske jeg købte til Møffe i til Vinterskuet i Herlufmagle!

Så på ham blev den sat og i blev proppet et par ting og så trænede vi ;o)

Tasken er bare blevet for lille til ham i mellemtiden... Så den snor, der går ind over brystet, løsner sig selv hver gang han bøjer hovedet - og der skal absolut ingenting til, jeg kan komme til at åbne den ved et uheld. Så det blev lidt begrænset - men her er de bedste billeder, som vi fik ud af det:







18 maj
ADVARSEL! Seriøs ommøblering og justering af siden har jeg fået dagen i dag til at gå med.

Jeg har fået ryttet op i Møffes galleri. Det var efterhånden lidt for proppet, hehe :o) Jeg var dog ikke særlig effektiv, for næh, men det der billede, det var da for sødt! Eller det der, det siger bare SÅ meget! Og så videre i den dur. Så tror jeg fik slettet omkring 1/5 af billederne kun, hvor jeg ellers havde haft store planer om at det skulle skæres ned til 10-20 billeder, MAX.! Nej, jeg er vidst ikke særlig disciplineret i forhold til mig selv, hehe. Men hvis I skulle undre jer over manglende billeder i nyhederne, så skyldes det, at de ikke længere er lagret på nettet, fordi de blev slettet fra galleriet. Men kan jo sørme så ikke huske, hvilke, der også er postet her.

Det er hundesiderne, der er lavet om. Jeg er blevet træt af mit farve-trend, så nu er alle siderne blevet hvide med sort tekst - eller, rettere, dem jeg har rettet på, er blevet! Lige bortset fra nyhederne, som I kan se ;o) Her er fortsat blå skrift, og det tror jeg, at jeg holder fast i, medmindre der er nogen, der giver udtryk for, at sort er bedre - kan bare godt li' den blå farve, den er lidt mere personligt, sort er så neutralt :o)

Åh ja, og min ideologi har ikke ændret sig det mindste, siden jeg fik Møffe - men syntes måske at hundesidens intro var lidt for, ahem, hetz-agtig i forhold til folk med anden ideologi, så gjorde den lidt mere neutral på det punkt - så kan folk læse i de forhåbentligt snart kommende artikler, hvis de er interesseret i mine meninger :o) Er allerede igang med en om lederskab, men den skal lige gås igennem igen og triplecheckes og så skal jeg også lige tage mig sammen til at gøre det.

Og så har jeg omsider fået lavet en mindeside. En side, hvortil et ikke-aktivt link længere har eksisteret og som mange sikkert har spekuleret over, hvad gik ud på. Jeg har endnu kun fået lavet hovedsiden - var ikke lige i humør til at skrive om Lucky, Gnaske og Sofus, mine to gamle kaniner og kat, som vi mistede for nogle år siden :o(

Alt godt fra Møffe. Vi var nede og næsten hele vejen rundt om Damhussøen igen idag, vi drejede dog af, da vi nåede enden af grusstien og gik den korte vej tilbage på asfalten langs Damhussøen. Næste projekt må næsten blive hele vejen rundt! Men skal jo træne stille op og har ingen forstand på optræning af muskler, så vi tager den jo stille og roligt. Men det bedste er næsten, at der er en svanerede, vi med lethed kan følge! Den ligger lige i vandkanten, og skulle jeg ikke selv få øje på den, skal svanerne nok sige til, når de ser Møffe. Vi blev da godt nok hilst velkommen til højlydt hvæsen fra dem! Møffe glooooede! Det var dog noget underligt noget at sige? Blev nød til at trække lidt i linen, inden de kære svaner blev alt for sure eller Møffe besluttede sig for, at de da helt klart bare ville lege! Det ville ligne ham ,hehe - og tror ikke svanerne ville reagerer hensigtmæssigt på en gøende og hoppende 53kg tung hundehvalp, hehe :o)

Vi tog den gennem parken hjem, hvor Møffe uden problemer kunne være løs. Han var alt for træt til nogen som helst form for ballade, så han fulgte pænt efter mig det meste af tiden. Han spurtede dog over til et fodboldmål for at snuse og lægge et visitkort. Jeg stod tilbage og tænkte på, om jeg egentlig kunne have kaldt ham til mig i sådan en situation? Ikke at det var nødvendigt, der var ingen at se noget sted, så havde han været i line :o) Næste gang han så et fodboldmål og satte efter, skyndte jeg mig at kalde, inden han nåede tre meter væk fra mig - og gæt engang! Han vendte sig om for at få et lækkert stykke kogt lever! Og havde lykkeligt glemt alt om målet, skøre kræ. Hvem sagde teenager? Ikke mig! Eller, nu skal jeg ikke blive for høj, så meget stoler jeg heller ikke på ham :o)

Efter et par timers søvn hjemme, fik han så et ordentligt kødben. Troede det var en okselårknogle, da jeg fiskede det op af Maxsø's fryser, men efter nærmere undersøgelse har jeg opdaget, at det er noget andet noget... Noget for mig ubestemmeligt. Men stor, det er knoglen, så han skal nok få fine hvide tænder af den!

Tilgengæld er han dødtræt nu, efter en god tur og efterfølgende flere timers bengnavning. Men benet overgav sig ikke (helt) i dag - nu ligger det bare og venter på, at Møffe går i krig igen i morgen :o)

17 maj
Så kom det sidste svar fra DKK - de var ikke helt enige med Claus Sloth. De har bedømt Møffe til venstre D og højre E. Av-av, det lyder jo mægtig slemt på papiret! Men Møffe ved intet om det og det er jo det bedste og vigtigste, så herhjemme nyder vi fortsat livet.

Idag var vi så ude og hente min mor i vuggestuen, hvor hun arbejder. De mødte ham jo, da han var et lille bitte put på lige godt 9 uger og var alle helt solgt til den lille trold. Men ham, blevet stor? Sådan, rigtig stor? DET havde de godt nok aldrig forestillet sig! Og de beskyldte min mor for at overdrive! Så idag måtte beviset frem og Møffe kom med. Han kom selvfølgelig ikke ind til børnene, men stod ude i en gang, hvor der var børnegitter for og så fik han hilst på hende, der eftersigende skulle være bange for hunde... Men ikke for Møffe! Absolut ikke! Hun havde jo set ham, da han var en lille prut og min mor har fortalt om ham gennem hele hans opvækst. Så han var jo bare "lille" *host* Møffe. Så hun fik både nusset og gramset på ham, og Møffe? Han nød det!

Bagefter skulle vi ned i gården, så han kunne hilse på de sidste. Eller, især én, som selv har en hund, der hedder - gæt hvad! Møffe! Og en masse andet, kært barn har mange navne, som man siger ;o)

Og han var flot og han var stor syntes hun! Og alle måtte indrømme, at når min mor beskrev Møffe - så overdrev hun altså ikke! Der var kun én, han ikke fik charmet - men det er så også én af dem, der ikke er vild med hunde og vitterligt ikke forstår, hvordan man kan holde af dem. Det ville da være lidt sejt, hvis det var lykkedes Møffe, men vi kom ikke tæt nok på ham ;o) Men hvad, min lille vuf har vendt én hundeforskrækket person! Det er da nok til at juble - bare sådan lidt ;o)

På torsdag begynder så en ny æra for Møffe - og en ganske forfærdelig én, hvis I skulle finde på at spørge ham! Vi begynder nemlig til svømning! I håb om, at det måske kan stramme hans bagben lidt op og så skal vi generelt bare holde ham i god form jo. Omkring når han fylder 2 år, tager vi så ind til genfotografering af hofterne og tager måske lige skuldrene med, for at tjekke, om der er sket en udvikling med den der bruskklat, der er der. Det ville jo være noget vrøvl, at gå rundt og 'skåne' ham, hvis han nu er blevet fast og stærk til den tid.

13 maj
Så kom man lige hjem fra Bakken og så, at man havde fået to mails fra DKK's sundhedafdeling! Yippee!

Så er hans albuer og skuldre belvet bedømt - 100% fri og 100% fri ifølge DKK (0/0 og ikke påvist). Så venter vi bare på hofterne, men det resultat bliver nok knap så kønt ;o)

Og ja, jeg har været på Bakken idag! Og Møffe var da selvfølgelig med, der var jo Hundens Dag! Havde min veninde, Ditte, med, så det var rigtig hyggeligt. Vi var der allerede kl. 9:00, fordi min navigator absolut er en idiot til at regne tid ud. Havde tjekket dagen før og den sagde, at det ville tage 40min., så kørte min forældre til Flintholm Station, hvorfra de skulle videre til Hveen og hentede så min veninde - og så sagde navigatoren pludselig 20min.?! Og det er ikke fordi, jeg så forkert i går - min mor så det også og bekræfter!

Så vi kom jo ud ad døren i god tid. Jeg havde så regnet med, at fordi vi kørte på en motorvej med masser af vejarbejde med yderligere hastighedsbegrænsninger, så ville vi da blive lidt forsinket - men nænej, kun 1min. Og så vandrede vi ellers rundt, men fandt os selv rimeligt fastgroet ved den ene udstillingsring. Der kom flere fra hunde-forum, som vi mødtes med kl. 11 + et par ekstra, som dukkede op. Sammen skulle vi alle så over og se Dogdancing, fordi en af vores meddebatører stillede op med sin dejlige blandingshund! De gjorde det bare så godt!

Bagefter slog vi følge med en for resten af dagen med. Vi tog ind på "Regnbuen" og fik noget mad og drikke, hvorefter vi mødtes med golden retrieveren Noomi og Noomi-mor, som Møffe mødte og legede med tilbage i december (altså, Noomi - Noomi-mor var bare med på slæb ;o) ). De genkendte helt klart hinanden, ingen tvivl derom! Sammen gik vi så over og købte nogle spanskrør, hvorefter jeg følte mig noooget så stopmæt! Noomi-mor havde nogle venner med, hvoraf der var en, som var ret vild med Møffe og så sød at holde ham, mens jeg spiste. For Møffe havde absolut ikke tænkt sig at give mig et øjebliks ro, så længe han kunne se Noomi! Han VILLE bare over til hende, hehe.

Desværre skulle Noomi-mor på arbejde, så de kørte kort efter. Mig, Ditte, Møffe og HF-meddebatøren, som vi havde slået følge med, gik så lidt rundt og besluttede os så for, at nu skulle vi vist til og hjemad også. Kl. var jo faktisk meget pludseligt ved at være mange! Den tid der, den går altså alt for hurtigt, når man er i godt selskab!

Vi var hjemme igen lidt i fire, så vi havde faktisk været på Bakken i hele seks timer, ups. Men vi sad jo heldigvis ned en del af tiden eller stod stille. Nu er Møffe tilgengæld også bare træt! Hvis det er beskrivende nok! Troede han ville ud og tisse tidligere og satte line på ham (plejer vi ikke, men han skal lige have aflært at spise sten, før han får lov til at være løs derude igen uden supervision), så vi kunne gå en runde. Han lagde en til at lægge sig, men jeg forsøgte at se bestemt ud og gå videre med et "ah-ah". Så gik han to skridt og så lagde han sig PLADASK ned for at sove - han skulle bare ud, hvor det var lidt køligt, det lille myr! Så bandt jeg linen til havebordet, så han kunne få lov til at køle lidt af :o)

Beklager forresten seriøst mangel på Bakke-billeder - men glemte fuldstændig at tage billeder af os!


11 maj
Så er kamelen ved at være slugt :o)

 En god nats søvn, opvågnen til en top frisk Møffe og en god gåtur hjalp på det hele! Så nu tror jeg virkelig på, at det hele nok skal gå - hvilket det jo selvfølgelig gør!

Møffe er helt flad nu. Dagen idag har været ud over det sædvanlige, efter så lang tids hvile på grund af forbenene. Vi gik en længere morgentur, dejlig tur, syntes vi begge! Den blev virkelig nydt og vi - eller Møffe - fik endda et par venlige kommentarer med på vejen fra fremmede, som syntes han var en dejlig bamse :o)

Hjemme igen var jeg unormalt aktiv. Skulle rydde op og det tog nogen tid og det forsøgte Møffe selvfølgelig til en vis grad at følge med i. Men opgav dog og lagde sig til at sove. Her til aften gik vi så en tur igen, hvor vi også ringtrænede - fuldstændig uhørt for Møffe - vi har jo kun gået en gang dagligt den sidste måneds tid! Så nu tror jeg på, at han er træt :o)

10 maj
Puha, jeg skal lige sluge en kamel eller to og vænne mig til en tanke her...

Er hjemvendt fra Claus Sloth og Møffe er fotograferet og billederne er sendt til DKK.

Claus Sloth gennemgik så billederne med mig efterfølgende. Først albuer, super flotte, syntes han, der var intet at sige om dem overhovedet - dejligt dejligt, men han havde jo sagt, at der var lidt af det gode og lidt af det skidte, så jeg jublede ikke ligefrem endnu.

Så var det skuldrene. Først den venstre, super smuk igen, sagde han, ikke et ondt ord om den. Men så den højre... Han pegede på en lille mørk flet. Brusk, fortalte han. Det var ikke meget og fordi Møffe er nærmest helt udvokset, så er risikoen for videreudvikling til OCD minimal. Men skulle Møffe begynde at halte igen, så skulle vi altså have lavet en kikkertundersøgelse. Ok, videre...

Og nu kommer det, jeg skal have slugt unødvendigt store kameler over.

Selv jeg kunne se, at det ikke var helt som det skulle... Møffes hofter er løse, det lille myr. Og de er meget løse. Claus fortalte noget med, at vinklen skulle være sådan her, på den vi kiggede på / - i den optimale verden, altså. Men Møffes vinkel var desværre sådan: \ (altså, nu kan jeg ikke forklare det ordentligt med skråstreger, men håber I forstår pointen). Han mente, at DKK nok ville bedømme det til D - på en "heldig" dag, C.  Den kamel vil jeg bedre kunne sluge, af én eller anden grund. Det har jo ingen betydning, Møffe skal ikke i avl, når det ser sådan ud.

Da han havde fortalt det og jeg nærmest var på grådens rand, gik han videre til det positive: Møffe aner det slet ikke. Ingen slid, ingen forkalkning, intet overhovedet. Og holdes han i god form og ikke udsættes for hård leg, så er der en stor sandsynlighed for, at han faktisk aldrig nogen sinde opdager noget som helst. Derudover bør vi give et par tilskud, for at forebygge.

