Stamtavle - Hvorfor?

Hjem        Hundesiden        Råd og tips      NYT      Siden Sidst 2010


Jeg er inkarneret DKK-snob (sagt med et glimt i øjet) og det er denne klub, jeg hentyder til gennem dette indlæg.



Når jeg snakker med venner og familie om køb af hund, spørger de altid hvorfor jeg vil/kræver stamtavle på min hund. De siger, at en hund jo er en hund om den har papirer eller ej, og ja, det er den selvfølgelig også. Derudover er der også mange der siger, at de ikke gider at betale det ekstra for en stambogsført hund, for det er ikke noget de kan bruge til noget - det er kun for avlere og udstillere. Jeg har også hørt en sige at en stamtavle da kun er noget snobbede og rige personer går op i.

Men er det nu også det?

Vi har i dag omkring 300-400 forskellige hunderacer, med hver deres særpræg - både hvad angår udseende, motion og ikke mindst sind. Hver race har deres standart, og under de forskellige kennelklubber er der visse krav for at racen kan godkendes til avl. F.eks har nogle jagthunderacer prøver, som de skal bestå, for at bevise deres evner indenfor jagten, eller har mulighed for at deltage i. Visse racer (berner sennen f.eks.) har ingen prøve at skulle bestå, fordi det ikke længere er et must, at de kan udføre det stykke arbejde de i sin tid er avlet til. Tilgengæl skal de på udstillinger, hvor deres udseende bliver bedømt og de får en bedømmelse ud fra hvor god en repræsentant for racen de er - og her spiller deres temperament også en rolle, efter hvordan de opfører sig. Dog skal man ikke tage det for givet, at hund har et omgængeligt sind bare fordi en hund er godt præmieret - der tåles meget fra unghunde og langsom tilvænningen kan skjule næsten selv de mest groteske adfærdsvanskeligheder.

Mange opdrættere har det med at glemme en masse ting, i kampen for at bekæmpe en sygdom og nægter at bruge hunde med status C på hofterne (arvelige hoftelidelse, "Hofteledsdysplasi), eller et HD-indeks som balancerer på kanten af 100. Dette har i hvert fald racen berner sennen taget skade af. Fra den dag, hvor reglerne for HD-fotografering blev indført og til nu, er racens gennemsnitlevealder faldet fra 9år til 7-7,5år, og har fået kraftige problemer med kræft. Så kan man spørge sig selv - var det det værd?

Nej, det var det i mine øjne ikke - for alt for mange hunde blev valgt fra, og indavlsgraden blev derfor værre. Dette gav sygdomme, som kræft et bedre spil. Men nu er der så et avlsarbejdet igang, hvor nogle opdrættere fokuserer kraftigt på to ting: Temperament og gennemsnitslevealderen i familien (for de fleste også med skæven i større eller mindre grad til dødsårsager). Selvfølgelig følger de stadig reglerne for HD og AD (albueledsdysplasi) og går på udstillinger, for at få alvsgodkendt hundene - men de vælger ikke absolut de hunde som er champions.

Konklusion: Opdrættere laver fejl, men lærer af dem - og den lærdom kan de bedre bruge, når de kan studere avlsudvalget!

Men hvorfor fokusere på udseendet? Nogle gange, ja, så kan det virke latterligt, men jeg ville nok glo lidt "skuffet", hvis bernerne begyndte at få hængehud som en anden shar pei eller stritøre som en schæfer - eller måske endda en slædehundehale også?! Bare for at tage det lidt ud i ekstremerne ;-) Udstillingerne er til for at vedligeholde det udseende, som racen nu engang har, og det synes jeg sådan set er ok - bare det ikke bliver dominerende. Men der er altså også mange bernere der får Very Good eller Excellent, selvom de har (eksempelvis) fejl i deres tegninger i forhold til standarten - tilgengæld har de så en super sund bygning, med de rigtige kropsproportioner. Det er jo ikke sundt, med for korte skuldre eller at være for svejrygget eller højrøvet - det er de jo ikke bygget til. Det er jo også usundt for os mennesker, hvis ryggen er for lige eller for svej.

Men hvad så? Hvad betyder det så at du kan se anerne laaaangt tilbage, på en given hund? Ja, det er svært at finde rundt i som nybegynder, og temmelig uoverskueligt. Tag ud til flere kenneller af den race du har udset dig, udspørg opdrætteren om forskellige ting, som du finder vigtige omkring hundene/hvalpene (socialisering/prægning af hvalpene, sygdomme som allergi/HD/AD/kræft hos opdrætterens hunde, studér hundenes måde at agere på og find ud af om deres temperament egentlig overhovedet passer til dig!). Når du har besøgt et godt antal opdrættere, og har udvalgt dem du svinger bedst med/synes du kan stole på, kan du supplere med et besøg på en udstilling eller flere, hvor der næsten er garanti for at der er nogle af opdrætternes hvalpe. Hvordan er de temperamentsmæssigt? Dette kræver dog, at du har en vis form for fandenivoldskhed, da det ikke dutter, hvis du er genert - jeg fik intet ud af mit besøg på en udstilling, da jeg ikke turde snakke med folk og ikke fattede systemet.
Og hvis du skulle have udstilling/avl for øjet, så skal du også studere hvordan hendes afkom klarer sig. Selvom moderen er multichampion, er det ikke sikkert, at hun er "god" til at give genet videre.

Alt i alt er en stamtavle en måde, hvorpå du kan se hvordan en given blodlinie har udviklet sig sundhedsmæssigt og temperamentsmæssigt - og jo bedre den er, jo større sandsynlighed er der for at hvalpene bliver lige sådan.

Hvis du tjekker www.hundeweb.dk ud, så kan du studere de forskellige hunde indenfor den race du interesserer dig for - men kun eksteriør og sundhedsmæssigt, og engang i mellem har hundene også været gennem en mentaltest. Det er kun DKK-hunde på denne side og adgang kræver i dag medlemskab - det koster 410 DKKR.