Så alt i alt, var det jo egentlig positivt. Skal bare lige have slugt tanken om, at Møffes knogler ikke er perfekte-perfekte.

9 maj
Så er Møffe sørme så fyldt 1 år! Som tiden dog går!

Vi holdt selvfølgelig "stor" fødselsdagsfest for ham :o)

Vi lagde ud med en god morgenmadsportion! Han plejer "kun" at få 500g, men nu fik han altså 600g - kallun, that is! Det klagede han så ikke over og tror faktisk heller ikke, at han lagde mærke til, at han fik 20% ekstra, hehe.

Da mor så havde fået gjort sig klar og parat, gik vi en tur ned i parken. Og der var til at starte med ikke en sjæl - æv! Men sørme, der var en ung hund derovre! Og Møffe måtte hilse, så jeg lod ham løs og de to havde det bare rigtig godt sammen -  men hvem sagde ung hund? Den var sørme 10 år gammel! Men opførte sig fuldstændig som en fjollet hvalp! Det var så herligt :o)

Desværre mødte vi efterfølgende en ung hund, der absolut IKKE var glad ved Møffe. Han var for stor og for skræmmende syntes den og inden jeg nåede at få Møffe i line, havde den snerret af ham og bidt fat i læben to gange - øv altså! Skulle så til at forlade parken, meget mut over, at den sidste oplevelse ville blive en af de negative - men hvad anede jeg, ikke så langt væk? Jamen, det var jo en af Møffe mange bedste venner, den lille west highland white terrier, Anton! Så tro lige, at jeg greb den første og den bedste mulighed for, at turen endte med en god oplevelse! Den unge hund og den 10-årige var nu travlt optaget af at lege sammen, så der burde ikke være nogen problemer og det var der heller ikke. Møffe fik så ikke leget med Anton, men tullet lidt rundt sammen med ham, så det var jo ganske ok.

Men så blev vi også nød til at smutte - jeg havde trukket tiden lidt langt ud, for havde en aftale med min far om at hente ham. Og den nåede desværre at blive overskredet med 15min. Så Møffe blev sat ind i bilen og der blev læsset en kasse øl på og så kørte vi afsted - for far syntes åbenbart, at Møffe skulle give øl i anledning af den store dag, hehe :o) Og det var da lige Møffes stil, sådan at blive vist frem til 10 søde ingeniører! Yes, opmærksomhed! Yuhuu! Så han blev nusset og kløet og fik virkelig indcharmet sig over for dem - så var den dag godt nok reddet for Møffes vedkommende, haha.

Hjemme igen var Møffe trææææt. Det havde godt nok været hårdt! Så han lagde sig ud på terrassen for at sove, men der gik ikke længe, så kom yndlingen Pia og mor-Ea kom hjem. Uha uha!

Inden længe var der mad og inden vi "måtte" spise, skulle Møffe da have sin gave! Og den faldt i go' jord hos herren ;o)

Ååh, kom så med den!








Lammeribbenene blev spist i løbet af 10min. - de smagte mums, syntes Møffe! Og bagefter tog han kærligt sit nye, røde legetøj til sig (spørg mig ikke, hvad det skal forestille). Det blev taget med ud i haven og efter at være blevet rusket et par gange, lagde han det på terrassen og lagde sig selv til at sove ved siden af det :o)

Da menneskene endelig havde spist aftensmad (under større komplikationer, der inkluderede en steg, der viste sig at være dårlig) og endelig havde slået mave, var det kaffetid. Møffe lagde ikke mærke til noget, han lå og trak torsk i land. Men da menneskelagkagen (der i dagens anledning var en rabarbartærte) og kaffe endelig var sat på bordet, kaldte jeg på ham "Tillykke med fødselsdagen, Møffe!" Og han reagerede prompte og kom løbende ind :o)

Og fik sat denne lækre sag foran sig:



Sååå Møffe, nu skal du lige sidde pænt, mens vi tager billede


Endelig! Mums!


Bagefter, hvor man nok burde mene, at Møffe var mæt (han havde fået dobbelt op dagsration), besluttede han, at nu måtte det være tid til også at få noget tærte! For uuh, den duftede godt! Så stakkels Torben - min svoger - blev offer for Møffe charmerende og knap så charmerende tricks, der inkluderer potegivning, tiggeøjne, ihærdig snusen og forsøg på at stjæle :o)

Idag fik vi så målt ham og taget stå-billeder - så må han blive vejet i morgen, da han alligevel er hos dyrlægen til røntgen. Kryds lige fingre for, at han er fri, fri og fri, ikk'? Går virkelig rundt og gruer for i morgen - men noget skal man jo få tiden til at gå med...







3 maj
I mangel af bedre ting at tage mig til, har jeg forsøgt at få opdateret et par ting her på siden, som trængte til en update. Den er jo stadig langt fra færdig, hehe.

Det gælder, at jeg omsider har sat et billed på til linkene til Møffes og Azuros side - og nu ER der så rent faktisk også et link til Azuros side, hallelujah! Jaja da, så er vi et skridt nærmere en færdig side, hehe. Åh ja, og så har jeg også lavet en ret så ikke interessant side, der primært handler om... Mig. Og så kort om mine forældre. Men det er jo mig der er ejeren.

Derudover så går det stille og roligt. Møffe har været lidt boosted i dag også, oven på i går. Der skete også bare meget, foruden nævnte ting! Vi fik jo besøg af to venner fra hunde-forum, som begge ville nusse med Møffe - og så kom Møffes yndlingsveterinærsygeplejerske også forbi! Hun skal have en berner her om et par år, så hun var lige forbi for at se på nogle bernerbamser. Og så skal man jo charmere sig ind, når man hedder Møffe! Så det har været en hård da, han plejer jo normalt at slappe af størstedelen af tiden på en udstilling, selvfølgelig lige bortset fra, når vi er i ringen.

2 maj
Lige en lille opdatering herfra :o)

Der er bestilt tid til røngentfotografering af OCD, AD og HD d. 10. maj og så må vi tage den videre derfra med hans halten.

Der er heldigvis så at skrive ingen halten, så forhåbentligt er det snart væk, men det gjorde, at jeg fik mod til at tage på Hillerødudstillingen alligevel. Ok, ville være kommet ubetinget, spørgsmålet var mere, om jeg ville stille op. Og det gjorde vi så, Junior-klasse med 6 deltagende hanner - deriblandt Møffes Morfars sønnesøn, som jeg kender gennem en fra hunde-forum. Vi kom ind i ringen og Møffe opførte sig eksemplarisk, stod fint, eller, selvfølgelig lavede han lidt de forkete ting ind i mellem, som at sætte sig ned, men alt i alt stod han rigtig pænt! Og de 4 foran os blev bedømt. Cato, den, hvis ejere vi kender, fik Very Good. Så blev det vores tur og vi stod fint og så skulle vi løbe op og ned. Vi løb fint og jeg kiggede på dommeren. Og han kiggede den omvendte vej - ups, jeg kan ikke svensk! Han vendte sig om og kiggede meget forvirret på mig og jeg skyndte mig, at gøre, som jeg skulle have gjort - nemlig løbe rundt i ringen, haha. Det var lidt pinligt :o) Og så fik vi endelig vores bånd, efter dommeren hurtigt havde kigget på Møffe (ok, syntes i hvert fald, at det gik hurtigere, end de andre gange) og vi fulgte trop med Cato og fik også VG - yippeeee! Vores bedste bedømmelse endnu *jubler*

Ud af ringen vi kom og Møffe fik øje på sin nye, absolut bedste ven - åbenbart - og sprang frem i linen for at lege. Inden jeg overhovedet havde nået at få ham væk, kaldte Catos mor på mig og en sur ringsekretær fortalte mig, at jeg altså skulle være der med det samme, hvis ikke jeg ville smides ud - ups, undskyld, havde ikke lige forventet at Møffe lagde den adfærd fra dagen. Og han syntes da godt nok heller ikke om idéen om, at vi skulle ind i ringen igen! Uha nej, så han gik baglæns ind på vores plads i rækken, men vi nåede det! Og jeg fik ham heldigvis forholdsvist hurtigt på ret køl igen og han løb pænt, da vi skulle løbe. Og så til placering - eler rettere, pludselig gav dommeren mig hånden og ringsekretæren gav mig et grønt bånd! Hov, hvor kom det fra? Synes ikke, at det plejer at gå så hurtigt, men vi blev altså 4. vinder! VG, 4.v :o) Tillykke til os, trods en let klodset fremtræden :o)

Her er vores kritik:

Myket god. Maskulint vakkert hoved. Udfyldt næseparti. Korrekte ører. Bra krop. Gode vinkler. Benstammen ønskes noget kraftigere. Gode bevægelser. Bra farve og pels.

Altså, det eneste negative var jo hans benstammer - og det er der jo ikke noget at sige til, i og for sig, at han har været holdt temmelig meget i ro den sidste tig og derfor har mistet nogle muskler, den bette ski'! Så det skal vi nok få gjort noget ved..

21 april
Møffe går rundt og småhalter igen. Intet voldsomt overhovedet og langt langt fra konstant. Men det er nok til, at jeg har været forbi dyrlægen idag.

Beskeden lød: 2 uger med normal aktivitet og hvis ikke, så skal der tages røntgenbilleder af forbenene.

For helvede, jeg frygter jo det værste nu. Men det må det bare ikke være... Men i morgen bestiller jeg så tid til HD, AD og OCD-fotografering, helst d. 8 maj. Så er det ordnet alligevel.

Garanterer ikke for, hvor meget jeg opdaterer herinde i løbet af de næste par uger. Måske kommer der lidt - måske intet, før det er afklaret. Er ikke sikker på, at jeg har overskud til andet.

16 april
Hold da magle...

Møffe er lige blevet børstet godt og grundigt igennem idag, da vi får besøg af en allergiker i morgen. Og så må man jo gøre det så let for hende, som muligt!

Tog ham ned i parken, så pelsen ikke flyver rundt i haven og ind i huset. Bandt så linen til en bænk, så han ikke bare kunne smutte væk (han synes godt det kan være lidt for kedeligt at blive børstet og da især i parken, hvor der er hunde!) og så gik vi ellers igang. Jeg brugte 1½-2 timer på det! Det var helt vildt, jeg blev ved og ved og kunne faktisk få mere af ham, hvis jeg havde orket det - men må indrømme, at jeg fik nok til sidst (måske jeg alligevel skulle anskaffe mig et trimmebord på et tidspunkt? Det kunne min ryg vist godt tænke sig) og at Møffe også efterhånden syntes, at det var for meget. Man kan virkelig se, at hans pels er blevet MEGET mere luftig! Der er virkelig sket en synlig forskel!

Nu ligger der så en fin, sort plamage ved bænken ved parkindgangen - Møffepels, hehe. Der var også nogen, der passerede os, der kommenterede, at der da vidst var pels nok til en hund ekstra. og det var endda kort tid efter jeg var begyndt :o)

14 april
Så fik Møffe da godt nok mor her til at gå fuldstændig og helt og aldeles i panik!

Rundt regnet én time efter jeg opdaterede siden her sidst, begyndte Møffe at halte på forbenet! Hjertet røg op i halsen på os alle, men vi lagde lige en dæmper på den herhjemme - det kunne jo være, han lige havde slået poten og det gik over indenfor den næste times tid, det har vi jo oplevet før, dengang hvor han besluttede sig for at løbe ind i samojeden Valentin og falde henover og lande forkert eller hvad der helt præcist skete.

Men, men, men... Lidt tid gik og han begyndte efterhånden at halte seriøst - og pive også! Jeg var fuldstændig panisk, worst case scenario i mit hoved som sædvanlig - hvad nu, hvis han havde fået kronisk skade? Jeg havde allerede planlagt hans sidste tid og det hele, gys! Så jeg skulle ikke ringe til nogen som helst, for jeg ville bare bryde sammen i gråd i telefonen - ikke så fedt for den stakkels veterinær-sygeplejerske, som ikke ville kunne forstå et ord af, hvad jeg sagde ;o) Jeg fik derfor min far til at ringe og få nummeret til vagtdyrlægen (så var det også, at man var glad for, at man lige nåede at bestille sygeforsikring et par uger forinden). Jo, vi skulle da bare komme op, fint nok, så kommer vi jo straks ind, tænkte jeg (nej, jeg har aldrig prøvet vagtdyrlægen før). Vi fik bakset den haltende Møffe ud i bilen og kørte afsted. Rampen blev sat op, da vi skulle ud, så Møffe ikke skulle springe ud og ind gik vi - og så fandt vi ud af, at der var dømt ventetid ligesom på en skadestue. Trælst.

Møffe glemte derimod midlertidigt alt om sine smerter, da han så, at der var andre hunde og pev og forsøgte at trække over - jamen mor, de er jo lige der? Vi gik derfor ned i det fjerneste hjørne, så Møffe kunne falde til ro.

Der ventede vi så... Og ventede. 3 hunde før os + to, der kom ind foran os - uf, og den ene blev aflivet grundet slem epilepsi, der slog mit hjerte lige knude på sig selv!

Møffe var ganske tilforladelig. Da han endelig opgav at kæmpe sig over til al den lækre mad, der stod stablet overalt omkring ham, lagde han sig bare ned og hvilede. Men til sidst tænkte jeg, at han måtte da skulle tisse - det havde han jo ikke gjort i lang tid! Så rejste mig op og ville få ham udenfor - men nej, for helvede, der brast jeg næsten i gråd! Han rejste sig op og SKREG simpelthen og faldt sammen :´-( Op og stå kom han dog igen, men stadig pivende og MEGET meget halt. Jeg droppede foretagenet og vi satte os ned igen - det nænnede jeg simpelthen ikke :o(

Vi ventede 1½ eller 2 timer, før det endelig var vores tur og, nej for helvede, det var hårdt at tvinge Møffe ind til dyrlægen! Igen forsøgte han at rejse sig og faldt endnu engang sammen med et skrig. Jeg og far blev nød til at tage fat i selen og støtte ham ind, så haltede han da kun "lidt". Tror også dyrlægen var forbavset over, hvor ondt det gjorde, han så i hvert fald sådan ud.

Da vi kom derind, ville Møffe ikke engang hilse på dyrlægen - noget, der er MEGET atypisk Møffe, der absolut mener, at man skal hilse på ALLE - altså, normalt, når han ikke har umenneskeligt ondt i benet. Jeg skulle så holde Møffes hoved, mens dyrlægen vred og vendte Møffes ben. Møffe var rigtig dygtig, selvom han selvfølgelig ikke syntes, at det var rart. Intet alvorligt brækket, fandt dyrlægen frem til og konkluderede i sidste ende, at det nok var en forstuvning eller forvridning og at det var skulder og albue, den var gal med - men, hvis han ikke havde det bedre inden for de næste tre dage, så skulle vi have fat i dyrlægen og få ham røntgenfotograferet, da der kunne være sket skader i de voksende led - gys og gru. Jeg stopfodrede Møffe, mens dyrlægen gav to sprøjter med smertestillende - ikke rart, syntes Møffe, så han stivnede, mens det blev sprøjtet ind, men spiste glad og fro maden bagefter. Og så gav dyrlægen Møffe en hundekiks og nussede ham lidt bag øret.

Så skulle vi hjem og det gik da nogenlunde glat - eller rettere, det var status quo fra da vi gik ind til dyrlægen. Ind i bilen og så kørte vi ellers hjem.

Og hjemme var det da helt forfærdeligt :´-( Møffe fik selen af og så regnede vi med, at han da nok selv ville lægge sig ned - men nej, han satte sig og så sad han bare og hyperventilerede, mens han peb - med kæmpe store, forvirrede øjne...!  Jeg forsøgte at lokke ham ned med en ultralækker godbid og det eneste han gjorde, var forsigtigt at gribe ud efter den, når den var ud for han næse, men ikke om han ville bevæge sig. Hans forben gled også lidt og hvergang de var gledet et lille stykke, trak han dem ind igen. Tænkte, at jeg måtte blive lidt "gammeldags" og tog fat i hans forben, for at lægge ham ned - men nix, han trak dem lynsnart og panisk til sig, nærmest. Så jeg endte med, at gå bagom og tage ham bag albuerne, rundt om brystet og løfte ham bagud - fik ham lagt ned på denne alternative måde og han blev bare liggende i den stilling de næste to timer, uden at røre sig! For helvede, hvor havde jeg det skidt og han lå og småpeb konstant, med små pauser :´-( Da han endelig forsøgte at røre sig, medførte det et skrig - nej, hvor ville jeg ønske, jeg kunne have givet ham en knockout, så han ikke lagde mærke til noget de næste mange timer! Han fik så på én eller anden måde lagt sit hoved på min fod (jeg sad lige ved siden af ham) og det var åbenbart en rigtig behagelig stilling, for sådan kunne han ligge uden at pive. Så jeg sad nærmest som stivnet i en times tid der.

Nu har jeg så været forvist til at sove nede i vores stue sammen med Møffe siden i fredag og den kommende nat med, fordi han ikke må gå ned ad trapper - og så kan man altså ikke komme op på mit værelse, for man skal jo også ned igen. Det har ikke været komfortabelt og ryggen synes da så sandelig heller ikke om det - jeg GLÆDER mig til jeg skal op i min egen seng igen i morgen nat :o) Men det har været det hele værd! Allerede efter første nat havde Møffe det MEGET bedre. Ikke så megen piben og knap nok nogen halten - kun lidt, kort efter middag. Og søndag var der kun lidt halten. Mandag TROR jeg, han haltede lidt, men ikke meget og han var måske lidt anstrengt at se på et par gange. Tirsdag og idag har der INTET været, men holder ham stadig i ro og forhindrer ham i at hoppe rundt, selvom han gerne ville :o) Og idag gik vi for første gang en tur - en ganske meget kort én, men vi gik en tur! Noget vi begge nød i fulde drag. Og han fik virkelig snust! Tror aldrig, vi har brugt så lang tid på den tur før - vi har nogle gange gået den, lige inden vi skulle sove. Den ville max. tage 2minutter at gå for mig, uden hund. Tror vi brugte 10min. på den!

Så alt i alt går det rigtig godt fremad og Møffe skal have smertestillende for sidste gang i morgen og så må man konkludere ham som værende rask :o) Men har godt nok ikke turdet skrive herinde før, for tænkt, hvis der kom tilbagefald eller lign., puha, det orkede jeg da slet ikke... Men nu tror selv jeg på det :o)

Og så har Møffe sendt flere ansøgningsskemaer ud til forskellige hundevenlige hjem for at finde et nyt sted at bo - for her er da for kedeligt! Man må ikke lege, man må ikke løbe, man må i det hele taget ikke NOGET for tiden! Man skal bare ligge ned på sin flade røv og så bliver man lige luftet lidt en sjælden gang, men kun i haven og måske lige uden for. Simpelthen for stygt! Så nu er han begyndt at gøre oprør og smadrer mors (min mors) havelampe - møghund! Og så kører han selvfølgelig på, så snart der sker noget, som for eksempel at vi får gæster. Men kan sq godt forstå ham, det må da være til at blive kuldret af, sådan at være spærret inde - især, når man ikke forstår, hvorfor!


Åhja, og så er vi jo skiftet over til råfodring nu! Succes, synes Møffe! Mums, det er lækkert! Det blev så først i går og ikke i mandags, jeg kunne åbenbart ikke regne, da jeg vejede hans sidste tørkost af, hehe. Så han fik 500g kallun i går aftes og et oksebrystben - han havde tidligere fået 250g tørkost, så han skulle jo ikke have så meget *host host*

Idag lagde vi så ud med noget kallun - vel ca. 250g - og så fik han resten af oksebrystbenet fra pakken til frokost, det vil sige et stort, et lille og en luns kød med en smule ben for enden. Aftensmaden var 500g laks - se, DET var underligt, syntes han! Han snuste til det og var elle vild. Fik ham ind på plads, inden han fik lov at tage det og vi gik så frem og tilbage i stuen med en Møffe i hopla - og så fik han værs'go' og dansede over til madskålen. Men hov, hvad var nu det? Hvordan skulle man spise det. Dutte, dutte, slik, dutte, slik, slik - og så et par små bider, til han havde spist halvdelen - aha, SÅDAN! Og så blev den sidste halvdel taget i én mundfuld :o) Skøre kræ, bare fordi kødet er hakket og presset sammen og man ikke har prøvet det før, hehe.

Nåhja, og godbidsdilemaet er løst! Det var faktisk ganske simpelt. Har købt nogle pakker med 2000g løsfrossent det ene og det andet. Og det er jo fint skåret i små skiver fra leverandøren, så det er jo bare at proppe noget i en gryde og koge det. Gjorde så den fejltagelse, at tage kæbekødet - hvis man ikke ved, hvordan indholdet i en pakke kæbekød ser ud - og ingen anelse har derom heller! - så skal man altså ikke tro, at man er hærdet, bare fordi man har vænnet sig til kallun!

Jeg fik et chok, da jeg havde kogt det og skulle til at hælde det i et dørslag, så vandet blev sorteret fra - yack! Der er jo hvide stykker something, med takker på! Uf, det var skummelt, syntes jeg. Og havde en meget stor modvilje mod at røre ved det i et godt stykke tid. Da jeg gik den korte tur med Møffe, fik jeg næsten kvalme, hver gang jeg stak hånden ned, for at tage et stykke kød eller takket nålepude-brusk op. Måske er jeg bare sippet, men syntes altså virkelig, at det var skummelt, hehe. Nu har jeg  vænnet mig til det, synes stadig det er skummelt, men nu er jeg "hærdet" på det punkt - gad vidst, om jeg stadig kan blive overrasket over kødets forunderlige mærkeligheder? Føler jeg har set alt nu ;o) Brusk med takker...

9 april
Så er vi hjemvendt fra søster og svoger og er faldet godt til i de "nye" omgivelser :o)

Stuen er blevet fuldstændig ommøbleret og vægfarven er nu ens på alle vægge, hvor vi før have to gule-orange vægge og to cremehvide - nu er alle fire cremehvide. Derudover har vi også fået nye gardiner :o)

Møffe og Buster kom meget vel overens. Altså, Buster lærte i hvert fald, at Møffe ikke var farlig, men lidt (mere vil jeg ikke garantere) sød og ganske irriterende alligevel - Møffe undrer sig stadig over, hvad Buster er for en underlig én? Han kan slet ikke stoppe med at snuse til ham, når han øjner muligheden - temmelig belastende! Men han slappede dog mere og mere af og efter et par dage, så han nogle gange var i stand til at ignorere, at Buster passerede forbi ham - hvilket Hans Kongelige Højhed Buster af Brøndby Strand absolut ikke syntes var passende! Ham kan man da ikke bare ignorere? Så han gik altså tilbage til Møffe og stillede sig lige foran hans hoved - hvorefter Møffe selvfølgelig rejste sig og Buster glad og ganske meget selvtilfreds kunne springe op på sin plads, hvor Møffe ikke kunne nå ham :o)

Fra min side af, så lærte jeg noget nyt derhjemme hos søster og svoger, for der lejede vi film... Nemlig at jeg nu er bidt af en gal vampyr - fuldstændig fortabt i Twilight filmene og bøgerne er jeg nu, efter en del tids skepsis, blandet med optimisme - "elsker" vampyrer, men synes, at plottet lød temlig... Bizard. Meget rart, for det får da tankerne væk fra den kendsgerning, jeg snart får opklaret (hofte- og albueledsdysplasi burde forbydes! Går i en konstant "angst" for tiden, som jeg egentlig ikke rigtig har noget at have i).

Og så har jeg fødselsdag imorgen, juhuu! Så håber, at jeg enten får Nymåne... Eller Twilight eller New Moon på "make it blue!" ;o) Og hvis ikke... Så bliver jeg nød til, at tage ud at købe én af delene på mandag, hehe.

Ang. Møffe, så er der ikke sket så meget spændende? Udover han er blevet et kropumuligt, non-stop pivedyr, that is! Vi var forbi dyrlægen til vejning idag og jeg ville så ikke gå ind med det samme, for der stod én med sin labrador og snakkede med dr. dyr - man behøver ikke gøre det mere besværligt, end det i forvejen er!  Og hvor Møffe kunne brokke sig... For han ville ind til den søde veterinærsygeplejerske, som jeg snart tror, han stikker af med... Og han ville ind til den søde hund... Og han ville ind til dr. dyr... Og han ville ind og lette ben - igen - i milisekundet af et uopmærksomt øjeblik... Hehe.

Og han kunne pive. Og pive - og blive ved med at pive. Aflede, tys, dygti', godbid. Intet hjalp i mere end et par sekunder! Verden er uretfærdig for en lille hundehvalp på 11måneder, åbenbart!

ENDELIG gik de ud og vi kom ind - og Møffe fik nået det hele, undtagen at hilse på labradoren - både snakke med veterinærsygeplejersken, dyrlægen og lette benet - kan sige, at det sidstnævnte går stærkt! Han havde knap ½sekund til at lette benet og tisse, inden jeg fik stoppet ham - og han nåede det, men også kun lige.

Meeen, veterinærsygeplejersken var stadig solgt til ham, trods hun efterfølgende skulle tørre tis op - og Møffe ligeså til hende! Først lægger man sig ned, så tilter man lidt til siden, så lidt mere - og så tilter man resten af vejen og ligger helt på ryggen! Og nyder det ;o) Jeg tror, at det er svært at finde en mere afslappet hund hos dyrlægen - han ligger sig bare ned, efter at være blevet vejet og have sagt hej. Det er nok plusset, ved at der er en berner-fan som veterinærsygeplejerske - så falder man i snak og det hele bliver 10xmere afslappet ;o)

Ellers har dagene gået, som de plejer - hvis man ser bort fra, at jeg er begyndt at træne mere på gåturene. Møffe var vidst begyndt at synes, at jeg var lidt kedelig, så nu er legetøjet med og jeg er lidt mere levende. De der teenageører, madglæden er ligesom også faldet, når vi er ude og gå. Da han var lille, var det "åååh nej, dybt dybt forfærdeligt, jeg tabte godbidden!". Idag er det mere, "Nå, jeg tabte godbidden? Ligemeget, videre!" Hehe. Og så vrøvler jeg, for det er slet ikke godbidder, jeg har med, det er tørkost. Hvilket givet et problem, for på mandag tager vi skridtet - og begynder at råfodre Møffe! Jeg er kun blevet mere og mere tændt på det siden jeg fik Møffe og nu skal det altså være! Næste problem bliver bare - nu er maden jo godbidder for ham, hvad så? Hvad skal man så bruge som godbidder på gåturene? Det må jeg så i tænkeboks for at finde ud af, for synes ikke tanken om råt kød i lommerne på turene er så tiltalende!

Og så vejer han i nuværende stund 51,3kg og er (heldigvis fortsat) 70cm høj :o) Og ifølge dyrlægen vejer han lidt for meget - eller rettere er lidt for tæt på at veje lidt for meget - , så vi må lige slanke ham lidt - ups.

28 marts
Det går godt, må man jo sige!

Vi ankom i går hos min søster og Møffe sagde bare ok, nu er vi her. De havde så også slukket for varmen, hvilket i Møffes øjne var tiltrængt! De andre gange har han været meget rastløs, fordi her simpelthen er så varmt!

Buster var ikke hjemme, da vi ankom, hvilket var meget fint, for så kunne Møffe lige falde til, inden det der farlige uhyre dukkede op! Men Buster tog ham imponerende koldt - han har ligesom fattet, at Møffe bare er endnu én af de der mærkelige hunde, der trods alt ikke jager én! Så da han dukkede op, tog han faktisk bare turen under sofabordet, mens Møffe kiggede og 1, 2, 3 så gik han over og nussede sit hoved mod Møffes! Så trykkede det pludseligt lidt varmt i mors øjne! Buster har accepteret Møffe! Jeg blev bare så glad!

Siden har Buster egentlig mest bare ignoreret Møffe dog, hvilket er fint nok - hvis så bare Møffe kunne gøre det samme! Men nej, nej, den der sorte ting der... Den er enoooormt spændende! Og farlig!  Så hver gang Buster kigger på Møffe, så smasker Møffe, glipper med øjnene og vender hovedet væk - nogle gange bakker han også, det lille myr, haha. Buster er åbenbart fortsat meget skræmmende!

26 marts
Ad! Bad! Møffe har været i bad i dag!

Ja, han var ærligt talt noget beskidt! De sidste ugers tøvejr og hundeleg har givet ham en noget ulækker pels - og så hans ekstreme madglæde med dertilhørende savl, har gjort, at hans bryst ikke længere var hvidt - men gult! Yummi at se på! Ai, selvfølgelig var det hvidt, men hårspidserne lige under kæben var gulbrune!

Og nu flytter vi så hjem til min søster for en uge, måske lidt mere i morgen - så han skulle jo være fin og ren!

Men han er altså sjov med det der bad noget - for uf, det er da godt nok den dummeste, mest åndssvage idé man kan komme op med i hans øjne, selvom han dog lader stå til. Man kan jo lige så godt få det overstået ;-) Men når han så er færdig og kommer op i stuen igen - så kommer det der frække blik! Og selvom han kunne bruge gukvtæppe, lænestol og sofa til det, sååååå.... Er det alligevel mor, som alt vandet skal tørres af i! Og det er SÅ bevist, at der ingen tvivl er om det! Han kommer over, og så lader han sin drivvåde bagdel køre mod ens ben, så de bliver så dejlige våde, vender sig om, gentager, uuuhm, det er dejligt at blive tør, synes han! Og vender sig om og igen tørres røven. Kan man komme til det, så gå man også mellem benene på mor, så kan man få tørret begge sider på en gang! Yes, yes! Ja, jeg kan da ikke gøre andet end at grine af det kære kræ ;-) Og halen, den kører bare på ham, for det er sååååå fedt endelig at være kommet op og væk fra den fæææle bruser! Og måske også lidt fedt at være våd, for så føles det jo ikke så varmt?

Derudover, så har både jeg og Møffe nydt dagen idag! Vejret var jo HERLIGT skønt manglende sol, så jeg og mor tog en hynde hver og satte os i havestolene med en trøje på og så var det lige til at holde ud :-) Møffe var lykkeligt - ENDELIG var vi ude i haven med ham! Vidunderligt! Fat i tennisbolden, tygge tygge, knurre, knurre, vraf, vraf med bold i munden og hoppe lidt rundt - mon de kommer efter mig? Nå, ikk' denne gang? Øv, det virkede før! Såååå..... DUT! Så fik man lige en dejlig, våd snude og en snasket og meget beskidt bold stukket i håndfladen!

Og Møffe har altså en retriever gemt i sig...! Det var jo skide skægt, når mor kastede bolden! Juhuuuuu! Og så tilbage med den igen! Men der var dog lidt berner i ham, for da han skulle efter den tredje eller fjerde gang, gik det i roligt tempo, snuse lidt til bolden og så på rundtur i haven - uden bold. Skøre kræ :-)

Da han var yngre, havde bolde absolut ingen interesse ellers - jo, selvfølgelig lidt, men slet ikke i den grad. Dengang løb han ikke efter bolden, når de andre hundeejere i parken kastede den - næh, han løb efter hundene! Men så lærte han jo, at når man har bolden, så jagter de andre hunde én - og yes, det er jo lige Møffe! Og det har så videreudviklet sig ;-)

Nåja, og så mærker vi da lidt til den der berømte - kalder man det lømmelalder? - efterhånden. Ikke slemt, men i forgårs var han da helt spøjs at gå tur med! Han pev nærmest KONSTANT! og så han en anden hund, var der bare ingen kontakt - overhovedet. Virkelig belastende. Men havde kameraet med på turen og fik taget lidt forskellige billeder, af en meget distraheret Møffe!

Portræt (og opmærksom på cyklerne på vejen i stedet for sin mor, men er vild med billedet)


Møffe i forårsvegetationen (og igen opmærksom på alt andet end mor, det være sig legende børn på legepladsen, mennesker på gåtur, en hund der gøede et sted i parken osv. - at jeg fik ham til at kigge på mig, må næsten betegnes som rent held ;-) )


Leg med venindens bold - kom så og tag mig, Livia!


Men ellers så er han heldigvis stadig så god som dagen er lang :-) Tør bare ikke have ham 100% løs for tiden, så han har en 25meter lang flagline efter sig for tiden, så han ikke laver noget dumt - hvilket gav mig et ordentligt brandsår i går, da jeg skulle gribe fat i linen, for at stoppe ham i at spurte hen til 2 fremmede hunde! Av-av, siger jeg bare - og så føles det ekstra dumt, da det alligevel endte med, at han fik lov til at hilse, hehe :-)


Derudover, så er vi nu tilmeldt udstillingen i Hillerød - er spændt på, hvordan en DKK udstilling er, har jo endnu kun prøvet skuer og udstilling under DBSK :-) Og så har jeg derudover også opdateret udstillingssiden med de udstillinger, vi stærkt satser på og regner med at komme med til :-)

Det var vist alt for denne gang - vender stærkt tilbage, når vi hjemvender fra ferie hos søster med opdateringer fra Brøndby Strand-området! Det skal nok blive hyggeligt, håber hundene er søde derude :-)

22 marts
Puha, Møffe har haft en hååård week-end!

I lørdags passede jeg børn for min genbo. Vi havde aftalt, at vi forsøgte at se, hvordan det ville gå i vores hus, men hvis Møffe og børnene var helt umuligt, så ville vi gå over i genboens hus og så måtte min mor sørge for Møffe.

Men det gik over al forventning! Møffe tog børnene rigtig pænt, de skulle selvfølgelig lige snuses til, men kun ganske kort og ellers var han faktisk temmelig lige glad med dem! Imponeret var jeg, for jeg har faktisk misset temmelig groft at socialisere ham med børn!

Den ældste dreng kom ovenpå i køkkenet, hvor vi legede med legotog og lidt andet, mens den lille pige lå og sov i barnevognen udenfor. Møffe lå bare i stuen og sov, han havde jo fået sin morgenluftetur og den kan man leve højt på i lang tid! Da pigen så endelig vågnede efter et par timer, var Møffe selvfølgelig på og hun skulle snuses til! Men min mor tog hende overpå, men jeg afledte Møffe og derefter var han sådan set temmelig kold over for hende igen. Endda til trods for, at hun besluttede sig for at tromle op og ned ad trappen og sige "HEJ HEJ HUND!", mens hun hoppede foran ham! Møffe vente hovedet til side i håb om, at hun så ville forsvinde, kiggede igen, fooook hun er der stadig, hovedet til side igen osv. Jeg forsøgte også at få hende til at falde lidt ned og det lykkedes da også tildels! Og hun nussede ham da også lidt, selvom hun syntes han var stor - men når han nu bare lå ned, så gik det jo nok!

Så alt i alt gik det jo rigtig godt!

Søndag skulle jeg så til min søsters familiefødselsdagsfest. Han blev passet af sin Private-Nanny, min gode veninde. Inden da tog jeg i skoven og lagde to spor (i rigtig sne-tomt landskab for første gang!). Det var ikke det mest ideelle sted, men der blev lagt ét på max. 10meter og ét på 30-50meter (jeg er dårlig til afstandsbedømmelse). Så gik vi en tur i området langs Vestvolden, rigtig hyggeligt sted og Møffe tonsede selvfølgelig rundt og op og ned ad stejle bakker, så jeg kunne blive godt og grundigt bekymret for albuer og hofter, grrr!

Nå, men tilbage kom vi til det første 7meter lange spor. Jeg tjekkede først, om belønningen stadig var for enden, tjek, for vi havde mødt en hund på vejen tilbage, som meget vel kunne have nuppet maden. Tjek, kallunen lå der endnu. På med sporlinen og så blev Møffe sat over, "Spor", sagde jeg og han var straks på. Men tydeligvis lidt forfjamsket over den manglende sne og de dermed manglende pejlingsspor! Men han klarede det ok, lige bortset fra 1meter fra slut - der mistede han fokus og trådte desværre tilfældig i belønningen - så var det ligesom umuligt at få ham til at finishe sporet "The right way".

Men området var jo ikke så mennesketomt, som jeg havde ladet mig høre og mens vi havde gået rundt, havde den blandingshund vi havde mødt, nappet belønningen for enden af det lange spor! Så måtte jeg jo finde på noget - var jo løbet tør for kallun. Kedeligt var det i mine øjne, men Møffe ælsker jo heldigvis sin tørkost, så smed lige en ordentlig bunke der, hvor kallunen havde ligget. Og så gik vi til sporets ende og han blev sat igang - denne gang meget bedre fokuseret! Næsen lidt i, han gik kun galt nogle få gange og stod af et par gange undervejs, hvor jeg måtte guide ham tilbage. Og han fulgte denne gang sporet lige op til belønningen, så han ikke bare oplevede tilfældigt at træde i guldgruben igen, hehe :-D Og alt imens han guffede i sig, gik der faktisk en hund forbi - han kigge kun kort på den, men altså, maden var mere interessant, så hunden blev glemt og maden spist! Super, så beholdt han nogenlunde det rette billede!

Da min søsters fødselsdagsfest så var slut, kørte jeg hjem og hentede Møffe. Så var der nemlig kun søsters svigerfamilie tilbage og min onkel, så det ville jo være lige til at klare for den lille blyp. Vi fik os dog noget af en overraskelse, da det viste sig, at to af gæsterne var blevet og i mellemtiden havde hentet deres hund! Og jeg havde jo bare ladet Møffe vandre ind i huset, løs, men dog med sele på. Uups, han fik læst og påskrevet af Mille, at han altså ikke var velkommen! Vi forsøgte at se, om det gik bedre ude i haven, men nix, så Milles ejere tog hende hjem igen, hvorefter de kom tilbage. Møffe tog såmend resten af aftenen ganske pænt, trods der endnu engang var et par livlige unger. Og det er vidst absolut en gentagelse værd, synes han, for det var da godt nok hyggeligt at blive håndfodret af den yngste, en lille pige på 2år, hehe.

Men selvom han nogenlunde hurtigt faldt helt til ro og sov, så havde det tydeligvis været en hård dag for ham! I dag gik vi først en tur omkring kl. 15 og kun fordi, at jeg tænkte, at nu måtte det være, hvis vi skulle være heldige at møde nogle af vennerne! Og ganske rigtigt, blandingerne Emma og Nanna var der/kom + en ny én, vi vist aldrig har mødt før. De hyggede sig rigtigt! Dog skulle jeg være lidt efter mit lille hormondyr i starten, der så sandelig mente, at Emma duftede godt, selvom hun ikke var i løbetid. Men ros og godbidder for korrekt opførsel og et nej og tagen væk ved selen, når han forsøgte på det forbudte gav pote og han gjorde det næsten ikke til sidst - tror han forsøgte 2 gange på en halv time, efter vi havde haft vores lille diskution og der blev han bare stoppet :-) Så det var super dejligt! Og han fik leget igennem, som han ikke har fået leget igennem i en hel uge, hvor vi bare har været uheldige og befundet os i mennesketomme parker! Det var herligt, men han var godt nok forpustet og opgav til sidst næsten vufferne og hengav sig i stedet til godbidstikkeri - det må også have været hårdt, for både Emma og Nanna er mest til løbelege.

Hjemme igen har han så at skrive ikke gjort andet end at sove siden - fuldstændig boosted ovenpå week-enden og hundeleg! Da min mor gik i seng og nussede ham blidt på kinden åbnede han ikke engang øjnene, lille myr :-)

17 marts
Hehe, Møffe forelskede sig hovedkuls i en nova scotia duck tolling retriever til ringtræning i dag! Han var helt skudt i den og MEGET svært at få til at lave noget fornuftigt. Han havde hele tiden en 90graders bøjning på kroppen, fordi han forsøgte at kigge tilbage på hende, mens han skulle stå. Vi fik dog en periode, hvor vi fik trænet ordentligt og hvor han midlertidigt havde glemt hende... Men åååh, så så man hende jo liiige igen! Og så måtte man jo, men mor vil ej ha.. PROTEST! Kadunk, så lå han ned på parkeringspladsen, hvor vi trænede, igen i 90graders vinklen og forsøgte at møve sig lige så forsigtigt og usynligt over til hende, haha. Det var et syn for guder :-)

Heldigvis var han dog hurtig til at komme på igen - men damn, han faldt hurtigt sammen igen! Det  var ikke længe, han gad stå ad gangen!

Orh ja, og der var ingen problemer med de hellige, whatsoever! Tror bare dommermanden i lørdags kom til at tage for hårdt? Har nu fået flere personer til at pille, to næsten-fremmede ringtrænere og en for mig kendt, men for Møffe ukendt mand - og så min far. Der har intet været. Jeg har endda forsøgt at løfte op i hans bagpart, ligesom jeg kan se dommermanden gør, samtidig - absolut intet, selvom jeg aldrig har praktiseret det!

Forresten, noget næsten helt andet, så har jeg fået svar fra udstillingsudvalget på min klage. De var så ikke helt enige med mig, selvom de godt kunne se problematikken i det - lad mig bare nøjes med at sige, at jeg er skuffet.

13 marts
Vel hjemvendt med et træt Møffedyr fra en udstillings med blandede følelser!

Det gik sådan, tjah, lad os bare sige, at jeg hyggede mig mens jeg var i udstillingsringen, mens Møffedyret direkte fjantede derudaf! Haha. Møffe koncentration var til en start lig 0. Skulle vi ikke hilse på den hund bag mig, mor? Nej, Møffe, ståå! Hvad med den søde person lige der ved min side? Nej, Møffe, du skal stååååå, lille du. Jamen, hvad så med ham dommer-manden? Han ser rar ud! Nej, Møffe, stååååååå! Åh, okay så, så står jeg. Og nu flytter du igen rundt på mig mens jeg står, hvad er pointen lige? Sagde du lige dygti'? Ok, så lad mig få den god - heeeey, super søde dommermand, NU må jeg altså hilse på dig, når du står lige ved mig!

Hehe, var der nogen der sagde ringtræning? Nå, men Møffe fik da lidt fornuft i hovedet, inden han fik væltet her dommer (det var ellers tæt på, hehe!), mens dommermanden mærkede og følte.

Så skulle vi løbe i en fiiin trekant og joooo, han klarede det da nogenlunde ham Møffe, hvis man altså ser bort fra, at bagbenene galloperede 50% af tiden, mens forbenene travede som de skulle - eller noget i den retning, han løb i hvert fald sjovt! Vi fik vist også liiige en kommentar med ang. hans gang. Så skulle det sidste ordnes og tænderne skulle vises - og det brugte Hr. Dommer altså noget længere tid på, end jeg nogensinde havde regnet med. Han tog jo ikke bare et hurtigt kig, men skulle derimod se efter! Og så lang tid er Møffe altså ikke vant til, at folk kigger på hans bisser - så Møffe fik altså nok og syntes, at nu var hans hoved hans og trak det til sig - heldigvis nåede dommermanden da at se hvad han skulle se!

Vi endte ud med et blåt bånd, fint nok, havde håbet på et rødt, men var forberedt på et blåt, så det var såment fint nok. Men så skulle dommeren altså lige fortælle mig noget om, at Møffe var højt stillet og manglede noget vinkel + hans forben, ehm, kurvede nede ved poterne? Det syntes jeg i hvert fald at han sagde. Men det tolkede Møffe så som en invitation til, at hvis han nu satte sig ned mellem hr. Dommers ben, så ville han få en oooor'nlig nusser! Så der sad han pænt og kiggede glad op, mens jeg blev belært, haha, skøre kræ!

Men så var vi sådan set færdige for i dag. Sad og så resten af juniorklassen - brormand Runaway Lover var nemlig også med! Og jeg var overbevist om, at han skulle selvfølgelig nok køre med klatten ligesom da han var lille - men nix! For første gang blev han bedømt dårligere end Møffe! Han fik et grimt, gult bånd, som han da overhovedet ikke havde fortjent! Ok, la' det være, så la' det være, men jeg må indrømme, at jeg ikke kunne respektere den bedømmelse, som var givet på baggrund af en højt ansat hale, da en anden hanhund, som i mine øjne viste tydelig angst overfor dommeren ved tandvisning, blev bedømt som excellent og placeret! SÅ er der altså noget galt, synes jeg! Så jeg har skrevet til udstillingsudvalget og håber virkelig, at de tager det til efterretning og lige giver dommerne besked på, at diskvalificerende fejl skal tages alvorligt, selvom de ikke lige vedrører udseendet - der er jo en grund til, at de er diskvalifiserende.

Videre gik dagen jo, juniorhannerne blev overstået og så blev det tid til mellemklasse og så åben klasse - og her stillede Bel'Royal's Louis og Bel'Royal's Lauritz, for mig bedre kendt som Simba og Lauritz, jo op. De klarede det begge rigtig godt! De løb begge af med rødt bånd og da kun 2 hunde af den store flok i klassen fik excellent, skulle de jo så i ringen igen. Simbassen var den sidste til at blive smidst ud, mens Lauritz blev og blev placeret som 3.vinder! Super flot, dejlige dreng!

Tilbage til Møffe, så fik vi faktisk en ganske fin kritik:

10mdr. stor noget højtstellet, velskåret hoved, ører ansat
noget tilbage, udmærket overlinie, er noget stejl i fronten
og kunne være bedre vinklet bag, gode mørke øjne, sakse
bid, noget ustabile bevægelser, behøver mere ringtræning
udmærket pels og farveaftegn, godt temp.

Min far fik filmet Møffe og mig i ringen (nævnt forresten IKKE min trøje! Den plejede at passe fint, men idag syntes den åbenbart at den konstant ville gå op og falde ned, grrrrr!). Det ser dog ud til, at Møffe faktisk var bedre end jeg mindes til at stå? Hmmm... Eller også er det kameravinklen der gør det? Ved jeg ikke, synes bare han var relativt livlig!



Og ja, det er Møffe, der skriger på videoen, desværre. Jeg ved ikke, om han bare ikke bryder sig om, når fremmede rører ved de hellige, for han har absolut intet problem ved at jeg gør det og jeg kan altså sagtens mærke begge kugler, så det er ikke fordi jeg er for blid - eller om dommeren måske kom til at tage for hårdt på dem.

10 marts - senere
Pruh, jeg ved ikke, om det kun er mig, der synes, at det er anstrengende at være til træning? Kom tilbage fra ringtræning kl. 21:15ca. og er faktisk temmelig boosted? Og det har jeg altid været, efter træning - jeg tror jeg fokuserer "for meget" på vovsen, konstant?

Nå, men ringtræning gik sådan... Nogenlunde. Startede ud med en meget opmærksom og koncentreret hund, men bare ikke på mig, men alt andet - snuse til væggen, snuse til bilen, hilse på hundene - jeg er bare SÅ glad for, at han var i sele! Det hele var simpelthen bare SÅ spændende efter en dag, hvor der slet ikke var sket noget interessant. Men heldigvis blev han hurtigt sig selv og kontaktbar, selvom det var tydeligt, at han ikke er vant at træne koncentreret blandt så mange hunde - vi er vist for sjældent afsted! For der skulle godt nok kiiiiiigges, når de andre hunde løb op og ned, haha. Hans hals kunne godt nok blive lang. Men ellers var han rigtig god til al den der fandens ventetid, hvor man står og venter på, at det bliver ens tur til at bliver adviseret af ringtræneren. Stod fint og flot og for Møffe relativt længe (stå-øvelsen har altid været en kamp med ham, men nu er den ved at fise ind så småt), men SÅ skulle vi bedømmes og først og fremmest synes Møffe at det er ganske for dårligt, at man skal stå, når der er en sjov man, som man kan hilse på! Så stå var nogenlunde en by i Rusland, haha. Og så havde ham træneren altså kolde fingre, det var noget underligt noget at sådan nogle kolde nogle skulle pille ved ens hellige o_o Så når det skete fik hr. træner altså et sjovt blik, hvor Møffe ligesom kiggede om på ham og sagde"huh?". Han plejer ellers at være fuldstændig kold over for det, men altså, når fingrene er kolde - kan sq godt forestille mig det!

Hen imod til sidst i træningen var vi så fire bernere, som fint skulle stille op på række som til en rigtig udstilling og så skulle vi ståååå indtil den sidste var blevet bedømt - dem, der var bedømt, skulle bare stille sig tilbage. Og det fik vi gjort i ganske kort tid - vel et minut max. Så satte Møffe sig ned, så drejede jeg rundt i en cirkel, Møffe fulgte med og... Fik åbenbart øje på et spøgelse, syntes han selv - skøre kræ! Så stod han ellers der og nægtede at stille sig rigtigt. Jojo, jeg måtte gerne flytte på hans ben osv., men han skulle altså holde øje med det der spøgelse og lige advare mig - fnys fnys! Han gør nemlig ikke, når der er noget at være på vagt over for, han fnyser! Jeg fandt aldrig ud af, hvad han havde fået øje på. Efter at have løbet "op og ned" havde han glemt det og så kunne han godt stå igen. Nogle gange er hunde altså mærkelige! Men han var altså også træt efter en times træning i stååå og dybt ukoncentreret, så det var nok en blanding af lidt forskelligt :o)

10 marts
Så fik vi vejet Møffe i går - 47,9kg vejer han nu, han er jo ved at være en stor basse! Hvad er det nu for noget? Han har faktisk været større end Azuro i et stykke tid nu, har jeg fundet ud af - Azuro vejer nemlig kun 41kg - og jeg har altid syntes han var så stor! Jotak, nu har jeg en hund, der er større - men synes mindre... Det er vidst det der med, når man lever op og ned ad noget, så tænker man ikke over tingene ;-)

Og så er Møffe blevet børstet i dag! Godt og grundigt, han skal nemmerlig i bad i morgen. Vi brugte en hel time på det, tror jeg skal til at børste ham lidt oftere? Først tog vi furminatoren, den tog en rigtig stor og god del pels, så jeg var ved at kløges i det og Møffe ligeså syntes, at det begyndte at være ret træls - for den der pels der, kan dælme gemme meget pels! Så tog vi karten lidt, aner egentlig ikke, om det var nødvendigt, men forestiller mig, at den tager noget med sine lange tænder, som furminatoren ikke tager. Fiin blev han da også og så skulle mor her igang med kammen for første gang - havde nær glemt, at jeg havde købt den! Og må indrømme, at jeg skulle have fundet den frem for længst, for sørme om den ikke kan finde filtrer, som ingen af de andre børstet finder - av, stakkels Møffe, siger jeg, selvom jeg forsøgte at være forsigtig med han lår-pels! Den er dælme bare tyk og når man ikke har været igennem med en lang-nok-tandet børste før, så når der altså at komme et par filtrer. Det tog sin tid, når man også skulle tage hensyn til Møffe og det skal man jo :o)

Til sidst var det tid med den gode, gammelkendte hvalpebørste - DET nød han i fulde drag, der behøver jeg næsten ikke engang at belønne ham for at blive stående! Første den hårde side og så den bløde og så var vi færdige - og så samlede mor her ellers en masse pels sammen (bare rolig, det er ikke et spøgelse - det er bare Møffe, der studerer mig gennem stuedøren ;-) ):



I aften gælder det så ringtræning - ja, hele ugen er nærmest planlagt ned til mindste detalje for Møffe vedkommende nu.

Iaften: Ringtræning
Imorgen: Bad, tørring og sove samtidig (han er altid komplet boosted efter et bad, det er dybt forfærdeligt at være i bad, synes han) og så det sidste finish inden dagen, hvis jeg ellers kan finde ud af det
Fredag: Slap af, intet forpligtigende, går et par dejlige og rolige ture
Lørdag: Udstilling i Stestrup, med alt hvad det indebærer, hjem, sove
Søndag: Rolig, uforpligtigende dag igen ;-)

7 marts
Puha, både jeg og Møffe er groggy efter i går...

Vi var blevet inviteret til min venindes 21 års fødselsdag. Det var en "lille" fest, vi var kun 10 personer. Ganske passende, når nu Møffe også var inviteret! Tror vist godt min veninde kan li' ham, bare sådan lidt ;-)

Jeg var meget spændt på, hvordan han klarede det! Da han var lille og med til fødselsdage, var han jo en lille krudtkugle, der lynhurtigt blev overtræt og ikke kunne falde til ro, når man var med til sådan noget - der skete jo noget hele tiden og konstant! Små børn, der løber, grill med pølser på og jeg skal komme efter dig ;-) Men min lille guldklump klarede det så flot! Han brugte lige den første time på at falde til, alt skulle jo snuses igennem og tjekkes og gæsterne skulle lige gennemcharmeres. Og så skulle man også lige tisse. Haven var totalt hegnet ind, så kunne bare lukke ham ud, som vi plejer herhjemme - der skulle intet farligt være derude. Går så ud for at kalde ham ind et par minutter efter - og tror man kræet gider komme? Næ! Han kigger, og går så videre, meget koncentreret om hækken og pludselig finder han ved han søger: En død due! Mums! Sagde Møffe! Heldigvis er han så madglad og så naiv, at jeg kunne kaste nogle yderst kedelige tørkostpiller (altså, ved siden af en due, for han går dælme ikke af vejen for foderpiller!) og alligevel lod han sig distrahere. Så kunne jeg hurtigt blokere adgangen til duen og føre ham indenfor - så er man glad for, at man har trænet håndtering, så kræet ikke gør (den store) modstand, selvom man ikke har noget halsbånd at tage fat i ;-)

Men SÅ kunne kræet selvfølgelig ikke falde til ro, for iiih hvor han kunne huske den lækre due, som han fandt! Så over til døren, piiiiv, piiiv. Heldigvis havde jeg skyndet mig at finde en affaldsposen og fik fjernet duen, så han fik lov at komme ud igen - og han løb selvfølgelig nærmest direkte over til der, hvor han lagde duen. Snydt igen, stakkels kræ! Men så kunne det hele også bare være lige meget og så var der bare slet ikke spændende mere og man kunne sove resten af aftenen, nå! Altså, lige bortset fra, når døren ud til køkkenet stod åben ;-)

Og så har vi fået målt ham - han er da heldigvis ikke vokset siden sidst, så han er stadig "kun" 70cm høj :o) Og 10mdr fylder det bette kræ! Tillykke, lille man! Og vi er helt klar og parat til Stestrup her på lørdag - nu er han nemlig blevet rigtig god til at ståååå! Man kan pille, åbne gabet, hive og daske og røre og rykke ben lige som man vil og han bliver stående, dygtig dreng! Bare ikke så længe ad gangen, men nu har vi ikke fokuseret så meget på tiden - mere på påvirkningerne ;-) Vægten må vente til i morgen, hvis ellers min far ikke har nappet bilen.

Min fine bassedreng!


2 marts
Uha, jeg synes jeg sløser med opdateringer! Sikke noget!

Nå, men Møffe har haft luksuriøse dage her i huset siden torsdag! Vi løb tør for hundemad, selvom vi bestilte for 3 uger siden, men det viste sig desværre at være udsolgt i hele Danmark - mystisk! Så selvom vi forsøgte at opstøve en pose, så lykkedes det ej og så må man jo gå på et kompromis. Ny tørkost turde jeg selvsagt ikke, kunne man lige se Møffe få racermave så! :-D Så jeg måtte ud og købe kylling og kalkun og så havde jeg noget kallun i fryseren - og det har Møffe så levet af siden, i en god blanding af råt og kogt (han skulle jo også have ben, så kyllingerne får han rå)! Ikke værst, skulle jeg hilse og sige! Ikke at man går af vejen for en lækker pille tørkost, så er det der kød altså bare for mums...! Maven har heldigvis klaret det rigtig flot, ingen ræs overhovedet, det der kommer ud i den anden er småt og fast - noget, der kun har gjort, at jeg er endnu mere tændt på at begynde at råfodre ham, som jeg har spekuleret meget i! Møffe virker nemlig også til at fungerer rigtig godt på det (selvom det selvfølgelig ikke er til at sige efter så få dage)

I lørdags var vi til sportræning for sidste gang ad denne omgang - det gik... Nogenlunde. Desværre er Møffe tydeligvis begyndt at gå en del på synet, så når der er forstyrrende spor kan han komme til at gå et pænt stykke ud af det forkerte (linen, 4m, når dog ikke at blive stram) - men heldigvis finder han jo så forholdsvist hurtigt tilbage til det rigtige, så næsen bliver brugt - bare ikke helt nok. Men nu forsvinder sneen forhåbentligt snart og så har jeg fundet et sted, jeg kan køre ud og lægge nogle rigtig gode spor ;-) Prøvede her i går at lægge et på græsset i haven, hvor sneen var tøet - det gik ikke ligefrem strålende, haha! Møffe stak fint snuden i sporet og fulgte det også den første meter eller to (det var kun 5m) og så var han overbevist om, at det fortsatte gennem åbningen mellem husmur og busk, tjekkede ikke engang om duften var der, men nej Møffe, det fortsatte altså ind mod den anden busk. Det lykkedes efter en del insisteren og han fandt belønningen forenden :-) Og det skal da heldigvis nok blive bedre meget snart! Men sådan går det jo, når hunden har lært at gå spor i flere centimeter dyb sne.

I dag besluttede jeg mig for at tage i skoven med Møffe - min far arbejdede hjemme, så det var jo intet problem :o) Så afsted det gik og iiih og uuuuh og ååååh, hvor var det da fedt, syntes han! Jeg garanterer for, at da han blev sat løs og var færdig med at hilse på den amstaff, som vi mødte, lige da vi kom ind, så foregik ALT i, som minimum en sjlæden gang trav, som er han normale gang i parken, men absolut mest af alt hopla-løb - det var SÅ herligt at se! Spæææænder frem, stopper op, er du med, mor? Spææænder tilbage, heeeej mor, godbid! Weee! Og spææænder frem igen. Jeg blev i så godt humør, at jeg selv gik rundt og hoppede og pjattede. Møffe mente da også absolut, at når jeg stod og hoppede og sagde "ååååh, hvor er du dyyyyyyygtiiiiiiiiii'!", SÅ var det blåt stempel for at hoppe og og bide fat i armen, skøre kræ! Det er en leg, jeg har lært ham, men den er altså ikke optimal, når han er i hopla, har jeg hermed erfaret - har et pænt stort blåt mærke på min arm idag, efter han tog fat (hårdere end normalt) og så begyndte at ruske (måske jeg seriøst burde overveje sådan et bideærme til brugsarbejde?). Heldigvis har han indlært et solidt "av", så da jeg sagde "av", så slap han straks :o) Men vi forlod begge skoven i højt humør og han hoppede helt selv ind i bilen, der skulle ingen overtalelse til overhovedet - og faldt i søvn på bagsæddet med det samme. Lille myr <3

20 februar
Yes, sportræningen går bare fremad her hos os, Møffe er simpelthen så god!

Sportræneren sagde, at jeg skulle lægge et spor på 75-100m med et knæk. Første halvdel skulle være med sidevind, den sidste halvdel skulle være med medvind.

Sporet blev lagt og jeg er altså bare distance-blind - så det kom altså til at blive omkring 150m langt i stedet! Og så var det med rigtige skridt - forsøgte endda at tage lidt lange skridt, fordi at sneen får én til at tage mindre skridt end normalt. Men Møffe klarede det bare rigtig godt, min lille skat - sporet blev gået primært i højt tempo, men tre steder var der forstyrrende spor ind over og det første var der altså bare mange. Ligesom sidste brugte han lige nogle sekunder på at sondere terrænet og finde ud af, hvor det rigtige spor fortsatte og så var vi ellers derudaf igen ad det rigtige spor. Igen kom der forstyrrende spor ind over, puha, det var hårdt, synes Møffe, men igen fandt han det rigtige og derudaf det gik. Sidste gang var det så kun et enkelt spor,der gik ind over, men Møffe stod altså lige lidt af her - det var altså for hårdt. Så lige over til sportræneren og sige hej en gang og så tilbage igen og SÅ klarede han tilgengæld også resten rigtig flot og spiste pænt den skive kalvehjerte der lå forenden under stor ros (han må synes vi er underlige, sådan at rose ham for at æde!).

Så alt i alt synes jeg, at jeg har en dygtii' vovse, der bare kan det der! Så har høje forventninger til næste gang ;-)

Vi havde forresten en playdate-aftale i forgårs med to af Møffes veninder og deres ejer - det var dog kun dobermannen Kuna, der fik leget, storesøster Freya gider nemlig ikke rigtig Møffe, efter hun har fået en lillesøster:

Hundebrydning!


Møffe 'charmerer sig'




15 februar
Så har jeg lige siddet og kæmpet med at finde oplysninger om Møffe mange endnu-levende forfædre - det er noget af et arbejde! Heldigvis er det let nok med de danske aner, men de der amerikanske, noj... Farmand lever endnu og samme gør farmands far, fremgår det af hjemmesiden. De tre andre må jeg indrømme at have opgivet for nu, men satser på, at kontakte dem, når den første skulle fylde 10 - måske inden, hvis jeg ikke kan dy mig!

Orv... Har slet ikke fået pralet med Møffe endnu! Vi var jo til sportræning i lørdags og han var bare super dygti'! Selvom det spor jeg havde lagt, gik direkte gennem en omgang masse-spor fra en masse personer, klarede han det snildt. Han brugte vel max 5sek. på at finde det rigtige spor, selvom han aldrig har prøvet noget lign.! Max. et enkelt krydsende spor ad gangen, men her, der var altså mange!

Derudover, så er han blevet så super tændt på det, at han nu er totalt ligeglad med godbidder i selve sporet og næste også dem for enden, til trods for, at det var råt kalvehjerte jeg havde lagt der!

Men nu vil jeg smutte i seng... For mig er det stadig d. 14 februar, selvom det er d. 15. kl. 03:25 om morgenen...! Godnat!

10 februar
Så er vi tilbage igen med et nyt stå-billede af Møffe!

Nu ser han lidt bedre ud og knap så overdimensioneret!


8 februar
Så er vi tilbage, efter et par travle, men dejlige dage!

I lørdags var vi som sædvanlig til sportræning - og vi havde jo lille Odin med - og hans ejer, Tine, min veninde! Og der skete lidt af hver, selv foruden det, at Møffe gentagne gange nær havde rykket armen af mig. Odin er i følge Tine allerede blevet meget bedre til ikke at trække i linen! Det så vi godt nok ikke meget til, men det er jo ingen overraskelse, når man står med en lille hundehvalp i en skov med flere fremmede mennesker og hunde (og så mig og Møffe, som han jo kender lidt). Så Odin blev selvfølgelig båret det meste af vejen ud til der, hvor vi skulle lægge sporet, både for at undgå for meget trækken, men så sandelig også fordi det er hårdt for sådan en lille sjæl at gå i sneen! Møffe fik tilgengæld lov til at gå - han er knagenmig for stor til at bære :-p

Nu er vi kommet op på et 100m langt spor og Møffe gik det bare så flot! Selvom han lige besluttede sig for, at han skulle hilse på sportræneren, da vi nærmede os enden - men han besluttede sig heldigvis hurtigt for, at sætte næsen i sporet igen! Og dygtiii' hele resten af vejen og så enden - hvor en dum fugl knagenmig havde ædt han kallun! Så jeg måtte lynhurtigt smide en masse tørre foderpiller i sporet til ham, men han virkede heldigvis godt tilfreds alligevel (han er jo heldigvis helt ekstremt madglad).

Efter vi havde lagt sporene, gik vi tilbage til parkeringspladsen (ja, jeg springer lidt i tiden), hvor vi ventede en halv time, så "dynelugten" forsvandt (når man træder, brede ens lugt sig som en dyne i op til en halv meter fra én). Og lille Odin frøs altså bare sådan... Så vi blev nød til at tænde for varmen i bilen og så sad han derinde og lunede sig sammen med Møffe og Tine. Heldigvis skulle han gå spor først, så de bagefter kunne skynde sig tilbage! Efter sigende gjorde han det godt, jeg stod desværre med et styk hvalp, der meget gerne ville lege med en vizla, hehe.

Men resultatet af lille Odin's frysen og dertilhørende opvarmning af bilen var, at da vi så faktisk skulle hjem, var der ikke mere batteri! Craaaap...! GODT at min veninde Anne-Margrethe kom forbi med sin mand og sin dejlige schæfer, Alto - de skulle gå på det øvede hold efter os. Vi havde heldigvis selv startkabler og så kørte Anne-Margrethes mand deres bil over til vores og bilen blev startet - og så blev vi skubbet ud af parkeringspladsen, for den er fyldt med sne, så risikoen for at gå i stå var liiiidt for stor!

Og så var vi afsted igen og på vej hjem i varmen! Dejligt!

I går, søndag, var vi så i Søndermarken, hvor der blev taget billeder til Irene Liliequists kommende bog, der skulle udkomme marts-april. Vi var nogle stykker fra det hunde-forum jeg er aktiv på, som var taget ind for at møde op med vores statisthunde, da hun havde efterlyst sådanne. Det var alt i alt en begivenheds dag! Møffe blev endda sat op til at lave uartigheder, som at gå den forkerte vej om lygtepælen (tror virkelig han undrede sig over, hvad jeg havde gang i!) og til at udtrykke sin aversion mod trapper med vægge om (han tror han skal i bad, når han ser sådanne nogle!) - han kan godt nok sætte poterne hårdt i jorden, når han tror vi skal ned ad sådanne trapper!

Da vi var færdige, gik jeg en tur med Sonja og hendes hund Tyson i Søndermarken (de besøgte os første gang, Møffe havde playdate med samojeden Samson og Sonja har været her efterfølgende også, dog uden Tyson-drengen, da han ikke kan lide store og klodsede hvalp) og deres veninde og hendes hund, en bichon frisé. Det var rigtig hyggeligt! Møffe respektede fint de to mindre hunde og fik endda leget lidt med Lumi, som bishonen hedder. Tyson lod han heldigvis være i fred for det meste! Ellers havde han fået en hel del sure bjæf efter sig, hehe.

Idag har så heldigvis gået roligt for sig. Og så har vi fået målt det pokkers kræ, han er fandme oppe på 70cm nu! Og stå-billed er også i hus, for nu er lillemanden jo fyldt 9 måneder! Og kæææft han er vokset, siden han fyldte 8mdr! Selvom vinklen nok også snyder - billedet bliver nok byttet ud i morgen med et bedre, for synes godt nok han virker mere overdrevet end han er. Og så er han virkelig begyndt at lette ben nu! Det sker flere gange dagligt, det er ligesom kommet over ham den sidste uges tid. Det v ar også på tide, selvom han godt nok har gjort det sådan on/off siden december.

Vægten kender vi ikke, han skal vejes snarest muligt, men bilen skal ligesom være herhjemme, for at det kan lade sig gøre - og den kaprer min far nærmest dagligt nu, fordi det er for koldt til at cykle til arbejde, siger han :-)



4 februar
Puha, Møffe har haft en hård dag i dag!

Vi stod op klokken alt for sent og gik en kort tur ned i parken og tilbage igen. Ikke den store succes, vi mødte kun én person med to hunde og den ene har ingen interesse i Møffe og den anden skal konstant humpe! Ejeren gik da heldigvis videre og jeg fik Møffe med mig.

Hjemme igen var det hviletid, for det var ikke for sjov, at morgenturen var kort - vi skulle nemlig hente min veninde Tine og hendes lille hundehvalp Odin kl 17 og så skulle vi i Vestfolden sammen, hvor vi skulle træne hundene og de to frækkerter måske kunne lege lidt!

Desværre viste Møffes sig at være for stor en mundfuld for lille Odin, som kun vejer 12kg. Møffe var heller ikke helt så god til at tage hensyn, som han plejer - det kan godt mærkes, at han ikke rigtig har fået leget med andre hunde i denne uge! Så det blev til ren og skær træning, hvor jeg gav Tine råd undervejs. Det var super hyggeligt, med varm kakao og en af vores fælles veninder var også med. Så vi fik både sludret og trænet hund og drukket varm kakao - så kan det næsten ikke blive bedre! Og succesen skal helt klart gentages!

Møffe fik kastet en masse mindre fodersøg undervejs, så jeg kunne få nogle pauser fra hundetræningen - for ellers ville han spænde direkte over til Tine og Odin og dermed afbryde deres træning og lille Odin måske ville blive skræmt! Disse fodersøg, sammen med en dækøvelse, gjorde tilgengæld at Odin blev mere modig. Han kom over til Møffe, mens han lå ned - desværre rejste det skøre kræ sig selvfølgelig op, så jeg måtte tage fat i selen på ham - og så kom han over og søgte madsøg sammen med Møffe. Det endte faktisk med, at han blev lidt tryg ved Møffe igen og skreg faktisk, da vi skulle ind i bilen og han ikke måtte følge med Møffe ind på bagsæddet :o)

Oooh ja, og så var der mine stakkels fingre på vejen tilbage til bilen! Tine vendte lige om, for at smide en høm-høm-pose med fyld i ud og Rabbia, vores veninde, holdt så Odin imens. Så tæntke Tine da, at hun kunne træne indkald! Så Rabbia slap linen, Tine kaldte, Odin spændte hjem til Tine og mine fingre blev nær flået af mig, da Møffe uforventet SPRANG ud i linen for at følge efter, haha! Så kan man lære ikke at stole på sin hund, når én den kender laver juble-godbids-lyde! Det kunne jeg jo have sagt mig selv, hvis jeg bare havde tænkt mig en bitte anelse mere om!

På udturen var Odin en ren energibombe på Tines skød, der ikke sad stille - og da slet ikke halen! Men hvor var han dog træt, da han skulle hjem! Han lå bare og hvilede hovedet på Tines arm og kiggede søvnigt rundt. Møffe lå på bagsæddet med hovedet i Rabbia skød. Kan det være mere hyggerligt? Og Møffe har sovet fra han kom hjem af og sover endnu.

Og gæt engang - jeg havde været så dygti', at jeg havde taget kamera med! Men desværre lå SD-kortet hjemme i PC'en, så ingen billeder herfra!

31 januer
Vel tilbagevendt og i god behold fra skuet i Herlufmagle Hallen! Det var ellers halvfarligt, hvis ikke helfarligt at køre derned i morges! Stod op 6:45 (hold da ferie, MIG?) og det STOD simpelthen bare ned med sne udenfor og mine forældre havde efterlads en note om, at jeg liiige skulle overveje, om det var en god idé at tage afsted i det vejr, for det havde sneet siden kl. 3-4 stykker i morges og det havde sneet kraftigt.

Men jeg stod fast, jeg ville afsted! Så efter at have hørt P4 under krav for ham den gamle (AKA min far) og hørt, at de store veje var sådan nogenlunde farbare, så gik jeg ud og ryddede bil (ryddede? Den så nu ikke særligt ryttet ud, da jeg var færdig! Så snart man havde fejet sne væk, så gik der ikke ½ minut, før stedet var helt hvidt igen!). Møffe blev sat ind og vantilationen og varmen sat til på høj styrke. Så kørte jeg ellers forsigtigt ned ad Damhusdalen, som havde (og stadig har) et ualmindeligt tykt lag sne liggende på vejen! Med gennemsnitligt 25-30km/t nåede jeg hjem til min søster og svoger (Pia og Torben) og fik samlet Torben op ude ved hovedvejen, for deres vej var ikke mindre end utilgængelig! Men god kørelærer, kom vi så ud på motorvejen, hvor der var noget bedre farbart! Og vi nåede rent faktisk at komme til tiden, jeg er dybt imponeret! Dog nåede vi ikke ringtræningen inden, men efter hvordan Møffe opførte sig i ringen, så tror jeg, at det var meget godt!

Snestormen betød desværre en masse aflysninger! Der var meldt 4 hanner til hvalpeklassen og heraf dukkede kun to af os op. Foruden Møffe, kom Sund Brusgaard Hannibal. Møffe løb den første rundte rigtig godt og stod ganske fint, lod endda pænt dommeren pille ved sig - ok, det har han jo aldrig haft noget imod! Tænderne blev selvfølgelig ikke tilset - er det ikke bare typisk, når det er det, man har arbejdet absolut mest med? Vi fik et fiiint lyserødt båndt, altså blev Møffe særdeles lovende.

Ud skulle vi så igen og kort efter tilbage igen, så vi kunne blive placeret. Vi skulle stååå, det gjorde vi ganske fint! Men SÅ skulle vi løbe - og nu var Møffe altså i hopla! Så i stedet for at løbe, så havde jeg en kænguru ved min side, der sprang op ad mig igen og igen! Jeg kunne bare ikke gøre andet end at grine af det og rose ham, når han rent faktisk løb, skøre dreng! Men jeg elsker ham for det!

Så var det dommens tid. Dommeren havde meget svært ved at beslutte sig, for Møffe havde et godt drive og bevægede sig godt, men manglede lidt udvikling og vinkel, men den anden havde gode vinkler, men bevægede sig knap så godt.

Hun endte desværre med at vælge Hannibal, æv bæv! Så blev vi nr. shock - hvorfor var der dog også så mange afbud? Hvis nu alle var kommet, så havde vi måske vundet over nogle, eller bare én (det er da sjovere end at være taberen ;-). Men sådan er det og jeg er fint tilfreds med, at dommeren så bare var lidt i vildrede med at vælge!

Møffe klarede ellers det hele i stiv pote, selvom han nægtede at sove, til trods for en kæmpe træthed! Han sad en time mellem mig og Torben og bare kiggede, indtil han tilsidst blev lokket ned i liggende stilling - så lå han der og var helt tung - men øjnene forblev åbne. Det var først, da vi sad sammen på bagsæddet i bilen, med hans hoved i mit skød, at han faldt i søvn - og jeg  tog mig en skraber sammen med ham. Så kunne Torben bare få værsgo' at køre!


28 januar
Minuset ved at have fået hund med stamtavle er, at man nogle gange kan finde dennes søskende rundt omkring på nettet - og herfor har jeg jo fundet to af Møffe brødre, Uno og Uno (Tertzo's Runaway Lover og Tertzo's Ray of Light).

Uno 1 har det så vidt jeg ved fint - hans mor er bare en rigtig ravnemor, der glemmer at opdatere hjemmesiden! Men besøgte Uno (Ray of Light's) blog i dag - og ja, hvad mødte mine øjne? Et indlæg om at han desværre har fået fred! Det er bare SÅ uretfærdigt, ikke engang ét år gammel... Og man begynder jo selvfølgelig så at skæve til sin egen og tænke - hvad med dig Møffe? Nu bliver du de der 200 år gammel, som vi har aftalt, ikke? For dælme, det er ikke rart, når det er så tæt på!

Men Møffe er da heldigvis stadig helt frisk og glad - og en bette lømmel, er han også <3 Godt man har humor, når kræet pludselig begynder at påtage sig sine gamle vaner igen, som at stjæle sko, lægge hovedet på bordet og bytter rundt på sine indkaldskompetencer (kommer pludselig ved indkald, når han er på vej over til hunde - men ikke, når han er der - det er så lige omvendt har for et par uger siden). Men så længe at det ikke er værre, så priser jeg mig lykkelig! Helt ærligt, så er det ikke noget jeg egentlig sådan rigtig lægger mærke til, det er faktisk kun fordi han har fået større humpe-tendenser i løbet af de sidste par uger, at jeg er begyndt at overveje, om hormonerne ikke er begyndt at forvirre hans lille hjerne ;-)

Jeg tror desværre, at Møffe har lært at forbinde smalle entreer med at komme i bad? Han skulle nemlig i bad i dag og jeg ville tage ham af en ny vej ned i kælderen, så vi slap for den lidt stejlere trappe - man skulle bare lige udenfor i kulden først, brrrr! Og da Møffe så den smalle entre for neden af trappen og nærmest "panikkede", kom jeg pludselig til at tænke på... At sådan ser det jo også ud, når vi skal ned i kælderen af den indendørs trappe... Og så var det måske også det, som var i vejen til ringtræning, da han nægtede at gå ned i P-kælderen? Aner det ikke, men det tror jeg faktisk :-D

Vi gik så inden for, for at overbevise Møffe om, at det var en god idé at gå ned ad den trappe i den kulde (snestorm) og meget sparsomt tøj, syntes jeg ærlig talt var en meget dårlig idé. Så vi tog den indendørs kældertrappe og så have jeg fat i selen og støttede ham ned ad den. Men han skulle da godt nok liiiige overbevises! Men tror han var helt med på den, da han fik øje på kallunen for neden - for igen at skifte mening, da han pludselig stod ude på badeværelset ;-)

Men i bad, det kom han! Og hold kæft hvor ser han dum ud, når han er våd!



Selvom den dårlige vinkel heller ikke hjælper - og faktisk måske gør størstedelen? - men altså, jeg manglede en kamera-man!

21 januar
Uh, hvad er jeg dog for en ravnemor over for Møffe! Jeg glemmer jo at opdatere hans hjemmeside?! Ikke godt!

Nå, men nu kommer der et resumé over herrens seneste dage!

Først og fremmest vil jeg tillade mig at prale med, at jeg har mødt én af Møffe forhåbentligt fremtidige venner! Lille, kære og sødeste Odin-energimås! Han er en blanding mellem dansk-svensk gårdhund og collie og måske lidt mere - omtrent 3mdr gammel og med charme, selvtillid og lækkert hår!  Det er min veninde Tine, fra gymnasiet, som har ham sammen med sine forældre.

Han var bare FOR bedårende og formåede at gøre mig komplet hvalpeskruk! Jeg var helt parat til at stjæle ham med hjem eller alternativt køre til det nærmeste kuld hvalpe og tage en hvaps med hjem! Utroligt at jeg nægter at huske præcis hvor irriterende Møffe har været (nu er han jo et rent pragteksemplar - eller noget). Så jeg og Tine, vi fik rigtig snakket hund! Det tør siges - og det bedste er næsten, at hun begynder til sportræning sammen med mig fra d. 30.! Weee! Så kan jeg nuldre lille Odin-hvalp hver lørdag, 5 lørdage frem! Iiikke værst!

Inden jeg skulle over og besøge min veninde, var jeg og Møffe dog i Vestskoven, hvor vi mødtes med sødeste Sookie! Det har været en aftale gennem lang tid (sådan ca. siden Møffe var 8 uger), at de to skulle mødes, bare de to sammen. Men af én eller anden grund er det ikke lykkedes før? Udover til hundetræf, men der har der jo været flere hunde! Men de to havde det nu rigtig hyggeligt sammen, for Sookie er bare ét stort legebarn! De løb rundt sammen, mens jeg og Sookie-mor stod og snakkede - og gik lidt rundt, for at holde varmen, for det var dæææælme koldt med den vind! Brrrrr! Da vi vendte næsen hjemad, var den sodavand jeg havde haft med faktisk ved at fryse til is! For ikke at tale om, hvor kolde mine tæer og fingre havde det! Men Møffe havde haft en rigtig god dag og var helt boosted, da vi kom hjem - og vi havde kun været afsted i lidt over en time - så han sov nærmest konstant indtil jeg kom hjem sent på aftenen - lige bortset fra, at han havde fået et tyggeben, mens mine forældre fik aftensmad.

Dagen efter var det mandag og det er jo sportræningsdag! Man, jeg var spændt, for Møffe skulle jo for første gang gå ID-spor UDEN hjælp fra kødkraft - og så skulle vi prøve schweis-spor.

Jeg lagde sporet lidt anderledes end jeg plejer, da vi har været så uheldige, at der har ligget et dejligt lag sne HVER GANG siden jeg startede - så skal man ikke komme og klage over, vi ikke har fået sne i år, haha. Men altså, istedet for at grave fødderne dybt ned i sneen og slæbe dem frem, som jeg plejede (og dermed efterlod nogle fiiine og meget synlige spor), så løftede jeg fødderne og lod dem kun slæbe let henover sneen, så der kom duftarmærkninger, men ikke noget tydeligt, synligt spor.

Det blev jo spændende, om Møffe så kunne finde ud af det! Imens jeg lagde ID-sporet, lagde træneren så schweis-sporet og Møffe var til sin dybe utilfredshed bundet til et træ - men accepterede det dog. Fint, ud og gå en tur, mens vi ventede den berømte halve time, som man altid skal.

Møffe var som sædvanlig løs - og lettede for først gang ben, sådan HELT rigtigt! Han har lettet ben et par gange før, men ikke med så flot løftet ben - døgti' dreng! Men tror I han har gjort det siden? Nææææ.... Og så var han rigtig dygtig, han kom nemlig når mor kaldte, selvom han lige skulle til at spise en hestepære! Go' dreng, det var et flot fremskridt! Der var mor stolt! Og han gjorde det mere end én gang, så det var ikke bare et uheld! Eller, i hvert fald ikke sådan helt et uheld, for er ikke sikker på, at han reagerer næste gang, haha.

Endelig tilbage til sporet, og Møffe var på inden vi var igang, selvfølgelig (han har jo lært at genkende startpindene, mors kloge dreng! Men, det er nu stadig mor her, der skal vise, hvor sporet begynder, så han måtte jo være lidt tålmodig. Men SÅ fik mor snøvlet sig sammen og Møffe var igang - og gik bare ID-sporet til kryds og slange! Han kom til at gå 10, måske 15 centimeter forkert et par gange, men det er jo ikke noget særligt og han fik hurtigt rettet ind begge gange - og YES, der lå sørme en super lækker tørret fisk for enden! Så var Møffe lykkelig.

Tilbage rundt om ID-sporet og så var det tid til schweis-sporet - og tror I overhovedet kræet var bare NÆR lige så begejstret som sidst? Næææh... Det var han ikke. Han fik snust til blodet ved start og begyndte at æde det (det var jo størknet i sneen). Da han så endelig begyndte at følge sporet, jamen, så var det ikke engang med mere tempo på end ID-sporet. Konklusionen blev herfor, at vi fortsætter med ID-spor!

Tirsdag forløb så tilgengæld ganske stille og roligt, ingen ko på isen dér - en ganske almindelig dag for Møffe, som den plejer. Men så blev det onsdag! Men hov nej, den var jo også ganske normal... INDTIL! Rikke her pludselig begyndte at fare stresset rundt? Og så fik Møffe sele på - OG halsbånd? Det var dog mærkeligt.. Linen kom på og ud i bilen blev man guidet - og så kørte vi ellers afsted.

Vi skulle nemlig til ringtræning! For første gang siden onsdagen før Bøsøre Udstillingen - about time, kunne man fristes til at sige! Og vi skulle helt til Hørsholm - forrykt! Men når ringtræningen i Mosede ikke forventes at starte op før til foråret, så er man jo nød til at køre langt.

Ny som jeg var, parkerede jeg selvfølgelig ikke i parkeringskælderen - jeg kendte jo ikke området! Nej, jeg tog selvfølgelig den åbne parkeringsplads og steg ud med Møffe - og hvordan kom man så lige derned? Ææææh... Ind i den overdækkede parkeringsplads og studere - jo, kunne se ringtræningen, men eneste vej ned, var en volder stejl metaltrappe - no thanks, ikke med Møffe! Bilerne måtte jo også kommer derned, sådan ét eller andet sted. Og ganske rigtig, det lykkedes mig at finde det helt ovre i den anden ende! Jubiii! Lykkelig var jeg og travede dernedad med Møffe i - kadunk - stram line? Hvad skete der der? Synet af en bange 8mdr. gammel Møffe mødte mit blik, da jeg kiggede tilbage - lillemanden var blevet bange for vejen ned til parkeringskælderen?! Og hvad skulle man så gøre ved det? Jeg havde set i øjnene - ringtræning ruineret og erstattet af parkerings-kælder-nedgang-er-ikke-farlig-træning, haha. Men Møffe er skam let at manipulere med. Jeg skulle bare give ham et par godbidder, gå et par skridt bagud, smaske-mad-smager-godt-smaske og Møffe kom hen og fik godbidder. To skridt tilbage igen og sådan fortsatte proceduren kun fem gange - og så var Møffe kureret! Milde Jesus, det gik let! Jeg var mildest talt målløs, men klage, det gjorde jeg i hvert fald ikke! Ned kom vi og kom selvfølgelig til at stille os op ved de små hunde - undrede mig godt nok også over, at der ikke var nogen større racer, indtil en venlig dame adviserede mig om, at de store racer var i næste kældersektion! Det burde jeg så sagtens selv have kunnet få øje på, men det siger vi ikke til nogen - shhh!

Møffe var tilgengæld rigtig god til det der ringtræning! Han kunne stååååå rigtig fint under træningen (ok, han stod, men måske ikke absolut heeeelt fint, men indtil videre fisker jeg også kun efter en stabil stå-øvelse) og da han skulle vise tænder, var han også rigtig god - lod pænt ringtræneren tage fat og det hele! Så det ER rent faktisk lykkedes efterhånden, åbenbart! Ej, spøg til side, vi har jo ikke prøvet at få en fremmed til det siden Bøsøre-udstillingen - som jo var en ren katastrofe på det punkt. Tilgengæld er det så også blevet tærsket igennem herhjemme og jeg er begyndt at kunne åbne hans gab, uden han protesterer (altså, medmindre jeg holder gabet åbent) - men så tager vi den jo også bare derfra. Første omgang "op og ned" gik ok, lige bortset fra, at mor her løb for langsomt, så kræet ikke kom op i løbetempo. Ommer! Denne gang var mor her tilgengæld for uinteressant, så det var de andre hunde, der skulle hilses på! MØGHUND! : -D Så fik jeg ellers også en reprimande fra træneren :-p Og han viste mig hvordan - men lod mig ikke forsøge - man kan undres, hehe! Men man glemmer jo altså nogle gange lige at tænke på, at der er forskel på baghaven og en parkeringskælder fyldt op med hunde.

Nå, men så kom vi til ringtræner nr. to - for der var nemlig to, fordi vi var så mange! Og han havde da heldigvis ikke noget negativt at sige, som jeg ikke selv vidste! Nemlig at Møffe ikke står perfekt. Så langt er vi nemlig ikke nået med træningen endnu, så det behøvede han ikke sige.

Og så sluttede vi også af for ringtræningen for idag (som forresten nok også sluttede der)! Men alt i alt, så synes jeg, at det var en succes!

11 januar
Æv da! Så blev man lige gjort opmærksom på, at det nye HD-indeks er indtrådt i Dansk Kennel Klub! Og det er ærligt talt lidt trist for Møffe - hans er faldet fra lidt over 100 til 97, æv bæv!

Men det går nok, for jeg "ved", at det ikke "passer". Han far, Super Foot Elysian Garden Sotel, har et indeks på 83 - temlig meget forkert! Det er baseret på ingenting. De eneste resultater, indekset er baseret på er hans egen status og hans fars (B og A), som er registreret hos DKK. Og det er simpelthen på grund af de manglende oplysninger, at hans er så lavt (og at Møffe indeks er faldet).

Men visse vasse da med det! Det var bare lidt trist at finde ud af, at man var kommet under de der gyldne 100.

Men idag var vi til sportræning igen! Weee! Det gik - ja, hvordan gik det egentlig? Det gik ikke som det skulle - Møffe gik officielt ID-spor - men rent uofficielt endte det altså ud med et schweis-spor (spor på blod).

Vi startede med at køre derud, selvfølgelig. Jeg havde det hele med, sporline, guffer, varmt tøj (til mig selv), fortyndet kødsaft og Møffe. Der var ingen tvivl - Møffe genkendte godt nok parkeringspladsen! Straks vi trådte ud var han helt på - piiiiv, iiiv, piiiiv, uuuuuh, piiiiiiv! Så så han sportræneren - AV MIN ARM! Hun blev godt nok genkendt på afstand, han sprang frem i linen og pev for at komme til at hilse på hende! Endelig ovre og vi gjorde tingene klar - men jeg havde ikke andet end en cola-flaske med til at lægge sporet, da min shampoo-flaske ved et uheld blev smidt ud! Så da jeg havde taget elastik, frysepose og saks med og ville klippe et lille hul i posen og sætte den fast på flaskehovedet med en elastik,  forbarmede min træner sig og fandt sin "tomme" opvaskemiddelflaske frem til mig. Problemet var bare, at den havde været brugt til schweis. Nå, vi skylder den bare lidt, så skulle den være der og kødkraften blev hældt over i den - saften blev helt rød, men visse-vasse det går da nok ;-) Alt imens vi ordnede det, forsøgte Møffe flot og elegant at stjæle opvaskemiddelflasken - for den duftede da bare for godt! Det lykkedes heldigvis ikke (omend det var tæt på)!

Jeg blev så sendt alene ud for at lægge sporet. Det gik skam helt fint, sporet blev lagt og tilbage kom jeg til træneren. Og Møffe var utålmodigheden selv. Piiiiiv-piv-iiiiv! ENDELIG gik vi lidt derudaf og gik så forbi sporet - og dælme om Møffe ikke genkendte sporpindende, der markerede start og bare ville derover?! PIIIIIIIIIIV! PIIIIIIIIIIIIIV! UUUUAAAUHHW! PIIIIV! Og lagde sig fladt ned, så det var sværere at trække ham væk derfra, haha. Han har sandelig lært, hvad det hele gå ud på!

Da vi var tilbage igen, ventede han sandelig ikke på, at jeg satte ham igang, så jeg måtte give ham meget kort line, så jeg ligesom havde en chancen for at markere, hvor han skulle begynde. Og så var han på! Hallelujah, jeg hang efter ham i sporlinen, mens han løb sporet for fuld fart! Kun to gange kiggede han lige op og var lidt forvirret og en enkelt gang skulle jeg korrigere ham, men så var han på igen - MUMS! Kæææmpe ros og ingen tvivl om, at det ikke var ID-delen eller min kødkraft der fik ham til at tænde sådan - det var det lækre, rå blod!

Efterfølgende blev Møffe sat i sin almindelig line og så tabte jeg den ved et uheld - og kræet gjorde det, han IKKE måtte! Gik sporet ned til den anden ende, hvor vi startede! Og tilbage igen, haha. Må være lidt bedre næste gang!

Forresten, så har vi tænkt os at prøve både at lægge et ID-spor uden kødkraft næste gang - og så tager min træner blod med til schweis-spor - det skal nok blive sjovt!

9 janaur
Så besluttede jeg mig lige for at Møffe skulle filmes under vores træning! Så vores videokamera blev sat på stativ og placeret, så man kunne se så meget af haven som muligt - alligevel kiksede jeg i det og fik bevæget mig uden for skærmen et par gange! Dåhmme mig.. Og mens jeg trænede, vidste jeg bare, at der var noget jeg havde glemt - og ganske rigtig, da jeg pænt var færdig med at træne, gik det op for mig, at jeg havde glemt at demonstrere "stå". Så ud i kulden igen, men gad ikke tage jakke på. Godbidderne var i hånden (totalt uvant for Møffe) og så gik vores klodsede show igang, hvor han var komplet forvirret over, hvad jeg ville have ham til. Så kan jeg lære ikke at bruge løb som motivation i forbindelse med "stå", haha.

Men det lykkedes da i sidste ende og med den sidste godbid at få ham til at stå rigtig flot!

Åhh ja, og så var der bøffen, hvor jeg vil have ham til at dække - det er han heller ikke god til - hvor han vælger at fokusere på noget, for mig usynlig, på himlen. Og da pileflet-hegnet pludselig er mere interessant end at gå plads - æv bæv, så kan jeg bare lære at stoppe mens legen er god! :-p

Men derudover, så synes jeg, at han var en lille stjerne, tager alder og træningsniveau i betragtning! Han klarede sig klart bedre end normalt, lille dængsebarn (eller madøre?)!



7 januar
Tiden går og klokken slår - og tænkt, nu er Møffe allerede 8mdr! Dvs. at vi faktisk har haft ham i et helt halvt år nu?! Pludselig kun 4 måneder til at børnegitteret skal flyttes (min mor tæller!), 4mdr. til de lange ture rigtig kan begynde, 4mdr til mareridtet om frygten for HD/AD/OCD er overstået.... Eller realiseret. Nå, det skal jeg vidst ikke tænke på!

Men dejlig, det er han i hvert fald! Mit lille kræ, som endnu ikke ejer et gran af fornuft i sit hoved, men derimod stadig er HVALP - og det tør siges!

Han er stadig det største fjantehoved af et legebarn jeg endnu har mødt! Når han møder en anden hund, så skrues hele charmegearet på for at få den til at lege - han hopper og danser, han bjæffer og knurrer og springer rundt af sig selv i bare iver - en rigtig fryd for øjet at studere!

Og damerne? Dem kender han stadig ikke til, drenge og piger er i hans verden lige gode! Det kraftigste tegn han endnu har vist på kønsmodning, er at han har lettet ben et par gange - med uuuugers mellemrum og nu er det flere dage siden, at han sidst gjorde det. Så det tør siges, at han stadig er hvalp - ikke voksen, ikke teenager, men HVALP.

Men det skulle man dælme ikke tro, hvis man kiggede på hans højde! Nu må hans altså gerne stoppe, nu?! Be' om tak! Én centimeter til og han må ikke blive højere!

Traditionen tro har vi jo vejet ham, målt ham og taget stå-billed på han månedsdag. Vægten sagde 41,1kg... Højden sagde - gys og gru! 69cm?! Møffe, du er altså ikke en grosser schweiser sennenhund! Du er en berner sennenhund!

Nå, men han er hvem han er - lige dejlig er han jo heldigvis alligevel. Og stå-billedet af den høje spektakel kommer her:


3 januar
Endnu en dejlig dag i den sneklædte skov blev det til idag! Dog havde jeg en af min fars venner med - og han har netop erhvervet sig et spejlreflekskamera, så det skulle jo ud og prøves af!

Han fik skam taget en masse gode billeder, men især det her er jeg vild med:


2 januar
Så har vi været i skoven igen i dag.

Meterologerne sagde jo ellers, at vi ville få tørvejr i dag, men til min store (og dejlige) overraskelse, lå der et pudret lag sne udenfor, da jeg stod op! Og sneen dalede ned - super hyggeligt!

Så jeg var nød til at få kamera med på morgenturen, så jeg kunne få taget nogle nye snebilleder.

Møffe nød det kølige vejr og sneen, det var lige ham, han løb rundt i det. Og så lettede han med garanti rigtig ben i dag, ingen tvivl om det længere! Meeeen, det var sq hårdt, så det blev sat ned på jorden lige inden han var færdig - så nu er jeg spændt på, hvornår han bliver en vaske ægte benløfte!

Men, men, men... Med det ene, kommer det andet jo også - Møffe havde pludselig mistet sin hørelse akut, hvergang han så en anden hund! Det resulterede på et tidspunkt i, at han så en hund rundt hjørnet få meter fremme og så satte han spurgt på, snittede lige jordbunden - og faldt så lang han var på maven! Der var glad :o) Meeen, lillemanden lader sig ikke slå ud af så lidt, så han var oppe og stå igen i løbet af nul komma fem.

Dog kan den pludselige ulydighed have sin begrundelse i, at jeg ikke havde kalvelever med idag - havde jo lige nået at vende mig til en max lydig hvalp, da jeg har haft kalvelever med de sidste par dage - alene for at kunne aflede ham, hvis han fandt noget 'lækkert' fyrværkeri. Og pludselig var han altså så lydhør, selvom der stod en hund ganske ganske tæt på os. Så det vælger jeg at tro! Som erstatning for kalveleveren havde jeg tørret fisk af en art med (klippet ud i godbidsvenlige stykker) - det var attraktiv, men ikke helt lige så attraktivt som kalveleveren, åbenbart. Men han blev da heldigvis helt fin til sidst og kom når jeg kaldte :o) Så det var jo rart!

Men nu - billede!

Smuk hund i vinterlandskabet


1 januar
Så er nytårsaften overstået og vi alle kom heldigvis helskindet igennem!

Møffe klarede det, ja, så som så. Lige indtil d. 29-12 var han græsk-katolsk over for det fyrværkeri han hørt, selvom det ikke foregik mere end 100m væk - dejligt! Tænkte jeg, så er der ingen problemer der!

Men så skulle den stakkels dreng ud i haven for at lette sig - det nåede han bare aldrig, fordi nogen fyrrede en raket af 50m fra os - og den fløj selvfølgelig over mod vores have, så den sprang lige for øjnene af Møffe nærmest - hold kæft hvor blev han bange der! Det var alligevel for meget, han løb indenfor i stuen.

Siden da, er det desværre kun gået nedad, fordi der konstant bliver fyrret af nu.

Vi købte noget Bachs Nødhjælpsdråber til Nytårsaften hos Matas (jeg ville egentlig helst have haft Baldrian, men min mor misforstod mig desværre). Det virkede desværre ikke specielt godt, hvis det altså virkede. Så vi gav ham en halv øl et par timer før 24. Hjalp specielt gjorde den ikke, men Møffe blev da godt nok lidt påvirket af det, han var lidt sjov at se på, sådan lidt mere - heeey, hvad har I gang i? Og han kunne da også svinge hovedet helt gyngende, da jeg sagde "Møffe" på et tidspunkt :o)

Han sov ikke rigtig Nytårsaften, desværre, på trods af en 2 timer lang tur i Brøndbyskoven, men jeg kan godt forstå ham - der var konstant affyring af krudt fra kl. i hvert fald 19. Der var slet ikke pauser mellem bragene, så havde svært ved at forestille mig, at det kunne blive værre end det var - ved ikke hvorfor der var så overdrevent meget i forhold til normalt, mon det var pågrund af at vi går ind i et nyt årti? Men jo, selvfølgelig blev det værre kl. 12 og stakkels Møffe blev helt bange der og søgte dækning ved sofabordet, hvor vi sad og sang "Vær Velkommen Herrens År" og de andre". Men! Der er ikke noget, som mad, der kan kurere Møffe! Han fik den sidste oksestrube, af dem jeg købte i forbindelse med Juleaften. Den smagte godt! Men han skulle partout spise den på gulvtæppet ved sofabordet. Men så tog jeg lige benet og førte det og ham over i hans hundeseng, hvor han så kunne ligge og nyde det - dog først da jeg havde trukket gardinet for!

Det brugte han så et kvarter på at fortære og så måtte jeg jo skynde mig at finde et tyggeben til ham - men der skulle altså overtalelse til. Først da han var kommet over til sofabordet og havde fået delt en halv klementin med mig og fået en chips, fik han mod på at tage tyggebenet over i hundesengen og gnave. Men så fik han også pludselig helt mod på at lægge sig over på sin sædvanlige tyggebensplads - nemlig stuevinduet, der vender mod København (der var et kæmpe rabalder derinde)! Så han blev helt sej, gjorde han!

Men-men-men - ikke mere end, at han stadig ikke turde gå ud for at tisse kl. 01:30, hvor fyrværkeriet ellers var stilnet noget af (omend der stadig var gang i den). Men så var det, at jeg kom til at tænke på, at der var lidt mere trygt og godt, hvis man gik ud af syddøren (den anden vender mod vest). Syddøren er nemlig i den østlige del af den sydlige stuevæk og når man komme ud af den, er man beskyttet af to huse, der står på hver side af én. Og her turde den lille fyr godt at gå ud! Og så fik han tisset! Det havde han heller ikke gjort i 11,5 time, fordi han havde nægtet at gå ud, da vi tilbød ham det (lige bortset fra, da han var ude kl. 16, men der efterlod han sig intet). Og pruttet fik han også, 2 store, dejlige kager! Det er ikke sådan, når man glemmer at gøre det om morgenen - skøre kræ, altså!

Idag var vi så en tur i skoven igen - jeg tør simpelthen ikke gå med ham i parken, fordi her stadig er mange, der fyrer af + der ligger fyrværkerirester overalt. Så jeg skal ikke nyde noget! Og jeg tager nok også afsted i morgen...

Men inden jeg glemmer det:

GODT NYTÅR!